Det meste af min tid, går med det her i disse dage. På fredag starter børnenes ferie og vi (jeg og børnene) rykker ned i sommerhuset, mens den lange bliver hjemme og får høvlet en uges ekstra arbejde af. Så derfor skal det helst være nogenlunde på plads alt sammen, før den 1-årige og den 3-årige gør deres indtog.
Og hermed altså et par forsigtige billeder af huset – siden de blev taget har vi haft travlt med at indrette. Samle skabe, sætte gardiner op, pakke flyttekasser ud, samle sofa, gøre rent osv. Så det begynder langsomt at ligne noget.
Til et af mine forrige indlæg fik jeg en lidt vred kommentar fra ‘Camze’, som godt lige ville sige, at det er ‘cringe’, at jeg prøver at gå det til at lyde som om det er vores sommerhus, men jeg føler nu ellers selv jeg har været rimeligt tydelig om, at huset på papiret er et mine svigerforældre har bygget til familien. Som familiesommerhus. Men at jeg altså har fået lov til at være virkelig involveret i projektet – det er mig, der har tegnet huset og mig, der har valgt de fleste materialer og møbler. Naturligvis i dialog med mine svigerforældre. Og det kan jeg måske godt se, kan virke mærkerligt, for nogle der måske ikke selv har samme tætte bånd til deres svigerforældre, som jeg har til mine. Men for os, har det altså været helt naturligt – og min svigerfar sagde selv, da vi overtog nøglerne i sidste uge, at han synes det havde været et fedt projekt at have sammen.
Det synes jeg også.
Dermed ikke sagt, at vi har været enige om alt. Det har vi langt fra. Og i sidste ende er det svigerfar, der har haft veto, når beslutningerne skal tages. Min svigermor siger, at jeg er den eneste han rigtigt lytter til – men det gør han altså heller ikke altid;) Pt er vi fx lidt (… totalt meget) uenige om valget af sofabord. Jeg synes det valgte er helt håbløst – klodset og stort. Men svigerfar har veto, så jeg stikker piben ind – og gør iøvrigt klar til at bruge sommeren på the fine art of nudging, så han til sidst tror, at det er ham selv der har fået idéen om at finde et lidt mindre af slagsen;)
[Køkkenet er fra Invita og bordpladen er en keramisk sag der hedder ‘Keramik Statuarietto’. Da vi skulle vælge bestilte jeg nogle forskellige prøver fra Bordpladefabrikken for at se dem 1:1 – det kostede 100kr pr prøve og jeg synes det var godt givet ud. Vi valgte den i keramik fordi den er super modstandsdygtig og vedligeholdelsesfri. Jeg synes ikke den er ligeså flot som natursten, men den er langt mere praktisk og det trumfede altså. Som greb er vi endt med at bruge dem der sad i vores køkken herhjemme, da vi købte huset – det er en sjov detalje synes jeg. Dem må jeg lige få taget et billede af]
[Vores soveværelse (altså mit og den langes) – sengebordene er gamle øl-kasser, jeg i sin tid har arvet fra mine forældre, og som har fulgt mig i 10 år nu, sengelamperne er de gamle hjemmefra og gardinerne har jeg nappet nede fra gæsteværelset i kælderen. Jeg synes det har været sjovt, at tænke i ‘hvad har vi i forvejen’]
[Vores badeværelses – mine svigerforældres er noget større og har bla. plads til vaskesøjle. Fliserne synes jeg var svæææære at vælge. Jeg ville gerne have noget ret neutralt og klassisk, som kan holde i tusind år. Og som også passede i et sommerhus – derfor blev det den sandfarvede på gulvet og den helt klassiske hvide (med hvid fuge) på væggen. Var sindssygt meget i tvivl om de skulle sættes op helt stramt eller halvforbandt – det endte sådan her, og jeg er stadig i tvivl om det var det rigtige valg, ha]
[Mja. Terassen er altå ikke helt i mål endnu. Vi håber, at det lykkes i løbet af nogle uger. Da jeg tegnede huset i sin tid, var det et stort ønske med en stoooor terasse, for det er der vi hidtil har brugt det meste af tiden. Til en start havde jeg faktisk tegnet den endnu, større, men min svigerfar nedskalerede den lidt, og det var nok meget godt, for den er rigeligt stor sådan her]
Hej Christine, så smukt et sommerhus. Må jeg spørge hvor I har fundet og købt gardiner? Vi er selv o gang med at indrette sommerhus og synes du har indrettet så fint med masser af god inspiration
Hej Heidi! Gardinerne er nogle gamle jeg havde hængende derhjemme i vores gæsteværelse, som jeg har taget ned i sommerhuset istedet. De er købt hos Ellos i sin tid.
Kh
Jeg synes, det er cringe at sige cringe… 😉
men hvad med billedet af det valgte sofabord? havde glædet mig til at se hvad det endte med 🙂 evt et billede af det du godt kunne tænke dig .
hvor er det et smukt sommerhus – måske når du får tid kan du poste billeder af nærområdet?
bh
Hvor er det flot! Hvilket træ har I valgt til terrasse?
Hej Tine.
Jeg synes det ligner Cumaru træ 🙂
Sikke fint det bliver. Jeg lover at om et halvt år ænser du ikke de fliser og kan ikke huske den anden idé. Kh nybygger-mor som også var i tvivl om rætti meget.
Først vil jeg bare sige tillykke med huset, det ser fantastisk ud. Jeg elsker at følge med i det, og i din dejlige families liv. Ta for fordi du deler
Jeg så godt hendes kommentar, men tænkte bare at der nok var lidt misundelse med i det
Jeg synes du flere gange har fortalt hvordan det forholder sig. Og det er jo i virkeligheden ligegyldigt.
Håber du/I får en dejlig sommer, trods alt hvad der er sket
En anden gang læser jeg det lige igennem, inden jeg sender
Der skulle stå, tak fordi du deler.
Det ser super lækkert ud! Tillykke med det 🙂
Underlig kommentar omkring ejerforholdet. I vores familie har vi også et familie-sommerhus, som oprindelig blev købt af min farmor. Efter mine bedsteforældres død ejes det i fællesskab af min far og hans to søskende. Selvom det ikke er i nærheden af at være mit, omtaler jeg det gladeligt som “vores” sommerhus.
God ferie!