Karriere: Tina, CFO og executive vice president i en virksomhed med 2.300 ansatte…

Det er lidt tid siden, at vi sidst har snakket karriere – det skyldes hende Miss Rona, der har givet svære vilkår for interviewformatet (og for foto-elementet i det i særdeleshed). Men. Nu er vi igang igen. Og jeg har glædet mig – glædet mig til at introducere jer for Tina.

Historien om, hvordan Tina og jeg mødte hinanden er pudsig, iøvrigt. Tina dumpede nemlig ned i min mailbox for et par måneder siden – og jeg genkendte straks hendes email-signatur. Tina arbejder i Niras – de er rådgivende ingiører. Og skæbnen vil altså, at sådan én er min far. Og for 20 år siden, var det ikke Tina der var VP i Niras. Det var min far. I 30 år. Sådan ca. ihvertfald.

Så da chancen for at snakke karriere med Tina bød sig, slog jeg til med lynets hast. Jeg håber, at I vil tage godt imod hende – vi havde en virkelig god snak om, hvordan man er ‘en ny slags’ topchef. Hvordan man tiltrækker og fastholder talent, ved at give fleksibilitet og plads til familieliv. Hvordan det mest retfærdige ikke altid er at behandle alle medarbjedere ens, fordi det der er vigtigt for Susanne ikke nødvendigvis er vigtigt for Poul – og der skal virksomheder være gearede til at imødekomme forskelligheden. Og hvordan man som chefers chef sætter retningen for ikke bare for strategien, men også for kulturen.

Navn: Tina Hørbye Christensen

Alder: 41 år

Familie: Gift med Thomas og sammen har vi Alma på 13 år og Magnus på 10 år.

Titel: CFO i Niras, der er en af skandinaviens førende rådgivende ingeniørvirksomheder.

Hvordan er du landet, hvor du er i dag? Hvor i landet er du vokset op og hvad er du uddannet?

Jeg er vokset op i Karlslunde med en enlig mor, som var sygeplejerske og 2 brødre. Da jeg var teenager flyttede vi til et temmelig hårdt kvarter i Hundige og jeg startede tidligt med at arbejde, så jeg kunne tjene mine egne penge. Jeg er uddannet fra CBS med en HD i Informatik og Økonomistyring og efterfølgende en Executive MBA. Jeg er den første i min familie med en akademisk uddannelse og føler mig lidt som en mønsterbryder.

Du er mor, kone og CFO. Du er den eneste kvinde i ledelsen i et selskab, der omsatte for 2.2 mia i 2020 og har 2.300 ansatte på tværs af 27 lande. Det er helt vanvittigt sejt gået – hvordan får du din kabale til at gå op? Og har du overhovedet tid til også ’bare’ at være Tina?

Først tak, det lyder vildt når du lige remser det op😊  Der er mange elementer, som er med til at få det til at gå op. Først og fremmest, så er mine børn lidt større nu, så der er ikke helt samme logistik, der skal gå op med at hente og bringe dem. De bruger en stor del af eftermiddagen med deres venner, så det har givet lidt mere luft.

Men da de var mindre insisterede jeg på at bruge eftermiddagen med børnene, spise aftensmad sammen og være hjemme og putte. Så jeg har arbejdet enormt fleksibelt og ikke kun på almindelig kontortid. Nogle dage har jeg været den, som er mødt sidst og gået først, men har så arbejdet på andre tidspunkter.

Derudover har mit fokus været meget på hvad jeg leverer – og ikke på hvornår og hvor jeg arbejder. Det har jeg været meget bevidst om og forsøgt at tydeliggøre min værdi. Det har virket.

Jeg arbejder enormt struktureret og effektivt, så når jeg arbejder, får jeg meget fra hånden. Og så er jeg virkelig god til at uddelegere og har været omgivet af virkelig dygtige og motiverede medarbejdere, hvor det har været en holdindsats at levere. Jeg har altid arbejdet enormt meget efter mantra’et: at jeg er en stjerne, hvis mine medarbejdere er stjerner, så jeg har gjort meget ud af at løfte teamet, så vi samlet set leverer.

Jeg har måtte lægge den dårlige samvittighed på hylden, når jeg gik tidligt – jeg har været bevidst om, at jeg er en rollemodel og jeg også med eksemplets magt viste mine medarbejdere, at det ikke handler om hvor længe du sidder på pinden, men hvad du leverer.

Men da mine børn var mindre, var det også meget en holdindsats. Jeg har en virkelig god mand, hvor vi deles om opgaverne, så han har også altid hentet børn og taget barn-syg dage.

Endelig så har vi købt os til hjælp derhjemme: vi har hjælp til rengøring, vi handler alt på nettet og har købt ”madkasser” med nem aftensmad.

Jeg synes jeg oplever, at kvinder (generaliserede, men for forståelsens skyld) rammer en form for mental karrieremur, når de bliver mødre. Mærkede du også den? Og if so, hvordan kom du over den?

Ja, det kan du tro. Før jeg fik min datter, arbejdede jeg rigtig meget og rejste også meget med mit daværende arbejde. Da jeg kom tilbage fra barsel, forsøgte jeg fortsætte i samme stil og det fungerede slet ikke. Jeg så min datter alt for lidt og kunne mærke, at det afsavn kunne jeg ikke holde til. Så jeg skiftede arbejde og troede at det var nødvendigt at drosle ned for mine ambitioner, imens jeg havde små børn, så jeg tog et skridt ned af karrierestigen. Men så var jeg så heldig, at jeg fik en virkelig god (kvindelig) CEO, som så noget i mig. – og som mente at man godt kunne begge dele på samme tid, hvis arbejdspladsen indrettede sig fleksibelt. Så hun forfremmede mig efter 3 måneder i jobbet og jeg blev en del af ledelsen.

Du er ikke bare chef – du er chefers chef. Hvad giver det af ekstra udfordringer? Og hvilken chef bestræber du dig på at være?

Det er en helt anden måde at være chef på. Som ny leder brugte jeg meget min faglighed på at vinde folks respekt og var leder i min kraft af min faglighed. Jo længere op man kommer i hierarkiet, er det min oplevelse at faglighed fylder mindre og det handler mere om at skabe resultater via andre mennesker. Så i endnu højere grad være dygtig til at sætte gode rammer, vise en klar retning og få folk omkring én til at blomstre. Jeg er i mindre grad involveret i de faglige processer, men bruger meget af min tid på de overordnede rammer og retningslinjer.

Jeg gør mig meget umage på at være en chef, der får det bedste frem i folk. Jeg tror på en bæredygtig og styrkebaseret ledelse, hvor man fokuserer på folks styrker. Jeg tror på, at alle kommer på arbejde for at levere sit allerbedste. Hvis en person underperformer, skal man som chef være nysgerrig på hvorfor og lede efter den gode grund: Mangler de kompetencer, er der uklare rammer eller har de brug for at deres leder sparker en dør op? Når man sammen har fundet den gode grund, så kan man lave en plan for hvordan man løser det. Måske sidder personen slet ikke med de rigtige opgaver. Eller der er brug for støtte på en specifik opgave. Det er min oplevelse, at der altid er en god forklaring og man sammen kan skabe rammerne, som gør at medarbejderen kan performe endnu bedre og det giver en win-win situation. Både for virksomheden og for den enkelte medarbejder, da alle trives bedst med at være en succes.

Og de hurtige:

• Det har du altid i tasken: læbepomade (som jeg er helt afhængig af), min tlf., mit dankort, en håndcreme. Jeg ELSKER tasker og har brugt en ny taske, som belønning til mig selv, når noget er gået godt. Så jeg skifter tit taske og flytter rundt på tingene i min tasker. 😊
• Din go-to work-wear uniform: jeg er skolet fra A.P. Møller-Mærsk i dresscode med jakkesæt og det sidder stadig lidt i mig, så jeg har for det meste en form for jakkesæt på.
• Når du skal klare hovedet gør du: Går en tur eller bruger tid sammen med mine veninder. Jeg har en gruppe veninder, som jeg har kendt tilbage fra folkeskolen og gymnasietiden og de er mit største heppekor og giver mig et frirum og en masse energi. Samtidig er de megaseje og kan altid give mig god sparring – og andre vinkler på tingene.

Tusind tak for snakken, Tina!

Psssst – kender du eller er du selv en dame med en spændende karriere, så smid mig endelig en mail på hello@acie.dk. Jeg vil gerne fortælle så forskellige karrierehistorier som muligt – og især om de tusinder måder, der er at kombinere moderskab og karriere på. Om dem der pauser karrieren i et par år, om dem der er selvstændige, om dem der lykkes med at kombinere karriere og moderskab og alt der imellem.