For nogle uger siden, landede der en mail i min inbox. I ved. Sådan en fra LinkedIn. “Top job picks for you”, stod der i den.
Jeg plejer at slette dem ligeså hurtigt som de kommer, de mails.
Men.
Den her læste jeg.
Det øverste job lød spændende. Lige noget for mig. En slags hybrid mellem tidligere karriere og nuværende beskæftigelse. Kombinationen af mange af de ting jeg synes er sjovt og som jeg, i al beskedenhed, selv synes jeg er god til.
Og når nu jeg var der, på LinkedIn, kunne jeg ikke lade være med at klikke lidt rundt.
Selvom jeg godt ved, at det er en lidt mærkelig form for masochisme. For mig ihvertfald.
For hver eneste gang, bliver jeg ramt af sådan en mærkelig følelse. En følelse, som jeg med årene bedst har lært at beskrive som ‘corporate fomo’.
Og det er jo noget pjat, for det er jo mit eget valg. Og iøvrigt et valg, der er nemt at gøre om, hvis det endelig var det.
Men dér er jeg jo heller ikke.
Egentlig er det jo bare fordi jeg gerne vil to ting. Samtidigt. Det snakkede vi iøvrigt om allerede for 3 år siden her. Om at det sværeste for damer, der kan og vil det hele, er at prioritere.
Og så er det måske heller ikke så mærkeligt, at man vakler nu og da. Bliver i tvivl om, hvorvidt man har prioriteret rigtigt, valgt rigtigt.
Jeg nævnte det kort for nogle uger siden. At jeg gerne ville skrive om ‘corporate fomo’ og I var flere, der kvitterede for netop den beskrivelse. Og det trøster mig. At det kan ræssonere hos nogle af jer.
At vi er flere, der kan sidde og mærke stikket i maven, fordi det føles som om vi står på perronen og ser karrieretoget bulre forbi. Mens vi for whatever reasons, har valgt at gøre pitstop et sted undervejs i kortere eller længere tid. De fleste kender det måske mest bare fra barsel.
Og man ser opdateringerne på LinkedIn med nye jobs og flotte titler. Mens man selv sidder søbet ind i babymos og, ja, ‘corporate fomo’.
Jeg er efterhånden blevet så gammel at mine gamle studiekammerater begynder at hedde sådan noget med ‘head of‘ og ‘senior vice president‘. Og så sidder jeg her. Hvad er jeg? Mor? ‘Influencer’? En titel der snart er så udskældt at Zetlands overkskrift tidligere på ugen “Influencere er løgnindustriens nye budbringere” går helt ubemærket hen, for what else is new?!
Sat på spidsen. Altså. Jeg ved godt, jeg er mere. Men de dage, hvor tvivlen nager allermest, kan jeg godt komme til at glemme det. Og drømme mig til en verden langt væk fra blogs og instagram, hvor man kunne tage en blazer på og kalde sig ‘head of’ whatever. Se mig. Jeg er ‘head of’.
…. Og så ringer vuggestuen og Carl er syg, og så er jeg alligevel glad for mit selvstændige og fleksible virke. Og så lander der er en sjov arbejdsopgave, og så har jeg næsten glemt, at man overhovedet kan være andet end ‘head of’ sig selv.
Og sådan kan jeg altså vakle. Frem og tilbage. Famle mig lidt igennem tilværelsen – og karrieren. Det havde jeg aldrig troet, da jeg var 23 og CBS’er to the bone. Men. Sådan kan adulthood jo snige sig ind på os allesammen;)
Det er godt nok svært. Jeg kan slet ikke forestille mig både st være mor og have mit job. Lige nu er jeg på barsel. Har valgt st gå ned i tid, når jeg kommer retur, for ellers kan jeg SLET ikke overskue det. Jeg håber, at jeg om 10-15 år kan skrue op for karriere igen og i mellemtiden kan nyde mit barn og evt. andre kommende i fulde drag. Hun/de er nu og hun/de er vigtigst – men hun er ærlig talt ikke specielt intellektuelt stimulerende
Jeg har taenkt meget op dette indlaeg.
Der er ved at ske rigtig meget i arbejdskulturen mange steder post COVID. Det er blevet meget nemmere at have flesible arbejdstimer, saa jeg tror ikke det skal vaere noget, du skal vaere bange for, at tage et job i en virksomhed. En god maade at teste din FOMO paa, kunne vaere at skrive en ansoegning og tage en job-samtale. Jobsamtaler og samtaler med headhuntere er en god maade at teste graenser af. Maaske det kunne vaere et foerste step, for at teste om du virkelig har FOMO?
Bare en tanke (og opfordring) fra min side
Jeg har fulgt dig i mange år og jeg har altid nydt og nyder fortsat at følge dig – og især at tjekke ind til dine fine skriblerier her på domænet! Det er næsten lige meget, hvad du skriver om, så bliver jeg fanget af din fortælleevne og din fine og kreative måde at formulere dig på. Fordelen ved at være selvstændig må vel også være, at man selv kan bestemme sin titel 😉 Med det du gør er Head og acie.dk i min verden en ligeså fornem titel som Head of section x, y, z – måske faktisk lige en tand sejere, fordi du rent faktisk selv har stablet det hele på benene også.
Jeg synes det er så synd at corporate life skæres over én kam, og gang på gang portrætteres som værende hårdt, eller et ultimatum mellem det fleksible liv med tid til familien, eller en hård “9-17, plus det løse” model. Kunne vi ikke snakke om at indrette arbejdslivet til OGSÅ at have plads til familie og fritid – og ikke mindst selv tage sig tid til netop det, som giver mening for hver enkelt?
Selv sidder jeg i en af Danmarks største virksomheder, og jo, til tider skal der da løbes hurtigt. MEN jeg har også en (mandlig) chef, som tager hjem hver dag kl. 14.30 for at hente børn (og er online om aftenen), og som altid har fokus på at privatlivet kommer først – for ellers er der simpelthen ikke overskud til at være noget på arbejdspladsen. Det er blot én måde at gøre det på, og selvom jeg ikke er klar til at stifte familie selv, så skræmmer det mig ikke. Jo, det skal nok blive hårdt i forsøget på at få enderne til at mødes, men det tror jeg det er uanset arbejdsplads. Måske er jeg bare uvidende for hvordan virkeligheden er skruet sammen, men jeg bliver bare så træt og ærgelig over, at det enten hedder corporate life eller fleksibelt life 🙂
Jeg synes egentlig også at jeg har gjort netop dét, ret meget – har du mon læst min snak med Tina (her)? Eller Caroline (her)? Eller Katja (https://acie.dk/2019/09/12/karrierekvinder-katja-fra-selvstaendig-til-karrierejob-og-fra-mor-til-chef/)? Eller nogle af de andre seje damer, som har besøgt domænet her for netop at vise at moderskab sagtens kan kombineres med karriere HVIS man har lyst:)
Mit indlæg handler ikke om, at man ikke kan kombinere moderskab og karriere. Overhovedet faktisk. Det handler om, at vakle og være usikker over om man altid vælger rigtigt, når det kommer til livets store valg.
Jeg er på barsel og venter mit første barn (any day now). Jeg er temmelig sikker på, at jeg ikke skal tilbage til mit gamle arbejde, da området simpelthen ikke interessere mig (længere). Så jeg følger troligt med på LinkedIn mv. i forskellige jobs der bliver slået op. Jeg kan mærke, at jeg virkelig brænder for at prøve mig selv af med noget corporate af en art, men samtidig har jeg også bare svært ved at se det harmonere med gerne at ville hente mit barn i vuggestue senest kl. 15.30. Jeg er pt. ansat i det offentlige i en stilling som tilbyder stor fleksibilitet, og det er bare ikke sikkert, at en tilsvarende stilling i det private vil kunne tilbyde den samme rad af fleksibilitet. Det er simpelthen så svært, og jeg går lidt med følelsen af, at jeg både vinder og taber. “Heldigvis” har jeg en mand, som ikke er interesseret i at gøre karriere, så hvis vi får det skruet rigtigt sammen til den tid (og det i øvrigt føles rigtigt), så kan det være at det er en mulighed for mig
Hej Anette 🙂 Jeg var selv i din situation for to år siden, i en stilling i det offentlige på vej på barsel og med et job jeg virkelig ikke gad tilbage til. Pga. diverse hændelser har jeg først startet i nyt (corporate) job for to uger siden (bor i Norge, og her har vi 3 mnd. opsigelse). Det er mega hårdt lige nu, men som min mand sagde; på den ultrakorte bane ville det været bedre at blive i mit gamle job, men på den lange bane er det best for alle at jeg er startet i et nyt arbejde der giver mig god energi og hvor jeg faktisk glæder mig til at gå på arbejde om morgenen 🙂 Og så må jeg heller være lidt online om aftenen efter at vores lille dreng er puttet. Held og lykke med det sidste af din graviditet 🙂
Simpelthen så fint skriv. Rammer spot on. Når jeg rammes af corporate fomo, minder jeg mig selv om at børnene en dag er 8, 10 eller 12 år og hellere vil være i SFO end hygge med mor og så står man der med måske 20 år til at være ‘head of’ HVIS man da har lyst
Jeg ville snarere overveje om min mand havde prioriteret rigtigt hvis det var mig der stod i den situation.
… Og jeg ville overveje om jeg ikke skulle genoverveje mit parforhold, hvis det overhovedet var på min radar, at mit ægteskab ikke var et ligeværdigt makkerskab hvor begge parter bakkede 100% op om hinandens valg og sammen så løste logistikken omkring det;)
(Jeg forstår din pinte HVIS jeg sad og tudede over ikke at have et corporate job – men det er jo hverken virkeligheden eller det der står. Der står at man/jeg nogle gange har lyst til to ting samtidigt. Nogle gange har jeg også lyst til hvid og rosé samtidigt – det betyder ikke at jeg så sidder og græder over ikke at drikke hvid, efter jeg tog et glas rosé. Det betyder bare at jeg havde lyst til begge dele).
Tak for et dejligt relevant indlæg ❤️