Du læser nu
Arveguld i nye klæder…

Arveguld i nye klæder…

Jeg ligger efterhånden inde med forskellige smykker jeg har arvet. Og fået gennem tiden. Men som har ligget i mit smykkeskrin og samlet støv fordi… Well.. Noget måske var lidt svært at gå med til daglig. Andet var forkert størrelse. Og ja… Så har man jo også kun 10 fingre, hvilket er en ret naturlig begrænsning for hvor mange ringe man kan gå med.

Nu har jeg samlet lidt til bunke og har her til formiddag en aftale med en guldsmed, så vi sammen kan lægge en plan (håber jeg) for hvordan vi kan få lavet et nyt smykke ud af det der ligger og samler støv, som jeg kan gå med – og lade gå videre i arv, når den tid kommer.

Jeg glæder mig til at vise jer det endelige resultat, når vi når så langt<3

 Kommentarer (6)
  • Det er en virkelig god idé, og en måde at bære både historie og følelser med sig ind i fremtiden.
    Vores vielsesringe er tegnet af mig selv, og lavet af min mands forældres, bedsteforældres og oldeforældres vielsesringe. Alle lykkelige og lange ægteskaber. Og jeg kan ikke komme på en mere og bedre måde at give dem og deres kærlighed nyt liv.
    Glæder mig til at se, hvad du ender med…

  • Det glæder jeg mig til at se! Mon man kan få dig til at anmelde/anbefale guldsmeden efter endt projekt? Jeg synes, at det er svært at finde nogen, der er gode til lige præcis det med at ramme det der man gerne vil. Og det er også svært for måske ved man det ikke rigtigt selv… 😉

    • Jeg har brugt Vicki Buerholt, de gange jeg har fået lavet arvestykker om til nye smykker: https://buerholt.dk/

      Hende kan jeg varmt anbefale. Hun er utrolig sød, og er god til at tegne og forstå, hvad det er, man gerne vil have, også når man, som du skriver, ikke helt selv ved, hvad det præcist er.

    • Ja, det kan du tro. Jeg har også selv været meget i tvivl. Man lægger jo sit dyrebareste (både faktisk og sentimental værdi) i deres hænder, så man vil gerne være sikker på at det bliver godt.

  • Super god idé! Jeg gjorde selv det samme, da jeg havde arvet min mors smykker.

    Glæder mig til at se resultatet 🙂

  • Jeg glæder mig til at se det nye smykke 🙂
    Det er en rigtig god og fornuftig løsning at lave det om.
    Min mor var guldsmed, så jeg har selv gamle smykker og nogle lavet om og brugt til arvestykker videre frem.
    Aften hilsner og alt godt din og familiens vej 🙂

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top