Du læser nu
Beauty: En nyhed til de allermest sarte… Og dermed også alle os andre.

Beauty: En nyhed til de allermest sarte… Og dermed også alle os andre.

De fleste af os kender A-Derma for den klassiske Exomega. 20% af os vil ihvertfald opleve at stifte bekendtskab med eksem i løbet af et liv. Og så *plejer* Exomegaen at være én af de første personalet på apoteket griber ud efter.

Sådan var det ihvertfald for mig. Da jeg var barn. Og min mor købte min første Exomega til mig. I dag står der stadig en Exomega på hendes natbord, selvom hun ikke er mere.

Og hvorfor Exomegaen er et rigtigt godt våben for os med tendens til meget tør hud og/eller eksem har vi snakket om før (hvis man har lyst til en reminder, har jeg linket til nogle gode studier i dette indlæg) – også os der er heldige nok til at være ramt i en sådan grad, at det kræver recept-sager.

Mit kommer i perioder. Er værre/bedre i perioder.

Men ét problem har altid fulgt mig.

Mine problemområder har alle dage været hænderne og øjenomgivelserne. Hænderne er nemt nok. Men hvad med ansigtet? Hvor er Exoemegaen til ansigtet?

Well. Den er her nu.

A-Derma lancerer netop i disse dage den helt nye ansigtspleje-serie BIOLOGY (så hvis den endnu ikke findes på dit lokale apotek, er det altså et spørgsmål om tid – og om noget kan den bestilles hjem).

BIOLOGY kan det vi kender fra den klassiske Exomega – men i en konsistens der er noget mere ansigtsvenlig. Og dertil kommer der rens (micellar – mit personlige favorit-produkt fra den nye serie) samt en række specialiserede cremer til hud der enten er reaktiv, rødme eller meget meget tør.

Det gælder for alle produkterne i BIOLOGY-serien, at de er uden parfume, kan bruges ved øjenomgivelserne, veganske og er testet på allergisk hud. Derudover er de langt henad vejen formuleret økologisk (… det er et generelt problem med anprisning af skønhedsprodukter som økologiske, for de fleste indeholder en del vand. Og man kan ikke kalde vand for økologisk. Så. Derfor kan man ikke kalde dem 100% økologisk formuleret – det ændrer imidlertid ikke på, at de ingredienser, der giver mening er økologiske (A-Dermas rhealba-havreekstrakt fx) er det).

Serien er certificeret af Ecocert (der er et europæisk alternativ til svanen – læs mere her), Emballagen består desuden af af 50-100% genbrugs- og genanvendelig plast og æskerne med direkte print er fremstillet af karton fra bæredygtigt forvaltede skove og uden unødig brug af ekstra papir.

Det lidt mere nørdede…

Da jeg i sin tid selv sad i skønhedsindustrien var noget af det nyeste, at man havde fundet ud af at der var en sammenhæng mellem hudens mikrobiom (forenklet, ‘bakterieflora’) og forekomsten af eksem. Man opdagede altså at de der havde eksem, havde en ubalance i hudens mikrobiom (læs fx her). Det var hønen og ægget. For var ubalancen et resultat eller en årsag til eksemet? Uklart. Men. Nevertheless er det altså et sted man kunne sætte ind med pleje og behandling. Og det har man så også gjort i høj grad.

Det gælder også hos A-Derma og BIOLOGY, der i høj grad er formuleret med tanke på at holde hudens barriere intakt, BIOLOGY hjælper med at få balanceret hudens eget mikrobiom og har derfor en positiv indflydelse på hudens naturlige økosystem.

Disse egenskaber skyldes indholdet af den nye Rhealba® Havre som indeholder både mineralerne calcium (Ca2+) og magnesium (Mg2+). Rhealba® Havre plantesaft hjælper også med at booste produktionen af hyaluronsyre, som er med til at bevare hudens fugtniveau.

Mineralerne Calcium (Ca2+) og Magnesium (Mg2+) er med til at styrke hudbarrieren og skabe balance:

  • Calcium: bidrager til den normale udvikling af de epidermale celler
  • Magnesium: bidrager til normal hudbarrierefunktion og til dannelsen af en hydrolipid film på hudens overflade.

 

Som nævnt er det netop i disse dage, at BIOLOGY lander på hylderne på apoteket landet over. Online findes produkterne her.

 

Kilder: Kim JE, Kim HS. Microbiome of the Skin and Gut in Atopic Dermatitis (AD): Understanding the Pathophysiology and Finding Novel Management Strategies. J Clin Med. 2019;8(4):444. Published 2019 Apr 2. doi:10.3390/jcm8040444
 Kommentarer (0)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top