Du læser nu
Om at vælge at være dårlig til ting…

Om at vælge at være dårlig til ting…

For nogle uger siden, fortalte jeg, at jeg havde læst et opslag på LinkedIn, hvor en gammel studiekammerat (som har gjort fantastisk karriere i BCG), fortalte om hvordan hun fik sin kabale med karriere og familie til at gå op, ved at være bevidst om at være dårlig til ting. Ved bevidst at vælge fra.

Det har gået og summet lidt i mit baghovede.

For det er jo ikke raketvidenskab. Men på den anden side måske noget, det kan være sundt at italesætte. I en perfekthedskultur. Fyldt med 12tals-piger (… ok, vi er nok for gamle til 12erne… 13tals-piger, så).

Og også i en tid, hvor folk skælder på glansbilledet på, især, instagram. Det er et sidespor, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at dem der skælder ud over at instagram er fyldt med perfekthed, virkelig bare følger de forkerte – og at det, rent ud sagt, er lidt for nemt og billige point. For mit eget vedkommende, har jeg fået utroligt meget ud af (især når det kommer til moderskabet), at spejle mig i andre mødre, der har delt alt fra kolikbabyer og vanskelige ammeforløb til fertilitetsbehandling.

Anyways. Sidespor.

Og alligevel ikke. For på sin vis er det jo beslægtet.

På sin vis vil det nok være nemmere, at stå ved sig selv, hvis man gør op med sig selv, hvilke ting man bevidst vælger fra. Hvilke ting man ikke vælger, at proppe på egen tallerken. Det er jo ikke det samme som, at man ikke forstår at andre har det på deres tallerken.

Og på den måde, har jeg gået og prøvet at være lidt bevidst om at vælge fra og til.

Og det har ikke været den nemmeste øvelse (tilbage til den med 13-talspigerne – det ligger ikke rigtigt til vores natur vel!?), men nogle gange er det jo også netop de svære opgaver, der er værd at løse.

Så. På min liste står blandt andet sådan noget med forældremøder og bestyrelsesarbejde i børneren. Der står også sådan noget med at ‘klæde mine børn på’ (i dag har Elise to forskellige Gurli Gris-strømper på, som nok egentlig var beskidte, men det var så dem jeg kunne finde og så blev det sådan). Der står også sådan noget med dyrke yoga og løbe ture. Og at arrangere playdates. Og og og og. Den er lang listen.

Men iøvrigt ikke statisk – det behøver de jo ikke at være, prioriteringer. Måske jeg en dag får et brændende ønske om at engagere mig i forældrebestyrelsen i børnehaven, hvem ved?! Indtil da sætter jeg umådeligt stor pris på de andre forældre, der har taget den tjans.

Og når man sådan har gået og tænkt lidt over, hvad man vælger fra (altså vi gør det jo allesammen, vælger til og fra. Hver eneste dag. Måske bare ikke altid bevidst), så er det jo ikke det samme, som at synes, at de damer, der er virkeligt gode til at iklæde deres poder perfekte outfits i jordbrune nuancer, bruger deres energi forkert eller skørt eller dumt eller noget som helst andet.

Jeg konstaterer bare, at de har valgt anderledes end mig. Og ligesom jeg ikke forventer vi allesammen vælger det samme, når vi står nede foran bageren, så vælger vi nok også forskelligt i livets øvrige spørgsmål. Og tænk hvor herligt – så er der flere croissanter til mig;)

Er I også dårlige til noget?

 Kommentarer (15)
  • So true. Herhjemme har vi valgt at være dårlige til gør-det-selv-projekter, og betaler os fra alt. Ja, også at hænge lamper op. Jeg ville virkeligt ønske, at jeg fandt glæde i at nusse med huslige projekter, men faktum er, at det dræner mig for energi og jeg lynhurtigt mister tålmodigheden, så nu ringer vi bare til en håndværker. Jeg har også valgt at springe over det allerlaveste gærde hvad angår babymad, og vores søns måltider består meget ofte af det, vi tilfældigvis har liggende. Således kan aftensmaden sagtens bestå af en tør skive toastbrød med den leende ko, lidt frugtsmoothie fra en pose og nogle udkogte broccolibuketter. Han er glad og vokser, så it’s all good, tænker jeg 😉

  • Jeg er vist lidt en “Jack of all trades – master of none” type… jeg kan en masse ting sådan nogenlunde, men er vist ikke knaldgod til noget specielt. Det kan da godt ærgre mig lidt af og til – men heldigvis er jeg ret god til at sige pyt, lægge ting bag mig og se fremad. (Måske det i virkeligheden er min ene “superkraft” ).
    Jeg kan godt beundre dem, der formår at iklæde deres børn i noget farvekoordineret tjekket tøj – men må omvendt også erkende, at jeg har en meget bestemt 7-årig, der allerede for nogle år siden erklærede, at douche farver var kedelige, og at hun foretrak at klæde sig i pangfarver. Og gerne flere på en gang. Så det er vi gået efter – nogle kampe er ikke værd at kæmpe

  • Fedt indlæg! Noget af det tror jeg også handler om at gøre det nemt. Hvis nu børnene kun har jordfarvet tøj så passer det jo alt sammen sammen ligegyldigt hvad 🙂 min søn har næsten kun blåt tøj – det er dog nok mest tilfældigt 😉
    Men der hvor du virkelig rammer mig er at jeg 100% prøver at nå det hele så det bliver kvantitet over kvalitet. Og nogle gange er det fantastisk at give sig selv lov til at fordybe sig i noget og nyde det og sige at DET her, det er vigtigt. For jeg synes let man kan komme til at tabe glæden i hver enkelt ting når man desperat vil det hele.
    Og så er vi tilbage ved hvad der egentlig er vigtigt – og hvad der ikke er – og det er nok det første svære skridt for mig 😉

  • Jeg siger ofte at det er helt i orden at springe over hvor gærdet er lavest. Det betyder jo stadig at tingene bliver lavet, men måske ikke til et 13-tal. Det er også godt at få 4
    Jeg ønsker ikke at alt skal være perfekt, samt vi skal kæmpe 100 procent for alt her i livet. Det er alt for hårdt at leve sådan (for mig i hvert fald).
    Derimod har jeg selv nogle ting her i livet som SKAL være til et 13-tal, og det har jeg det fedt med I sidste ende, tror jeg at vi alle bidrager med noget godt til verden, som alle på en eller anden måde nyder godt af.
    Nørderi er godt, men man kan ikke være nørd på alle områder.

  • Super spændende indlæg – og klart noget, jeg vil tage med mig. Som ‘karriere-mor’, der gerne vil lave det fede arbejde og samtidig hente min datter tidligt, betyder det fravalg. Jeg har nok kaldt det prioritering, men jeg tror egentlig, vi taler om det samme.
    Jeg vælger feks at være dårlig til mad fra bunden i hverdagen, så her bliver løsningen måltidskasser og lækre færdigretter. Jeg vælger også ikke at prioritere løb og træning, fordi det typisk vil være på tidspunkter, hvor jeg skal arbejde, fordi jeg stopper tidligt for ar hente min datter og så lægge nogle timer, når hun er puttet. Og så har jeg valgt at være dårlig til at holde vores have, fordi det ikke er noget, der giver mig energi – så vil jeg hellere bruge tiden andetsteds. Og listen kan egentlig fortsætte. Både med ting jeg har fravalgt og tilvalgt.
    Men det er en super god pointe at blive mere bevidst om det, så man ikke slår sig i hovedet over fravalgene – og selvom jeg er blevet bedre, kan jeg helt sikkert fortsætte med den udvikling.

  • Virkeligt klogt – også det med, at det også ville være skønt hvis vi alle sammen blev bedre til at se det, vi hver især gør godt, og bare acceptere at der selvfølgelig er andre ting, vi så var dårlige til eller bare ikke nåede…

    Men det største pres tror jeg, vi hver især lægger på os selv….tak for at vise hvordan det kan se ud, når man tør skrue lidt ned for forventningerne til sig selv

  • Jeg vælger outfits fra. Ville så gerne altid se tjekket ud og have pænt hår og makeup på. I realiteten er jeg bare mere en der trives i træningstights og hestehale og med en god vindjakke der er praktisk. Men det kan være svært når man følger folk der er pissegode til det og viser det frem og dermed tro at det burde være sådan man prioriterede. Så det er nok meget sundt at tage stilling til hvad man ikke vil være god (helst den bedste) til. Jeg vil gerne være god til at se smart ud, men jeg er nok bedre til at være hende der har tøj på jeg kan bevæge mig i og blive snavset uden at frygte for evige pletter. ‍♀️ tak for perspektivet.

  • Spot on! Hvis man ikke prioriterer, så knækker man. Og det nytter ikke at gå og bruge energi på at andre kan, eller prioriterer noget andet. Jeg elsker Hella Joofs betragtning om, at man ikke kan ‘Pick and choose’ fra andre – den enes evne til at klæde børnene på, den andens til at engagere sig i frivilligt arbejde osv (gælder også udseende…) – hvis man vil bytte, skal man bytte det hele. Og dermed bliver man bevidst om, at ens egne ‘dårlige punkter’ måske nok kan være noget man ærgrer sig over, og misunde andre at de ikke har, men så har de nogle andre ‘dårlige punkter’. Ingen kan favne det hele, og det er mere end ok

  • Helt forket vinkel i min optik. Det handler om at være virkelig god til noget og mindre god til noget andet.. Og om at vælge til, fremfor at vælge fra. Og at man prioriterer og finder ud af, hvornår man kan acceptere 50, 60 eller 70 % løsninger.

    • Men har man kun valget mellem at være ‘virkeilg god’ og ‘mindre god’? Er hele problemet for vores generation ikke netop en forventning til os selv, om at vi skal være gode til alting? Jeg tror jeg vil holde fast i, at det er helt ok, at acceptere med sig selv, at der også bare er ting i verden man er decideret dårlig til. Og at man ikke er ringere/dummere/wtv af den årsag – vi prioriterer allesammen bare forskelligt.

  • Tak for endnu et super godt indlæg, som jeg virkelig kan spejle mig i. Jeg er f.eks virkelig dårlig til at vælge tøj til mine børn, og melde mig til at stå for gymnastikholdet, eller bage kage til skolearrangementer, osv. men jeg er på den anden side virkelig god til at lave madpakker, og at sige til mine børn hver eneste dag at jeg elsker dem. Regner med at balancen går nogenlunde lige op i den sidste ende 🙂

  • Der er meget jeg er dårlig til. Desværre er min oplevelse ikke at man bevidst kan ‘vælge’ at være dårlig til noget. Det har ofte konsekvenser i det samfund og verden vi lever i, og folk er hurtige til at pege fingre, og have en mening om dine valg og fravalg. Det er lidt sørgeligt at vi som mennesker ikke kan være hvem vi er, og leve på den måde, der giver mest mening for os enkeltvis uden at blive sat i bås.

    • .. Jeg er ikke uenig med dig – men det er egentlig lidt dét jeg prøver at gøre op med. At vi netop ikke peger fingre af hinanden med baggrund i de ting vi vælger fra (fordi vi skal huske, at så er der nok noget andet, der istedet er valgt til, som vi måske ikke selv har proppet på vores prio-liste). <3

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2020 ACIE.DK / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top