Du læser nu
GUIDE: den nemme vej til DIY væglister…

GUIDE: den nemme vej til DIY væglister…

annonce

Inden sommeren lavede jeg en lille reel, hvor jeg viste, hvordan jeg havde sat vores lister op – jeg har bestilt (selv købt og betalt✔️) listerne hos D-Cor.dk, som jeg også tidligere har brugt til at bestille stuklister til reol, TV-møbel mm.

Og da D-Cor så min reel, spurgte de om, jeg ikke kunne lave en guide på skrift også – sådan en man kan linke til, printe ud og som varer lidt mere end de 19 sekunder reelen varer. Og det var da ikke en dårlig idé – så den kommer altså her. Guiden på skrift, der er lidt mere grundig til hvordan man får sat væglister op nemt og hurtigt.. Og også ret billigt.

Jeg har 100% brugt længere tid på at overtænke liste-projektet end på faktisk at eksekvere det. Så altså. Step 1 i ethvert listeprojekt må være: kom igang. Bare gør det. Det er ikke svært. Overhovedet.

Derudover får I processen her nedenfor:

Step 1: Jeg har som nævnt købt listerne hos D-Cor.dk jeg har brugt den der hedder vægliste Z352, som I kan finde her.  Over døren ind til spisestuen har jeg brugt dekorationsstykket a663 her. 

Step 2: Jeg startede med at måle væggen op og så lavede jeg en skitse over hvordan jeg havde forestillet mig, at resultatet skulle være. Hvis jeg havde været min far, så havde jeg tegnet væggen op i korrekte målestoksforhold på ternet papir, så jeg vidste præcis, hvor lange mine lister skulle være. Meeeen. Det er jeg ikke. Så jeg wingede den altså lidt. Tegnede op i PowerPoint (… forskellen på at være uddannet ingeniør og CBS’er er klart det med at anvende powerpoint vs ternet papir, ha) og havde nogle grove mål, som jeg gik efter.

Step 3: Dernæst stregede jeg mine tanker op på væggen – jeg har lavet 15 cm mellemrum til hjørne og 10cm mellemrum til loftsliste. Det er det samme der er mellem toppen af vinduerne til loftslisten, og på den måde kommer det hele til at flugte. Ligeledes har jeg lavet de store felter ligeså høje som vinduerne, igen for at det hele skulle flugte hele vejen rundt. Det er en god ide at bruge vaterpas.

Step 4: Når det er streget op på væggen er det igang med at klippe lister – jeg har brugt en listesaks og det fungerer godt. Det kan godt være liiidt svært at få de lange lister til at makke ret og få snittet helt rent hver gang, men med lidt øvelse går det.

Step 5: Listerne har jeg formalet i samme farve som væggen – det er self lidt snyd, men omvendt også en nem måde at gå til projektet på. Og lidt mere overskueligt, hvis ikke alt skal males i det sekund man er færdig. Jeg maler nu nok væggene, når jeg er nået helt i mål i alle rum. Men det er rart, at kunne tage det lidt i etaper. Listerne skal have 2-3 lag.

Step 6: Når listerne er tørre skal de sættes op med monteringslim. Jeg har både brugt “No More Nails”, samt denne jeg har bestilt fra D-Cor.dk.

Step 7: Når limen er tør kan hjørner og kanter fuges med almindelig akrylfuge – det betyder en del for finish og det færdige udtryk.


Og det er dét. Igen, jeg har brugt væsentligt længere tid på at overtænke projektet end på faktisk at få det klaret.

Enhver der kan finde ud af bruge saks, lim og lineal kan finde ud af at sætte væglister op. Og det har virkelig gjort en stor forskel for rummene.

Hvis jeg skal komme med ét afsluttende råd, så er det at købe lister nok – man får virkelig brugt mange lister. Flere end man lige tror. Og jeg synes fordelen ved D-Cor.dk er at listerne fås i længde 2.44m hvilket gør man undgår samlinger, som skal spartles. Til væggene hér har jeg brugt omkring 12-15 lister. Der må også påregnes lidt spild – jeg er da ihvertfald kommet til at klippe forkert en gang eller to.

God arbejdslyst – og smid endelig en kommentar nedenfor, hvis der er noget, der er uklart.

 Kommentarer (3)
  • Hej:) ser super godt ud. Maler du listerne og væggen med en vægmaling (nu mår listerne er træ). Tænker mere, at hvis jeg vælger at male væg og lister efter jwg har sat dem op, så er det vel bare vægmaling på begge? Er lidt i tvivl 🙂

    • Mine væglister er ikke i træ, men i noget polyværk – dem maler jeg bare med vægmaling. Og ja, jeg ville også bare male det hele med vægmaling efterfølgende – altså både væg og lister:)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top