Har du set? – ACIE

Weekend-tid og novemberlinks: sæsonens grøntsager, ægteskabskriser og julemarkeder…

Ahhh, så blev det weekend og igen er den tiltrængt. Den lange arbejder stadig helt sindssygt meget, og så har hele familien skræntet lidt den sidste uges tid – selv præsterede jeg 38.3 i går aftes. Suk.

Nu er der tilgengæld helt ro på det lille hjem – Carlsen sover i slyngevuggen, jeg har fået et bad, en varm kop kaffe, vi varmede de gode mini-croissanter fra Cofoco og Elise sidder og putter sig op af mig i sofaen med en børnesang på iPad’en. Helt langsom lørdag.

I eftermiddag skal vi til 6 års fødselsdag hos min niece (hvor bliver tiden af?!), men jeg satser nu på at nå en lur inden, for jeg kunne død og pine ikke sove i nat, men lå vågen i flere timer. Det var ikke engang Carlsens skyld – jeg lå bare og tænkte tusind tanker og end ikke mit sædvanlige lydbogs-trick virkede.

Og i håbet om at I er andre, der også nyder en langsom formiddag, får I lige et par links jeg har støvet op lately, til jeres formiddagskaffe.

Min dygtige kollega Emma har lavet en rigtigt fin oversigt over sæsonens grøntsager og inspiration til hvordan vi får dem brugt.

☕Vi har tidligere snakket om det der med, at det er for sindssygt (for parforhodet) at lave små børn, i mit indlæg om “Forældreskab og ægteskab..Og alle de udfordringer der ligger derimellem“, men forleden faldt jeg over denne artikel, som kunne tilføje lidt kvantitative konklusioner om, hvor sindssygt det faktisk er. “Ét særligt tidspunkt er det »farligste« i vores parforhold: »Det er en vanvittig tid«

☕Det er ved at være tid til julemarkeder og hér kan I finde en oversigt over “Årets hyggeligste julemarkeder – fra København til Kolding

☕For så vidt ikke et link, men derimod en podcast – “Spørg Helen….. Og Thomas” med netsundhedsplejersken Helen Lyng Hansen og Thomas Skov. Den er både sjov og informativ. Og perfekt til os med små børn. Jeg har hørt den på Podimo.

☕I var mange, der udbad jer link til de julesokker jeg har bestilt med ungernes forbogstav på – jeg har købt dem her og de kom efter 3 dage. Lyn-ekspres. Jeg valgte de mørkegrønne med liberty-stof nr 2.

☕Er I på jagt efter årets julekjole? Må jeg foreslå den her ternede sag fra Month of May, som Rixen har været så sød at opkalde efter yours truly? Med koden acie15 får i 15%.

Rigtig god weekend, bedste damer!

 

#Læsværdigheder… Og lidt ananas.

Han ser fredelig ud, hva’!? Som han ligger dér. Det er han egentlig også – naturligvis er alt relativt til hans storesøster, der i øjeblikket går under kælenavnet ‘Tornadoen’. Men altså. Han er nem. Vi har vores bøvl med maven (som ca alle andre) og har også haft dage med heldags skrig- og skrål. Og den der gang, hvor vi skulle hente i vuggestuen og han vitterligt skreg h e l e vejen hjem og jeg svedte. Meget. Og Elise ville gerne stoppe og kigge på toge. Og busser. Og sten. Og alt muligt andet, der er fedt, når man er 2. Shiiit. Nå, men det var én gang. Og dem skal der også være plads til – ellers havde det jo ikke været sport mor-somt at være mor. (#finderselvud).

Idag, hvor regnen trommer på min ruder, har jeg gang i et solidt barselssetup. Og lidt ananas i egen juice. Tilbage i starten af September bragte Femina nemlig et lille interview med mig. Jeg er i tvivl om jeg skal skrive reklame (?), så nu gør jeg det. Reklame. For det var nemlig en annonce for Nemlig.com jeg var med i.

Og jeg lægger gerne ansigt til Nemlig,com, for dem bruger vi g o d t  n o k meget herhjemme (og har aldrig oplevet de store svipsere, bortset lige fra den gang, jeg havde bestilt flåede tomater og fik 5l tomatjuice istedet. Det var ok sort. Men så havde vi da til en ordentlig omgang Bloody Mary’s;)). Jeg kan godt lide at lave samarbejder på den måde, hvor det ikke nødvendigvis behøver at have noget med mine platforme at gøre, men det er et sidespor.

Nå, men udover ananasen får I hermed en samling af de gode links, som jeg har samlet sammen i sene nattetimer under amning. Der er lidt af hvert:)

☕️“Normalt er der adgang forbudt – men nu åbner de hemmelige steder i København” – i forbindelse med kulturnat i dag i København kan man komme på opdagelse. Hvis jeg havde lidt større børn, så var jeg så meget taget afsted!

☕️Sindssygt interessant artikel om forventningerne til kvinders udseende på arbejdsmarkedet, hvad det koster at leve op til dem og hvad det kan have af karrieremæssige konsekvenser ikke at leve op til dem. “The real cost of not wearing makeup at the office

☕️Den hyggeligste lille instagramprofil for os, der er vilde med croissanter – @Croissant_life_chose_me  🥐

☕️Endnu en interessant artikel om dét med kvinder og karriere – hos Rambøll har man lanceret en ‘familiepakke’. Jeg ved ikke om jeg synes, den er helt ambitiøs nok, men det er en start og invitiativet bør, i mine øjne, bifaldes. “Familiepakke skal tiltrække talenter og skabe bedre karrieremuligheder for nybagte forældre“. Mere af den slags, erhvervsliv. Tak.

☕️Det kan være en jungle, det med ingredienserne i hudplejen (og det har taget mig år, at lære at navigere bare nogenlunde) – den her artikel er drøngod og giver et godt overblik over nogle af ‘sværvægterne’: “Your Guide To Understanding Skincare’s Hardest Working Ingredients

☕️Og så endnu én af de gode instagramprofiler, der tipper om gode museer og udstillinger, som kan besøges med børn – @Rockthatmuseumkid

En lille samling læsværdigheder – og en lidt kortere liste end normalt.. Men måske også bedre, hvis jeg selv skal sige det? 😉 Må I have den dejligste weekend derude – vi skal holde familiefødselsdag for Elise, så jeg er i fuld gang i køkkenet. Og har bestilt en enhjørningkage, naturligvis.

Læsværdigheder til weekendkaffen á la juli…

Vi nyder langsomme takter på landet i disse dage. Spiser thebirkes fra bageren hver morgen og drikker ‘sommerhuslatte’ (.. mig altså – ingen af de andre gider. Det er iøvrigt en kaffe lavet på 2tsk instant og varm mælk. Det nærmeste jeg er kommet en latte uden at være i nærheden af en espressomaskine). Hører lydbøger og piller os selv i navlen. Igen, mest mig.

Elise elsker at være hernede. Bruger time efter time i den lille sandkasse. Spiser sodavandsis. Og bader. Mens hendes krøller bliver lysere og lysere, og efterhånden nærmest er helt hvide. Jeg får flashbacks til egen barndom. Og til livet i sommerhus i Nordjylland. Til store rødspætter, min solbrændte mor med tørklæder om håret, til duften af kokostæppe, det jadegrønne badeværelse, min storebrors evindelige leg med myresoldaterne på gulvet og min far, altid i arbejdstøjet og igang med et eller andet praktisk.

Jo. Det kan noget. Det med sommerhus. Forhåbentligt nyder I også ferien (eller blot weekenden), hvorend I er – hér er ihvertfald et par letbenede links at nyde en stille stund med.

♥ “Nu kan jeg se, at jeg burde have droppet halvdelen. Af hvad? Af det hele. Det er et umenneskeligt pres, man lægger på sig selv, og hvad betyder det egentlig, om man har matchende Le Creuset-gryder, eller om ens børn har Molo-flyverdragter?” – Maise Njor om at være kvinde i 30erne. Og om at have lidt for travlt. Vi har tidligere snakket om selv samme lige her. 

♥ Jeg troede Emily jokede, da hun for et par uger siden fortalte, at hun havde fået taget næsten nøgne billeder til et interview med To The Moon, Honey. Det viser sig, at det gjorde hun ikke. Og heldigvis – for wauw. Til både billeder og ord.

♥ “Det er nemt at komme til at putte mennesker i forskellige kasser og så tro, at vi derefter har regnet dem ud. Instagram er måske med til, at vi er hurtige til at tro vi har regnet hinanden ud. Det er let at dømme andre. At blive misundelige på hinanden.  Vi kan være lidt for hurtige til at tro, at vi kender personen bag en profil. Men jeg tror det er vigtigt, at huske på, at hvis man kun dømmer udfra billeder og video på et medie som Instagram, så ved man måske nok lidt. Men man ved ikke meget.”… Trines kloge ord, om at leve et liv, der bliver delt ud af.. Det er en gammel gammel diskussion, det med om blogs er iscenesatte og ‘lyserøde’. Jeg er kommet til ‘terms’ med, at dét jeg deler hér, er et udsnit af min virkelighed – for nogle er det for lidt, for andre for meget og for de fleste (heldigvis) helt tilpas. Og når jeg så lukker computeren, så går jeg rundt i mit lille leverpostejsfarvede liv og vasker sure underbukser, samler ting op fra gulvet og bliver irriteret over at min mand konsekvent lader være med at gøre køkkenvasken ren.

♥ Vi snakkede om phenoxyethanol på instagram i forrige uge i forbindelse med vådservietter til de små – det har Anette Kristine Poulsen også en mening om. 

♥ Går turen rundt i Danmark, til Paris eller måske Barcelona? Noget af det bedste jeg ved ved blogs er rejseguides, og så mange af mine kolleger laver sådan nogle gode nogen.

De her boller ser helt igennem vidunderlige ud – et perfekte sommerhus-bageprojekt.

♥ Til de, der ikke er ramt af samme alko-fri sommer som jeg: “Årets rosé under 100kr”.

♥ Endnu et beauty-nørdet-link, men “Ceramider, der sammen med andre lipider, fylder ud mellem cellerne som cement mellem mursten og gør hudlaget tæt. Og øverste som taget på huset, talgkirtlernes fedtstof.” – måske den bedste forklaring jeg, til dato, har læst om dét med hud. Og hvordan den er opbygget. Og hvorfor fugt og fedt er vigtigt.

Jo. Det var listen. Rigtig god weekend, d’damer <3

Læsværdigheder til weekendkaffen á la juni..

…. eller weekend-isen, måske? 😉 Vi har – for en gangs skyld – ingen planer i denne weekend. Eller. Det passer ikke helt. Skjorten og nogle af ‘drengene’ skal besøge en kammerat, der er flyttet til Vordingborg i forbindelse med job og bliver dernede og sover, så de kan drikke nogle flasker rødvin og være drenge-agtige. Så Elise og jeg skal være alene hjemme og holde pigeaften<3

Og så satser jeg altså på, at kunne få lov til at sidde lidt med fødderne oppe og drikke en kop kaffe med lidt læsestof. Her er lidt af det, jeg har noteret på læselisten lately:

♥ det lyder næsten som plottet i en teen-movie, men “Svindel, humbug og ønsketænkning: »Anna Delvey« drev gæk med New Yorks elite”. Den tyske arving havde en fond på 60 millioner euro i ryggen. Og nu ville hun gerne åbne en eksklusiv klub i New York. Folk var velkomne til at investere.

♥ Min haveinteresse har spredt sig til indendørsplanter. Ikke mindst fordi min bananpalme (helt uventet) har sat et nyt friskt blad. Men jeg er novice ud i all things green, så jeg må hellere læse Den Ultimative Planteguide for Begyndere .

♥ Når vi skælder på flyrejser og plastiksugerør, så “Her er dit største bidrag til at redde planeten“..

♥ Jeg kan godt lide at læse om damer, der gør noget ‘særligt’. Hende her er én af dem. “Meet the Emirati female pilot who flies A380s, one of the world’s largest passenger aircraft

♥ Kender du Julie&Jesper? Hvis ikke, er det en fejl. Og nu ligger 3. sæson endelig frit tilgængeligt på Youtube, så go watch:)

♥ Overvejer du at købe en bette aktie eller to? Så er der liiiige noget med skat, der kan være rart at læse op på. Den her oversigt er til at forstå.

♥ For ret præcist 9 år siden, så jeg sådan her ud – helt betryggende, at jeg nemt (plus/minus) kunne kopiere det outfit imorgen.

♥ Der popper nærmest en ny slags op hver uge, og jeg skal da heller ikke sige mig fri fra at have shoppet gevaldigt rundt – for det ER jo smart. Vores Børn afhjælper forvirringen og har lavet en “Test af Måltidskasser”.

♥ “Forbrukertilsynet krever at Hennes & Mauritz endrer markedsføringen av kleskolleksjonen «Conscious», hvor klesgiganten gir inntrykk av å være bærekraftig og miljøvennlig. Markedsføringen er ulovlig, konkluderer Forbrukertilsynet.“. De giver ikke ros til H&M i Norge… Tankevækkende synes jeg, der shopper rigtigt meget i H&M.

♥ “I en verden, hvor man kan tilhøre selv den mest absurde minoritet og stadig have ret til at leve skamfrit, er forfængelighed åbenbart skammens sidste bastion. Kvinder indoktrineres, at deres personlige frihed stopper ved skønhedsbehandlinger, og at grænsen til tabuland overskrides i det sekund, nålen rammer huden.” – læs artiklen her..

Links á la april: ABC til realkreditlån, rosé-festival, en tur med biltog og om at du investerer i våben til Saudi Arabien…

… Jeg er netop nu en route til Alperne, så billedet her er meget on theme, og det er månedens første link altså også – jeg girl crusher lidt på unge Josefine Lutzhau. Følg hende i den mega fine lille føljeton “Pist Væk” hun har lavet sammen med Garmin og Euroman – også selvom du måske ikke selv er ski-interesseret.

… Synes du også at Murano-glas pludselig er dukket op alle vegne, uden helt at forstå hverken hvorfor eller hvordan? Bliv klogere hér. 

… Som barn brugte vi ofte biltoget, når vi skulle sydover og jeg er fristet til at genoptage konceptet – måske det perfekte kompromis mellem miljø-ønsker og at rejse med små børn. Den her artikel fra WSJ hjalp gevaldigt på lysten.   (sidenote iøvrigt, men jeg har lige købt 3 måneders adgang til WSJ for 10kr.. Man skal huske at afmelde igen, men men..)

… Det her instagram-post fra Signe Wenneberg er det a b s o l u t klogeste indspark jeg har læst i klimadebatten til dato. Læs det. Det er sådan vi gør en  forskel. Og i samme åndedrag, hvis du er til ‘mere’ – Signes blog.

… Det kan godt være at du sidder derude og tænker “jeg investerer da ikke i aktier”, men det gør du faktisk helt uden at vide. Din pension gør, nemlig. Og det drejer sig ikke bare om et par håndører, som bliver forvaltet på dine vegne. Det drejer sig om rigtigt mange penge. Har du overvejet hvordan de bliver investeret? “Oversigt: Pensionsselskaber har investeret mindst 1,13 milliarder i firmaer der leverer våben til Saudi Arabien” 

… I et mere festligt hjørne – sommeren venter om hjørnet, og rosé-sæsonen ditto (omend min bliver lidt mager i år). Kom med til Rosé-Festival (se det er en festival jeg kan forstå!) og bliv klogere på de rosa dråber..

… I disse tider, hvor nye ‘historiske’ låntyper åbner og lukker for et godt ord, kan man godt blive rundforvirret over begreber som ‘kurstab’, ‘konvertering’, ‘indlåsningseffekt’ osv – men sådan behøver det ikke være: “ABC for boligejere – det skal du vide om dit realkreditlån”.

… En hyggelig lille sag, der skal læses i langsomt tempo sammen med søndags-kaffen – om Asparges-kongen fra Lammefjorden, der har ligeså interessante betragtninger om livet, som om at dyrke michelin-værdige grøntsager. Og om at sætte pris på lokale fødevareproducenter. Læs om “Wiuff & vårhungeren” her.

… Jeg er næppe den eneste, der glæder sig til den kommende sæson af “A Handmaid’s Tale”, som opvarmning derfor dette lille interview: “The surreal reality of Elisabeth Moss“..

 

Billede herfra