Sommerfrokost i haven og opskriften på stracciatella med pesto og pinjekerner…

annonce

Jeg bød på sommerfrokost i haven forleden. Chris, Cath og Emily. Sommerafslutning på Beige Stue, om man vil. Der var ingen anledning udover, at få sagt god sommer til hinanden inden alle drøner på ferie. Jeg serverede en klassisk cæsar, lidt krebsehalesalat og stratiacella med pesto, pinjekerner og friske ærter. Den er go’, den sidste. Menuen blev iøvrigt til fordi den ene ikke spiser kød, den anden ikke spiser fisk og den sidste ikke spiser mælkeprodukter, så jeg måtte jo sørge for lidt forskelligt, så der var noget til alle. Det er ikke nemt, at være vært i disse tider;)

Bordet havde jeg dækket med favoritter fra Boozt – fadet så jeg, da jeg var i Malmö og optage live med dem tilbage i april. Og jeg forelskede mig i det. Dette virkede som den perfekte undskyldning for at klikke det hjem – og så var det nedsat, det hjalp self også. Jeg drømmer om at fylde det med lækre salater hele sommeren igennem.


Koden Acie20 giver -20% hos Boozt indtil d. 6/7


  1. Skalddyrsfad fra ByOn – knuselsker det.
  2. De lækreste stofservietter – fås i mange farver
  3. Elsker de her smukke vinglas
  4. Og servietringene med små koraller – perfekte til sommerbordet
  5. De farvede vandglas fra Kodanska
  6. Pastatallerken fra Pillivuyt’s nyeste lancering – fungerer også godt til salater. SÅ smukt.
  7. Og middagstallerkenen der hører til
  8. Salatbestik -mit er nogle år gammelt og patineret, men stadig meget smukt.
  9. ‘Guldkaramel-vasen’ har den lange døbt den. Jeg købte den i marts og den står FLOT med havebukketter i.
  10. En let og luftig hørdug fra Broste – ikke for stiv i kvaliteten. Fås i flere farver.

Synes selv det blev meget smukt. Og heldigvis var vejret med mig. Havde da været lidt nervøs for, at det pludselig skulle regne, når jeg sådan havde inviteret til havefrokost, men det gjorde det ikke. 29 grader og sol – måske næsten lidt for varmt, men hellere det. Og opskriften på stratiacellaen får I her nedenfor.


Opskrift – stracciatella med pesto, grønne ærter og pinjekerner

Det skal du bruge:

  • Lidt fløde
  • 2 klumper mozzerella
  • friske danske ærter
  • en god pesto
  • salt og peber

Sådan gør du:

Stracciatella er egentlig trevlet mozzerellaost med fløde – det samme som er inde i burrata. Kernen om man vil. Og det kan man altså ret nemt lave selv. Man trevler en klump mozzerella og blander den op med lidt fløde. Ikke for meget – dem må ikke blive for våd, men skal være lækker og cremet. Lad den trække i køleskabet i en times tid.

Server den med lidt god pesto on top, rist nogle pinjekerner og bælg nogle friske ærter. Smag til med lidt salt og friskkværnet peber og pynt evt med et lille skud basilikum øverst. Server med godt brød – og nyyyd. Så godt!

MINE FAVORIT-INDLÆG

Dér hvor havren gror – på tur med A-Derma…

Udgivet i samarbejde med A-DERMA

I sidste uge var jeg på studietur med A-Derma. Det er 3. år jeg arbejder med A-Derma og 2. år som deres ambassadør – og det er jeg ikke blevet mindre stolt af ovenpå denne tur.

Jeg er nemlig blevet klogere. Især på ting, der nok tidligere har været ‘blind spots’ for mig.

Det har alle dage været en no-brainer at låne mit ansigt til A-Derma. Som et eksembarn, der selv har fået et eksembarn, ved jeg bare at A-Derma’s produkter er i orden. De virker. De hjælper.

Med årene har jeg brugt flere kræfter på at sætte mig ind i sådan noget med ingredienser og videnskabelig dokumentation – for én ting er jo, at jeg oplever en effekt, men det har næppe statistisk validitet, og det skulle det jo gerne have, når man anbefaler over en bred kam.

Og den er også i orden. Den videnskabelige dokumentation, altså. Jeg linkede til flere gode studier i dette indlæg, hvis nogen har interesse for den slags.

Så basen er i orden. Om man så må sige. Men så er der dét, der ligger ud over dét. Filosofien bag, hvis man kan sige det sådan. Hjertet i produkterne. Og det er altså den jeg for alvor har fået lov til at opleve på sidste uges tur – og som jeg gerne vil fortælle lidt om her.

En time øst for Toulouse

… Ligger Terre d’Avoine. Et lille fransk landsted klemt ind mellem bølgende havremarker. Det er rustikt på den helt rigtige måde. Tykke sandfarvede mure, der falder i ét med landskabet og lyseblå skodder. En lille gårdhave og storslået udsigt ud over landskabet. Dét er A-Dermas hjemstavn. På markerne omkring det lille landsted dyrkes ‘Rhealba-havren’, der er en hovedingrediens i A-Dermas produkter.

Den produceres og dyrkes af lokale landmænd. Og det er et grundprincip at holde ‘supply chain’ kort og lokal. Fra havren udvindes to ekstrakter som bruges i produkterne. Det interessante er, at det er et naturprodukt. Havren er en plante, der ligesom alle levende væsner er programmeret til at overleve. Til at sprede sig. Til at være stærk. Og det er altså den potens man udnytter ved at bruge naturekstrakter fremfor den slags der fremstilles i laboratorie.

Anyways. Det var ikke dét det skulle handle om. Men nu er scenen sat – I ved, hvorfor det netop er det lille landsted i Frankrig, der skulle danne rammen om følgende fortælling.

Det er ikke lige meget, hvem der bestemmer

Ja, det siger jo sig selv. Og overskriften er nok også mest bare catchy – dét jeg i virkeligheden vil sige lidt om, handler om ejerstruktur. Hvilket, indrømmet, ikke er det første jeg undersøger eller tænker over, når jeg står foran hylden og klemmer en creme i kurven. Men det betyder altså noget.

A-Derma og virksomheden bag, Pierre Fabre (opkaldt efter monsieur Pierre Fabre, der i 1962 åbnede et lille apotek i Sydfrankrig og begyndte at interessere sig for det der med at lave dermokosmetik af planter), er fondsejet.

Da monsieur Fabre døde efterlod han sig ingen arvinger. Istedet var han med til at få ændret fransk lovgivning, så han istedet for at aflevere livsværket til en fjern slægtning, kunne lade en fond arve. En fond, der har formålet “Improving access to quality medicines and health care for Southern populations”. Fonden har i øjeblikket gang i 35 projekter på tværs af 21 lande – fra Haiti til Laos.

Fonden ejer 86% af Pierre Fabre (resten er delt mellem medarbejdere og ‘treasury stocks’), og det betyder i praksis, at der ikke er aktionærer eller ejere, der sidder og ånder virksomheden i nakken for afkast eller udbytter. Og det betyder altså også, at hver gang vi i Danmark lægger et A-Derma produkt i kurven, så er vi med til at finansiere sundhedsfremmende projekter rundt omkring i verden, og ikke bare med til at fore lommerne på en rig franskmand.

Hele vejen rundt

Og når man sådan undgår at blive pustet i nakken, kan man også nemmere tillade sig, at gøre tingene lidt mere besværligt. Lidt mere ordentligt. Jeg har været igang med at slibe en vindueskarm ned derhjemme de sidste par uger – 100 års lag maling, der skrælles af i en langsommelig proces. “Hvorfor spartler og maler du ikke bare?”, bliver jeg spurgt. “Fordi nogle gange føles det også bare nice, at gøre tingene ordentligt”, svarer jeg. Og det er lidt det samme med A-Derma.

Den nemme vej og den billige vej, er ikke altid den rigtige vej. Den der føles bedst i maven.

Konkret har A-Derma formuleret 3 dogmer, som de arbejder med for at nå hele vejen rundt om forretningen ‘ordentligt’, om man vil. Nedenstående er den ultrakondenserede version – 2 timers workshop kogt ned til 3 punkter og ikke ret fyldestgørende, men you get the jist og hvis I iøvrigt gerne vil vide mere, så uddyber jeg gerne i kommentarsporet (hvis jeg kan – ellers pudser jeg mit skolefranske af og ringer til en livline):

  • Dermatologi: på produktniveau arbejdes der med tolerance og effektivitet. Det er nøgleordene. Det sikrer man ved at have udført mere end 220 studier og have partnerskaber med mere end 58.000 læger på verdensplan.

  • Plantebaseret: Der laves bionedbrydelige formler og alle nye produkter formuleres med mindst 95% naturligt fremkomne ingredienser – et af mine yndlingsprodukter BIOLOGY Micellar Water er fx 100%.

  • Forpligtelse til menneske og natur: man arbejder med øko-designede fomuleringer og emballage, der arbejdes løbende og intenst med både reduktion af plastik (vi fik lov til at se nogle af de tuber, der kommer, og det er vitterligt en ny standard – plus, de arbejder mod ‘refill stationer’ på apotekerne, for de produkter det kan lade sig gøre), samt anvender genanvendeligt plastik, dér hvor plastik er nødvendigt.

Og så den del, som det er svært at formidle, men jeg skal alligevel prøve. Jeg spurgte til middagen den ene aften, hvor længe de respektive brand repræsentanter havde arbejdet for firmaet. Jeg har lært, at det siger noget om kulturen. Og engagementet. Og ultimativt om virksomheders og brands DNA. “30 years”, svarede den første, lidt forlegent, fordi det også sagde noget om hans alder. “15 years”, svarede den næste og grinede skævt til den første. “And me, bah, I have only been here for 10 years”, svarede den sidste og trak på skuldrene. Kun 10 år. I min bog er der ikke meget ‘kun’ over det. Men det siger altså lidt om det engagement, jeg og de øvrige gæster, blev mødt af. Der var ægte fransk stolthed at spore. Og det forstår jeg ærligt talt godt.

Sommerdrømmener og intentioner…

Fredag og weekenden venter lige om hjørnet – men også ferien. Med alt hvad den indebærer. Vi kører lige én uge til og så går vi på ferie. Foråret har været fuld af rejseaktivitet, og jeg ser frem til en sommer på Enø.

Vi plejer at bruge sommerhuset meget med mine svigerforældre (det er jo deres), men i år skal vi være der selv i det meste af juli måned. Og det bliver sådan set også meget rart. Jeg håber på lange stranddage med ungerne – den lange er ikke den store strandløve, men mon ikke børnene vil synes det er dejligt?

 


Pssst – opskriften på hyldeblomstsaften kommer på instagram lidt senere i dag. Og mangler I versionen uden citronsyre, så finder I den her


 

Og med de ord, også lidt flere ønsker og planer for en (forhåbentligt) dejlig lang sommer.

I ferien vil jeg gerne…

… Holde fri. Sådan. Ægte. Jeg har forsøgt at planlægge mig rundt om det meste, men helt i mål er jeg ikke kommet. Jeg håber på skærmfrie dage og en email jeg glemmer at tjekke.

… Bade. Meget. Hver dag? Det er måske lidt for ambitiøst. Men. Meget ihvertfald.

… Drikke rosé. Masser rosé.

… Og grille. Grøntsager i sær. Jeg så Marie Halberg dele en opskrift på grillede gulerødder med fetadip og ristede kikærter, og jeg forestiller mig, at jeg skal leve af sådan noget hele sommeren.

… Besøge nogle af vores faste udflugtsmål – Knuthenborg, Gavnø mfl.

… Sove længe og vågne filtret ind i mine børn. Små brune arme og vilde lyse krøller.

… Nusse i sommerhuset – få sat de vintagelamper op jeg har købt. Få malet en knagerække.

… Og gå på loppe hver lørdag. Og lede efter et fint spejl.

 

Ferieoutfittet…

… Hvide sommerkjoler, denimshorts, filtret hår, stråtasker, flipflops og badedragt. Ret meget dét jeg viste her.

 

Ferielitteraturen…

Maren Uthaug, som jeg er meget begejstret for for tiden. På den der underlige måde, jeg forsøgte at beskrive hér.  Lige nu læser jeg (med ørerne that is) “Hvor der er fugle”, men jeg tænker, at næste skal være “Og sådan blev det”.

 

Feriespisning…

Ja jeg har lige været rundt om det før, men altså – rosé, danske jordbær, grøntsager fra den lokale gårdbutik, alt fra Fiskemanden på Enø, alt fra grillen. Kort sagt, alt hvad der smager af dansk sommer.

Er I også ved at være ferieklar?

ØKONOMI & KARRIERE

Garderobe i juni: feminine flæser, lyseblå og blomstrede print.

“Vil du ikke dele lidt om din sommergarderobe?”, blev jeg spurgt, da jeg var i Sydfrankrig i sidste uge. Og jo. Det vil jeg gerne.

Min stil og smag, ændrer sig (heldigvis) ikke med sæsonerne, så det er nok meget som det plejer – og som I har set tidligere år. En kombination af hvide kjoler med broderie anglaise, lys denim, skjortebluser, denimshorts, en blazer til de kolde dage, gode klassiske flats og feminine flæser.

Min garderobe bliver, generelt, lidt mere feminin om sommeren og lidt mindre klassisk. Det hænger (også) sammen med, at sommeren jo tit er sådan noget med ferie og fritid, og ikke så meget sådan noget med møder og deadlines. Heldigvis.

Her er lidt sager, jeg selv har i kikkerten for tiden.

Indeholder reklamelinks

  1. En god hvid og luftig sommerkjole til de varme dage
  2. En klassisk blazer i en pæn farve – til kølige dage eller aftener. Pæn over en lyseblå kjole eller pæn til lys denim.
  3. Den her fine sommertop fra Stella Nova (der har lavet så meget pænt i denne sæson – og pssst, koden ACIE15 virker stadig til Boozt)
  4. Gode klassiske denimshorts – jeg elsker den her model, der fås i næsten alle størrelser.
  5. Klassiske flade Hermes sandaler – de koster en arm, men jeg kører på mine på 4. år og elsker dem lige højt. Gå en størrelse op!
  6. En lyseblå seer sucker kjole til varme dage – god pris!
  7. En klassisk stråtaske – den bedste slags er den slags man finder på et lille marked sydpå. Den næstbedste slags er dem her.
  8. God, lys denim i en af mine yndlingsmodeller. Perfekt til hvide skjorter, brune ankler og de brune Hermes sandaler. Prisen fejler heller ikke noget.
  9. Til den casual middagsaftale eller frokostaftalen på en varm sommerdag. Pæn og klassisk. Og sommerlig uden at være afklædt.
  10. Stella Nova for faen. Sikke en candyflossdrøm. Til solbrun hud og solbleget hår. Helt perfekt.
  11. Klassiske Chanel flats. Alt for dyre, men igen sådan nogle jeg slider op. Jeg har 3 par, og går med dem hver dag i sommerhalvåret.
  12. Synes den her badedragt er så fin. Pasformen kender jeg ikke – men synes flæsen for til og det fine print er ret vellykket.
  13. Og sådan en kjole man lige kaster på, når man er på vej hjem fra stranden. Og så lader være med at tage af igen.

Siden sidst: ferie, ferie, ferie… og lidt til..

Åh venner. Jeg har holdt ferie. Det har I nok bemærket. Og sikke en vidunderlig én af slagsen, det har været.

Det er en tradition i min familie, at vi tager på en årlig familieferie, men vi har ikke været afsted siden den her tur – hvor det iøvrigt er min mor, der har taget de billeder. Jeg var gravid med en lille Carlo i maven og havde ørlet det mest af de foregårende måneder. Anyways. Så kom corona og sidste år var min mor syg. Og sådan gik der 3 år, hvor alting forandredes, før vi kunne komme afsted igen.

Så nu tog vi revanche. Og ovenikøbet faldt det sammen med, at det var min fars fødselsdag, vi kunne fejre undervejs. Rundt endda. Vi skal fejre ham igen, senere på sommeren. Til et brag på Søllerød Kro. Men ferien hér, faldt på dagen. Og vi sang fødselsdagssang og spiste fødselsdagsmiddag i solnedgangen. Rigtigt dejligt.

Huset havde vi lejet på AirBnB og det fungerede super godt – perfekte feriehus til generationsferie.

[Den dejligste udsigt over vandet – 180 grader.. Perfekt til at sidde og stirre lidt tomt ud over, mens hjernen er out of office og man ægte kan slappe af]

[Og Kreta, der overraskede så mega positivt.. Ikke over-turistet, men meget hyggeligt. Små gader, hyggelige taverner, det smukkeste turkisblå vand, søde lokale med gode engelskkundskaber og en god oplevelse fra start til slut. Og kun i 3.5 times flyvetid fra København. Jo, her kommer vi tilbage til]

[Og hende her, der knækkede vandkoden og blev en rigtig lille vandhund – vi har gået til svømning siden november, men synes ikke Elise rigtig har været tryg ved vandet. En formiddag kørte vi ud og handle, mens Elise blev hjemme hos onkel – og da vi kom tilbage var hun frygtløs]

[Sådan en dejlig uge – fyldt med gode ferieminder til regnvejrsdage herhjemme]

[Undervejs spurgte I til min badedragt – jeg bruger den samme model fra Ellos år efter år (jeg havde den også på i et andet print på disse billeder). I finder den her (reklamelink)]

[Men men – det hele har ikke været ferie. Det har også været sløje børn (og forældre), hjemmepasse-dage og regnbuekager]

[Og havearbejde i mine nye grimme havesko, jeg købte i Netto for 30kr]

[.. Og ikke mindst en træls årsdag, jeg ville ønske, jeg ikke havde…]

Og nu er jeg tilbage på pinden – og næsten klar til at komme igang igen. Bortset fra en lille hovedskade, et par sting i panden og lidt nedsat skærmtid. Men. Det tager vi med! Klar, parat, sommer – let’s go!

SE MED PÅ INSTAGRAM

@christine_egholm