Jeg hedder Christine Svingkær Egholm, Acie er mit kælenavn og jeg er 33 år gammel. Jeg er mor til to og bor nord for København.

Hér på domænet snakker vi morliv, karriereambitioner, shopping, bolig, indretning, rejser, økonomi og hvad der ellers optager damer som os.

Du kan læse mere om mig, ved at trykke her.

Der er en ny søskendevogn i byen og den er sej: Cybex Gazelle S

Da jeg var gravid med Carl var jeg inviteret til et event af Cybex, hvor de lancerede deres nye ePriam – kombivognen med den lille el-motor, der kunne hjælpe op af bakker, eller yde modstand nedad.

Smart, kan jeg godt se, hvis man bor i mere kuperet terræn end jeg gør.

Men.

“Hvorfor har I ikke en søskendevogn?”, spurgte jeg. For med to børn under 3 (… lidt endnu;)), så har vi ikke kunnet undvære sådan én.

“Det har vi også på vej. Men det må du ikke sige til nogen!”, fik jeg besked på. Så det har jeg så ladet være med.

Istedet måtte vi købe en anden, og så har jeg iøvrigt være vanvittigt glad for vores Priam, men det har jeg fortalt før.

Nu er den her imidlertid. Cybex Gazelle S. En tvillinge/søskendeevogn med tusind kombinationsmuligheder. Ca ihvertfald;) Jeg har vist en oversigt over mulighederne nederst i indlægget her. Og den er præcis lige så lækker, som alt det andet Cybex laver.

Jeg har haft den i et par uger og har især hæftet mig ved:

  • Bredden: Jeg skulle vænne mig til, at børnene ikke sidder ‘side-by-side’, men det fungerer virkeligt godt, at vognen ikke er bredere end en almindelig barnevogn. Både når jeg er ude og rulle på fortorvene og ikke altid kan komme forbi parkerede biler og forvoksede hække, men også når jeg har haft den med ned og handle og – især – når jeg skal parkere den i vores skur. Virkelig nice at den kan gå igennem skurdøren uden at blive skilt ad. Jeg tænker samme kan være en fordel hvadend den skal parkeres i en opgang, et skur eller et bryggers.
  • Sammenklapning: Cybex kan bare noget med at lave systemer der er nemme at klappe sammen. Vores Priam kan jeg vitterligt klappe sammen og slå ud med én hånd og en baby på armen. Det kan jeg ikke helt med Gazellen, men det er tæt på – og med undtagelse af Priam, længder bedre end ALT andet jeg har prøvet. Jeg viser hvordan det gøre i en story på IG i dag!
  • Flad klapvognsdel: Jeg kan bedst lide, når ungerne kan ligge helt fladt, når de sover lur og ikke i et ‘hul’ med numsen. Det er en smagssag, men jeg synes det spiller at Carl kan blive lagt helt fladt ned.
  • Super nem at manøvrere: Elise vejer små 20kilo, Carl vejer 12kilo og jeg vil skyde på at Gazellen vejer et sted melleme 5 og 10kg, så når jeg kommer rullene skubber jeg altså henad 40kg. Det kræver lidt af køre-egenskaberne, men forleden lykkedes det mig altså at rulle afsted med en kaffe i den ene hånd og vognen i den anden hånd. Uden at spilde.
  • Fylder meget lidt sammenklappet: Min bil har ikke verdens største bagagerum (men heller ikke verdens mindste). Den nye Gazelle kan nemt være bag i, inkl begge klapvognsdele. Igen – tjek min story for at se, hvordan jeg smækker den i bilen.
  • Godt shoppenet: Jeg er glad for at kurven under vognen er gigantisk – og så fungerer den lille aftagelige shoppekurv også mega godt.

Gazellen får top-point hos mig (og hos den Lange iøvrigt. “Den er meget bedre”, dømte han). Og jeg ved, at den ihvertfald fås i Babysam, så dér kan man altså ‘sparke dæk’ på den og få en fornemmelse af køregenskaberne, hvis man er i markedet.

Og hvornår er man det?

Det er et spørgsmål, der går igen og igen i min inbox. Det forstår jeg godt, for jeg var også selv virkelig meget i tvivl.

Der er 22 måneder mellem Elise og Carl, og jeg har ikke kunnet undvære en søskendevogn. Jeg har travet rundt med de to rødder i vognen – de elsker begge to at køre i klapvogn, og jeg forventer således, at der går et pænt stykke tid før Elise vinker endegyldigt farvel til vognlivet – også selvom hun er en fartdjævel på løbecykel og løbehjul.

Så det korte svar: er der mindre end 28 måneder imellem dine unger, så ville jeg anbefale det. Og det lidt længere svar er; men det kommer naturligvis meget an på, hvordan de trives med at køre i klapvogn, hvad jeres daglige behov er osv osv osv.

   

Meanwhile i den virkelige verden…. vol II.

… Hørte jeg den sjoveste historie fra én af jer, om st være gift med en farveblind mand med grimme skjorter i skabet. “Tænk fimset lavendel og lyserød. Jeg troede først det er fordi han er fra de varme(re) lande. Nopes, bare farveblind. Bless him”

…. Venter vi stadig på at Carl begynder at gå. Hans finmotorik er måneder foran Elises var. Grovmotorikken not so much😂

… Drømmer jeg om at begynde til tennis igen.

… Har jeg brugt de sidste uger på at indhente forskellige tilbud på nye gulve, for vi tror vores nuværende gulve egentlig er gamle undergulve og vi vil gerne få den gamle dame back to her glory days.

… Har jeg haft ualmindeligt meget lyst til kanelbrød. Så undervurderet.

… Går jeg og er nervøs for om vi kan være på vej mod endnu en #lockdown. Jeg synes det var hårdt.

… Har jeg haft alle mulige krea ideer i hovedet og har også endelig fået eksekveret på nogle af dem. Det giver mig enormt meget ilt til hjernen den slags – og det har taget mig mange år at lære.

… Har jeg købt en brugt trampolin, skilt den ad og samlet den igen. Alene. The shit you do, for your kids.

… Har jeg prøvet at skrue ned på kaffe-indtaget. Lolz. Hvad tænkte jeg på?!

… Satte jeg en random ‘100 Hits fra 2018’ play list på shuffle forleden, hvorefter min telefon kvitterede med ‘All I want for Christmas’ – NOT THERE YET.

… Har jeg taget ægte hul på striktrøje-sæsonen og det er nice. Og lidt varmt. Men ingen er jo nogensinde død, af en fugtig overlæbe, så jeg tager det med;)

… Har jeg booket en stand på Lidkøb i slutningen af oktober til børnenes tøj og er meget spændt på, hvordan det kommer til at gå. Nogen, der har erfaringer med prisniveauet?

… Skal begge mine børn på sleep over sidst på ugen, og jeg er lige dele lykkelig og panikslagen.

… #Ogdetvarmor

Et nyt smil senere – og mine erfaringer med tandretning med invisalign…

Udgivet i samarbejde med Smìledesìgns

Nå, nå må det vist være på tide, at jeg får rundet mine indlæg om tandretning med invisalign hos Smiledesigns af.

I kan læse mit før-indlæg her. Og mit halvvejs indlæg her.

Nu er mit forløb med færdigt – eller næsten. Jeg går liiiige og venter på mine natskinner og den sidste tandblegning, men derudover er jeg altså færdig.

Mit invisalign-forløb har ret præcist taget 18 måneder – det er liiidt længere end jeg havde forventet, da vi gik igang, men der var også lige noget Corona, der komplicerede tingene lidt. Og så var mit tilfælde også bare særligt besværligt.

Mit udgangspunkt

Mit tandsæt var meget meget trangt – jeg lærte i forløbet at vores tænder ‘vandrer mod midten’ hele livet, og det forklarer hvorfor jeg synes, det var blevet værre og værre med alderen.

Men fordi mit tandsæt var så trangt, var – især – undermunden trængt op i en spids for til, og dermed ramte mine fortænder i undermunden altså mine fortænder i overmunden, når jeg tyggede sammen. Og det gav en masse slid og kunne forårsage problemer down the line.

Dertil kom ubehaget ved at jeg fysisk kunne mærke, at det spændte og strammede fordi der var så lidt plads. Og at det er enormt svært at holde god tandhygiejne, når ens tænder står så tæt at de overlapper hinanden. En anden ting, der kunne forårsage problemer på sigt.

[Graphic image, selv tak. Ha. Nå, men her er mine tænder så før og efter. Man kan pludselig se tænderne i min undermund og hele smilet er blevet bredere]

Min behandling

Jeg var til første forundersøgelse i slut november 2018 (det er gratis og helt uforpligtende, så det vil jeg anbefale, hvis man går og gør sig overvejelser – læs evt mere her).

Derfra fik jeg taget aftryk mm og pga jul, en rejse og #lyfe blev det først i februar 2019 at jeg reelt begyndte min invisalign-behandling (hvis ikke du har hørt om invisalign før, så læs evt dette link for mere info).

Jeg fik, bla, attachments på fortænderne, som jeg ved, at mange synes er træls. Jeg synes det har været ok – jeg var også heldig at det var ‘de små’ attachments og ikke de store. Tilgengæld fik jeg 2 på samme tand.

[Carlsen til tandlæg. Iøvrigt en note om at der absolut ingen problemer har været i, at jeg både har været gravid og ammende undervejs i mit forløb]

Efter 10 måneder med skinner fik jeg også sat knapper på til elastikker, som jeg skulle gå med for at hjælpe med at trække min undermund nedad og udad. Den ærlige version er, at det var træls. Og det var ikke en god kombination med en lille baby, for barselsmødre will know, at man ca altid spiser på farten og dermed havde jeg ikke mulighed for at sætte elastikkerne i, når jeg havde spist.

Så jeg var ikke den flittigste bruger af de elastikker, og mit resultat kunne måske (?!) have været endnu bedre, hvis jeg havde fået elastikkerne brugt de 22 timer i døgnet, som man helst skal. Det gjorde jeg ikke. På gode dage, fik jeg dem brugt 14 timer i døgnet. På dårlige dage, fik jeg ikke gjort andet end at sove med dem.

Undervejs i forløbet har jeg været forbi Smiledesigns ca. hver 6.-9. uge for at få nye skinner til den næste tid og for lige at blive tjekket. Det synes jeg har været rart og en god tryghed.

Og i august kom jeg så i mål. Hurra. Jeg har fået sat en metaltråd på tænderne i undermunden, så de ikke rykker tilbage. Og så skal jeg sove med natbøjle de næste mange år (det er sådan en plastikskinne ligesom invisalign-skinnerne) og det generer mig overhovedet ikke.

Når jeg ikke har fået tråd i overmunden, skyldes det at der ikke var plads. Og så er der jo fordele og ulemper ved den slags – de holder jo virkelig tænderne på plads, men omvendt er det ikke specielt nemt at bruge fx tandtråd, når man har sådan noget siddende bag på tænderne.

[Min første undermundsskinne til venstre og min sidste til højre… Hvis man går i krig med at få rettet tænder med invisalign, så kan jeg kun anbefale at man gemmer sine første skinner, så man hele tiden kan se hvor langt man er nået. Det er vildt så hurtigt det går – og det er vanvittigt motiverende]

Har det så gjort en forskel?

Ja! Det synes jeg! Jeg synes vitterligt, at jeg smiler på en helt anden måde end jeg gjorde tidligere. Det lyder måske åndssvagt, men det er selvbevidsthed jo oftest;) Jeg synes billedet fra i sommers med Carl på armen (nedenfor) er så godt – sådan havde jeg a l d r i g smilet på et billede før. Det havde jeg virkelig ikke.

Og det kosmetiske var ikke engang det primære for mig, men blot en herlig sidegevinst, som jeg er blevet overrasket over, hvor meget egentlig viste sig at betyde.

Mit smil er blevet bredere og større – sådan helt bogstavelig talt. Og jeg virkelig glad for, at jeg gjorde det – jeg synes ikke det har fyldt ret meget i min hverdag. Det der har fyldt mest, har næsten været at jeg gik til tandlægen så relativt ofte, som jeg gjorde. Men selve det der med skinnerne og brugen heraf, det har altså ikke været nogen big deal.

Jeg har heller ikke syntes at det har gjort ondt – de første skinner, den første uge, den var rocker træls. Men derfra blev det meget meget bedre. Og jeg har altid skiftet skinner op til natten, så jeg har sovet mig fra den værste stramhed, lige når man får nye skinner på.

Scroll til top