På min radar i juni: pastaretter, skøre lamper og perfekte franske kys…

  1. Den småblomstrede kjole med stor krave fra Selected. Kan ikke finde ud af om den er for ‘Laura Ingalls har ringet’, men jeg synes den er nice.
  2. Pastaretter på Babylon
  3. De her solbriller fra Celine
  4. Cykelshorts. Ja. Ha. Ved ikke hvor det er kommet fra, men I’m not mad about it.
  5. Skøre lamper i flet på Facebook Market og DBA
  6. En bøllehat. Tilbage til cykelshortsne. Er nok for gammel.
  7. Den her kjole i det her print
  8. Sprinkleren fra Konges Sløjd til vandleg i haven. Synes Konges Sløjd gør det fænomenalt godt.
  9. Det her sæt til Elise
  10. Selvpluk. Fra haven. Fra grøftekanten. I don’t discriminate.
  11. For helvede…
  12. Romanen bag om “A Handmaids Tale”, som jeg har været nødt til at opgive at se, fordi mine nerver simpelthen ikke kan holde til det. Romanen derimod. Den kan jeg godt klare.
  13. De nye Bious Balm fra Violette, som jeg ikke ved om er til at opstøve i Danmark, men som jeg virkelig godt gad prøve. Ser så pænt (og fransk, på den rigtige måde) ud.

 

MINE FAVORIT-INDLÆG

Opskrift: surdejs-foccacia med oliven…

Jeg elsker en god omgang ‘ost&pølse’ – og ville lidt ønkse, at vi havde et lidt mere charmerende navn for den herlige sociale ret. ‘Charc’ bilder jeg mig ind, at vores smarte svenske naboer kalder det. Velsagtens kort for charcuterie, som også lyder lidt mere appetiteligt end ‘ost og pølle’. Men men – det smager jo, så skidt med navnet.

Og til den slags hører godt brød. Både et klassisk surdejsbrød. Men også en god oliven foccacia. Begge dele bagte jeg i sidste uge, da jeg havde min familie til fredags-mad. Og vin.

Især oliven-foccacien blev rost (omend jeg tror, at det er fordi de har fået det ‘almindelige’ brød mere end en håndfuld gange efterhånden. Nyhedsværdien er ihvertfald til at overse).

Og det har jeg sådan set lavet et par gange før – tidligere med gær (den opskrift har jeg delt her, til de af jer, der ikke orker bage med surdej), men denne gang med surdej. Det tager lidt længere tid (for surdej tager den tid surdej tager), men resultatet er vidunderligt. Intet mindre. Så en varm anbefaling til at give sådan et brød et skud. Opskriften får I her:

Surdejs-foccicia med oliven

Det skal du bruge:

  • 100g bageklar surdej
  • 250g mel (brugte Meyers hvedemel)
  • 150g tipo 00 mel
  • 300g vand
  • 20g salt
  • Et glas oliven
  • God olivenolie

Sådan gør du:

  • Bland først mel-typerne med vand og lad det stå i 30-60minutter
  • Tilsæt så surdej og ælt dejen godt på røremaskine. Undervejs tilføjes salt. Dejen skal slippe skålen og samle sig om dejkrogen.
  • Lad dejen stå og hæve til den er blevet dobbelt størrelse
  • Beklæd et ovnfast fad med bagepapir og drys med lidt olie
  • Hæld dejen ud i formen. Lad den hæve på køkkenbordet i 60 minutter inden du sætter den på køl natten over.
  • Dagen efter tændes ovnen på 250g og dejen tages ud af køleskabet
  • Mens ovnen varmer drysses dejen med oliven olie og oliven fordeles over dejen.
  • Med fingrene laves små fordybninger i dejen.
  • Brødet bages ved 250g til det er gyldent – bagetid afhænger super meget af ovnen, men omkring 20minutter.
  • Tag det ud af fadet og lad det køle på en rist

buon appetito!

En weekend, der var: danske jordbær, badebassiner og en god Birckenstock-tan…

Har I haft en dejlig weekend venner? Varm, vel sagtens. Og lidt lummer med.

Det har vi. Sommerdagene er dejlige, men gisp hvor kan jeg snart ikke være i mig selv længere af ren og skær spænding over at kunne overtage sommerhuset snart. Glæder mig til flytte til sommerlandet. Til børn der render ind og ud i bare numser, kold rosé (min svigerfar går ikke ned på den slags), til at ligge i sengen for åben terrassedør og mærke brisen, til dyp i havet og til lange aftener på terrassen.

Jeg har brug for at klamre mig lidt ekstra til den slags for tiden. For weekenden her, var også en månedsdag, af den slags jeg ikke har lyst til at have. Men. Én dag af gangen. Hovedet op, benene ned. Og kys lidt ekstra på mine børn.

Derudover har weekenden budt på:

[Jordbær. Flere kilo. Smager de ikke bedre i år end… well… de sidste mange?]

[Vidunderligt lys og lune sommeraftener. Tanker op på solstråler og forsøger at gemme dem i et hemmeligt depot til vinteren]

[Masser af leg i haven]

[Sommerkjoler og en god Birckenstock-tan på fødderne]

[En pige-picnic i haven]

[En gammel dame i sommer-dress]

[Fejring af min Guddatter, hvor børnene var tilfredse med at Carls Gudmor havde sat badebassinet klar til deres ankomst og også et dyp til mor]

[Varme børn og buskiggeri]

[Varme små krøller og en loppe med loppe-venner, som hjalp med at rydde op i vores stand hos Børneloppen i Helsingør]

[En struttende have – på godt og ondt. Weekenden gik også med græsslåning og fældning af stor buksbom – varmt, men nødvendigt]

Hvad er jeres weekend gået med? ❤️

ØKONOMI & KARRIERE

Det er en ambition…

… at komme i vandet så meget som muligt i år. At få udnyttet, at vi bor i en kystby. At stranden er lige om hjørnet. At man kan nå et dyp i en frokostpause.

Jeg elsker, at være i vandet. Det giver mig ro.

Termen “Havterapi” har aldrig givet mere mening for mig, end den gør lige for tiden.

 

Må I få den dejligste weekend søde damer. I min ende står den på fejring af min lille elskede Guddatter – ‘she’s not mine to share’, som man siger, men iiiiih hvor har jeg dog bare lyst. Hun er et vidunderligt lille festfyrværkeri og jeg elsker hende helt ned i tæerne og op igen. Og kold rosé. Og søde danske jordbær. Og gang i badebassinet. Og hotdogs på grillen. Og andre herlige sommerting. 

Ting jeg har erfaret om (min) sorg….

… at den er individuel. Og ligeså forskellig som os allesammen. Så de følgende punkter er ikke andet end mine egne erfaringer. Ingen generelle sandheder. Men måske de alligevel kan ræsonnere.

… at den kommer i bølger. Kan lamme én. Uden forvarsel.

… at ensomheden har været min værste fjende. Sammen med lediggang. Jeg har brug for at lave noget. For at være sammen med nogen.

… at det er mere end rørende at mærke verdens omsorg. Men at selv samme omsorg også er udmattende. “Hvordan har du det?”. Jeg ved det ikke. Og jeg orker ikke forholde mig til det. “Jeg har det”, svarer jeg.

… Minderne dukker op overalt. Elises regnvejrskrøller. Guldarmbåndet på mit håndled. En dame i Hornbæk med den samme frisure. Rabarbersyltetøj. Hårtørreren. Over det hele.

… på den ene side føles det som en livstid siden. på den anden side føles det som i går.

… “Hvornår kommer mormor ned fra himlen igen?”, spørger Elise. Og jeg har endnu ikke fundet på et godt svar.

… det tog min iPhone 3 uger, at holde op med at foreslå ‘Mor’ som modtager, når jeg skulle sende en sms. 3 uger.

… Den der mærkelige følelse af at se livet og verden ufortrødent fortsætte. Når den, fra mit perspektiv, er gået i stykker og i stå.

… at den fylder meget. men ikke alt.

SE MED PÅ INSTAGRAM

@christine_egholm