Investering: Aktiesparekonto for begyndere…

Julemood

Om at vælge at være dårlig til ting…

Investering: Aktiesparekonto for begyndere…

27. november, 2021

Annonce for Nordnet

Vi skal til’en igen venner. Til at snakke om det med investeringer. Jeg har en idé om at vi er mange, der over de seneste par år har kastet os ud i rejsen med handel af aktier og værdipapirer.

Fedt mand.

De første barneskridt er taget og læringen igang. Det gjorde vi så her.

Siden da har vi været omkring ETF’erne (læs her). Og om pensionsoparingerne (læs her). Og om månedsopsparingen (læs her). Og i dag skal det så handle om aktiesparekontoen.

Måske burde man faktisk være startet med den – men sådan er en læringsrejse jo ikke altid linær og nu kommer den altså i dag istedet.

For hvad er en aktiesparekonto?

En aktiesparekonto er en særlig opsparing i et lukket skattemiljø. Kontoen beskattes efter lagerprincippet (det kommer vi tilbage til) og kun med 17% vs de 27% (eller 42% for dem med rigtigt store afkast) som vi normalt beskattes med.

Man har skabt aktiesparekontoen for at gøre det mere attraktivt at investere i aktier – som en slags blid nudging fra højere magter (det var altså et politisk initiativ for at gøre investering mere attraktivt).

Men what’s the catch? Aktiesparekontoen har i 2021 et indskudsloft på 102.300kr. Det blev hævet fra 50.000kr da aktiesparekontoen blev introduceret i 2019 (hvilket jo også hører med til forklaringen om hvorfor vi ikke startede dér.. Vi var slet og ret gået igang, da da aktiesparekontoen kom til).

Det betyder i praksis, at du ‘kun’ kan indsætte 102.300kr og handle for (tilgengæld er der ingen aldersbegrænsning, så man kan også oprette aktiesparekonti for sine børn).

I kan læse mere om aktiesparekonto HER.

Hvad var det der med lagerbeskatning?

Lagerbeskatning er en slags løbende beskatning.

Udbytter og gevinster på aktier udloddes normalt (altså ikke på akitesparekontoen) til beskatning som aktieindkomst. Aktieindkomst beskattes med 27 pct., når den ikke overstiger 56.500 kr. i 2021 (2020: 55.300 kr.). Aktieindkomst udover beløbsgrænsen på 56.500 kr. i 2021 (for ægtefæller 113.000 kr.) beskattes med 42 pct. Du bliver, med andre ord, først beskattet af din aktieindkomst, når du sælger dine værdipapirer og dermed realiserer en gevinst.

Men. Ved lagerbeskatning bliver du beskattet af det du har ‘på lager’. Hvis du på din aktiesparekonto d. 1/1/2021 havde aktier stående til en værdi af 10.000kr som i et tænkt eksempel er steget til 11.000kr i værdi d. 31/12/2021, vil du altså blive beskattet af værdigstigningen på 1000kr. Tilgengæld bliver du så ikke beskattet den dag du realiserer dine aktier.

Så hvorfor skal du have en akitesparekonto?

Fordi beskatningen er fordelagtig. Kort sagt. Lige som man ville vælge bankkontoen med højst indlånsrente (tænk hvis man kunne vælge mellem 0% og 10% i indlånsrente – nemt valg, non?!), bør man starte med en aktiekonto med så lav beskatning som mulig. Og når man så har nået til at skulle investere udover beløbsgræsen på de 102.300kr må man så gøre det fra et almindeligt depot.

I praksis har jeg selv stoppet mine faste overførsler til mit almindelige depot og er istedet begyndt at overføre til min aktiesparekonto – det bliver jeg ved med at gøre ind til jeg rammer loftet på de 102.300kr. Og der går nok lige et par dage eller tre;)

For. Nu er aktiesparekontoen altså også endelig kommet til Nordnet. I praksis sørger de for at indberette alt det med skat, så det eneste man selv skal bekymre sig om er at handle. Frem til Sankt Hans 2022 er kurtagen yderligere kun 10kr – ligegyldigt hvor stort et beløb man investerer. Så bliver det pludseligt sjovt!

MINE FAVORIT-INDLÆG

En weekend der var..

På det seneste: en kontorplads i byen, smuk stuk og en croissant ved hjertet…

“Text me when you get home”

Beauty ABC: kollagen, hvad er det, hvorfor og virker det?

Julemood

24. november, 2021

Jeg er gået i julemode, venner.

Det føles helt legitimt, når nu det er d. 24 i dag og der dermed nu er præcis én måned til juleaften.

Så hvis der sidder en grinch eller to derude, får I hermed en fair warning.

Jeg er langsomt begyndt at pynte op allerede, men har prøvet at holde moderat igen, for man skal jo nødig kløjes i det før december overhovedet er kommet igang.

Men nu er playlisterne støvet af, julekasserne fundet frem og jeg er klar – den næste måned bliver én lang romantisering af julen. For i år har jeg ekstra brug for lidt julemagi og julelykke. Og for at fylde et hul, der nager inde bag ved. I ved.

Og dermed altså mit lille julemood-board her. Fra den årlige tur med juletoget til kranse og pallietter. I’m here for it. Det hele.

Og i aften kommer min far til julemedister og brunede kartofler. Og så er juletiden ægte i gang.

Om at vælge at være dårlig til ting…

23. november, 2021

For nogle uger siden, fortalte jeg, at jeg havde læst et opslag på LinkedIn, hvor en gammel studiekammerat (som har gjort fantastisk karriere i BCG), fortalte om hvordan hun fik sin kabale med karriere og familie til at gå op, ved at være bevidst om at være dårlig til ting. Ved bevidst at vælge fra.

Det har gået og summet lidt i mit baghovede.

For det er jo ikke raketvidenskab. Men på den anden side måske noget, det kan være sundt at italesætte. I en perfekthedskultur. Fyldt med 12tals-piger (… ok, vi er nok for gamle til 12erne… 13tals-piger, så).

Og også i en tid, hvor folk skælder på glansbilledet på, især, instagram. Det er et sidespor, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at dem der skælder ud over at instagram er fyldt med perfekthed, virkelig bare følger de forkerte – og at det, rent ud sagt, er lidt for nemt og billige point. For mit eget vedkommende, har jeg fået utroligt meget ud af (især når det kommer til moderskabet), at spejle mig i andre mødre, der har delt alt fra kolikbabyer og vanskelige ammeforløb til fertilitetsbehandling.

Anyways. Sidespor.

Og alligevel ikke. For på sin vis er det jo beslægtet.

På sin vis vil det nok være nemmere, at stå ved sig selv, hvis man gør op med sig selv, hvilke ting man bevidst vælger fra. Hvilke ting man ikke vælger, at proppe på egen tallerken. Det er jo ikke det samme som, at man ikke forstår at andre har det på deres tallerken.

Og på den måde, har jeg gået og prøvet at være lidt bevidst om at vælge fra og til.

Og det har ikke været den nemmeste øvelse (tilbage til den med 13-talspigerne – det ligger ikke rigtigt til vores natur vel!?), men nogle gange er det jo også netop de svære opgaver, der er værd at løse.

Så. På min liste står blandt andet sådan noget med forældremøder og bestyrelsesarbejde i børneren. Der står også sådan noget med at ‘klæde mine børn på’ (i dag har Elise to forskellige Gurli Gris-strømper på, som nok egentlig var beskidte, men det var så dem jeg kunne finde og så blev det sådan). Der står også sådan noget med dyrke yoga og løbe ture. Og at arrangere playdates. Og og og og. Den er lang listen.

Men iøvrigt ikke statisk – det behøver de jo ikke at være, prioriteringer. Måske jeg en dag får et brændende ønske om at engagere mig i forældrebestyrelsen i børnehaven, hvem ved?! Indtil da sætter jeg umådeligt stor pris på de andre forældre, der har taget den tjans.

Og når man sådan har gået og tænkt lidt over, hvad man vælger fra (altså vi gør det jo allesammen, vælger til og fra. Hver eneste dag. Måske bare ikke altid bevidst), så er det jo ikke det samme, som at synes, at de damer, der er virkeligt gode til at iklæde deres poder perfekte outfits i jordbrune nuancer, bruger deres energi forkert eller skørt eller dumt eller noget som helst andet.

Jeg konstaterer bare, at de har valgt anderledes end mig. Og ligesom jeg ikke forventer vi allesammen vælger det samme, når vi står nede foran bageren, så vælger vi nok også forskelligt i livets øvrige spørgsmål. Og tænk hvor herligt – så er der flere croissanter til mig;)

Er I også dårlige til noget?

ØKONOMI & KARRIERE

Investering: Aktiesparekonto for begyndere…

Økonomi: om de dårligste investeringer jeg har gjort mig…

… Mærker I også følelsen af ‘corporate fomo’ nogle gange?

Karriere: Tina, CFO og executive vice president i en virksomhed med 2.300 ansatte…

Beauty: En nyhed til de allermest sarte… Og dermed også alle os andre.

21. november, 2021

De fleste af os kender A-Derma for den klassiske Exomega. 20% af os vil ihvertfald opleve at stifte bekendtskab med eksem i løbet af et liv. Og så *plejer* Exomegaen at være én af de første personalet på apoteket griber ud efter.

Sådan var det ihvertfald for mig. Da jeg var barn. Og min mor købte min første Exomega til mig. I dag står der stadig en Exomega på hendes natbord, selvom hun ikke er mere.

Og hvorfor Exomegaen er et rigtigt godt våben for os med tendens til meget tør hud og/eller eksem har vi snakket om før (hvis man har lyst til en reminder, har jeg linket til nogle gode studier i dette indlæg) – også os der er heldige nok til at være ramt i en sådan grad, at det kræver recept-sager.

Mit kommer i perioder. Er værre/bedre i perioder.

Men ét problem har altid fulgt mig.

Mine problemområder har alle dage været hænderne og øjenomgivelserne. Hænderne er nemt nok. Men hvad med ansigtet? Hvor er Exoemegaen til ansigtet?

Well. Den er her nu.

A-Derma lancerer netop i disse dage den helt nye ansigtspleje-serie BIOLOGY (så hvis den endnu ikke findes på dit lokale apotek, er det altså et spørgsmål om tid – og om noget kan den bestilles hjem).

BIOLOGY kan det vi kender fra den klassiske Exomega – men i en konsistens der er noget mere ansigtsvenlig. Og dertil kommer der rens (micellar – mit personlige favorit-produkt fra den nye serie) samt en række specialiserede cremer til hud der enten er reaktiv, rødme eller meget meget tør.

Det gælder for alle produkterne i BIOLOGY-serien, at de er uden parfume, kan bruges ved øjenomgivelserne, veganske og er testet på allergisk hud. Derudover er de langt henad vejen formuleret økologisk (… det er et generelt problem med anprisning af skønhedsprodukter som økologiske, for de fleste indeholder en del vand. Og man kan ikke kalde vand for økologisk. Så. Derfor kan man ikke kalde dem 100% økologisk formuleret – det ændrer imidlertid ikke på, at de ingredienser, der giver mening er økologiske (A-Dermas rhealba-havreekstrakt fx) er det).

Serien er certificeret af Ecocert (der er et europæisk alternativ til svanen – læs mere her), Emballagen består desuden af af 50-100% genbrugs- og genanvendelig plast og æskerne med direkte print er fremstillet af karton fra bæredygtigt forvaltede skove og uden unødig brug af ekstra papir.

Det lidt mere nørdede…

Da jeg i sin tid selv sad i skønhedsindustrien var noget af det nyeste, at man havde fundet ud af at der var en sammenhæng mellem hudens mikrobiom (forenklet, ‘bakterieflora’) og forekomsten af eksem. Man opdagede altså at de der havde eksem, havde en ubalance i hudens mikrobiom (læs fx her). Det var hønen og ægget. For var ubalancen et resultat eller en årsag til eksemet? Uklart. Men. Nevertheless er det altså et sted man kunne sætte ind med pleje og behandling. Og det har man så også gjort i høj grad.

Det gælder også hos A-Derma og BIOLOGY, der i høj grad er formuleret med tanke på at holde hudens barriere intakt, BIOLOGY hjælper med at få balanceret hudens eget mikrobiom og har derfor en positiv indflydelse på hudens naturlige økosystem.

Disse egenskaber skyldes indholdet af den nye Rhealba® Havre som indeholder både mineralerne calcium (Ca²⁺) og magnesium (Mg²⁺). Rhealba® Havre plantesaft hjælper også med at booste produktionen af hyaluronsyre, som er med til at bevare hudens fugtniveau.

Mineralerne Calcium (Ca²⁺) og Magnesium (Mg²⁺) er med til at styrke hudbarrieren og skabe balance:

Calcium: bidrager til den normale udvikling af de epidermale celler
Magnesium: bidrager til normal hudbarrierefunktion og til dannelsen af en hydrolipid film på hudens overflade.

Som nævnt er det netop i disse dage, at BIOLOGY lander på hylderne på apoteket landet over. Online findes produkterne her.

Kilder: Kim JE, Kim HS. Microbiome of the Skin and Gut in Atopic Dermatitis (AD): Understanding the Pathophysiology and Finding Novel Management Strategies. J Clin Med. 2019;8(4):444. Published 2019 Apr 2. doi:10.3390/jcm8040444

På min radar: juleønskerne inden Black Friday..

18. november, 2021

Hvert år er I et par stykker, der beder mig om at dele mine juleønsker inden Black Friday, fordi I har tradition i jeres familier for at sende ønskesedler tids nok til de gode rabatter. Det er jo kvikt nok. Så tjekkede er vi imidlertid ikke i min familie (more like last minute).

Og for at imødekomme det ønske, overtager mine juleønsker altså denne måneds “På min radar” og vil derfor indeholde lidt færre oplevelser og lidt flere household appliances, fordi.. Ja… 35, I ved.

Jeg har utvivlsomt glemt noget. Så jeg vil tillade mig (måske) at dele en opdateret version, når vi nærmere os julen. Men dette er altså dét jeg har på lige nu. Bortset fra den der Kenwood Mixer (reklamelink), som jeg ikke fik med på collagen, men som mine surdejsbrød bare ønsker sig rætti rætti meget. Ja, og så klichéting som ‘søde glade børn’ og den slags mødre siger.