Der er et spørgsmål, der klinger igen i min inbox og det handler om jeans. Hvilke jeans jeg køber? Hvilke modeller jeg synes bedst om?
Og når det ikke lige er Corona og/eller barsel er det i høj grad en del af min uniform, for nu at blive i retorikken fra det her indlæg. I starten af min karriere gik jeg også i jeans på kontoret, men med alderen og senioriteten skiftede min garderobe langsomt til i højere grad at være domineret af slacks. Sådan nogle holder jeg stadig af – omend jeg kan synes, at den perfekte model kan være svær at finde (har et par 7 år gamle fra Monki og de må a l d r i g gå i stykker).
Meeeen jeg må nok erkende, at min hverdag i dag passer bedre til jeans end til slacks. Ikke mindst, fordi jeg ikke er sådan en der sidder på et kontor – og så kan jeg synes slacks er svære vinteren, for hvad i alverden tager man på af fodtøj til slacks, hvis ikke det kan være pumps eller ballerinaer. Grove støvler går lidt imod hele idéen med slacks. Anyway og sikke et sidespor. Det skulle handle om jeans. Og mine favoritter af slagsen.
Og her er det jo iøvrigt værd at komme med en note om, at det jo er sindssygt subjektivt. Og ligesom ca. alle de damer jeg kender, har forskellige præferencer for deres mascara, så gør det samme sig i høj grad gældende for jeans. Så mine ord er altså ingenlunde lov eller det der ligner – blot mine egne enkeltstående erfaringer.
Og indledningsvist bør jeg nok nævne, at jeg de seneste år har været mest til modeller der er slim i snittet (ikke for skinny), har ankelkig og almindelig til mellemhøj talje. Sådan en god basis jeans, der ikke gør noget større væsen af sig, med andre ord.
