Annonce for Sanzi Beauty

Jeg har i snart flere måneder skyldt jer et før/efter-billede af mine vipper efter jeg har været igang med vippeserum, og jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle nå forbi Mette og få hjælp til at give vipperne et buk, så I rigtigt kunne se den flotte forskel, men altså… Det går jo ikke, i disse tider.

Og nu må det altså være. Manglende vippebuk til trods.

Sidst vi snakkede om det, så forklarede jeg mere i detaljer hvorfor det er at det vippeserum fra Sanzi Beauty (FIND DET HER) faktisk virker, hvorfor det er ganske ufarligt (altså… jeg har en veninde, der er allergisk for avocado og det får hendes tunge til at hæve helt sygt. Men det er jo ikke avocadoens skyld, som sådan. Den er jo ikke farlig. På samme vis, kan der givetvis være nogen, der ikke kan tåle fx et af tilsætningsstofferne i vippeserum og dermed reagerer allergisk, uden at det er produktets skyld, som sådan.. Den slags gælder, iøvrigt, alle skønhedsprodukter og er en note, jeg synes det er værd at tage med. Man kan godt blive lidt forskrækket, når man hører om nogen, der har oplevet en allergisk reaktion som følge af anvendelse af et skønhedsprodukt, men det er jo ikke anderledes end så meget andet:) Jeg tænker også tit på dem, der har allergi for peanuts i en sådan grad, at man ikke åbne en pose peanuts, hvis man er på samme fly som dem. Det må være lidt crazy. Nå. Sidespor.). Så den lange forklaring vil jeg undlade her – men I kan altså læse den i indlægget her, hvis I er interesserede. 

Tilbage til vippeserum. Ja, og bryn-serum iøvrigt. For sådan et har Sanzi (FIND DET HER) også og det er præcis ligeså effektivt som vippeserummet er. Af de samme årsager iøvrigt. Det var det der med prostaglandiner. Og peptider.

Jeg bruger vippeserummet slavisk (som i hver eneste aften), mens jeg bruger brynserummet et par gange om ugen. Jeg har nemlig ikke drømme om store bryn (men dog gerne nogen, der gad farve og rette sig selv – can we make that happen please!?), men har man været lidt for flittig med pincetten i ungdommen, kan det her serum altså være en rigtig god mulighed for at rette lidt op på skaderne.

Og som I kan se på billedet her nedenfor, så har det altså virket. Der er 3.5 måned mellem de to billeder. Som I kan se så har jeg virkelig ikke ret meget vippe fra naturens hånd, så for mig er det en helt ny vidunderlig oplevelse, at prøve at have øjenvipper og jeg er blevet ret afhængig af det vippeserum.

Jeg kommer aldrig til at være sådan en med kilometer lange vipper, fordi… well… træerne vokser jo heller ikke ind i himlen vel!? Men i forhold til mit udgangspunkt, så synes jeg det er ret vildt hvor langt jeg, og mine vipper, er kommet. Og ret imponerende. Måske nok mere imponerende end jeg egentlig havde forventet, og jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg nok ikke ægte havde troet på at det kunne lade sig gøre, hvis ikke jeg havde set det virke på andre sådan 1:1. Og også derfor jeg gerne vil vise, hvordan det har virket for mig.

Og hvis jeg skal sige lidt om en recipe for succes, så er det noget med

1. At bruge serummet h v e r dag. Jeg bruger det hver aften, som led i min aftenrutine. Efter hudpleje, inden tandbørste.

2. At bruge vippeserummet længe nok. Jeg skulle altså helt ned i bunden af min første flaske (den lille størrelse) før jeg følte, at jeg ægte kunne se en forskel. Den købte og betalte jeg, for what it’s worth, af egen lomme. Og så købte en ny bagefter det. Det havde jeg ikke gidet, hvis ikke jeg havde set resultater.

Hvis man gør de to ting så tør jeg godt love, at man vil opleve at få længere vipper. Det er også derfor at Sanzi tør give resultatgaranti.

Og hvis I er blevet fristede til at give vippeserum et skud, så giver koden Acie1 -15% på hele Sanzis webshop de næste 48 timer. 

Ja, jeg kan heller ikke lade være med at tænke på pressemødet. På den delvise genåbning af landet. På Elise.

Jeg blev overrasket over at man starter med de små, men det giver naturligvis kun mening. Når man lige tænker sig om. De smås forældre har akut behov for aflastning, så de kan passe deres arbejde og holde samfundet igang. De små kan bedst klare smitten. De smås forældre, ditto. Det giver kun mening.

Men puh. Det føles også som at sende vores børn ud på frontlinjen ik?! Give dem et lille kærligt puf afsted og ‘vi bruger jer lige til at kontrollere smitten’.

Det er, utvivlsomt, folk der har forstand på beslutningen, der har taget den. Og jeg vil gerne stole på, at det er den rigtige. Jeg kan godt se rationalet. Men som vi ved tidligere lejligheder også har snakket om, så er følelser sjældent sådan at rationalisere med. De er pisse ligeglade med fornuft. Og således også i dette tilfælde. Mor-knuden derinde bliver helt (igen, komplet irrationelt) forarget over, at man sender vores små ud på frontlinjen på den måde.

Og så sidder hjerne-knuden ved siden af og ruller med øjnene og “jaja, spis nu lige brød til og #gørsomMetteogSørensiger”

I ved. De der modsatrettede tanker og følelser, som på mange måder har præget den seneste tid.

Og spørgsmålet hænger jo ved. Skal Elise starte i vuggestue igen efter påske?

Jeg har heller ikke kunnet lade være med at tænke på, om jeg – fordi jeg er på (deltids)barsel – burde holde hende hjemme længere. For at vise hensyn. Jeg forstår 100% at der er nogle familier derude, der er så pressede. Jeg under dem 100% at de med større tryghed kan sende deres børn afsted i institution. Kan jeg bidrage dertil, ved at holde mit barn hjemme?

Og jeg forstår også 100% at der er stor forskel på om vi snakker børnehavebørn eller vuggestuebørn. Når man bliver 5-6 år gammel leger man med sine venner på en helt anden måde end når man er 2, og at best, leger ved siden af nogen, fremfor sammen med nogen. Jeg forstår godt, at der er nogle små størrelser der har et akut socialt behov lige nu. Der savner deres venner. Og som vitterligt har brug for kontakt til andre børn.

Altså det jeg prøver at sige er bare, at man ikke skal tolke min tvivl/usikkerhed, som om jeg har generelle holdninger til hvad man bør gøre, for jeg er helt med på at vores alles virkeligheder ikke kan sammenlignens. Vores jobs er forskellige vores børn er forskellige, osv osv osv. Jeg prøver bare at italesætte den der helt skøre følelse af at besytter-mor og hjerne-mor sidder og kigger træt på hinanden. Igen. It’s becoming a theme i mit moderskab……

Så hvad gør I? Hvor er I landet? Del endelig – jeg tænker at jo mere perspektiv, jo bedre. Jo flere nuancer, jo bedre.

Og PS: jeg synes iøvrigt, at vi har gjort det enormt godt. Jeg sender så mange virtuelle highfives til alle derude – look what we’ve achieved! Kurven e r knækket lige nu. We did it. Sammen. Hver for sig.

Jer der sidder alene på Gud-ved-hvilken-uge og passer jeres jobs på distance og videokonference. Jer, der står ude på frontlinjerne – på alt fra hospitaler til daglivarebutikker. Jer der jonglerer jobs, børn, skole og hverdag. Jer, der jonglerer ensomhed og socialt afsavn.

Der var én sød følger på instagram, der sendte mig en besked forleden med ordlyd à la “jeg tænker meget på jer, der har børn.. det må være så hårdt”. Og jeg ved godt, at det – fordi det er min virkelighed lige nu – fylder hér hos mig. Det der med at jonglere børnene. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvis det har var sket for 10 år siden. Før mand, før børn. Måske endda i en tid, hvor jeg boede i udlandet langt fra forældre og familie. Og hvor stor ensomheden efterhånden måtte være. I det mindste har jeg børnene til at holde mig beskæftiget. Og den lange, bevares. Så ja, jeg tænker på jer❤️

Weekenderne er endnu mere kærkomne nu, end ’til hverdag’. Mest fordi vi så er to voksne om de der to små krabater vi har lavet.

Elise er lige blevet 2.5år og jeg kan godt forstå, at mange forældre synes at det på en måde er en magisk milepæl. Jeg er enig.

Hun er blevet sådan en stor fornuftig pige (det meste af tiden). Sådan en der kan fortælle hvad hun vil og (i særdeleshed) ikke vil. Sådan én, der godt kan sidde og fordybe sig nu og da. Enten i en leg, en iPad eller en tegning.

Og det gør en enorm forskel. Og der sker, også, enormt meget med hendes udvikling bare fra måned til måned, i de her tider.

Jeg forstår godt, dem der siger, at 2.5år er en god aldersforskel mellem søskende, ud fra netop de betragtninger – at den store så er lige det mere selvkørende…

Jeg har (garanteret) sagt det før, men det er virkelig en fed alder hun har lige nu. Stadig en mundfuld, bevares, men virkelig sjov. Og jeg har også grinet meget af det der meme, der florerer på instagram for tiden med “Corona drinking game: Drink a sip of wine every time someone says “mom”. Just kidding. Don’t do that. You would die”, for mine ører falder fanme snart af. “Muuuuuaaaaar”.

Men ja. I weekenden fyldte den lille dame altså 2.5 år. Og i weekenden åbnede det lokale ishus for sæsonen. Og i weekenden var det virkeligt skønt forårsvejr. Så I kan nok forstå, at der var mange gode grunde til at tage en lille familieudflugt og spise en is.

Så det gjorde vi. Og med ballerinaer, ishus-åbning og årets første glas rosé tør jeg godt kalde det forår. Hurra. Velkommen forår. Hold kæft, hvor har vi savnet dig.

Må I få en god uge derude. Jeg tænker på jer❤️ Både jer, der snart har siddet mange uger alene og jer der har siddet mange uger med ansvar for jobs og børnepasning. Det er barske løjer.

Outfit:

Jeans – H&M // Ballerinaer – Chanel // Sweatshirt – H&M (ret gammel) // Jakke – H&M [udsolgt]

Så blev det tid til Carlsens garderobe. Og jeg synes endelig, at det er blevet lidt sjovere, at købe tøj til ham, fordi han nu er så stor, at han faktisk kan passe det i mere end 5 minutter.

Han er helt oppe i en str 80, og dét brugte Elise ihvertfald indtil hun også startede i vuggestue (da hun var 14 måneder) – Carlsen er 7 måneder nu, så det giver mig da et pænt stykke tid at løbe på og, forhåbentligt, hele sommeren med.

De første mange måneder havde han stort set kun tøj vi havde lånt eller han havde arvet fra Elise.. Og så lige krydret med nogle basis-sager. Og MarMar-dragten jeg købte, da jeg var gravid og som han havde på hjem fra hospitalet (*mimre mimre*). Og han har da også stadig meget arvegods fra sin søster. Og jaja, han er da også blevet klemt i en lyserød body nu og da, selvom det ikke huer faderen, men det er jo heller ikke ham, der sørger for at få det andet vasket, så altså.. Det går jo nok 😉

Og jeg har egentlig også syntes, at det der med drengetøj (eller hvad vi nu skal kalde det – folk må putte whatever they want på deres børn!) var lidt svært. Men det er blevet bedre! Omend strategien stadig er noget med at køre det hele i matchende farver – så er det sværere for en træt mor at fucke det sådan rigtigt op;)

Så her er nogle af de sager, jeg har opdateret Carlsens garderobe med. Og ja, bevares, lidt ekstra, for så meget tøj har han heller ikke brug for, selvom det nogle dage føles som om han kommer igennem en 5-8 outfits fordi madopstart.

1. Fin sweatshirt med kængurulomme
2. Sommerhat i hør
3. 2-pak shorts i rib
4. Fint lille sæt i muslin
5. Bløde armygrønne bukser med snørrer
6. Lille jakke i bomuld til når vejret bliver lidt varmere
7. Sød sommerdragt til de rigtigt varme dage – man kan jo altid håbe, at sommeren bliver ligesom den vi havde i 2018;)
8. Langærmede trøjer med knapper
9. Stribet heldragt med korte ben og ærmer – fås også i helt grå, som også er vildt fin.
10. Slå-om body med snørre
11. Stribet heldragt med korte ben og ærmer – fås også i en fin sennepsgul, som jeg er fristet af, men den lange synes Carlsen har rigeligt sennepsgult.
12. Fine små shorts med seler
13. Korte grå shorts i rib
14. Fin langærmet ‘bedstefar-bluse’ i muslin
15. Bløde bukser i muslin
16. … okay jeg ved godt, det ikke er med på collagen, men synes det her lille sæt er så mega cute. 

Jeg synes snart, at mine hænder er ved at falde af ovenpå al den håndvask og al den håndsprit. Jeg har i forvejen problemer med håndeksem, så disse tider er lidt hård kost for dem.

I perioder, hvor det er rigtigt slemt, kan jeg ikke komme uden om hormon-creme, og sådan skal jeg forvente, at det vil være resten af mit liv (har min søde læge sagt til mig…). Så det er jeg sådan set indstillet på.

Men her er altså lidt af det, som jeg supplerer og holder det værste nede med. Og det er ikke specielt sjovt at spritte hænder, der er sprukne skulle jeg hilse at sige. Avs.

Nogle af produkterne har jeg selv købt, nogle har jeg fået i presseudsendelser og andre i forbindelse med samarbejde, men fælles for dem alle er, at de i øjeblikket bliver heftigt brugt herhjemme og hjælper mine hænder gennem krisen.

Håndsæbe uden parfume: Jeg er en sucker for smukke håndsæber på badeværelserne, men jeg må styre mig for tiden, og istedet vælge lidt mere fornuftige varianter uden farvestoffer og parfume, for den slags er der jo ikke rigtigt grund til at hælde i åbne sår. Jeg har i rigtigt slemme perioder også held med at bruge en håndsæbe uden sæbe (ja det lyder lidt skørt, men altså), som den her. Den er jeg løbet tør for, men har lige bestilt en ny.

Håndsprit: Jeg har læst til divergerende retningslinjer for hvor høj sprit-procent det påkræves for at sikre at man slår alt ihjel, men er landet på at 70% skulle være nok (takket være SST). Pudderdaaserne har været hurtige og har formået at producere en variant, der er til at få fat på. Og så et lille hep til de virksomheder der har omstillet produktionen for at kunne producere til hospitalerne (… herhjemme har vi bl.a. brugt det som undskyldning for at bestille en cocktailpakke fra Nohrlund, som et beskedent kip med hatten;)).

La Roche-Posay Lipikar AP+ Stick: den her lille krabat bliver kaldt ‘kløpinden’ af hudlængerne og det er ikke for sjov. Det er en lille stick og den er vidunderlig at bruge til, netop, kløpind, når man er ved at gå amok over kløende poter.

Faaborg Pharma Helo Hand & Helo SOS-salve: i kombination er de her to et rigtigt stærkt middel mod det værste. Har man almindeligt tørre hænder, rækker det absolut med håndcremen, men jeg er som nævnt lidt særligt udfordret og har brug for ekstra hjælp.  SOS-salven har hele 62% fedtindhold. De er Allergy Certified (og iøvrigt på tilbud lige nu, kan jeg se).

La Roche-Posay Cicaplast Mains: Den her sover jeg med om natten. Den er drøn god, men også drøn fedtet. Jeg ved at mange frisører bruger den, fordi den netop er så god og efterlader en vandresistent hinde på huden. Den er udviklet til de rigtigt tunge tilfælde.

Darphin håndcreme: den her er lille, lækker og dufter vidunderligt. Det er sådan en jeg bruger, når mine hænder opfører sig pænest. Den er god, men også parfumeret i vanlig fransk stil, så den holder jeg mig fra, når hænderne er værst.

Nilens jord hand lotion: den her er ret ny i husstanden, men står nu fast ved køkkenvasken – den er allergy certified og, det bedste, kommer i en stor størrelse med pumpe. Perfekt at have stående ved vasken og perfekt at bruge for hele familien.

Har I mon nogen gode råd til tørre hænder I vil dele?