ACIE

Weekendtid og weekendkaffe…

Ah – endelig weekend!

Jeg skal på shoot i dag, og tager Carlsen med på armen, mens jeg efterlader den lange og Elise alene hjemme. De finder sikkert på noget festligt, at tage sig til, mens jeg og Carlsen er #bloggeragtige. Eller altså. Carlsen skal helst bare sove (krydser fingre), mens jeg skal være bloggeragtig. Jeg glæder mig til at kunne fortælle anledning og, iøvrigt, vise frem:)

Søndagens planer er langt mindre fancy. Vi tager på ferie i næste weekend, så min søndag skal gå med noget så festligt som vasketøj og begyndende pakning. Jeg må udnytte, at vi er to voksne hjemme, så jeg kan få lavet noget uden en baby på armen. Det er trods alt lidt lettere at folde vasketøj på to hænder.

Og med lidt held bliver det også til 10 minutter med mit seneste strikkeprojekt (… en novice sweater fra Petite Knit i hvid mohair). Jeg var allerede startet, men kom i problemer og måtte bede min svigermor om hjælp. Hun pillede skidtet op og sagde jeg skulle starte forfra. Ha.

Og måske også lidt tid med en kop weekendkaffe og lidt weekendlæsning? Hér er ihvertfald et par artikler jeg har bogmærket den seneste tid.

☕️Tilbage i 00’erne ville vi allesammen gerne have vores ‘money right were we can see them, hanging in our closet’, gå i Manolo’s og være cool, tjekkede Carrie.. Men “Vor tids heltinde” er en helt anden og langt mere badass 😉

☕️Noget af dét jeg kan synes er allersværest i disse klimabevidste tider, er at vide, hvad der faktisk gør en (positiv) forskel. Den her kommentar fik mig til at stoppe op, for det kan da ikke være godt for miljøet med alle de der mange tilbudsaviser, der bliver trykt hver uge vel!?… Vel? 

☕️“18 things they don’t tell you about having invisalign, from someone who’s had it for 2 years” – kan genkende ca. det hele.

☕️Jeg oplever alt oftere at møde kvinder, der har taget samme beslutning som mig. Beslutningen om at pause karrieren i en årrække, for at kunne være mor (dermed overhovedet ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre, eller at de der lykkes med at kombinere karriere og moderskab er ‘dårligere’ mødre (snarere tværtimod) eller noget som helst i den retning. Jeg siger bare, at jeg møder flere og flere mødre, der har valgt at lade være. Punktum.). Og det er da påfaldende. Den her kronik ramte mig. “Min chef spurgte mig: Du er ikke sådan en, der holder en lang barsel, vel?”

☕️Jeg går og brygger på et indlæg om, hvordan det går med mine investeringer – jeg har langt henad vejen fulgt den strategi jeg skitserede, da vi tidligere snakkede om det. ETF’er krydret med passionsaktier. Sidstnævnte er en blanding af klassiske C20-aktier og nogle projekter jeg ‘tror på’ af mere end økonomiske årsager (.. solceller, pulvervacciner mv). “Verdens største investeringsbanker sætter penge i klimaet. Her er håndbogen til dig der også vil igang”

☕️For en måneds tid skrev Kirstin til mig, at hun havde forfattet en digital fortælling om danmarks første og eneste skoleskyderi. Formatet fungerer virkelig godt og historien er vild. “Flemming stod bag Danmarks eneste skoleskyderi

☕️”Læge advarer mod Gwyneth Paltrows nye Netflixserie: – Lad være med at se den“… Jeg er virkeligt fodformet hvad mange ting angår. Pseudovidenskab og udokumenterede påstande er et par af dem.

Yes. Det var listen. Må I have den dejligste weekend – og del endelig, iøvrigt, hvis I selv er faldet over spændende artikler, podcasts eller lignende derude.

Nå, men var det så så ind-viklet!?

Tilbage i sommers skrev jeg det her indlæg “Skal det virkelig være så ind-viklet?!”, fordi jeg havde en ambition om, at jeg som andengangsmor ville have større held med vikleriet end jeg havde som førstegangsmor.

Med Elise havde jeg en strækvikle og vi blev aldrig venner. Det gjorde vi, ej heller, med den bæresele jeg sidenhen anskaffede mig.

Hun var, og er, bare ikke et bærebarn.

Men jeg havde hørt fra flere, at de virkelig havde god gavn af at have frie arme med nr 2. Og det forstår jeg godt. Så jeg håbede sådan, at Carlsen og jeg kunne få det til at lykkes.

Og det har vi også gjort – så sent som i dag, valgte jeg, at tage bæreselen med på tur istedet for barnevognen, og der er få ting jeg synes er mere hyggeligt, end at gå rundt dér med min lille nysgerrige fyr på maven. Helt helt tæt.

Jeg har også gjort mig et par erfaringer, og dem er I flere, der har bedt mig dele. Jeg skal skynde mig at tilføje, at jeg ved ca. ingenting om at vikle. Altså udover det jeg selv har erfaret. Men der er altså virkeligt mange steder man kan få mere kyndig vejledning og rådgivning end her. Indeværende indlæg skal alene læses som en ‘ikke-vikle-agtig’ mors sparsomme erfaringer, som nogen måske kan se sig selv i.

Det jeg har lært om at bære:

Få hjælp… Af nogen der ved noget om det. Ikke Youtube (omend det kan være en god ven i nøden). Men der findes flere steder, hvor man kan møde bærevejledere. Bærebarn på Nørrebro er ét af dem. Hér kan man prøve forskellige bæreredskaber og finde præcis det der passer til én og ens barn. Og få hjælp til at få barnet til at sidde ordenligt.

Fastvikle vs. bæresele… Flere har skrevet og spurgt mig, hvad der skal bruges hvornår. Og det er jo så absolut en smagssag. Jeg synes, at Carl sidder bedre i fastviklen end i bæreselen. Men den er også mere bøvlet at få på. Så mit svar går på noget med, at det kommer lidt an på, hvor lang tid de små poder skal sidde der. Bæreselen er nem at klikke af og på, og vupti så sidder han dér.

Jeg har også erfaret, at det en bæresele er noget nemmere at have med at gøre, hvis man fx er på tur og skal have barn fra autostol til bæreredskab. Det er ikke specielt nemt (for en nybegynder som mig ihvertfald), at stå på en parkeringsplads og få viklet sit barn uden at enderne rammer en vandpyt eller det der er værre. Så det er værd at overveje hvilket liv man lever, inden man bestiller enten det ene eller det andet. Er man sådan en, der bruger sin bil meget? Eller går man mest?

Jeg får ikke brugt vores fastvikle nok mere (synes jeg), fordi vi lever sådan et forstadsliv med biler, og jeg går ikke så meget rundt med ham derhjemme, så jeg har besluttet at få syet min fastvikle om til en ringslynge istedet. Ringe fås relativt billigt i handlen (jeg har lyst til at sige under 100kr) og så gælder det bare om at finde én, der er ferm med en symaskine. Jeg håber, at vi vil få mere glæde af den på den måde.

Er Artipoppe pengene værd? Jeg har selv købt og betalt for det jeg har – min fastvikle har jeg købt brugt på Reshopper og så har jeg to bæreseler, som jeg skifter imellem. En i lyse farver og en i mørke farver. Jeg vil egentlig ikke anbefale, at man køber en lys for det er sateme nemt at få dem snavset til – men så langt havde jeg altså ikke selv tænkt, da jeg bestilte min første. Men ja. Det synes jeg de er. Ved jeg om der andre (billigere) alternativer, der er ligeså gode? Nej, det er mit erfaringsgrundlag for småt til. Men altså – utvivlsomt!

Men de er gode ergonomisk, de er nemme at få af og på, mit barn gider sidde i den og jeg sætter pris på, at de er lidt “smarte”, når nu jeg iøvrigt forsøger at umage mig med ikke at falde i joggingfælden.

Og så holder de også værdien ret godt, så man kan sælge dem igen til en ret fornuftig pris, når man er færdig med at bruge dem.

Det her link giver 50eur rabat hos Artipoppe – hvis man bruger det, får jeg også 50eur rabat, men det har jeg ikke så meget at bruge til. Alle der køber hos Artipoppe kan få sådan et link, så hvis I selv kender én personligt, der har en Artipoppe-vikle eller -sele, så bed evt dem om deres link så de kan få glæde af jeres køb.

Alle børn er forskellige… Så måske laver man bare et barn, der ikke gider, og så må man jo vurdere med sig selv, om man gider tage kampen. Carlsen var nok ca. 2.5 måned før jeg for alvor havde succes med at bære ham. Inden da, gad han slet ikke. Nogle har succes med bare lige at træne det nogle minutter hver dag, når barnet i øvrigt er mæt, puslet og i godt humør. Men altså. Det må man jo selv lige gå og tygge lidt på. Jeg gjorde ikke selv noget for det med Carlsen – jeg prøvede bare nu og da, og så en dag gad han det.

Der findes adskillige gode Facebook-grupper… hvor søde bære-entusiaster sidder klar til at hjælpe og vejlede, hvis man har brug for det. I det hele taget findes der et kæmpe ‘bære-community’ med hemmelige hilsner og jeg ved snart ikke hvad – det kan man jo engagere sig i så lidt eller så meget man lyster. Min oplevelse er, at folk er meget hjælpsomme. Jeg kender selv til Slyngegalleriet og Zeitgeist Mom DK.

 

Det var vist det? Har jeg mon glemt noget?

 

Helt almindelig hverdag… Med 400 km/t.. Altid.

Annonce for Nemlig.com

Phew. Der er fart på herhjemme for tiden. Hverdagen ruller, og vi forsøger bare at følge med. Forsøger for ikke at blive kastet af toget, når det tonser afsted med 400km/t.

Kender I den fornemmelse?

Jeg har sagt det før – det her småbørnsliv er sgu lidt cray cray. Godt, vidunderligt, fuld af farver, kærlighed, 2års-temperament. Og cray.

Jeg har besluttet mig for, at grine af det. Altså. At lade være med at have for høje forventninger til mig selv eller hverdagen. At lade mig rive med. At bruge pyt-knappen ekstra meget. Det er den eneste måde, man (… jeg) kan overleve sådan nogle år her. Tænker jeg.

Dét og så, at få hjælp. Jeg ringede til min bedste veninde for et par uger siden. Hun er en notorisk fixer på godt og ondt. Jeg små-pev i røret – havde ikke sovet i flere nætter, havde haft syge børn, huset sejlede, jeg lå bagefter på alle fronter og synes bare livet var surt på januar-måden. Har vi ikke alle den slags dage?

“Hvad kan vi gøre for at lette det hele?”, spurgte hun i røret. “Kan jeg gøre noget? Kan vi bestille hjælp et sted? Rengøring?  Mad? Gør det nu let for dig selv!”, beordrede hun.

Og hun har jo ret. Selvom det kan være svært – når det hele er allermest uoverskueligt, kan den sværeste opgave være, at få overblik over, hvor man kan bede om hjælp. Og til hvad.

Men vi har god hjælp. Får god hjælp. Betaler for god hjælp.

Da jeg blev gravid med Carl, gav jeg op på rengøringen. Jeg var så dårlig i starten af sidste år, at jeg ingenting orkede. Så jeg hyrede et rengøringsfirma, der kommer og gør hovedrent med industrimaskiner og professionel effektivitet hver 14. dage. Resten deles jeg og Frk Edith om.

Og vi har gode bedsteforældre, der gerne henter Elise en gang om ugen. Hygger. Tager på bibleren og serverer saftevand for det lille livsstykke. Nogle gange kommer hun også på overnatning og så går de i Zoologisk Have, prøver alle legepladserne på Frederiksberg og spiser boller i karry og hjemmebagte boller, til det næsten står ud af ørerne på hende. Jeg synes det er vidunderligt, at se hende få et tættere og tættere bånd til sine bedsteforældre på begge sider. Og til onkel og Gudmor. Og fætter og kusine i øvirgt. Der også har haft hende på legeaftale. Selv hendes Gudmors mor (min svigersøsters mor), henter i vuggestuen nu og da med min niece Nix. Så har de kusinedag. Tegner tusind tegninger og leger.

Og så er der alt det andet praktiske. Indkøb blandt andet. Jeg talte, da jeg skulle skrive dette indlæg, at vi har fået leveret dagligvarer fra Nemlig.com mere end 70 gange.

Første gang var den 9. maj 2014.

[I sidste stod menuen blandt på butterchicken med koriander og agurkesalat…]

Mit liv har ændret sig ret meget i løbet af de 5 år, som jeg altså har brugt Nemlig.com. Dengang boede vi på Østerbro og brugte det, fordi vi begge arbejdede meget. Nu bruger vi det, fordi vi har små børn. Og selvom jeg for så vidt kan synes, at der er noget hyggeligt i at handle – at vælge de rigtige råvarer og den slags – så er det bare ikke spor hyggeligt med små børn. Da jeg var højgravid med Carl, skulle Elise og jeg have et par småting i det lokale supermarked, og jeg endte med at måtte tage hende skrigende under armen, fordi hun fik en nedsmeltning et sted mellem ostehapserne og den juice hun ikke måtte få. Der var ca 800 gamle damer, der skulle kommentere på situationen, og ‘hvor er du dog vred lille ven’, og mit hovede var 3 sekunder fra at eksplodere.

Så deeeet gider jeg ikke gøre mere end højest nødvendigt. Og aldrig med to børn. Aldrig.

I stedet forsøger jeg at lave madplan hver søndag og bestille til ugen. Det veksler om jeg bruger måltidskasserne eller selv finder på. Ofte gør jeg både og. Bestiller måltidskasser til nogle dage, og finder selv på til de andre dage. Måltidskasserne er geniale i de uger, hvor man selv er helt tom for idéer. Vi bruger primært retter fra hurtigkassen eller vegetarkassen – men er der i øvrigt en ret fra én af de andre kasser der ser god ud, så bestiller vi, ligegyldigt hvilken kasse den nu måtte være fra. Det er det geniale ved ‘Byg selv’-konceptet. 

[“Mer’ såvs’!!!”]

Det fungerer godt og jeg har kun ganske få gange oplevet fejlleverancer og forsinkelser – og der er aldrig det mindste, når man så ringer til kundeservice og siger det. “Vi sætter pengene ind på din nemlig-konto og undskyld mange gange.”.

Til barnedåb i weekenden, havde jeg også bestilt diverse drikkevarer, kaffebønner, køkkenrulle, snacks osv. Det blev leveret fredag kl 14:33. Helt perfekt.

Jo. Nemlig.com er et hit hjemme hos os. Hvis I ikke har prøvet det endnu, så synes jeg I skulle gøre det. Koden Acie75 giver 75kr rabat på jeres første ordre i perioden 18/1-26/1 2020. I kan bestille her.

Handler I også dagligvarer online?

[Hverdagsaftensmad er altid liiiidt kaos herhjemme – altid en baby på armen og en 2årig, der er ved at smøre yoghurt i håret på sig selv… It is what it is<3]

[.. Når der ikke skal bruges tid på at handle, kan vi istedet bruge tid på at lege (… og rydde op, ha). Og det er da også meget sjovere]

Jeg er fanme træt og en helt almindelig barselsuge i blødt tøj…

Ja, undskyld mit franske. Men jeg er godt nok og fanme træt.

Jeg er helt med på, at det er mit lod i livet, som småbørnsmor, men shit mand. Jeg drømmer hede drømme om en uforstyrret nat. Evt i en stor blød hotelseng. Med friskt og lidt stift sengetøj, der dufter af mildt skyllemiddel. Aaaah.

Vi er inde i en søvnperiode, der er helt af helvedes til. Mig og ham den lille. Det bliver sjældent til mere end 45 minutter af gangen om natten og det begynder at kunne mærkes. Jeg har prøvet det før. Jeg ved det er en fase. Og vi skal jo nok overleve. Jeg er bare træt. Jeg tror faktisk, at jeg faldt lidt i søvn, da jeg stod i badet i morges. Bare lige sådan kortvarigt. Kender I det?

Vi har os, af samme årsag, en lidt slap barselsuge. Sådan én der står på mødregruppe-hygge, babysalmesang, barselstræning, 5mdrs-vaccine, masser af kaffe og lydbøger i ørene ude på trilleturene.

Og så har vi os et lillebitte møde på fredag og en skydning i weekenden, som jeg – for så vidt – glæder mig til. Jeg håber bare ikke, at jeg ser alt for træt ud. Der sker en del bag mine små kulisser (… skærm?!) for tiden, og jeg hader de perioder, hvor jeg ikke kan fortælle hvad, hvorfor og hvornår – mest hvis jeg synes, at det stjæler tid og skaber fravær hér. Et par uger endnu, så er vi ude på den anden side<3

Men jeg har altså med vilje ladet være med, at lave for mange sociale planer. Af hensyn til os begge to – ham den lille må jo også være lidt træt i det. Og jeg har erfaret, at vi (i de trætte perioder) fungerer bedst, hvis vi respekterer rutinen. Forsøger at ramme den.

Lige nu hvor Carl er 5mdr, prøver jeg ret meget at læne mig op af den rutine den gode netsundhedsplejerske (lige gyldigt hvad jeg googler, så havner jeg enten hos Helen eller på Hestenettet – der er sådan 50/50) skitserer i det her post.

Og jeg pakker min trætte krop ind i alt der er blødt, meget apropos sidste uges indlæg om min opskrift på at komme blødt (men lidt smart) igennem en barsel. Det er devisen i denne uge. Og på disse billeder.

Rigtig god tirsdag søde damer – tag ekstra tøj på, for det er skisme koldt derude i dag.

Hilsen rullemor

Outfit:

Jakke – Blaire // Leggings – H&M // Cashmere sweater – H&M (udsolgt)// Hårbøjle – Le Mosch // Solbriller – by IC (udsolgt) // Støvler – New Zealand boots (reklame)

 

 

Lidt glimt fra Carls barnedåb og en gang ‘fake-it-till-you-make-it’…

“Er du klar til barnedåb?”, spurgte min søde mødregruppe i fredags. “Mjaaaa… Det bliver nok sådan en ‘fake-it-till-you-make-it’-omgang”, svarede jeg tilbage, og forsøgte at lægge ansigtet i de rette folder. Og da Sofie, samme eftermiddag, spurgte om jeg ville med hende og Louie ud og trille en tur i det gode vejr (.. naturligvis op til slikbutikken), og jeg svarede, at jeg var igang med at stress-støvsuge hele huset inden barnedåb, svarede hun “Gud, jeg vidste slet ikke, at det var nu!”. Og nej. Jeg følte mig måske også selv lidt snigløbet af det. På trods af selv at have planlagt det. Og bestemt datoen.

Men phew. Nogle gange, nogle perioder, så ruller livet, og for tiden (med de der to små krudtugler) så ruller livet i en helt stram rutine, for at få hverdagen til at gå op. Og pludselig og før man ser sig om, så er tiden gået.

Men i går var altså dagen, hvor vores lille Carl skulle have sit navn. Eller. Det havde han jo sådan set fået. Men I ved, hvad jeg mener. Da vi skulle planlægge, havde vi egentlig snakket om, at vi gerne ville holde det ude, netop for at undgå stressstøvsugning og efterfølgende oprydning, men vi kunne ikke få det til at gå op med kirke og dét sted vi gerne ville holde det.

Så det blev til en hjemme-omgang istedet.

Jeg bestilte maden hos Madklubben og det fungerede virkelig godt – det var super lækkert og virkelig nice, at det blev leveret til døren anrettet på fade, klar til at blive sat på bordet. Og så var det meget rimeligt i pris, synes jeg. En anbefaling værd, hvis I er andre, der skal holde festligheder snart (jeg plukkede fra deres ‘små retter’-menu, men der er vist flere forskellige. Vores koncept var ‘let frokost’ og jeg har listet hvilke retter vi havde bestilt længere nede.

Og så bestilte jeg, lidt impulsivt i tirsdags, en kage fra Lagkagehuset. Jeg skulle have en kaffe med til frisør (#mortid, ahhh) og så de havde en flot udstillingskage stående, som jeg blev lokket af. 4 hurtige minutter senere havde jeg bestilt en lyseblå sag med jordbær- og chokolademousse, lyseblåt overtræk og “CARL CHRISTIAN” på toppen. Tjek.

Derudover serverede vi bobler, rødvin og lemonade til de små. Og så naturligvis kaffe til kagen.

[Små øjne på en glad mor. Jeg fik lige min svigersøs til at nappe et hurtigt billede – mit barn skreg i autostolen og min far var ved at bakke ud i os, så hvis I ser panikken i mine øjne, så er det bare en kombination af de to ting.. #lyfe]

[Jeg havde bestilt brød og pisket smør, røget laks med citron, dild og tørrede blomster, ristede jordskokker med brunet smør og gammelknas, spicy kødboller med tomatsauce, sliders med asiatisk pulled pork syltede agurker og kaffirlime mayo, rørt oksetatar med trøffelmayo, syltede løg og sprødt rugbrød, Vesterhavsost med dadelsirup og ristede nødder og romkugler med brombær og mørk rom. Derudover havde jeg bagt en oliven foccacia, men det var overflødigt. Jeg betalte 25kr per ret pr person – det synes jeg er ret rimeligt.]


[Pynten var langt henadvejen genbrug fra mit babyshower – bortset fra ballonerne. Den slags er svære at genbruge.. Og selvom jeg tidligere har tænkt, at nu måtte jeg også lige styre mig og ‘det får jeg jo aldrig brug for’, så var jeg virkelig tilfreds med mig selv, da jeg kunne grave det frem i fredags og lige lave en lyn-oppyntning, når nu jeg ikke lige havde fået planlag det bedre…]

[Dåbskjolen har min mor syet af Pix&Nix’s mormors brudekjole. En ret fin historie – og hun er dygtig, min mor. Når jeg godt kan lide, at bruge hænderne, har jeg det nok ikke fra fremmede;) Nu er både Pix, Nix, Elise og Carlsen døbt i den. Både Elise og Carl har også haft en lille strikket hvid cardigan på, som deres farmor har strikket. Jeg tænker, at den nu er en del af ‘sættet’..]

[Vores lokale kirke er ikke voldsomt stor, men meget meget smuk.. Og har nogle virkeligt dygtige præster tilknyttet – den slags, der engagerer sig i lokalsamfundet og får kirken til at være et moderne samlingspunkt med alt fra babysalmesang til spaghettigudstjenester. Vi havde valgt en lørdagsdåb og havde kirken helt for os selv. Det gjorde det virkelig fint og hyggeligt – og meget intimt]

[En Gudmor med fart på – sådan er hun<3 Jeg har ikke fået lov til at dele billedet, men regner med tilgivelse. Jeg holder hende oftest og helst for mig selv, men hun er et af de fineste mennesker der findes, så nogle gange kan jeg ikke styre mig. Som i dag.]

[Impulskagen fra Lagkagehuset – det er vist noget nyt, at de er leveringsdygtige i den slags (?), men det fungerede godt. Jeg betalte 59kr pr person og vi kunne hente den i den lokale Lagkagehuset i går morges. Nemt.]

[Se lige en lillebitte sød og krøllet hånd. Dagens yngste gæst var præcis 14 dage gammel. Jeg havde sagt til min veninde, at de var selvfølgelig inviteret, men skulle selvfølgelig lade være med at komme. Altså. Hun havde jo lige født. Bliv lige hjemme. Istedet troppede hun op med den lille fyr på armen og iført skinny jeans. Typen. Vi har været veninder i over 30år og hun har altid været badass – også som nybagt førstegangsmor, tydeligvis.]