Jeg hedder Christine Svingkær Egholm, Acie er mit kælenavn og jeg er 33 år gammel. Jeg er mor til to og bor nord for København.

Hér på domænet snakker vi morliv, karriereambitioner, shopping, bolig, indretning, rejser, økonomi og hvad der ellers optager damer som os.

Du kan læse mere om mig, ved at trykke her.

På det seneste: sommerfeels, rabarberhøst og havdyp…

Jeg varmer langsomt op til sommerferie hér på domænet. Det har jeg aldrig prøvet før, og jeg ved, helt ærligt, heller ikke om jeg kan finde ud af det i år, men altså.. Intentionen er der. Og det er jo et luksusproblem, at man slet og ret ikke kan lade være:)

Og helt på ferie er vi altså ikke gået endnu. Den lange holder sen sommerferie, og min chef er fleksibel (host), så jeg holder bare ferie, som det passer i hans arbejdskalender. Nemt.

Og når nu vi ikke har nogle rejseplaner, så drøner vi istedet lidt frem og tilbage til sommerhuset. På kryds og tværs. Så på det seneste har jeg:

[Høstet mine første hjemmegroede rabarber fra haven…]

[Gået ture i sommerlandet… Danmark for faen!]

[.. Sendt den obligatoriske ‘jeg er på veeeej’ cykelselfie til damerne inden verdens hyggeligste rosé-aften]

[.. Nydt de her to små mus]

[.. Været på udflugt til Gavnø Slot og gået tur i rosenhaven]

[.. Fået en ‘rød blomst’ og en krammer i kornmarken]

[.. Spist en is. Med guf. Altid guf]

[… Haft dejlige dage med den her lille store dreng]

[… Vi har det tit lol sammen]

[… Og nydt sommeraftener i haven. I år har jeg fået solcelle-lamper op flere steder. Det fungerer!]

[Mødtes med mine veninder til havdyp i varmen efter børnene er blevet puttet]

[.. Haft, sjove og underfundige samtaler med det her lille konfettihorn]

[… Blevet skidt på. Suk]

[Sovet fælleslure til lyden af sommerregn på ruderne]

[NYDT (!) at bo tæt på vandet. Føler mig pisse heldig]

[Haft det grineren med hende her. Hun lærer mig at gi’ #zerofucks hver dag]

Om blød strik, danske brands og dygtige damer…

Jeg har en klar forkærlighed for (mindre) danske brands, startet af dygtige damer. Og blød strik, flæsekjoler, bobler, lydbøger og flere andre ting. I dag skal det handle om dygtige damer og blød strik.

Tilbage i efteråret faldt jeg over O’Tay. Og jeg har ved flere lejligheder nævnt dem her på bloggen (bla her). For de kan noget. Noget der falder liiiiige i min smag. Og nederst i indlægget finder I altså en rabatkode til herlighederne:)

[Her har jeg Gigi merino-strik på i offwhite – I finder den HER]

Først og fremmest kan de noget med strik – i bløde (ordentlige) kvaliteter. Merino, cashmere, mohair.

Men de kan også noget med hvide kjoler i broderie anglaise. Det kommer vi tilbage til en anden dag.

Og det er altså Stephanie og hendes mor, Vivian, der sammen har startet O’Tay. Og navnet? Det var sådan Stephanie som barn sagde ‘Okay’, og det er hængt ved. Med en tumling i huset, kan jeg så meget sætte mig ind i søde små fortalelser. Herhjemme spiser vi fx gerne ‘gojadeller’…. OG Elises yndligsret er ‘kyllenosser’ (… chicken nuggets)..;)

[Her har jeg Gundhild på i beige – jeg elsker de fine similiknapper. Det er en perfekt sommer-cardi. I finder den her]

O’Tay så dagens lys i april 2019 – Stephanie er bosat i østen og styrer produktion helt tæt på, mens Vivian står for hjemmefronten hér i Danmark. Filosofien er at alle kvinder skal have råd til at købe tøj i ordentlige kvaliteter og produceret under ordentlige forhold, og det kan lade sig gøre, fordi alle mellemled er skåret ud af produktionskæden. Hvis jeg selv skulle starte et tøjbrand ville jeg, plus minus, fokusere på det samme. Blød strik, gode basics med feminine detaljer, flæsekjoler. Og den slags.

Og i morgen, d. 9/7, kl 12 åbner de to dygtige damer et kombineret showroom og butik i hjertet af Odense. Adressen er: Vestergade 73, 1 sal. 5000 Odense C. Hvis man holder til på de kanter.

Jeg ved, at de i den forbindelse byder til åbningsreception d. 9, 10 og 11 juli:)

Jeg har fulgt klargøringen af deres nye sted på instagram og det ser pæææænt ud – messing, marmor, lyserød velour. You get the picture. Det helt rigtige sted for blød strik og blondekjoler at bo, tænker jeg.

Men vi er jo også en del, der ikke lige har mulighed for at kigge forbi det nye sted, så vi må fejre på anden vis – koden acie15 giver derfor -15% på hele shoppen fra i morgen d. 9/7 t.o.m. på lørdag d. 11/7.

Udover de to strik-sager jeg har på hér, får I her 5 af mine favoritter:

… Jeg kunne næsten blive ved, for det hele er pænt. Men altså. O’tay du er mere end ‘okay’, synes jeg <3

Ting Covid-19 har lært mig om surdej vol III.. Og opskriften på det bedste brød!

Ja, jeg havde nok aldrig troet at jeg ligefrem skulle have en lille føljeton om surdej hér på domænet, men here we are. Adulting happens to the best of us;)

Det startede med lockdown. Og noget skulle man jo få tiden til at gå med. Så jeg startede surdejen Connie og siden da, har vi besteget en stejl learning-kurve sammen. Og på sådan en regnvåd lørdag i juli, hvor mange måske er i sommerhus, virker det som en helt passende ting at dele.

I kan læse de tidligere dele af føljetonen her:

Og i dag skal det altså handle om brød. den sværeste af surdejsdisciplinerne (synes jeg). Den der kræver mest øvelse. Og det har også taget mig mange brød, at nå dertil hvor jeg er i dag. Mange opskrifter. Flere opskrifter end jeg nogensinde har været nødt til at prøve igennem før. Men også den sjoveste.

Den opskrift I får i indlægget her, er resultatet af mine mange erfaringer. Sakset og sammensat af det jeg har læst og lært rundt omkring. Jeg startede med ikke at vide noget som helst. Nu ved jeg en lillebitte smule. Og har stadig meget at lære. Men måske andre kan have glæde af mine erfaringer? Og springe et par fejltrin over?

Et par gode tip:

  • Godt mel er e v e r y t h i n g. Min erfaring er, at hvis ikke man bruger godt mel, så er det svært at få dannet en god glutenstruktur og så klasker brødet sammen og bliver fladt, når man bager det. Jeg har gode erfaringer med melet fra Skærtoft Mølle (det ved jeg fås på Nemlig, men sikkert også mange andre steder).
  • Hævekurve med klæde er smart. Jeg har købt Cathrines. 
  • Jeg bager på bagestål og bruger en bradepande med kogende vand til at lave damp.
  • Jeg bager mine brød med damp den første halvdel og uden damp, den sidste halvdel.
  • Jeg startede med at bage små brød og øvede mig på ‘preshape’ og ‘shape’ af de små brød, inden jeg gik op i størrelse.

Opskrift – det bedste surdejsbrød for let øvede…

Ingredienser:

  • 150g bageklar surdej
  • 500g hvedemel (med proteinindhold på 12g pr 100g eller derover) – noget af melet kan udskiftes med ølandshvede, stenformalet hvede, lidt fuldkorn. Men ikke mere end 100g.
  • 20g salt
  • 430g vand

Fremgangsmåde:

  1. Bland 150g bageklar surdej i 380g vand (obs – ikke alt vandet altså).
  2. Tilføj melet og rør massen sammen. Lad den stå til autolyse i 45-60 minutter. Jeg bruger en plastikpose som jeg lukker med en plastklemme, for at undgå at dejen tørrer ud.
  3. Tilføj salt og rør dejen på røremaskine ved mellem hastighed. Tilføj det sidste vand lidt efter lidt. Ælt dejen til den er blank, glat og elastisk. Til sidst æltes den på højeste hastighed til dejen slipper skålen.
  4. Lad dejen hæve på køkkenbordet i 3-4 timer, igen i fx en lukket plastikpose.
  5. Vælt dejen ud på køkkenbordet og lav såkaldt ‘pre-shape’. Lad dejen ligge og hvile i 30 minutter på køkkenbordet.
  6. Spænd så dejen op – der findes mange gode videoer på både instagram og youtube af denne proces. Det kræver øvelse. Især med de våde deje, som denne. Når den er formet, kommes den i en hævekurv drysset med rismel og sættes på køl i 12 timer.
  7. Når brødet skal bages varmes ovnen op til max varme med bagestål på en rist midt i ovnen og dyb bradepande nederst. Snit et langt snit med et barberblad.
  8. Sæt brødet i ovnen. Hæld kogende vand i bradepanden. Sænk temperaturen til 225grader. Bag i 17 minutter. Tag så bradepanden med vand ud og bag yderligere i 15 minutter. Men hold øje! Alle ovne er forskellige og bager forskelligt. Lad brødet køle helt inden det skæres.

Et voila!

Det bedste, lækre surdejsbrød. Helt og aldeles hjemmebagt. Og uden gær. Tænk at det kan lade sig gøre. Det næste jeg øver mig på er noget med ‘consistensy’. Der er lidt for stor fejl-margin i mine bagerier. Og så noget med såkaldt ‘oven spring’ – at ramme dejen helt rigtigt, når man bager den, så den hæver flottere op end det jeg so far har formået.

 

En ny hverdag efter sommerferien og tusind splittede mor-følelser…

På den måde (ja, faktisk på mange måder) er moderskabet jo festligt. Et dagligt sammensurium af modsatrettede følelser. Komplet irrationelle og et helt nyt mig.

Jeg har alle dage bildt mig ind, at jeg er både pragmatiker og sådan en der tager rationelle fremfor følelsesbetonede beslutning.

L-O-L.

Then I had kids.

Ses rationalitet. It was nice knowing you.

Vi har snakket om det tusind gange før. Måske fordi det er kommet sådan bag på mig. Måske fordi det – for mig – har været den største forandring ved at blive mor. At se sig selv gå fra at være småt firkantet (…well…) til at være… ehr… alt andet. En følelsesflødbolle. Ihvertfald når det kommer til mine børn.

Og lige i øjeblikket går de modsatrettede følelser altså på det der med vuggestue-start for Carl. Det er planen efter sommerferien. På den ene side glæder jeg mig. Glæder mig til at komme tilbage til et arbejdsliv, der ikke hele tiden hænger i babyalarmens klokkestreng.

Glæder mig til at være mig. Og ikke bare mor.

Glæder mig til at kunne bestille en frisørtid og en tandlægetid. Eller andre af den slags ting, som man godt kan savne efter 12 måneder bag en barnevogn.

Og jeg er også helt tryg ved at sende ham ned i armene på søde vidunderlige Lisbeth og hendes ligeså søde og vidunderlige kolleger i vuggestuen. Denne gang kender jeg jo dem, der skal passe på mit barn. Og hurra. Der findes ingen (i.n.g.e.n.) jeg er mere tryg ved. Carl var kun et par dage gammel, da han var på besøg første gang. Siden da er han blevet nusset og dikket on a regular basis.

Men jeg kan heller ikke lade være med at føle mig ramt af de, der mener at det er omsorgssvigt, at vi som forældre sender vores børn i vuggestue. De taler direkte til mine mor-usikkerheder, til mine tvivl. Gør jeg det ikke godt nok? Er jeg bare en blind samfundslemming? Ord som ‘omsorgsrevolution’, ‘adskillelseskultur’ og ‘institutionaliseringsbedrag’ går lige i kødet på mig. Den stigende tendens til hjemmepasning, ligeså. Er dét det rigtige?

Det er ikke fordi jeg nødvendigvis er enig. Men der kan jo også være noget ganske sundt i at lytte til de, der har et andet perspektiv end én selv. Både i den ene og den anden retning, naturligvis. Og så må man så navigere selv. Ud fra egne overbevisninger, omstændigheder, behov, muligheder osv… Og iøvrigt minde sig selv om, at alle de der vælger anderledes netop har andre overbevisninger, omstændigheder, behov, muligheder osv en én selv, hvorfor sangen om sammenligningernes ende igen fortjener en afspilning.

Men det er altså dét med navigationen, nævnt foroven, jeg kan synes er svær. Og som kan få mig til at vakle. Og tvivle. Og efterlader mig med de der skøre modsatrettede følelser, som jeg ikke før har kendt.  Kender I det?

 

Juli-listen: varmrøget laks, BonBon-land, abrikosvand fra FREM og feriefri…

Først et stort tak for jeres fine fine modtagelse af hele design-samarbejdet med VACVAC-studio. Den slags er (for mig, ihvertfald) sådan noget der gøres med bankende hjerte. Vil det floppe totalt? Synes alle det er kikset? Og stikker jeg nu næsen for langt frem?

Selv-tvivlen får fuldt spil.

Jeg bilder mig langt fra ind, at det falder i alles smag, men heldigvis falder det i nogens. Og det gør mig glad. Så tak. Virkelig❤️

Men, for at det hele nu ikke skal handle om dét (jeg trænger selv til en pause, ha!), så hermed lidt ønsker for juli.

I juli vil jeg gerne:

Holde fri. Det siger jeg tit, men er dårlig til at efterleve det. Men juni har været lidt for meget af det gode med launch af tøjkollektion, nyt blogdesign, en baby på 10 måneder osv. Jeg trænger til at trække vejret.

Tage i sommerhus. Og slappe af. Det har jeg snakket med ChriChri om hér. Og med søde Line om hér. 

 Bade. En hel masse. Både hurtige dyp med mine lokale damer efter ungerne er puttet og strandture i sommerhuset. Og måske en smutter eller to til Hornbæk. Jeg elsker virkelig at bade.

 Tage i BonBon-Land. Det var vi sidste år med Elise og det var den hyggeligste dag. Det hele er lidt slidt og træt, men det er børn jo ligeglade med.

… Få begge børn passet, samtidigt. Og helst med overnatning. I weekenden var jeg ude for første gang siden Carl. Han sov derfor i fars armhule istedet for i min og klarede det så flot. Det har givet mig blod på tanden. Tror jeg nok;)

… Lytte “Vildskud” af Julie Hastrup færdig. Den er barsk, men god.

… Sove længe. Bare en enkelt dag. Eller to. Mens andre ser efter mine børn.

… Gå ture i sommerlandet. Bare sådan i langsomt tempo. Og med selskab. Går altid alene med en barnevogn til daglig, så lidt selskab vil være godt.

Månedens cravings:

Varmrøget laks fra røgeriet på Enø, masser af thebirkes (/Københavner-birkes), abrikossodavand fra FREM, isvafler med guf, søde danske sommer-jordbær og grillede majs.

Månedens Outfit

Min badedragt fra Ellos og ik’ ret meget mere end det.. Måske et par flæsekjoler, Birckenstocks og hårbøjler. Andet ville ligne mig dårligt 😉

Jo, det var vist listen. Den bærer muligvis præg af, at jeg i skrivende stund er lidt træt. Og ferie-mør. Sådan får jeg det altid lige op til ferie;)