ACIE

Godt Google ikke kan sladre…

…. hvornår skal mit barn senest starte på grød #orkerikke

…. Hvor lang tid varer fastelavnsbolle-sæsonen? #brydermigikkeomflødeskum #unpopularopinion

…. hvor meget hud, regnes egentlig som hud-mod-hud #askingforafriend

…. Hvor lang tid varer ‘terrible twos? #mitbarnerloco

…. ny loftlem #pengejegikkegiderbruge

…. fastelavnsudklædning i sidste øjeblik? #selvfølgelighavdejegikkeglemtdet #selvfølgelig

…. hvor mange kalorier forbrænder amning #herestohoping

…. hvordan skifter jeg den der dims på vandhanen. #thestruggle

…. døgnrytme baby 6mdr #erheltlost

…. hvor mange kopper kaffe må man drikke hver dag #dontask

…. Hvornår får baby tænder #somuchdrool

…. Hvor meget alkohol må jeg drikke, når jeg ammer #askingforafriend #igen

…. Bliver det snart forår? #cantnomore

6 måneder som mor til to og et endegyldigt farvel til sammenligningerne og stikket i maven..

Som jeg skrev på instagram i går, så blev Carlsen et helt halvt år i går. Det er et helt halvt år siden, han landede i mine arme ovenpå en fødsel jeg kun havde kunnet drømme om.

Sådan en fødsel, der efterfølgende fik mig til at tænke (med overrasket stolthed), at jeg slet ikke troede, at min krop kunne finde ud af sådan noget. Jeg troede slet ikke min krop kunne finde ud af at gå spontant i fødsel. Og tænk sig at være én af de 10-15% der får lov til at opleve spontan vandafgang. Så skørt, så sjovt. Og en stor kontrast til min anden fødsel, der var alt andet end spontan, men ligeså vidunderlig og – langt henad vejen – en noget større kraftpræstation.

Og selvom det var sjovt med vandafgang og spontan fødsel, så ville jeg stadig vælge fødslen af Elise, hvis jeg kun måtte vælge én af dem – for shit jeg følte mig stærk bagefter. Og shit, hvor har jeg taget den følelse med mig videre ind i mit moderskab. Og i min kropsforståelse. Og selvforståelse. Og mange andre gode ting. Fødslen af Elise gav mig nogle seriøse hård på brystet, som jeg ikke ville være foruden i dag.

Og det sidste halve år har været en virvelvind. A crazy ride, om man vil. Der er gode dage og dårlige dage. Og jeg ved aldrig rigtigt hvilket ben jeg skal stå på, når folk spørger mig, hvordan det er, at have to små derhjemme. De spørger typisk fordi de selv er gravide og så siger man jo ikke “DET ER HELT FUCKING HJERNEDØDT”, men forsøger at vare sine ord, så man ikke skræmmer unødigt.

Og sandheden er jo, at det kommer an på så meget. For det er jo forskelligt. Det er den aller-aller-tydeligste learning, jeg har gjort mig som mor til to. Hvor forskellige børn er. Hvor forskellige mine børn er. Som nat og dag på nogle punkter. Både på sådan nogle lavpraktiske ting med udviklings-hastighed, men også sådan noget med sind og temperament.

Og med erkendelsen af hvor forskellige mine børn er, er også kommet en erkendelse af hvor forskellige andres børn så unægteligt også må være. Og det har givet mig en enorm ro. For det giver slet ikke mening at spejle sig i andre mødre og “åh wow, tænk at hun kan dét og dét med sine børn”. Hendes børn er ikke mine børn, så det kan ikke sammenlignes.

Der var et helt konkret tilfælde, der slog mig forleden. Da Elise var på samme alder, som Carl er nu, tog jeg væk i 2 dage. Uden hende. På champagne-tur med Moët*.

Det ville jeg ikke drømme om at gøre med Carl. Han er et andet barn. Elise har altid været enormt selvstændig. Jeg kan ikke forklare hendes temperament bedre end det. Carl er en anden. Anderledes.

Og hvis nu jeg havde fået Carl først. Og havde set en anden mor ‘forlade’ sit barn, som jeg forlod Elise, så havde jeg nok tænkt for mig selv ‘shit mand, tænk at hun kan’. Men det kunne jeg, fordi Elise… well… hun er Elise. Mit lille vidunderlige festfyrværkeri. “Der er fart på”, siger folk gerne, når de møder hende første gang. Og det er der. All day and all night (sidstnævnte ville være meget fedt, hvis hun snart parkerede…).

Og den erkendelse har helt og aldeles lært mig at lade være med at tænke noget som helst om noget som helst andre mødre gør (andet “power to you” og “you do you”). For jeg kender ikke deres børn. De kender deres børn. Faktisk tror jeg at mødre har sådan en helt særlig radar indbygget, når det kommer til egne børn. Som om vi, somehow, føler det de føler, så vi kan reagere på det, også selvom de ikke selv kan udtrykke sig. Vi ved når de er trætte, vi ved når de er sultne, vi ved når de trænger til nærhed, vi ved når de keder sig. Vi ved det bare. Vi mærker det. Det er næsten lidt magisk.

Så altså. Hvis der er én ting det sidste halve år har gjort mig klogere på, så er det at lade være med at gå rundt og sammenligne mig selv og mit moderskab med andre. På godt og ondt. Jeg mærker ikke stikket i maven, når jeg ser andre mødre gøre noget, som jeg ville ønske jeg kunne. Eller indignationen, hvis nogen gør noget jeg ikke selv ville gøre. Hvadend det nu måtte være.

Og dét er et rigtigt rart sted at være landet❤️

*En oplevelse for livet i øvrigt, så jeg ville gøre det igen in a heartbeat og er glad for at Elise ikke var eller er som Carl…

Et lille beauty-mirakel, der gør en stor forskel for en træt mor..

Annonce for Sanzi Beauty

Det er ikke så tit, at sådan en som mig (der har en professionel baggrund i skønhedsbranchen) støder på noget jeg vil gå så langt, som at kalde et lille beauty-mirakel (.. for mig, altså).

Men jeg har tidligere skrevet om det her og her – og havde det endda med på listen over beautyprodukterne jeg svor til i 2019 her. Helt og aldeles usponsoreret eller #gifted.

Men jeg så det virke i levende live på bla. hende her. Og så ventede jeg til jeg var færdig med at være gravid og så købte jeg – det anbefales nemlig ikke at man bruger det under graviditet. Omend med en smule skepsis, for ‘et hun er jo generelt umenneskeligt flot, og garanteret født med bambivipper vipper helt af sig selv, og det virker nok ikke på mig’.

Og der gik altså også et pænt stykke tid før jeg kunne bemærke nogen som helst effekt.

Jeg skulle ned til bunden af min første flaske før jeg med overbevisning kunne se en virkelig forskel. Kunne se, at mine vipper var blevet længere. Det var den lille størrelse. Og ingen motivation er jo bedre end at se resultater, så jeg købte én til flaske. Denne gang i den store størrelse. Og bruger flittigt hver aften. Og har aldrig haft flottere vipper – dem skal jeg nok vise jer, men de skal lige forbi Mette en tur og have et buk opad.. Og en lille klat farve. Oven på sidste uges ferie stritter de lidt i alle retninger.

Det er iøvrigt endnu et godt tip, hvis I er andre, der heller ikke er beriget med ret møj’ vippe fra naturens hånd. ‘Lash lift’. Hamrende ubehageligt, synes jeg. Men resultatet, taler for sig selv. Det er min vinder-kombination for tiden, ikke mindst i disse mascara løse barselsdage.

Men hey, what’s the story med sådan noget vippeserum? Er det virkelig sikkert? Den korte (og forenklede) historie er at man opdagede effekten ved et tilfælde. Når øjenlæger ordinerede øjendråber til gamle damer med grå stær, kom de pludselig tilbage med enormt lange øjne. Og sådan fandt man ud af at prostaglandiner (signalstoffer) kunne bruges til andet end at afhjælpe grå stær.

Og så splittede man det ad – sørgede for at skille de ting fra, der ikke havde noget med lange vipper at gøre, puttede det på små flasker og voila vippeserum var født.

Det var en lidt, ahem, hård start og der var bestemt nogle problemer med de første generationer af vippesera. Men her er vi vel en 20 år tilbage i tiden – og meget er trods alt sket siden.

Sanzi’s vippeserum indeholder det prostaglandin, der hedder Decloro Dihydroxy Difluoro Ethycloprostenolamide (DDDE). Sammen med et peptide, Myristoyl Pentapeptide-17, er det kombinationen der få vipperne til at vokse. Peptider kender vi også fra hudpleje og dem kan vi godt lide – det er dem, der får huden til at ‘regenere’ eller ‘genopbygge’ (og når huden genopbygger kollagen så bliver vores rynker mindre, juhuu). I vippeserum-kontekst får de vipperne til at vokse.

Så altså. It works. Både i praksis og på papiret, om man vil:)

Men det er nogle lange komplicerede navne og lidt teknisk det hele, så jeg forstår godt, at man gerne vil være på den sikre side, når det drejer sig om noget man skal smøre så tæt på sine øjne (.. sidenote, men min svigerfar har meget pludseligt mistet synet (bortset fra 5% på det ene øje og 20% på det andet) for nyligt (vi satser på det kommer igen, kryds fingre for os), og det har demonstreret på allertydeligste vis, hvor afhængige vi er af vores syn).

Sanzi får deres produkter testet på et uafhængigt laboratorie Oxford Bio Sciences, fordi man som producent skal sikre og dokumentere at et produkt er sikkert at bruge og iøvrigt lever op til ens ‘claims’.  Man må ikke markedsføre produkter uden at kunne dokumentere deres effekt eller sikkerhed. Du kan få sikkerhedsrapporter udleveret ved at henvende dig til Sanzi – det skal de udlevere. Hvis du gerne vil uden om producenten, kan du også rette henvendelse direkte til laboratoriet – de er uafhængige.

Derudover vil jeg opfordre til, at man ser den her video som dygtige Cecilia har lavet – hun ved hvad hun snakker om.

Og hvis I nu har mod til at prøve det, så giver koden Acie1 15% på hele Sanzi Beauty. Det virker.

Weekend-tid og weekend-planer…

Nå damer, så blev det Valentines Day og alt det knald. Jaja, jeg øffer fordi det ikke er mig, der skal på date med min mand og kigge ham romantisk i øjnene på Salon39 ligesom i de gode gamle dage;)

Herhjemme forløb samtalen således i formiddag (den lange er hjemme og syg på mandemåden…):

Mig: “Ved du godt, at det er Valentines i dag?”

Skjortefar: “Ja”

Mig: … forventer fortsættelse på sætning.

Skjortefar: “.. Og hvad så? Vi skal have burgere i aften! Det er da romantisk”

Så det’ med den på i år;) Og det er også fint nok.

Og ellers byder weekenden altså ikke på de store udskejelser. Jeg skal fortsætte kampen mod den evige bunke vasketøj (… I caaaaan’t) og så skal vi til min nevøs fødselsdag på søndag. Kan vi lige snakke om, at det er 9 goddamn år siden, at den her lille fod kom til verden. Jeg knuselsker den virkelig. Der er ingen tvivl om, at ham Pix har lært mig ét og andet om kærlighed. Og jeg bliver glad, helt ind i sjælen, når min lille store mand, stadig gider give sin gamle faster sådan en af de rigtigt hårde krammere. Også selvom hun hverken forstår sig på fodbold, Playstation eller noget som helst andet, af det man går op i, når man er en dreng på 9 år. Ak ja.

Og så håber jeg, at det fine solskinsvejr, snart er kommet for at blive for den her dødsvinter, har nærmest taget livet af mig. Til gengæld har jeg idag udnyttet chancen og er hoppet i forårsfarverne. Det skal jo ikke hedde sig. Men øh. Der er vist noget med, at det bliver solidt stormvejr på søndag, så vejrgudernes nåde er vist kortvarig desværre.

Må I få den dejligste weekend💖

Jakken  fra H&M og findes her  – alt det andet er nowet gammelt nowet, jeg ikke kan linke til🙂

 

Om barselsensomhed… Og lidt lytterier til at bryde stilheden.

Annonce for Mofibo

Som de fleste af jer nok ved efterhånden, så holder jeg meget af at læse bøger med ørerne. Lytte bøger? Det lyder fjollet, men I ved hvad jeg mener.

Og hvis jeg skal pege på perioder, hvor jeg lytter mere end andre, så er det så bestemt, når jeg er på barsel. Både hjemme og når vi er ude og trille vogn. Bøger og podcasts. Og udover, at det er en måde, at stimulere hjernen bare en liiiiillebitte smule, så synes jeg også, at det er rart, at der ikke altid bare er stille omkring mig. Jeg går alene hjemme med en baby dag efter dag, og shit hvor kan det være ensomt. Og enormt stille.

Det afhjælper ensomheden (for mig), at høre et andet menneskes stemme. Også på bogform.

Og altså. Med to små børn, er det totalt urealistisk at have frie arme til at læse en bog på gammeldags facon, så den fornøjelse gemmer jeg lige et par år, omend det nu også er rart.

Derfor er jeg også rigtigt glad for, at Mofibo har haft lyst til fortsat at lege med mig. Og faktisk for hele 2020. Tænk sikke et dejligt samarbejde.

Og egentlig havde jeg tænkt, at vinklen for indeværende indlæg skulle handle om, hvilke lydbøger jeg havde haft med på ferie. Og lyttet til. I flyet derned. Og langs poolen.

Men lol, hvor naiv har man lov til at være!? Som om man får lov til at lytte til noget som helst, når man er på ferie på to små børn.

Jeg havde ellers forberedt mig og sørget for, at have downloadet et pænt udvalg på min Mofibo-boghylde så jeg ikke skulle bruge data – på hverken fly eller fjerne breddegrader, men jeg tror måske (… måske), det lykkedes mig at få lyttet til samlet 42 minutter på den uge vi var afsted, og ikke imens der var nogen som helst i nærheden til at tage noget, der ligner et billede. Eller. Det er løgn. Jeg har ét billede fra flyet, hvor jeg sidder helt rødmosset på stress-måden og fik lov til at lytte til hele 7 minutter, før ét af mine børn igen gik bananas. P.e.r.f.e.k.t.

 

Istedet har jeg lyttet herhjemme. Mens jeg folder stofbleer, mens jeg ruller vogn, mens jeg laver mad, når jeg kører bil, nogle gange mens jeg ammer og nu og da, forsøger jeg også at lægge mig selv til fælles lur sammen med Carlsen om eftermiddagen, hvis det har været en særligt hård nat. Så lytter jeg også gerne, indtil jeg falder i søvn.

På min boghylde står for tiden disse bøger:

🎧 Dødevaskeren af Sara Omar : Jeg kan ikke forklare, hvorfor det har taget mig så lang tid, at komme igang med den, men er nu knap 2 timer inde og er helt fanget.

🎧Sæt Kursen af Louise Fredbo-Nielsen: Det er egentlig en gen-lytter, men jeg synes jeg trængte til en opfriskning. Louises bog er et 8-ugers ‘program’ til at komme igang med at investere, og den er særligt henvendt til kvinder. Kæmpe anbefaling.

🎧Factfulness af Hans Rosling: Kan I huske, da jeg skrev, at jeg var lidt bange for verden? Da var I flere der anbefalede den her bog, og den er simpelthen så god og har givet enormt perspektiv. Jeg synes alle bør læse/lytte den, for det ville klæde os alle at få et mere retvisende billede af, hvordan verdens tilstand egentlig er.

🎧Den Danske Seriemorder, podcast: De anbefalede denne i et afsnit af Mørkeland og nu er jeg kommet igang med første afsnit. Den er uhyggelig (altså fordi historien er uhyggelig), men god og velproduceret.

🎧Ligblomsten af Annemette Hancock: Jeg synes at Annemette Hancock gør det rigtigt godt, og jeg er generelt glad for hendes krimier. Denne er ingen undtagelse.

Oooog til de af jer, der endnu ikke har prøvet Mofibo (det kan da ikke være mange, hva’!?), så giver det her link 30 dages gratis lytterier. I kan også bruge koden Acie20, den giver det samme, men på linket sker det altså automatisk og så er koden overflødig:)

Jeg shopper lidt rundt mellem de forskellige titler alt afhængigt af humør og træthedsniveau. Er jeg rigtigt træt, så orker jeg kun skønlitteraturen. Ikke noget, der kræver andet end at lytte – hverken forståelse eller logik. Og sådan nogle dage har vi en del af for tiden – sådan er livet jo med babyer:) I bilen eller bag vognen hører jeg til gengæld gerne faglitteratur af den ene eller anden slags.

Hvad lytter I mon til for tiden? Del endelig – kan altid bruge inspiration💖