ACIE

En lille pause…

… og den var egentlig slet ikke planlagt – og sikkert heller ikke noget, andre end mig selv har tænkt det mindste over;) Men sådan blev det altså – vi tog i sommerhus i torsdags (efter jeg havde været til en helt og aldeles fremragende frokost med Moët – tilbage hertil ved lejlighed) og jeg har vist mere end én gang fortalt jer, hvor meget jeg holder af at være i sommerhus (ellers kan I læse det her eller her eller her… eeeelller her;))…

Og jeg havde egentlig både pakket computer og kameraer (jaja, i flertal.. det skal ikke hedde sig!), og forestillet mig at jeg ville få bedrevet et indlæg eller to fra sommerlandet… Men pludselig rullede ferie-stemningen over mig og mens Cornichonen morede sig kejserligt med sin farmor og farfar sov hendes mor. Både længe. Og så til middag. Mere end én gang. I fredags sov jeg helt til kl 11 om formiddagen – det ved jeg ikke hvornår jeg sidst har gjort; altså selv ikke inden jeg blev mor… Og når jeg ikke lige sov, så spiste jeg. Rejemadder, blandt andet. Og drak. Rosé. Blandt andet. Alt imens Cornichonen, som nævnt, kommanderede med sin fanklub, lærte at vinke og tog sine første skridt (.. med gå-vogn, altså. Ikke uden. But y’know. Alt tæller for en stolt mor;)).

Og nu har jeg det lidt som om, der er nogen, der har løftet låget på den glasklokke jeg ellers har gået rundt med på hovedet det sidste halve års tid. Tænk hvad sådan en lille mini-ferie kan gøre ved én, hva?!

Jeg håber også, at I har haft en herlig weekend. En langsom weekend. Og er klar til en ny uge<3

   

Opskrift: koldhævet groft grydebrød og nye opskrifter i min e-bog..

Forleden testede jeg en ny opskrift på jordbærmarmelade med hyldeblomst, for 1. jeg havde en bakke jordbær liggende, der var liiiige ved at dø (og det med madspild, har vi snakket om før) og 2. vi er på det nærmeste ved at drukne i hyldeblomster… Og marmelader er jo herlige, at lave. Ukomplicerede. Nemme. Hurtige. Oftest ihvertfald. Mit næste projekt er en ren hyldeblomstmarmelade – det har jeg faktisk aldrig smagt, så jeg glæder mig…

Og med alle de marmelader, jeg altså får brygget på, så må man jo have noget godt brød at spise det på – dette tvist på det klassiske grydebrød er en favorit hérhjemme. Det har lige liiidt mere smag og bid, takket være de forskellige kerner.. Opskriften får I hér:

Opskrift – koldhævet groft grydebrød

  • 6 dl lunkent vand
  • Et stykke gær på størrelse med en ært
  • 1 spsk. alm salt
  • 1 spsk flagesalt
  • 1 dl femkornsblanding
  • 600 g hvedemel

Opløs gæren i vandet og rør mel, det almindelige salt og femkornsblanding ud heri.  Lad dejen hæve på køl i min. 8 timer (fx over natten)

Forvarm din ovn til max varme – sæt en gryde ind i ovnen. Den skal også være varm. Når ovn og gryde er varm, hældes dejen på gryden. Dejen skal ‘knitre’ når den rammer den varme gryde. Bag dejen i gryden (med låg på) i ca 25 minutter, men hold øje med brødet – der kan være forskel på hvordan ovne varmer. Det skal være gyldent, men ikke mørkt. 

Opskriften kan nogen af jer måske kende fra den opskrifts-bog jeg udgav sammen med GRAM tilbage i December, for brødet er også sådan et, der er super godt at fryse ned. Og som jeg efterhånden har fortalt et par gange, så har jeg gerne lidt af hvert liggende i vores GRAM fryser i kælderen (det er denne med 275l kapacitet, to those interested) – også gerne brød, til dovne weekend-morgener eller akut marmelade-behov;)

Siden jeg delte e-bogen sidst, er der faktisk kommet nye opskrifter til – blandt andet en indisk vegetarisk karry med blomkål og kikærter, som er såååå god. Den må I endelig prøve! I kan finde e-bogen nedenfor – og den kan også downloades, hvis I vil have den liggende på jeres computer<3

 

 

   

Træt mor og skamløs selvpromovering…

Jeg var egentlig igang med dét der post om de nye møbelklassikere (meget kan man sige om mig, men hurtighed er ikke min force i disse barselsdage… Og med den leveringstid mærker jeg også et (selv-forskyldt) forventningspres.. Ak ja.. Det kommer. Jeg lover. Det gør jeg virkelig.), men vi havde en lidt barsk nat (fordømte ører) og den mindste af os er blevet småforkølet på mandemåden (dvs den måde, der egentlig ikke er ret slem, men som virkelig koster meget pjevseri), så jeg er træt. Virkelig træt.

Og jeg burde virkelig have brugt lurerne på også selv at lukke øjnene – men så var der jo lige den der mail, det der vasketøj og roder stuen ikke også lidt vel rigeligt? Og jeg har vist heller ikke noget rent undertøj og de der jordbær i køleskabet skal altså laves til marmelade NU, hvis de ikke skal rådne, og det nye bord bliver leveret mellem 13 og 18 og og og og og… Suk. Lærer man det nogensinde???

Så altså. Dét med de nye møbelklassikere var alligevel at skyde over målet lige idag. Det kræver for megen tanke. Det gør lidt skamløs selvpromovering (.. selv-proMORvering?) derimod ikke – og hvis ingen andre gør’ed for én, så må man jo selv, ikke sandt? Så here we are og værs’go;)

Søde damer – jeg må altså lige slå et slag for egen instagram-profil. I er overordenligt mange flere, der læser med i dette forum end der følger med på instagram – mon I har overset mig? Hva’? (den eneste plausible forklaring, hvis man spørger mig;) ). Jeg synes i al beskedenhed, at der er både pænt og hyggeligt – nogle gange endda sjovt (men det er mest Elises fortjeneste), så ku’ I ikke lige svinge forbi? Det ville jeg blive SÅ glad for. Virkelig og helt seriøst:)

… Og with that – jeg er ikke den eneste, der skal have lov til at baske i egen glory – så ku’ I ikke godt lige smide et link til jeres instaprofiler også? Hvis I altså har lyst og føler at de er del-værdige? Så kan vi køre en fælles runde selvpromovering og jeg ville altså elske, at se hvem I er og følge med den anden vej også<3

I finder mig på instagram lige her

PS: Fik jeg sagt, hvor glad jeg ville blive, hvis I vil følge med?

   

Opskrift: hjemmelavet hyldeblomstsaft uden citronsyre..

Som skrevet for et par dage siden, har jeg været travlt igang med at plukke hyld og lave saft – fra egen have<3 Det er ren lykke og ren idyl, og det er simpelthen så dejligt, at kunne gå og sysle med den slags projekter.

Jeg testede en opskrift uden citronsyre – mest fordi jeg godt kan lide, at lave ting, der er lette, og ikke kræver alle mulige særlige ingredienser, som man hverken har stående eller let kan finde i supermarkederne, men også fordi jeg gerne ville have den så ‘naturlig’ som muligt. Den fik tilgengæld lov til at stå og trække lidt ekstra, og så synes jeg egentlig, at citronsyren blev overflødig. Den smager ihvertfald herligt af hyld!

Opskrift – koncentreret hyldeblomstsaft uden citronsyre

Ingredienser:

  • 20-25 hyldeblomstskærme
  • 500g sukker
  • 3 øko citroner
  • revet skal fra citronerne
  • 1 liter vand

Klip stilkene af hyldeblomstskærmene og kom dem i en stor gryde eller skål. Skærmene skal ikke skylles, men tjek dem lige for de værste dyr (tip: klip blomsterne først på dagen, mens det stadig er lidt køligt, og der ikke er så mange dyr i blomsterne).

Riv citronskal af 2 af citronerne over blomsterne og skær dem i skiver og kom dem i gryden.

Kog samtidig vandet op og opløs sukker sukkeret heri. Når den er kogt godt op (tyk sukkerlage), tages den af varmen og hældes over blomster og citroner.

Sæt låg på og stil det i køleskabet. Lad det stå og trække i 3-5 dage. Lad være med at røre for meget ved saften, når den står og trækker – det giver en klarere saft.

Når saften har trukket tilstrækkeligt længe sies den gennem et klæde – jeg brugte en ren stofble – og hældes på rene flasker. Når den skal drikkes fortyndes den ca. 1:4.

   

Et blik i sidespejlet: en gang imellem savner jeg mig selv..

… Det er blevet tid igen. Der er noget, jeg har siddet og funderet over, dér bag rattet. Idag handler det om det der med, at have været nogens mor i mere end 8 måneder nu. Det der med at have været på barsel, i mere end 8 måneder nu. Det der med, at man nogle dage virkelig godt kan savne sit gamle jeg, dengang man var lidt mere end et serviceorgan for en lille meget krævende chef.

Et selfie med min lille barselsmakker, som lige skal lære det med åbne øjne og kameraet, men det arbejder vi på… Leverede det på instagram med teksten: “… Took this selfie earlier to remember how Mondays can (…. and should) feel…. Always🙌🏻💗👊🏻💗 #dowhatyoulove”.. Og det er jo rigtigt – jeg elsker at være på barsel. Virkelig. Men nogle dage, savner jeg lidt mig selv.

Ovenpå sådan en weekend, hvor jeg på sin vis, har fået lov til at snuse lidt til et liv, der var engang med både champagne-middag med min mand og en hel dag alene på loppe, kan jeg ikke lade være med at blive ramt lidt af efter-veer. For ligegyldigt, hvor meget det kan virke lig noget ‘der var engang’, så smager det ikke rigtigt sådan…

På en eller anden måde smager champagnen ikke helt ligeså sødt, når man ved, at eventyret har en slutdato. Lige omkring midnat, på allerbedste askepot-manér. Den smager ikke helt ligeså sødt, når man ved, at virkeligheden ikke blot rammer imorgen, men om et par timer, hvor man så kan sidde dér i efterdynningerne af en champagne-buzz og månelysets uflatterende barske skær, og forsøge at overbevise barn om, at det skal ligge ned og sove, fremfor at stå op og ruske i tremmesengens tremmer. Mens dét, der tidligere kildede i ganen, nu snarere sidder og lurer som antydning af en hovedpine et sted 4-5 cm over øjenbrynene.

Og på samme vis er 8 timers alenetid en søndag, heller ikke helt det samme. For undervejs kan man ikke undgå hverken savn eller dårlig samvittighed – ikke så meget overfor barnet, hun klarer det nu nok, men overfor faren. Der nok også kan mærke både træthed og champagnen trykke på skallen, og iøvrigt er blevet gjort ansvarlig for at stå med både baby og træfældnings-projekt med naboen, mens mor lopper ud. Det var nok mig, der kom til at sige ja til det med træerne iøvrigt. Let, når man ikke selv er hjemme. Let, når man ikke selv skal stå med det. Men nu var det jo lige dér, det passede med at naboen kunne. Og træfælde-manden kunne. Og vi har snakket om de forbistrede træer i 2 måneder nu. Så ka’ vi ik godt? Hva’?

Tidligere stod jeg i vaskekælderen og foldede stofbleer (… nogle dage, kan det føles som om jeg ikke laver andet end at vaske stofbleer) og faldt jeg over en gammel post-it, der havde ligget og puttet på bordet i vaskekælderen under en bunke vasketøj. Antageligvis fordi jeg på et tidspunkt har tømt en taske på bordet i en desperat jagt på en sut, eller andet i den dur. Anyways. “280k eur”, stod dér med min mest sjuskede håndskrift. Tegnet over flere gange. Det var tydeligt, at det var noget, jeg engang havde skrevet under en telefonsamtale. Jeg ved ikke hvad det er og det kan også være ligemeget. Men den gule lap dér mellem alle stofbleerne, blev pludselig legemliggørelsen af den kontrast der er mellem det liv der var, og det liv der er. Mellem karriere-mig. Arbejds-mig. Travle-mig. Og nu mor-mig. Stofble-mig. Grød-mig. Trætte-mig.

Og lige så meget, som jeg elsker det her barselsliv (for slet ikke at snakke om min Cornichon – jeg ville folde stofbleer hver eneste minut resten af mit liv for hende), så ramte den mig alligevel. Eller. Kombinationen af mange ting, ramte mig. Mange bække små, som man siger. Men en gammel imellem savner jeg mig selv. Ikke nødvendigvis mit gamle liv med travlt kontorjob, møder og mange rejsedage (for Guderne skal vide, at det heller ikke altid er lykken), men mig selv. Den jeg var. Den jeg kunne være. Eller også er det bare trætheden, der trykker. Jeg ved det ikke. Jeg blev ihvertfald glad, da jeg så det her billede af to sjove festlige mamas på Cana’s instagram igår, for det vidner jo i allerhøjeste grad om, at man på et eller andet tidspunkt godt kan parkere ansvaret, ihvertfald for et døgns tid. Og bare være sig selv igen. Og det glæder jeg mig til.

Jo. Det gør jeg. Og det er ok, siger jeg til mig selv. Er I mon andre, der har det på samme måde som mig? Eller – måske endnu bedre – andre, der er kommet ud på den anden side?