Jeg var lige ved at kalde indlægget “mine tasker”, men efter to børn og amning er de ikke meget at skrive hjem om, høhø.
Taskesamling. Det er vist også mere rammende.
Min mor siger, at jeg har det fra min mormor – det der med interessen for sko, tasker og deslige.
Jeg har aldrig mødt hende, men jeg ville ønske jeg havde. I en sådan grad, at Elise har fået hendes mellemnavn som det samme. Rigmor. Det har jeg vist aldrig fortalt. Men det hedder hun altså også.
Og jeg kan ikke lade være med at føle én eller anden forbindelse til hende. Min mormor.
Og den viser sig, også, ved interessen for dét vi skal snakke om i dag. Tasker. Det er et indlæg, der er blevet efterspurgt, for hvis jeg skal være helt ærlig, så var interessen for de dyre tasker nok større i mine tyvere. I ved. Da vi var #dink’s. Double income, no kids.
Og boede i en lejlighed i byen. Og havde meget lidt fritid. Men tilgengæld fik udbetalt bonusser og den slags. Det kunne være jeg skulle snakke med min chef om dét egentlig. En bonus-ordning. Hun er lidt fedtet, hvad det angår;)
Og de sidste par år har jeg brugt de fleste af mine snolder-penge på boligkøb. Og aktier, bevares. Det skal også nævnes. Det koster jo også. Men dermed ikke sagt, at jeg ikke er enormt glad for mine tasker stadig eller fortryder mine køb in any way. Absolut ikke. Hvis man endelig skal bruge sine penge på noget, så synes jeg det er helt smart at bruge dem på tasker man bruger år efter år. Og måske endda kan lade sin datter arve.
Så altså – let’s get to it. Min samling indeholder:
Balenciaga Velo, GGH:
Min første dyre taske købt for min første bonus. En Velo fra Balenciaga. Som jeg købte i Printemps i Paris, hvor en lidt tvær fransk ekspedient kiggede på mig og med tyk fransk accent sagde ‘Diz iz lamb zkin leatherr. Diz you do NOT pyt on ze floor’. Bevares. Det var i 2013, og jeg elsker den endnu.
Alexander Wang Mini Rocco:
Købte jeg i New York i 2015 (tror jeg nok). Jeg købte den fordi den ikke var for stor, men alligevel stor nok til at jeg kunne have mit kamera i. Det er jo vigtigt for sådan en bloggertype. Og så havde den skulderren og farven. Well. Den behøver jeg vist ikke forklare;)
Chanel 2.55 Re-issue Double Compartment:
Min første Chanel (til højre) er en klassisk sag købt vintage i 2014. Bonus nr 2. Jeg bruger den ikke så meget for tiden og har overvejet om den skal videre. Meeeen jeg har altså ikke helt kunnet skille mig af med den.
Chanel Boy:
I grå velour. Åh. Købt i Paris på en arbejdstur og én af de tasker jeg har brugt allermest. Jeg købte den i 2015 på en tur og jeg elsker den endnu. Jeg er glad for at den kan bruges både til hverdag og til fest.
Chanel Maxi:
Købt vintage i 2018, for at fejre at jeg havde sagt mit corporate job op og var klar til at spring ud i en ny tilværelse som selvstændig. You got this. Siden da har den hængt på mig og jeg fylder den med alt fra sutter til smoothieposer og selv en ble. Den er genial.
Gucci Dionysus:
Købt i Firenze i 2016, da vi var afsted på planlægningstur i forbindelse med bryllup. Jeg var så meget i tvivl, kan jeg huske. Skrev hjem til pigerne (Cath, Chris og Emily) og måtte gå en tur rundt om bloggen. “Hvad synes I? Skal jeg? Fortryder jeg?”. Needless to say skubbede de mig bare ud over kanten. “JAAA HVOR ER DEN FLOT. KØB KØB KØB!”. Ha. That’s what friends are for. Og jeg er også glad for den endnu.
LeoWullf:
Lidt en odd one out, men købt brugt af LaChrissen og én jeg er virkelig glad for. Den kan rumme en computer og har skulderstrop. To ting jeg bestemt kigger efter, når jeg leder efter tasker, der også kan bruges til arbejde. Og så kan jeg godt lide farven. You know.
Givenchy Nightingale:
Og så den sidste. Min Givenchy. Den perfekte arbejdstaske, som jeg havde stået og klemt på i Printemps sammen med den lange, engang han var taget med mig på arbejdstur. Jeg lod den hænge, i et fornuftigt øjeblik. 3 måneder senere fik jeg en mail på kontoret fra vores piccoline om at der var kommet en stor pakke til mig og jeg aaanede ikke hvad det var. Den lange havde husket Givenchy-tasken. Og da han, i forbindelse med job, selv skulle afsted på en arbejdstur sendte han den her som kærlig hilsen mens han var væk. I’m not crying, you are. Hah. Så unge og forelskede.
Og så er der én til, som ikke er med på billederne, fordi den er på udlån hos en veninde. En YSL clutch i nude. Den klassiske I ved. Jeg købte den i New York i 2014 og den hænger på mig hver gang vi skal til fest, bryllup eller andet. Den er genial til at pifte en sort kjole op. I kan se skimte den her.
Det var samlingen. Ikke så ringe, hvis jeg selv skal sige det. Og lige nu føles den ganske komplet. Jeg mærker ihvertfald ikke kløen efter at føje til den, og sådan har jeg nu haft det i 2 år, og det er vel et meget godt tegn:)
