Den store denimguide – eller bare: de jeans jeg bedst kan lide…

Der er et spørgsmål, der klinger igen i min inbox og det handler om jeans. Hvilke jeans jeg køber? Hvilke modeller jeg synes bedst om?

Og når det ikke lige er Corona og/eller barsel er det i høj grad en del af min uniform, for nu at blive i retorikken fra det her indlæg.  I starten af min karriere gik jeg også i jeans på kontoret, men med alderen og senioriteten skiftede min garderobe langsomt til i højere grad at være domineret af slacks. Sådan nogle holder jeg stadig af – omend jeg kan synes, at den perfekte model kan være svær at finde (har et par 7 år gamle fra Monki og de må a l d r i g gå i stykker).

Meeeen jeg må nok erkende, at min hverdag i dag passer bedre til jeans end til slacks. Ikke mindst, fordi jeg ikke er sådan en der sidder på et kontor – og så kan jeg synes slacks er svære vinteren, for hvad i alverden tager man på af fodtøj til slacks, hvis ikke det kan være pumps eller ballerinaer. Grove støvler går lidt imod hele idéen med slacks. Anyway og sikke et sidespor. Det skulle handle om jeans. Og mine favoritter af slagsen.

Og her er det jo iøvrigt værd at komme med en note om, at det jo er sindssygt subjektivt. Og ligesom ca. alle de damer jeg kender, har forskellige præferencer for deres mascara, så gør det samme sig i høj grad gældende for jeans. Så mine ord er altså ingenlunde lov eller det der ligner – blot mine egne enkeltstående erfaringer.

Og indledningsvist bør jeg nok nævne, at jeg de seneste år har været mest til modeller der er slim i snittet (ikke for skinny), har ankelkig og almindelig til mellemhøj talje. Sådan en god basis jeans, der ikke gør noget større væsen af sig, med andre ord.

De stretchy…

H&M Embrace Slim High Jeans

Måske de par jeg oftest griber ud efter, for stretch er bare behageligt. Jeg kunne godt ønske mig at de var lidt mere slim og lidt mindre skinny, men de har en god længde og holder pasform godt. Jeg har indtil videre slidt 2 par op og har dem både liggende i en vasket sort og en klassisk lys denim.

Hvad angår størrelse, synes jeg det veksler meget fra vask til vaske – og også fra batch til batch. Generelt synes jeg, at de er meget tts – de lyse kan være til den store side, og de mørke kan være til den lille side. Men det er vist meget klassisk.

De stramme…

Ellos Lotta Vintage

De her er mere slim i modellen (modsat skinny), uden ret meget stretch og knaplukning fortil. Jeg har erfaret at det er en god kombination, når det kommer til at holde mor-maven i skak, så dem bruger jeg primært, når jeg gerne vil lave et ‘tuck’ på min skjorter eller bluser. De er liiiige til den korte side, men det er nok også fordi jeg er liiiige til den lange side, så er man 175cm eller derunder tænker jeg, at de er lige i skabet. Min erfaring er at de er lidt små i størrelsen.

De løse…

Ellos Kiara Mom Fit

Som navnet antyder er den her model mere en klassisk mom-jean, med et løsere og mere relaxed fit. De skriver på hjemmesiden at det er ‘stretchdenim’, men de indeholder altså kun 1% elastan og jeg synes nu også at strækken er til at overse. Men den løse pasform gør dem super behagelige. Min erfaring er, at de er lidt store i størrelsen.

Wildcardet…

Monki Kimono Vintage Blue Jeans

Dem her har jeg lige bestilt og det kan svinge flere veje – enten har jeg fundet en ny favoritmodel eller også ryger de retur. Men (!) jeg synes de ser gode ud – i særdeleshed på de billeder de feeder fra instagram af non-models der har dem på. Den slags kan jeg godt lide. De skulle blive leveret i dag, så jeg venter i spænding – og skal nok melde retur, hvis de er et hit!

Hvilken jeans-model er jeres favorit?

MINE FAVORIT-INDLÆG

Majlisten: udstillingen Mother!, blødkogte æg og små jakker..

Maj plejer at være sådan noget med kirsebærtræer i blomst og tidlige sommer-vibes. I år er det en noget mere våd og grå omgang (ihvertfald her hos os), og jeg kan klart mærke, at det presser energi-niveauet. Så jeg sidder på hjemmekontoret i mit plasterfarvede loungesæt (jeg kunne ikke styre mig) og har gang i en eller anden accoustic playlist, mens regnen trommer på ruderne.

Min kontormakker er flyttet, iøvrigt. Efter over et år på fælleskontor kom vi til enighed om, at det var nok, ha. Ikke flere halve Teams-samtaler. Ikke flere irriterede blikke, når man synes den anden larmer. Ikke nogen at blive enig med playlisten om. Eller om vinduet skal være åbent eller lukket. Og hurra og goddag til mig og mit helt eget kontor. Det spiller. Men det kan vi komme tilbage til en anden dag.

I dag skal det handle om maj. Og om planerne, intentionerne og den slags.

 

For i maj vil jeg gerne:

På Apollo og spise blødekogte æg og surdejsbrød med ost.

Forbi Louisiana og se udstillingen “Mother!”, der løber indtil d. 29/8.

… Begynde at indrette sommerhus – måske lidt optimistisk, men here’s to hoping.

… Spise frokost på Bistro Boheme med min mand.

… Få taget mig sammen til at komme til skomager med alle de sko, der trænger til en kærlig forårs-hånd. Især mine ballerinaer trænger til forsåling inden sæsonen for alvor går i gang.

… Klog af skade fra sidste år (hvor nattefrosten holdt ved indtil midt i maj), har jeg ventet med at plante blomster i alle mine krukker, men nu må det snart være tid!

… Indvie sæsonen for bare ben! Er det for ambitiøst mon? En lille kjole?

… Lyttelæse bogen “Kvinde set fra ryggen” af Jesper Wung-Sung.

 

Månedens cravings:

Brunch, frokost, cocktails – anything, der kan foregå på en café eller restaurant… Derudover: grillmad og rosévin. Og nye danske kartofler.

 

Månedens uniform:

Ballerinaer (juhuuu!!), jeans, skjorter med store kraver og små jakker.

 

Månedens Declutter:

Vitrineskabet i spisestuen. Og badeværelsesmøblet i kælderen. I april fik jeg gjort et rigtigt godt indhug på kontoret, i tørvareskabet i køkkenet og i børnenes sko og tøj. Langsomt men stille forsvinder rodet, også under overfladen. Omend det jo klart er sådan en 3 skridt frem og 2 tilbage-proces, der ikke går vildt hurtigt, fordi… well…. fordi livet også leves samtidigt.

En weekend der var #3: smørtyve, et kvarter i blomst og en lille køkkenhjælper…

Og et par ting jeg har overhørt mig selv sige:

“Nej Carl – du må ikke bare slikke smørret af alle hvederne og lægge dem tilbage igen!!”

“Vil du også have et glas vin?”

“Kan I så komme ned fra det sofabord!!”

“Jeg bliver sindssyg når I alle 3 skriger af mig samtidigt!!”

“Vil du også have et glas vin?”

“Nej Carl! Du må ikke spise sandet i sandkassen!”

“Har du styr på børnene?!!”

“Vil du også have et glas vin?”

“Jo, du skal have jakke på. Jo. Jo. Jo. Jo. Jo. Åh så lad være – jeg orker ikke diskutere det med dig!”

“Elise du skal ikke slikke på togsædet!!”

“Vil du også have et glas vin?”

“Nej, men det er så mor der bestemmer dét”

“Jeg bliver sindssyg af at rydde op hele tiden!!”

“….. er det ikke snart mandag?”

Og jo. Det er det heldigvis nu. Og så kan man jo sidde hér i fortrængelsens rosa skær og romantisere over en forlænget weekend der var:

[Hvedefest og boldspil i haven]

[Forgæves tur på pantstationen og cykeltur i det grønne… Pantstationen er en go-to favorit, når én af forældrene har brug for at samle kræfter. En halv times fred og ro i bilen med fastspændt barn. Så forældre-agtigt, ha.]

[Hele kvarteret står i fuldt flor – og jeg nyyyyder det]

[Carl for fanden… Og altid fuuuuuld fart på]

[Elise og jeg stod for lørdagmenuen – fra indkøb til eksekvering. Elise var ansvarlig for at plukke tomater i haven og stege svampene på panden.]

[Og som kom verdens bedste nabo lige forbi med to flasker af yndlings-roséen, som jeg så skyndte mig afsted for at hamstre af]

[Elise har arvet et ur af ‘Tante Emmerly’ – i weekenden var det forbi en umager og få sig et nyt batteri og Elise kvitterede med et “Nu er jeg en sej pige. Jeg tager aldrig mit ur af igen!”.. Så sødt]

[Hvad gør man når både idéer og energi til den helt store udflugt er på et lavpunkt? Propper børnene i Kystbanen og kører til Helsingør og hjem igen… Så gik der en formiddag med dét – pølsehorn og juicebrikker fra 7/11 og imens fik den lange tid til at ordne nogle praktiske ting derhjemme]

[Tante Emmerly og børnene udforsker det nye fuglehus – perfekt afslutning på en dejlig, men lidt lang, weekend]

Og nu nyder jeg roen og den varme kaffe herhjemme. Aaahh. Rigtig god mandag venner – jeg håber I er kommet levende ud af mini-ferien;)

ØKONOMI & KARRIERE

Opskrift: klassisk carbonara med god parmesan og guanciale…. og i k k e nogen fløde.

Det er den lange, der laver carbonara herhjemme. Og han gør det godt, kan I tro.

Den findes i to varianter – den helt klassiske, som er den I skal få opskriften på i dag. Og så en med et tvist – med squash og timian. Det smager godt. Men lyder nok… well… spændende. Jeg kan godt lide det grønne indslag – men det hører sig jo ikke rigtigt til, så en italiensk mama ville nok vende sig i graven, hvis hun smagte den. Det slipper hun så for;) Og i dag snakker vi om den klassiske.

Det kom sig af, at Rikke kom forbi med en ordentlig kasse italienske lækkerier i sidste uge. “Til jeres datenights”. Men så længe kunne vi ikke vente. Det var en kasse fra Made By Mama (reklame, fordi gave), som Rikke kender privat – og som jeg overhovedet ikke kendte, før Rikke altså fortalte om dem – men historien får mig til at drømme. Dansk ægtepar pakker sydfrugter og familie sammen, bosætter sig i Toscana og lever nu af at producere italienske specialiteter af højeste kvalitet.

Og i kassen lå altså et stykke god parmesan. Og nogle pakker god pasta.

Og hvad gør man så? Laver naturligvis carbonara. Vi havde guanciale liggende i køleskabet så det eneste vi manglede var æg. Gode råvarer + simpel opskrift = succes på italiensk.

Opskrift – klassisk Carbonara

Det skal du bruge:

  • 300 gram god spaghetti
  • 8 store æggeblommer
  • 100 gram Parmesan
  • 200 gram Guanciale i små tern (eller alternativt Pancetta)
  • Peber

Note: Guanciale minder lidt om bacon, som mange nok normalt bruger herhjemme, men stammer fra kinder/kæber (guancia betyder kind) og er ikke røget. Det er det helt originale at bruge, men kan være lidt svært at opdrive. Jeg har haft heldet med mig i vores lokale Meny. Kan man ikke finde guanciale, kan man i stedet bruge pancetta – eller en god dansk tørsaltet bacon i klods. Men men – guanciale er det bedste!

 

Sådan gør du:

  1. Kog pastaen i rigeligt og saltet vand (og gem lidt pastavand!)
  2. Slå æggene ud i en skål og riv osten ned i, så du får en klumpet ostemasse.
  3. Steg guanciale sprødt på en pande.
  4. Vend den kogte pasta i guancialen og hæld oste/æggemassen ud over.
  5. Justér konsistensen med et skvæt af pastavandet – det gør den lækker og cremet.
  6. Giv retten rigeligt med peber og servér straks.

Super nemt, super lækkert. Det hele handler om at vælge de rigtige råvarer!

 

Buon appetito!

Garderobeglæde: #ootd og om at have en uniform…

Eller måske rettere: at få sig en uniform.

Der er en viral TikTok for tiden, der går på noget à la “Do you wanna know the secret to always looking flawless?! Having a uniform!”. Og så flakker billeder af velklædte typer ellers henover i skærmen i, indrømmet, meget identiske outfits.

Og for et par år siden, kan jeg huske, at jeg så en historie om en (ung) kvinde, der slet og ret havde besluttet sig for at have det samme tøj på på arbejde hver dag. Altså. Ikke det samme-samme. Men variationer af det samme. Som en slags pendant til mændenes jakkesæt. Det var hendes uniform.

Og man kan naturligvis gradbøje det, dét med uniformen. Gå helt stramt til værks, som i eksemplet nævnt ovenfor. Eller bare køre variationer over et tema.

Sidstnævnte er jeg slightly intrigued af.

Også apropos hele tanken om at skære garderoben lidt ind til benet – og måske og forhåbentlig finde større garderobeglæde.

Den rejse har vi tidligere talt om her og her.

[Reklamelink: Jeans – H&M // Bluse – Ellos // Frakke – Zara (gammel) // Ballerinaer – Chanel]

Og nogle vil nok mene, at jeg i forvejen klæder mig (så kedeligt), som havde jeg faktisk en uniform. Og det kan jeg godt selv se. Men det er ubevidst og alene resultatet af at være ‘draget af de samme ting’ igen og igen.

Måske er det i virkeligheden dét, der er stil? Jeg er klar over, at ‘stil’ oftest betyder noget med, at man er smart. Men i princippet kan det vel også bare betyde, at man har en retning – noget man kan lide, noget man går i igen og igen, hvadend det så i andres øjne er smart, moderne, kikset eller noget helt fjerde.

Og måske er hele rejsen på vejen til garderobenglæden og stilen, egentlig bare at definere ens uniform lidt tydeligere (i eget hovede). Og måske kan det gøre det nemmere (altså for mig..), når man står i en forretning med et smart stykke tøj foran mig og tænke “passer det ind i min unform?” fremfor “passer det ind i min stil?”. For what is that even!?

Jeg kan godt lide tanken. Men skal nok lige finde ud af hvor stramt jeg skal gå til projektet. Der er ingen tvivl om, at jo strammere man definerer uniformen, jo sværere er det til en start – og jo nemmere gør man det for sig selv down the line.

Har I en uniform mon? Eller er jeg ude på et sidespor?

SE MED PÅ INSTAGRAM

@christine_egholm
This error message is only visible to WordPress admins

Error: API requests are being delayed for this account. New posts will not be retrieved.

Log in as an administrator and view the Instagram Feed settings page for more details.