Jeg hedder Christine Svingkær Egholm, Acie er mit kælenavn og jeg er 33 år gammel. Jeg er mor til to og bor nord for København.

Hér på domænet snakker vi morliv, karriereambitioner, shopping, bolig, indretning, rejser, økonomi og hvad der ellers optager damer som os.

Du kan læse mere om mig, ved at trykke her.

Garderobe: 6 dage, 6 outfits…

Indlægget indeholder reklamelinks

Ovenpå en barsel er det helt nyt og spændende, at få lov til at tage ‘ritigt’ tøj på igen. Jeg skal tids nok, blive træt af det igen, men lige nu nyder jeg altså at have anledning og årsag til at taget andet end leggings på.

Omend jeg nu stadig sætter pris på mine leggings og uldbukser når jeg sidder på hjemmekontoret. Og/eller det er weekend.

Men den sidste tid, har jeg forsøgt at huske, at få taget et billede, når jeg var out and about. Jeg konstaterer at skjorteblusen med broderie anglaise var et godt køb, for den er blevet heftigt brugt. Den er på sin vis også et go-to piece for tiden, og jeg er meget glad for den. Det er så dejligt, når man laver den slags køb – fremfor dem, der aldrig rigtigt bliver favoritter.

Men altså. Et nyt format. 6 dage, 6 outfits – here goes:

08.09.20: Corporate visit hos sej type til Karriere-føljeton

Iført: Gamle jeans fra Asos // Chanel flats // Skjortebluse fra H&M // Blazer fra H&M // Taske fra Givenchy

28.08.20: Computerdag

Iført: Slacks fra Ellos // Sweatshirt fra Ellos // Chanel taske // Chanel flats

  

27.08.20: Møde med samarbejdspartner

Iført: Chanel flats // Ellos slacks // H&M skjortebluse // Pico hårbøjle

02.09.20: Foredrag for Arbjedernes Landsbank, efterfølgende møde

Jeans fra H&M // Skjorte fra Munthe (gammel) // Kappe fra Blaire (reklame, gave) 

31.08.20: Til møde med arkitekt om sommerhus, efterfølgende frokost med kollega-veninder

Chanel flats // Monki slacks (gamle, men vist nok denne model) // H&M skjortebluse // Ellos jakke (udsolgt) // Pico hårbøjle

01.09.20: kampagneskydning og møde med agent.

H&M Jeans // Chanel flats // H&M Skjortebluse // Uldfrakke fra Ellos // Pico hårbøjle

Som sædvanlig er det ikke fordi jeg er sådan et wildchild, når det kommer til mine garderobevalg, men måske netop dét også kan være en inspiration? I don’t know. I er tit søde og hepper, selvom jeg ikke selv føler mig som sådan en, der er nowet at skrive hjem om (.. altså.. garderobe-wise, I ved.. personligheds-mæssigt føler jeg mig naturligvis faboulous;) 😉 😉 😉 ).

Om lingvistisk ligestilling, dem der sprænger de maskuline rammer og et opgør med dogmet om at karrieren skal være lige nu…

Phew, det var en lang overskrift. Men vi skal altså også lidt omkring i dagens indlæg.

For jeg har øffet lidt over det hér og dér.

Jeg har ikke tænkt over det tidligere, men det seneste år (ihvertfald siden jeg sparkede min føljeton igang med seje damer), så har det irriteret mig. “Karrierekvinder”.

En del af mig, synes jeg skal slappe af.

En anden del af mig, husker mig selv på, hvor latterligt det ville lyde, hvis man sagde ‘karrieremænd’.

Og det er sgu da irriterende, pardon my french.

Dét med at det i 2020 klinger helt fjollet, at sige “Karrierekvinde”. For man siger jo ikke “Karrieremand”. Så hvorfor skal der være forskel?

Jeg fik tilsendt et link til en artikel i sidste uge. “Amerikanske forskere konkluderer: Det danske sprog er mere mandschauvinistisk end arabisk og tyrkisk

Huh?

Ud af de 25 sprog, der blandt andet omfatter sprog som arabisk, tyrkisk og hindi, kommer Danmark nemlig ind på en førsteplads over de sprog, der er mest tendentiøse, hvad angår traditionelle kønsroller.

Når den første forbløffelse har lagt sig, er det altså svært ikke at konkludere i sit stille sind, at hvis vores sprog er det værste af dem alle, så kan det omvendt ikke være det mest afgørende for ligestillingen. Sproget altså. Jeg vil vove at påstå, at vi i Danmark ihvertfald er bedre stillet end mange andre lande. Og det kan da give en slags ro.

Men det er jo stadig skørt.

Og det skurrer jo stadig dét med karrierekvinderne.

Jeg læste, on top, et opslag hos ‘Karrierekvinder’ (podcasten), som handlede om det selv samme, og hvor de havde gjort sig nogle ret fine overvejelser om hvad det vil sige at være ‘karrierekvinde’ og gøre ‘karriere’.

I kan finde det her.

Så det var det første lag i snakken. Jeg tror, jeg er kommet frem til at føljetonen fremadrettet blot skal hedde ‘Karriere’.

Men så er der det andet lag. Hvorfor det overhovedet er interessant? Særligt interessant? Kvinder og karriere. Mødre og karrierer, herunder.

For det første er det jo noget jeg selv har mærket på egen krop. Og forsøgt (og forsøger) at navigere i. For det andet, fornemmer jeg, at jeg ikke er alene. Det kom (også) op, da jeg holdt foredrag i sidste uge – det med, at det kan være svært at være kvinde og mor i et erhvervsliv, der i høj grad er gearet mod mænd. Gearet, af mænd.

Og jeg finder inspiration i at snakke med dem, der har ‘sprængt’ de maskuline rammer, så at sige. In whatever way. Det er, når jeg tænker over det, nok egentlig dét, der er min primære drivkraft bag mine snakke med de seje damer.

Og så er det altså sød musik i mine ører, når topledere siger som Ib Enevoldsen siger i den her artikel, som jeg har linket til tidligere.

Vi er et rådgivende firma, som lever af at have de rigtige mennesker ansat. Mennesker, som har en ekspertise, og som på højeste niveau kan begå sig i de systemer, vi har. Vi er nødt til at sikre os, at Rambøll er en attraktiv arbejdsplads for både de dygtigste mænd og kvinder, og vi har måttet konstatere, at vi især har haft svært ved at tiltrække kvinder. Derfor har vi i høj grad fokus på, hvordan vi kan tiltrække og fastholde unge talentfulde kvinder, som vil kunne kombinere det at få børn med at have en karriere.

Hurra mand. Tænk, hvis flere tænkte sådan. Tænk hvis et par års fleksibilitet mens man har små børn blev normen. Fremfor noget der skulle skrives artikler om. Som sidenote, er det netop én af de kvinder, som Rambøll er lykkedes at fastholde, som er på tapetet til en snak hér på domænet inden længe.

Jeg oplever så mange kvinder der tonser afsted i deres 20ere. Er sultne. Performer. Og så får de børn og prioriteterne ændrer sig – i et par år (men hvem sagde for evigt?). De siger op, finder nye jobs, deltidsstillinger eller lignende*.Det må da være logik for burhøns, at det er en god forretning, at fastholde disse kvindelige talenter – giv dem lidt fleksibilitet i et par år. and they’ll be forever loyal. Okay, måske ikke forever. Men tænk et potentiale man går glip af.

Jeg læste på et tidspunkt en artikel (som jeg desværre ikke kan gen-finde), der gik på, at der er en helt overset gruppe af iværksættere: kvinder på barsel. Vi får idéer, tænker nyt, opdager behov og har også mulighed for at gå bag barnevognen og reflektere. Og får måske også smag for det fleksible selvstændige liv?

I don’t know. Men den her artikel, har ihvertfald også givet mig en slags perspektiv. Ro, måske endda?

Det vil være oplagt, at man starter med at gøre op med dogmet om, at karriere partout skal gøres i alderen 30-40 år. Det kan være fint at acceptere, at både kvinders og mænds indsats på arbejdsmarkedet er mindre intensiv i årene mellem de 30-40, hvor de tager sig af børnene. Så kan de til gengæld give den gas, når børnene er blevet større. Pointen er, at ingen – hverken kvinder eller mænd – skal afskrives på karrierestigen bare fordi de ikke nåede lederstillingen inden de blev 40 år.

For det er jo rigtigt nok. Jeg behøver ikke nå det hele på samme tid. Det skal jeg lige huske mig selv på, når jeg sidder her på bloggerkontoret og har omprioriteret. For et par år. Omend, man naturligvis kunne argumentere for, at jeg er i en alder af 34 faktisk er administrerende direktør og chefen for det hele;) 

*Det kunne ligeså vel være fædrene, men nu er vi flest kvinder (for ikke at sige udelukkende) hér på domænet, så jeg vil tillade mig at holde snakken på ‘vores’ banehalvdel.

Garderobeinspiration: beige sensommer-favoritter…

Jeg skal med på loppemarked senere på ugen, og det har givet anledning til at rydde gevaldigt op. Og sortere. Og pakke hvide sommerkjoler væk. Og istedet finde sensommer- og efterårsfavoritter frem.

Og hænge de sager forrest i skabet, som jeg synes er allerfinest lige nu.

Det er noget med beige. Formodentlig til ca ingens overraskelse. Ha.

Jeg er ok med at være det mest forudsigelige der findes. Nogle gange er I søde og sende en besked på instagram, hvis I har set noget I ved jeg vil synes om. I kender mig godt. Og min smag, ditto. <3

Og hermed altså lidt sager, der inspirerer mig lige nu:

!!Listen indeholder reklame-links!!

  1. Fin hvid skjorte med Peter Pan-krave (og skarp attitude)
  2. Beige blazer med perlemorsknapper
  3. Verdens bedste jeans model (faktisk per anbefaling fra én af jer – den hedder ‘Embrace Slim Ankle High’ og de er så gode. Ikke for skinny, god længde og enormt rare at have på.
  4. Sort kappe fra fantastiske Blaire
  5. Pæn klassisk udlfrakke 
  6. Hele viben i Ellos’ ‘Essentials Collection’-kampagne. Pænt pænt pænt.
  7. Flæser og similiknapper 
  8. Den her skjorte-jakke fra Notes du Nord, som jeg forelskede mig i, da én af jer havde den på til mit foredrag tidligere på ugen. Og så var nice nok til lige at sende mig et link til.
  9. Det skulle tage mig adskillige sæsoner, men jeg varmer endelig op for de firkantede snuder. Hér i en flad variant i sort læder.

Så altså. Det er noget med neutrals. Og flæser. Og fine knapper. Hvad inspirer jer lige nu?

Scroll til top