Acie

Jeg hedder Christine Svingkær Egholm, Acie er mit kælenavn og jeg er 33 år gammel. Jeg er mor til to og bor nord for København.

Hér på domænet snakker vi morliv, karriereambitioner, shopping, bolig, indretning, rejser, økonomi og hvad der ellers optager damer som os.

Du kan læse mere om mig, ved at trykke her.

Januar Declutter: uge 1, oprydning, en blid start og gode arbejdsbetingelser..

Jeg har besluttet mig for, at rydde lidt op. Sådan generelt.

Jeg trænger til mindre rod – både i overført betydning og meget bogstaveligt.

Det sidste år er huset langsomt sandet mere og mere til. For os, er det en helt naturlig konsekvens af at have små børn. Når man end ikke kan få lov til at gå på toilettet alene, hvordan i alverden skulle man så få tid til at rydde op og organisere?

Sådan er det ihvertfald herhjemme.

Men nu er børnene efterhånden så store, at de godt kan lege sammen selv. Kortvarigt, ihvertfald. Og det må udnyttes. Og et par års rod må tackles.

En gammel chef brugte tit vendingen “How do you eat an elephant?”, som en slags lille retorisk peptalk, når vi stod overfor, hvad der kunne virke som en lidt umulig opgave. “One bite at the time!”.

Udtrykket har irriteret mig lige siden, ha. Men har omvendt også sat sig fast. Og pointen fejler jo ingenting.

Så det er også devisen for min lille januar-declutter. En bid af gangen. Babysteps. Og så må jeg nå, så langt jeg når.

Jeg har lavet en liste over de rum/skabe jeg gerne vil have organiseret og sorteret, og så har jeg splittet dem ud over januar.

Planen er:

Uge 1:

  • Kontor
  • Mailboks
  • Afmeld nyhedsbrev og abonnementer

Uge 2:

  • Køleskab
  • Fryser
  • Køkkenskabe

Uge 3:

  • Børnenes tøj
  • Mit tøj

Uge 4:

  • Skønhedsprodukter
  • Legetøj

Uge 1: Kontor, mailbox og abonnementer

I uge 1 er jeg startet med kontor og mailbox. Kontoret er dét rum, der oftest bliver kaotisk, når det ikke bliver brugt – dér ting ryger ind, når de skal af vejen fra den øvrige del af huset. En tom papkasse, resterne af julepynten, Elises malebøger, julegaven der skal sendes retur osv.

Pludselig ligger det hele i en stor bunke på mit skrivebord.

Og det samme gælder reolen. Den bliver hurtigt hjem for ting, man ikke lige ellers ved hvad man skal gøre af. De ødelagte lamper fra mellemgangen, havesaksen der blev brugt til at lave julekranse, kaffen der kom i en julekurv. Alt det der.

Af de ting, der ikke fik et nyt hjem, men som i stedet skal ud (pap, emballage mm), blev det til én sæk, som jeg nu kan køre på genbrugspladsen ved lejlighed.

Og mailboksen har også fået en tur. Både oprydning i form af det, der lå og fyldte allerede. Og starter således året med såkaldt “inbox zero”. Men også afmelding af diverse nyhedsbreve, som jeg får signet op til i løbet af sådan et år. Noget er godt, andet er skidt. Og så rydder jeg lidt ud i det nu og da.

Jeg har ingen magiske inbox-zero tricks – og dét der er min nuværende primære arbejdsmail har tidligere været min ‘hobby-mail’, og den rodede helt vildt. På et tidspunkt trak jeg en streg i sandet og flyttede ALT til en arkivmappe, for jeg ville aldrig komme til bunds i de 20.000 mails, der havde hobet sig op over flere år.

Det er lidt en snydermetode, men hvad pyt. Det føles stadig rart at komme til bunds i indboxen.

Og så er der diverse abonnementer. Både dem, der ruller på telefonen af app’s, men også hvad man ellers har af abonnementer. Det er jo ikke fordi det hele skal afmeldes. Fx er jeg til stadighed meget glad for at høre lydbøger fx. Så det betaler jeg for. Men jeg fandt til gengæld en mærkelig fotoapp jeg ikke har brugt i flere måneder, og som koster 29kr om året. Unødvendigt.

Og sådan får man både ryddet lidt op i økonomi og telefon. Det føles rart og ‘frisk start’-agtigt. Og jeg tænker, at det giver gode arbejdsbetingelser for et nyt arbejdsår, at der er ro på rammerne. At kontoret er opryddet, at mailboksen er i bund.

Så langt, så godt. Kan nogle af jer (og her kigger jeg ikke på jer, der har små børn og/eller prøver at kombinere hjemmearbejde med hjemmeskoling. Phew. Power to ya! Oprydning kan vente!!!) mon fristes til at være med? Der er jo meget der kan spænde ben for ambitionerne – primært sådan noget med lukning af daginstitutioner. Men altså. Det kan man jo heller ikke sidde og vente på ‘måske sker’. 

Håb, drømme og intentioner for 2021…

Jeg fandt det her billede i arkivet. Det er fra 2014. Sjovt ik? Still works…

Og jeg er tilbage på pinden – jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg var klar, parat og fuld af inspiration, for de sidste 3 ugers ‘ferie’ har ikke efterladt megen tid at lade sig inspirere og lade op i.

Men jeg er tilbage med masser af lyst. Skrivelyst. Skabelyst. Og det har alle dage været det vigtigste:)

Vi startede morgenen med nye rutiner. Elise og jeg øver os i at sove i ‘egen seng’ (det skal jeg nok vende tilbage til), og den lille dame havde ikke ret meget lyst til at skulle i børnehave. De havde en rodet afslutning inden jul – sådan en med syge voksne, vikarer og pludselig Corona-nedlukning, og jeg forstår godt, at hun reagerede på det.

Så vi tog det langsomt og i hendes tempo, og jeg prøver at huske mig selv på, at hun virkelig også har trængt til at komme ud og lege med vennerne og brænde lidt krudt af igen. Og at hun løb i armene på yndlingspædagogen og stolt fortalte om hendes nye cykel. Det var det første hun sagde. Ikke hej. Bare “Jeg har fået ny cykel!!”. “DEN ER PINK!”. Det skal nok blive en fin dag…

Og solen skinner. Hurra. På hvad der føles som årets ægte første dag skinner solen. Er det et tegn? Man har da lov til at håbe… Og håb, er der iøvrigt masser af. Nogle af de primære for 2021 får I her:

Håb, drømme og intentioner for 2021…

… Jeg håber, på en dejlig dansk sommer. Med havdyp, modne jordbær og tid til at læse en god bog i en solstol.

… Jeg håber, at vi igen kan kramme, feste og ses.

… Jeg håber, at min mor bliver rask.

… Jeg håber på en enkelt tur udenlands med min familie. Måske til sneen? Måske til varmen? Bare fælles minder i bogen.

… Jeg håber, at finde overskuddet til noget, der er for mig. Yoga, svømning, løb, whatever. Bare noget. For mig.

… Jeg håber, på at finde gode rutiner og god struktur på mit arbejdsliv, der er en noget flydende størrelse og som nemt kommer til at fylde for meget netop derfor.

… Jeg håber, at kunne krydser steder af min “restauranter jeg gerne vil prøve”-liste.

… Jeg håber, at slippe af med følelsen af at halte efter – børn, hus, arbejde. 2020 har på mange måder været utilstrækkelighedens år.

.. Jeg håber på garderobeglæde. På udrydning, nedskalering og at finde ind til kernen. Gøre det nemt for mig selv til hverdag.

… jeg håber at vi kan blive bedre til at lade tvivlen komme hinanden til gode. Sådan generelt. Når et medmenneske laver noget vi kan synes, virker lidt hovedløst. Overhaler i køen til bageren. Ikke holder tilbage ved fodgængerovergangen. Ikke har maske på. Whatever it may be.

… Jeg håber, at jeg endelig finder formlen på det perfekte surdejsbrød.

… Jeg håber på fælleslure med mine børn i armhulen.

… Jeg håber på mange kreative projekter. Boligprojekter, DIY-projekter osv. Jeg synes de sidste år har lært mig, at jeg trives godt med at bruge hænderne. Jeg er ikke særligt god til det, men det er besides the point. Jeg slapper bare af, når jeg kommer ud af hovedet og ned i hænderne.

Hvad håber I på?

Nytårstalen: et tak og lidt om planerne, projekterne og partnerskaberne for 2021…

Til sommer fylder mit lille online-univers her 13 år og træder således ind i livet som teenager, med alt hvad det betyder af oprør og frigørelse.

Og det føles somehow meget rammende, for hvor jeg føler vi sammen er på vej hen.

Men inden jeg når så langt, vil jeg gerne benytte lejligheden her til at sige stort tak, til og for jer der følger med hér. Tak for i år.

Tak for jeres engagement, indspark og kærlige hep. I gør mig klogere, hver dag og jeg sætter virkelig virkelig stor pris på de små ‘snakke’ vi kan have i kommentarsporet om det ene om det andet. Tak fordi I både gider snakke økonomi, karriere, investeringer, mascara, champagne, beige sofaer og alt der imellem.

Tak fordi I taler pænt til mig og hinanden i kommentarsporet. Og tak for vores fine fællesskab her på min lille digitale plet.

Tak.

Jeg glæder mig – mere end nogensinde – til at springe ind i et nyt år. For det første er det mit første år som fuldtidsblogger, hvor jeg ikke også kommer til at bruge halvdelen af året på at være på barsel. Jeg var på barsel i 2017. I 2018. I 2019. Og i 2020. Ikke hele tiden, bevares. Men enddog.

Og jeg tænker, at de fleste kan nikke genkendende til, at det ikke nødvendigvis er i de år, hvor man også jonglerer en barsel, at man får taget de store professionelle kvantespring. Nogle gør. Men ikke alle.

Det er ikke fordi jeg har ligget på den lade side – undervejs er det blevet til en bog, flere børnetøjskollektioner, mange mange indlæg, et par podcasts samt features i forskellige andre medier – fra BT til Boligdrøm og ChriChri Mag.

Men jeg sidder stadig med følelsen af, snarere at have bibeholdt et status quo end at have bidraget med.. ehr… noget nyt. Med at løfte barren. Den slags.*

Og det håber jeg, bliver anderledes i 2021.

Bag skærmen har jeg fundementalt ændret den måde jeg arbejder på – fra at have været en del af et stort netværk er jeg gået solo og er teamet op med én, der kender mig bedre end de fleste og som til dagligt hjælper mig med at sætte retningen for mit brand. Hvorfor? Fordi intet er sværere end at se objektivt på sit eget brand, når man selv er sit brand. For 10 år siden var jeg med til at starte det i dag hedengangne Looklab, som vel meget godt kan beskrives som forløberne til alle de små agenturer vi ser i dag. I’ve done that, tried that. Og derfor ville jeg gerne noget andet. Det andet var i lang tid et stort netværk. Nu er det et professionelt makkerskab. Hun hjælper også andre, men det har ikke noget med mig at gøre. Jeg er ikke en del af nogen lille klub. Jeg er bare mig. Jeg har hyret en makker**. Og hendes øvrige aftaler blander jeg mig ikke i.

Og i 2021 har vi sammen arbejdet mod at få nogle god partnere på nogle faste formater I allerede kender. Det er ikke dem allesammen jeg kan fortælle om endnu (fordi kontrakter, underskrifter og sådan noget jazz), men flere af dem har jeg allerede løftet sløret for. Jeg skal lege med Ford i hele 2021 – og lave fedt content om familieudflugterne. Det var oplagt – for da vi sad og snakkede om, hvem der kunne være gode partnere på dét format kiggede vi ud i indkørslen og ringede så til Ford. Den var de med på.

Derudover skal jeg hud-nørde med A-Derma. Snakke eksem, kløe og hudpleje. Fortsætte den lille føljeton om ‘Hjælp det klør’. Det er mere snævert, men det passer enormt godt til mig – til min professionelle baggrund, til min hudtype og til de der lidt nørdede emner, jeg godt kan lide at fordybe mig i.

Og så skal jeg indrette med Ilva. Hele året. Fra fælles børneværelser, til sommerhus og uderum. Jeg håber, at kunne inspirere. Lave smukt visuelt indhold, hvis primære formål er netop dét. At være smukt. Den slags kan jeg virkelig også godt lide. Vi har nørdet nye formater – smukke videoer og meget andet.

Og apropos sommerhus, så skal I også med på den rejse. Med på rejsen til det nye sommerhus. Igen, sådan én af dem som bare blev, fordi alle parter synes det var en god idé. Mine svigerforældre er igang med at bygge nyt familiesommerhus med Planet Huse, og det kvidrede jeg lidt om i sommer, fordi jeg brugte mange mange timet på at tegne. Det bemærkede Planet Huse og synes det var et fedt projekt. Så den proces bliver der også en rigtig sej lille føljeton ud af. Fra det første spadestik til materialevalg og indretning. Og så noget herligt videocontent.

Derudover skal vi også snakke hverdagsmad, vinskole, weekendkaffe og flere investeringer, mere karriere, økonomi, boligindretning, hverdagsliv, mor-struggles, garderobe inspiration (både on og off duty), beauty nørderier og alt det andet, vi plejer. Og også et par ting jeg endnu ikke helt har fundet formen på i mit hovede, men som ligger om rumsterer. Det med at representation matters. Og at størrelsen på en kvindes lår ikke definerer hende in any way, shape or form.

Og lige efter nytår har jeg en kaffedate med en jeg synes er ekstra sej. Vi har en idé til en bog vi gerne vil skrive sammen. Så den håber jeg også bliver en realitet, men den er endnu ret meget på idétstadiet, som I kan forstå. Men kodeordet er hverdagsøkonomi. Grønspættebogen alle tjekkede damer anno 2021 skal have. Men vi må se. Ideen er sjov, men mange mange ting kan komme i vejen

Og sidst men ikke mindst, så er der også nyt layout på trapperne. Vi sidder og finjusterer bag kulisserne lige nu, og jeg glæder mig til at byde jer velkommen i det nye år. Brugervenlighed og læsevenlighed med fokus på det visuelle (fordi jeg holder af, at flankere mit indhold med smukke billeder) er arbejdstesen.

Det er tankerne. Planerne. Intentionerne. Sådan på det overordnede plan. Jeg er så klar til 2021 – og håber at lockdowns og hjemmepasninger ikke spænder alt for meget ben for mine grandiøse planer (og sender i samme åndedrag et opmuntrende klem til de af jer, der skal startet året med at forsøge at arbejde og hjemmeskole samtidigt♥️)

Og igen. Stort tak for i år. Pas på jer selv i aften. Vi ses i 2021.     

*… Når jeg læser det sådan her sort på hvidt, kan jeg imidlertid godt blive i tvivl om det bare er min indre insecure overachiever der snakker (hende fortalte jeg ivørigt mere om i den episode af BusiGirl podcast jeg deltog i for nogle måneder siden). 

** Agent, manager, business partner – kald hende hvad I vil. Jeg kalder hende bare Louise;)

Scroll til top