Jeg hedder Christine Svingkær Egholm, Acie er mit kælenavn og jeg er 33 år gammel. Jeg er mor til to og bor nord for København.

Hér på domænet snakker vi morliv, karriereambitioner, shopping, bolig, indretning, rejser, økonomi og hvad der ellers optager damer som os.

Du kan læse mere om mig, ved at trykke her.

Garderobeinspiration: beige sensommer-favoritter…

Jeg skal med på loppemarked senere på ugen, og det har givet anledning til at rydde gevaldigt op. Og sortere. Og pakke hvide sommerkjoler væk. Og istedet finde sensommer- og efterårsfavoritter frem.

Og hænge de sager forrest i skabet, som jeg synes er allerfinest lige nu.

Det er noget med beige. Formodentlig til ca ingens overraskelse. Ha.

Jeg er ok med at være det mest forudsigelige der findes. Nogle gange er I søde og sende en besked på instagram, hvis I har set noget I ved jeg vil synes om. I kender mig godt. Og min smag, ditto. <3

Og hermed altså lidt sager, der inspirerer mig lige nu:

!!Listen indeholder reklame-links!!

  1. Fin hvid skjorte med Peter Pan-krave (og skarp attitude)
  2. Beige blazer med perlemorsknapper
  3. Verdens bedste jeans model (faktisk per anbefaling fra én af jer – den hedder ‘Embrace Slim Ankle High’ og de er så gode. Ikke for skinny, god længde og enormt rare at have på.
  4. Sort kappe fra fantastiske Blaire
  5. Pæn klassisk udlfrakke 
  6. Hele viben i Ellos’ ‘Essentials Collection’-kampagne. Pænt pænt pænt.
  7. Flæser og similiknapper 
  8. Den her skjorte-jakke fra Notes du Nord, som jeg forelskede mig i, da én af jer havde den på til mit foredrag tidligere på ugen. Og så var nice nok til lige at sende mig et link til.
  9. Det skulle tage mig adskillige sæsoner, men jeg varmer endelig op for de firkantede snuder. Hér i en flad variant i sort læder.

Så altså. Det er noget med neutrals. Og flæser. Og fine knapper. Hvad inspirer jer lige nu?

Opskrift: mormors rabarbersyltetøj…

rabarbersyltetøj opskrift nem

Tidligere på (rabarber)sæsonen delte jeg min lidt sparsomme høst. Den skulle blive til mere – meget mere, heldigvis.

Det viste sig, at det – som minimum – kunne betale sig at vande dem. Det kunne jeg jo nok have sagt mig selv, men istedet gjorde min far det.

For jeg har arvet mine rabarber fra mine forældre. Som har arvet dem fra min farmor og farfar, der havde dem stående i min fars barndomshjem på Hyltebjerg Allé i Vanløse. Måske har de egentlig også arvet dem fra min oldeforældre? Det er jeg ikke helt sikker på. Nevertheless, er det altså generations-rabarber.

Og det er ikke for ingenting, at jeg bad om at få nogle af mine forældres rabarber til min egen have.

Rabarber er nemlig på mange måder smagen af min barndom. Min mor, ungernes mormor, laver nemlig verdens bedste rabarber-syltetøj. Det er alment kendt blandt venner og familie, og altså ikke bare noget jeg har fundet på. “Mormorsyltetøj” kalder Elise det.

Men i år for hun ikke syltet så meget som hun plejer. Desværre. Så nu har jeg været igang. I weekenden kommer mine forældre på besøg. Vi ser dem ikke helt så ofte, som vi gerne ville. Men det er af forsigtighed – der er noget med et svækket immunforsvar, som ikke nødvendigvis er en knald god idé med vuggestuebakterier. Og slet ikke i disse Corona-tider.

Men i weekenden kommer de altså forbi. Og jeg har tænkt mig at bage et surdejsbrød (dem kan de godt lide). Og så har jeg altså lavet ‘Mormors rabarbersyltetøj’. Af hjemmedyrkede generations-rabarber. Det tror jeg vil bringe glæde.

Men lidt ligesom, at det også kun er min mor, der kan lave frikadeller h e l t rigtigt (selvom vi følger samme opskrift), så er det det samme med syltetøjet. Det bliver aldrig helt ligesom når mormor laver det. Men nu stadig ikke så ringe endda… Og opskriten får I her:

Opskrift – mormors rabarbersyltetøj…

Det skal du bruge:

  • 500 g rabarber (uden blade)
  • 1 god vaniljestang
  • 200 g sukker
  • 1 dl vand
  • Optional: 200g frosne jordbær

Sådan gør du:

Skyld dine rabarber og skær dem i mindre stykker – skær ikke roden af, der gemmer sig en masse smag.

Flæk vanilijestang og skrab kornene ud – brug evt til sukker til at blande sammen med det. Kom vaniljestang, sukker og rabarber i en gryde med 1dl vand i bunden.

Bring det hele i kog og skru så ned på lav varme, til rabarberne er kogt møre og saften er kogt ind.

Skyl et syltetøjsglas i kogende vand og hæld marmeladen på og luk hurtigt låget. Når syltetøjet køler skabes der undertryk i glasset og dermed lukkes det helt tæt aht konservering.

Det kan holde sig et par uger på køl.

 

Tip: rabarber kan sagtens fryses ned, hvis du er ved at drukne i dem. De kan skæres i mindre stykker og så man kan tage op til en portion syltetøj, når man er løbet tør.    

På det seneste: september, strækmærker og surdejsbrød…

Den var der i morges. Luften. Kold. Klar. Og med en duft af snarligt efterår.

Helt perfekt lige nu, hvis man spørger mig. Dagene er tilpas lange – ikke så lange, at ens børn er umulige at putte, men heller ikke så korte, at man slet ikke føler, at man får dagslyset at se.

Jeg slubrer det i mig og forsøger at huske. Jeg er bange for, at hvis jeg lukker øjnene, så er det blevet november, når jeg åbner dem igen.

Anyways. August var en rar måned. Både fordi jeg fyldte år. Men også fordi min barsel sluttede. Og jeg glædede mig helt sindssygt til sidst. Min lille dreng er ikke så lille mere. Han trives, griner og lærer alt muligt. Lige om lidt løber han rundt. Jeg synes den der 1års-alder er ret nice. Stadig lille og baby-agtig på nogle punkter. Og så slet ikke på andre.

Derudover lidt øvrige glimt fra august – på det seneste har jeg blandt andet skudt en meget fin kampagne med et fint budskud… Det er billedet foroven – derudover har jeg:

[Holdt hjemmedatenight med den lange… Og smilet over min lille store pige – and so it begins. Forudser, at jeg ikke får mit klædeskab for mig selv]

[Nydt langsomme sensommer-aftener mens mørket faldt på – hele vinteren glemmer jeg lidt at haven findes. Men om sommeren fungerer den næsten som et ekstra rum]

[Vasket ustyligt meget tøj, for at komme til bunds i nogle lede bunker… Og ægret mig over, at vores fine lampe er gået i stykker og at jeg ikke ved, hvor den er fra, så jeg kan finde en ny glasskærm. Anyone?]

[Nusset lidt ekstra med ham her. Lille mus]

[Bagt nogle kick-ass surdejsbrød – og beundret min stribede, bløde mave… Tænk, at den har været hjem for to vidunderlige børn.. Tænk hvad den kan.]

[Været på tur med mit lille hold – de er fulde af spilopper, men jeg elsker dem for det]

[Spist kantareltoast på hjemmebagt surdejsbrød. Og puttet med mit lille konfettihorn]

[Spist frokost med veninder. Jeg er klar over, at det kan virke indspist hele det der ‘bloggermiljø’ (sådan har jeg det ihvertfald selv, hvorfor jeg har forsøgt at trække mig lidt fra det lately.. Det kom helt naturligt med barslen iofs), men der er en lille gruppe, som har været der igennem snart 10 år. Ups, downs, bryllupper, børn. Jeg kender deres forældre, vores børn leger og vores mænd ditto. De er blandt de eneste, jeg med 100% sikkerhed ved, vil hænge ved – selv den dag domænet her ikke findes længere]

Scroll til top