Annonce for Beckers maling

Det skulle tage mig knapt 3 år at få gjort noget ved legehuset, der stod og var ved at falde fra hinanden nede i bunden af haven. Det stod der, da vi flyttede ind, men der har ikke leget børn i 15-20år. Istedet brugte de tidligere ejere det til at opbevare vinterdæk, gødning og havemuld… Og det tog da også lige den tidligere ejer knapt 2 år at få hentet de der vinterdæk – han er enormt rar og vi snakker godt sammen, så det var ligeså meget os, der ikke fik gjort noget ved sagen, skal det siges…

Men men – Elise begyndte at vise mere og mere interesse for det lille hus allerede sidste sommer, så nu måtte jeg hellere få gjort noget ved det i år.

I kan se legehuset i sin oprindelige og ret miserable tilstand lige her. Det var ved at blive ædt af krat, vinterdækkene kan I også spotte derinde og de rådne vindskeder kan I også se. Og så lige en lille Elise-fis. Billedet er fra 3. april sidste år, hvor jeg også fik skrevet noget med at NU skulle det være.. Well… Der gik så ét år, fordi.. altså… life.

Og det hele er så sket lidt i etaper siden da. Krattet er blevet klippet tilbage, nogle rhododendron er blevet flyttet, så man igen kan se ud af det lille vindue og så har jeg vasket legehuset ned. Jeg var for doven til at flytte postkassen da jeg gjorde det, så I kan se en ret tydelig før/efter på billdet her ovenfor. Det trængte, med andre ord. Derudover blev de rådne vindskeder pillet ned og så satte vi nye op. Jeg har samlet det hele i stories, som jeg lægger op i dag, så man kan følge processeen fra start til slut.

Og så har jeg ellers været igang med at male. Jeg har malet med maling fra Beckers – til selve huset har jeg brugt Perfekt Facade Plus i farven 008 Skiffersten og til vinduer, dør og rækværk har jeg brugt Perfekt Plus Vinduesmaling i hvid.

Huset har kun fået et enkelt lag – facademalingen dækker mega godt. Vindue mm har fået to lag. Og min filosofi er nok også lidt, at det må være fint nok, for det er et goddamn legehus og der må også være grænser. Jeg har derfor også kørt 100% frihånd og kun brugt malertape meget få steder, for time is of the essence, I ved…

Og tadaaaa – det er så resultatet. Som I kan se er smølfen ok tilfreds med sin nye hytte. “Mit hus!”, som hun kalder det. Med tiden skal vi nok lige have lært hende at dele med Carl, men det gælder for så vidt ikke kun legehuset, ha. Det pyntede virkelig og er mægtigt tilfredsstillende at få gjort sådan noget.