Du læser nu
Bolig: nye havemøbler til uderummet og favoritter til haven…

Bolig: nye havemøbler til uderummet og favoritter til haven…

annonce

Så venter der en lang weekend forude og jeg har selv planer om at komme en masse i haven.

Jeg har i år været igang med at give vores spise-terrasse lidt much needed TLC – vores havemøbler var en miserabel blanding af stole vi havde arvet fra tidligere ejere og som nu var ved at rådne*. Bordet havde jeg lidt panikagtigt købt for nogle år siden, da det foregående smuldrede mellem fingrene på mig, da jeg forsøgte at rykke det.

Men. Nu skulle det være. Den ‘ordentlige’ omgang. Jeg startede allerede i sensommeren med at klippe ned. Vi har et læ-hegn stående ind mod naboen og det har været voldsomt tilgroet af en blanding af klatre-hortenisa, snerler og clematis. Rigtigt pænt, hvis ikke det var fordi det efterhånden var blevet en meter bredt. Jeg har klippet det hårdt tilbage, og det er nok ikke lige i år, at det levende hegn, kommer til at stå aller-smukkest, men men. Det skal nok komme igen.

Derudover fik jeg fejet og ordnet – og fjernet det værste græs mellem fliserne. Det er ikke perfekt, for altså. Træerne gror jo ikke ind i himlen og jeg har stadig små børn. Men det er blevet godt. Og jeg ser frem til mange gode aftener her.

Møblementet købte jeg på udsalg i ILVA – jeg drømmer våde drømme om sådan et sæt i bambus, der er så moderne, men jeg har ikke mulighed for at stille mine møbler væk om vinteren, så det går altså ikke. Jeg er gået efter noget, der skulle være super holdbart og vedligeholdelsesfrit. Jeg kommer heller ikke til at have tid til at slibe og oliere træmøbler. Bordet jeg har valgt er lavet i “Polystone”, der på hjemmesiden bekrives som “et letvægtsmateriale, der er yderst holdbart og nemt at vedligeholde”. Købt.

Stolene er i polyrattan og det spiller bare – vores lounge sofa (model Calvi) er også i polyrattan og kører nu på 3. år. Jeg har den ikke tildækket om vinteren, men den står frit fremme og sættet står som nyt. Det er genialt.

Derudover har jeg fundet et par andre gode sager, hvis I er andre der har planer om at opdatere uderummene nu i den kommende weekend – der er virkeligt gode rabatter på mange af tingene.

  1. Milford havesæt magen til vores – på -25% netop nu.
  2. Parasollen som flere af jer har spurgt til – god value for money her.
  3. Lyskæden med de små rispapirs-lanterner. Den kører på solceller og tænder/slukker automatisk. Virkelig fint og hyggeligt.
  4. Solstol i bambus til virkeligt god pris – dem drømmer jeg om at sætte ned i sommerhuset.
  5. Rattanbordet vi har på lounge-terrassen og som også har klaret 2 vintre uden overdækning – jeg gad også godt bruge sådan et indendørs i sommerhuset som sofabord.
  6. Fint betonbord med gas-indsats i midten. Gad det SÅ godt. Er lidt nervøs for om mine børn stadig er for små til at kunne håndtere det. Til næste år, måske?
  7. Det smarte bambussæt, som jeg tænker er oplagt til jer der enten har udestue eller overdækket terrasse. Man k a n godt have det stående ude, men så skal man give det en gang skibslak. Og det er jo såå pænt.
  8. Ilva har rigtigt mange gode krukker i flet – de vinder især ved at være lavet med en plastikindsats. Noget nemmere og mere praktisk. Find den her.
  9. Vinder-havesættet over dem alle. Jeg kan ikke rose Calvi nok. Det holder SÅ godt og vi er så glade for vores. Jeg har hynderne liggende i en hyndeboks (ikke overdækket) året rundt og det fungerer bare. Et godt klassisk havesæt, der kan holde i mange mange år uden vedligehold. Genialt. Og det er på -34% lige nu, så prisen er virkeligt skarp. Find det her.

 

 

?utm_source=social&utm_medium=influencer&utm_campaign=christine_egholm

*De er langsomt afgået ved døden én efter én efter vi flyttede ind. Den første kollapsede kort efter vi havde fået nøglerne og jeg satte mig højgravid i den. Til stor morskab for min mand. Min stolthed syntes, derimod, ikke at det var særligt sjovt.

 Kommentarer (0)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top