april 2019 – ACIE

… Kaffeslabberas: “Altså, hvad hedder du egentlig??”

Der er ting, der – for én selv – virker så selvfølgelige, at man helt glemmer at skænke dem en tanke, og sådan har jeg det lidt med mit navn. Men nu er jeg i løbet af den sidste tid, blevet spurgt et par gange (af folk som jeg har kendt i mere end 5 minutter endda). “Hvad vil du egentlig gerne kaldes?”…. Eller endnu mere direkte: “Hvad hedder du egentlig!?”….

Og jeg bliver lige overrasket hver gang.

Men senest var det altså Annemette, der spurgte. Og inden da Sofie. Og inden da Mette-Marie. Så jeg har vist forvirret mere end godt er. Og hvad er historien egentlig?

Historien er, at jeg er døbt Anne Christine – og således lider under dobbeltnavnets forbandelse. For hvis der er én ting, der kan bringe folk på glatis, så er det altså dobbeltnavne – ikke mindst, når man endda har fået ét uden bindestreg. Jeg har været vant til, at det har skabt forvirring fra jeg var helt lillebitte. På min 3 års fødselsdag, startede jeg i børnehavne. Dér gik en anden lille pige – hun havde også lyst hår og hendes mor iklædte også hende lyserøde Cappuccino-tshirts. Og så hed hun gudhjælpemig Anna-Kathrine. Og dét var altså for meget for pædagogerne, så vi blev til én enhed, så man slap for at tage stilling til, hvem der var hvem. “Jer to, I skal udenfor nu”. “Jer to, I skal sætte jer ned”. Den slags. Og således var grunden for et livslangt venskab lagt. Vi indlemmede en tredje lille lyshåret pige i fællesskabet (dog én med et kort og præcist navn, så vi ikke skabte yderligere forvirring) og dét 3-kløver består endnu. Det er historien om 2 af mine 3 brudepiger. 2 af mine 3 bedste veninder. Vi har kendt hinanden længere end vi kan huske, og er det nærmeste jeg kommer familie, uden at være det.

Nuvel. Det var et sidespor. Tilbage til navnet. Da jeg kom i skole (.. iøvrigt sammen med det øvrige 3-kløver) fortsatte forvirringen og jeg er blevet kaldt ca alle variationer over dobbeltnavne, der starter med A – Ann-Kristin, Anne-Grethe (.. min musiklærer i gymnasiet, suk), Anna-Cathrine, Anne-Mette, Anne Christina, Ann-Sofie og jeg kunne blive ved. Jeg har med alderen lært at lystre det meste. Undervejs udviklede det sig til adskillige kælenavne (for det med dobbeltnavne er tilsyneladende en for stor mundfuld i daglig tale), hvoraf “AC” var det mest dominerende. Det blev sidenhen til Acie, som jo altså også hænger ved endnu.

…. Undervejs skete der dog også noget andet – da min storebror startede i gymnasiet (.. og jeg var 10 år gammel) kom han i klasse med en mægtigt sød pige med et mægtigt pænt navn. You guessed it. Anne Christine. De er idag gift på 14. år og jeg har i langt over halvdelen af mit liv, altså levet med det skøre tilfælde, at ét af mine allernærmeste familiemedlemmer, og det nærmeste jeg kommer en storesøster, hedder p r æ c i s det samme som mig. For efternavnet fik hun jo også, da de blev gift tilbage i 2005. What are the odds?!

Og det siger sig selv, at det undervejs har skabt noget forvirring… Og på et tidspunkt, da jeg var tilpas træt af både forvirring og at folk konsekvent kaldte mig noget, der ikke var mit navn, så besluttede jeg, at bruge Christine, først og fremmest. Ikke i officiel forstand – på mit kørekort, pas etc, står mit fulde navn stadig og det er dét jeg hedder. Sådan helt ægte inderst inde. Det føler jeg stadig. Men for nemheds skyld. I offentligt regi. For ikke at blive forvekslet med min svigersøs. For ikke at blive kaldt Anne-Sofie til mine dages ende.

Mit fulde navn bliver sjældent brugt (.. som barn var det mest, når min mor var sur på mig, at hun rullede alle bogstaverne ud efter mig) – Skjorten kalder mig Christine, mine forældre kalder mig Chris, mine veninder kalder mig AC eller Acie, min storebror kalder mig Gags eller Mule (… long story) og når jeg tager telefonen siger jeg “Det’ Christine”. I venteværelset hos lægen bliver jeg kaldt Anne (.. og det føles helt forkert). Faktisk kan jeg kun komme på min moster som bruger Anne Christine.

Så jo. Det var historien. Der er dage, hvor jeg egentlig er træt af, at det skal være så besværligt, at man bliver reduceret til 2 sølle bogstaver. Men omvendt har jeg aldrig rigtigt kendt til andet, så det rør mig egentlig ikke. Dog har jeg svoret ikke at give egne børn besværlige dobbeltnavne, selvom der er mange mægtigt pæne:)

.. og en sidenote – kan I huske den lille lyshårede pige, jeg mødte i børnehaven? Vi bliver ikke forvekslede længere – hun har nemlig også kappet af navnet og går i daglig tale under ‘Thrine’, og dét i en sådan grad, at Skjorten blev helt forvirret over, hvem i alverden den “Anna-Kathrine” vi havde inviteret til vores bryllup var, da han så gæstelisten fra min side. 

Graviddagbog: 3. måned, skiferie, appelsinjuice og ‘jeg kommer ikke på arbejde idag chef’…

Det er blevet tid til endnu et kapitel i graviddagbogen – det første kapitel kan I læse hér. Og craver man endnu mere gravid-snak så kan “Tanker fra 1. trimester” og “Tanker fra 2. trimester” fra min graviditet med Elise anbefales:)

[Jeg har allerede overgivet mig til preggo-jeans og synes selv, at bulen er noget insisterende – I bemærker ingenting, så det er nok bare mig. Jeg fylder kvalmedepoterne med min fellow preggo Emily, og vi labber kulhydrater og pisket smør i os, som var der no tomorrow. Ingen af os har sagt noget højt endnu (altså vi har sagt det til hinanden, men ikke sådan på bloggen) og det er rart med en fellow hemmelighedskræmmer.]

 

Hvornår: Februar

Sådan havde jeg det:

Den insisterende kvalme holder fast i mig på en anden måde, end da jeg var gravid med Elise. Den er der hele tiden og jeg jeg prøver alt – kvalmearmbånd, stærke B-Vitamin piller og hvad jeg ellers kan finde på og opstøve af råd rundt omkring. Jeg er træt og drænet – måske fordi jeg denne gang ikke kan sove om natten og iøvrigt piler rundt efter en lille dame på halvandet.. Heldigvis skal vi på vinterferie og jeg husker, hvordan min kvalme forsvandt som dug for solen i alpeluften, sidst jeg var gravid.

Inden vi tager afsted må jeg skrive til min agent og forklare, hvad der er op og ned – for min egen skyld. Jeg hænger efter på alle fronter og har dårlig samvittighed, men det kan jo ikke nytte noget. Det er selvfølgelig helt fint og hun lover at være mit ‘skjold’ mod verden<3

På skiferien hopper jeg ud af 1. trimester og håber, at kvlamen vil lette. Det gør den ikke. Men jeg nyder slappe dage i Alpesolen – vi er mange afsted og jeg bruger en hel uge med min bedste veninde, hendes gravide mave og vores to små spilopper. Hun er længere end jeg og noget friskere, så hun er sød at holde øje med Elise mens hun sover i klapvognen, så jeg også kan sove. Og hun giver den los på kælken med de to små, mens jeg sidder og sumper i en alpestråle. Vi skåler i store alkofri øl og klemmer pomfritter og kaiserschmarnn ned på den hytte vi hurtigt får gjort til vores stamsted. Imens står vores mænd på ski og hygger sig og møder os til frokost på bjerget.

Det er en dejlig uge. Rigtig dejlig.

Da vi er hjemme igen er det tid til nakkefold – den ligger lidt sent og I må ikke spørge mig hvorfor. Alt ser fint ud, heldigvis. Jeg er blevet scannet en del gang i starten af graviditeten (.. det tog mig noget tid, at lande i graviditeten på en måde – det føltes som om, at det var gået for let. Som om, at noget måtte være galt) og er nervøs. Ikke mindst fordi Chris netop i disse uger kæmper med lidt uvis besked fra deres misdannelsesscanning og det sætter tanker igang. Hun er sød til at skrive opdaterende sms’er med seneste nyt og endda spørge ind til mig og os. Hun var iøvrigt én af de første jeg fortalte, at jeg var gravid. Allerede lige efter nytår.

Det går heldigvis godt. Og der er ikke en finger at bemærke på det lille frø derinde. Vi får et fint risiko-tal, men jeg kan ikke lade være med at blive lidt chokeret, da jordemoderen fortæller, at i det øjeblik jeg trådte ind af døren med mine 32år, så lå risikotallet allerede på 1:460 og så kan scanningen trække i den ene eller anden retning. Det er vildt så hurtigt det går ned af bakke, når først man er blevet 30.

[Skiferie, venindetid og klar alpeluft gør godt – jeg endelig ude over 1. trimester og selvom kvalmen letter lidt, så er den der endnu.. Suk…]

Det googlede jeg:

… “Graviditetskvalme tips”

… “Den bedste ammepude”

… “Nakkefold risikotal alder”

… “Graviditetsberegner”

Det bekymrede mig: 

Nakkefoldsscanning! Føj! Ikke sjovt…

Det cravede jeg: friskpresset appelsinjuice… gerne intravenøst.

[Det store bøjlesmil skyldtes en veloverstået nakkefoldsscanning samme formiddag og weekenderne fordrives stadig med kulhydrater og min største graviditetscraving: friskpresset appelsinjuice. Jeg får en led kommentar til et billede om, at jeg skulle tage og spise noget salat og jeg har lyst til at skrige til vedkommende, at jeg er gravid i 4. måned og hun kan være ganske rolig – jeg har ikke rørt noget der ligner mad i flere dage, på det tidspunkt.. Men det kan man jo ikke…]

Weekendplaner og – hygge…

[Små pølsefingre parate til at gå i kamp med aftensmaden…]

En kort uge kan alligevel godt føles lang, når den kommer lige ovenpå en helt igennem herlig ferie, og weekenden er altså kærkommen herhjemme. Billederne her tog jeg i sidste weekend, hvor vi nærmest levede i haven og startede ude-spise-sæsonen.. I denne weekend drøner vi i sommerhus – for første gang i år. Det er min svigermors fødselsdag og vi trænger alle til at komme lidt på landet og slappe af. Skjorten starter nyt job i den kommende uge og har haft travlt med at lukke det gamle bag sig, så en weekend langt fra tøjvaske og andre praktiske gøremål er altså tiltrængt.

Jeg har planer om at skulle have årets første is, et par rejemadder (min svigermor er en knag til at pille fjordrejer – det er så luksus) og en eftermiddagslur – præcis som det sig hør og bør, når man er i sommerhus.

Jeg håber også, at I får en dejlig weekend – og forhåbentligt er vejret med os i samme grad som i sidste weekend <3

[Havens knudepunkt – den sydvendte havetrappe er det perfekte sted at hænge]

[Snevejr i April… Eller.. En slags ihvertfald;)]

[Jeg har lavet et udebarn – hun elsker at være i haven. Elsker at gynge. Elsker at lege i sand – så næste projekt er en sandkasse til hende. Når man ser på hendes forældre, giver det ikke specielt meget mening med sådan et udebarn, men vi tager det hele med]

[De røde krabater her, holder snart op med at være røde, og skifter i stedet farve til dyb dyb grøn – det er nemlig pæoner.. Jeg anede ikke, at deres skud var røde, før vi altså selv fik dem her i haven:)]

Kom med på job: en uge i mine sko…

Vi har tidligere snakket lidt om det der med, at ‘arbejde’ som blogger (I finder indlægget her). Hvad går tiden egentlig med? Hvad er det egentlig vi laver? Nu er der jo tusind måder at være blogger på, så mine dage ligner ikke nødvendigvis andres. Men altså – for illustrationens skyld og for at afmystificere. I korte træk går tiden på at skrive, researche/planlægge, administration, holde møder og netværke. Ikke så anderledes fra mange andre jobs tænker jeg:) Og hermed altså et indblik i en almindelig uge (hvis sådan noget da findes):

Mandag: jeg har kontor-dag og bruger dagen på at få skrevet og planlagt 3 indlæg – herunder dækker jeg et påskebord for Rosendahl og sådan nogle indlæg tager, needless to say, lidt ekstra tid. Der ligger iøvrigt også lidt mere forberedelse bag – jeg har researchet og fået godkendt et moodboard.. Og så har jeg været ude og finde den rigtige dug og de rigtige stofservietter, så jeg kan komme i mål med min borddækning. Det værste er, imidlertid, at der skal ryddes op bagefter. Suk, haha. Hér går jeg altid kold.

I gennemsnit bruger jeg 3 timer pr indlæg – nogle er hurtigere, mens andre tager noget mere tid.. Men det er altså tommelfingerreglen. Skjorten er inddirekte ramt af s-togs-kaos, for mange af de kolleger han egentlig skulle have møder med er ikke kommet på job, så han kører tidligt hjem og henter Elise, mens jeg kan tage en lidt længere dag foran skærmen.

Tirsdag: En lidt skør dag – jeg starter dagen med at tage i svømmehallen efter jeg har afleveret Elise i vuggestue, for jeg skal til brunch hos Rikke (i forbindelse med lanceringen af hendes kjolebrand “Month of May”) kl 11 og ved at jeg ikke rigtigt vil få noget ordentligt udrettet inden jeg kommer afsted, så jeg kan ligeså godt bruge tiden på noget andet fornuftigt. Jeg får dog lige tjekket et par hurtige mails af listen, da jeg kommer hjem fra svømmehallen, inden jeg drøner videre.

I bilen har jeg et telefonmøde med min agent – vi snakker om kommende kampagner og projekter. Jeg er hjemme ved 13tiden og jeg sætter mig foran skærmen – der er landet flere emails, jeg skal rette nogle ting og så skal jeg have udgivet nogle stories, som del af et samarbejde. Det bliver en kort dag og jeg henter Elise kort før 15.

Onsdag: Jeg har kontor-dag igen og starter med at få skrevet et par indlæg, som så ligger klar. Bla forbereder jeg nogle sager, der skal udgives mens jeg er på påskeferie, så jeg kan holde lidt fri med min familie. Derudover laver jeg praktiske ting – opdaterer mit regnskab, får indbetalt noget skat, får skrevet med min revisor og ikke mindst får jeg med rådgivning fra min advokat oprettet en stævning mod en boligbiks, der har brugt et af mine billeder (til annoncering) uden at have lov. Ind imellem når jeg også at mødes til frokost med Sofie – vi skal jo spise, begge to;) Jeg henter igen Elise lidt før 15..

Torsdag: Det er en lidt åndssvag møde-dag. Formiddagen starter med charity-event på D’Angleterre med CamCam Copenhagen og jeg får minglet med en masse damer – som jeg nævnte sidst vi snakkede om det med ‘blogger-jobbet’, så er det jo altså en del af stillingsbeskrivelsen at se og blive set. Og det er så i høj grad hvorfor man (.. jeg) deltager i den slags, men det er også for at få inspiration til indhold, der kan være interessant eller for at ‘støtte op’ om en god sag. Idag når jeg hele vejen rundt;)

Jeg skal direkte videre til et andet møde i Valby, men har et lidt dumt hul i midten – for kort tid til at kunne nå hjem, men omvendt heller ikke rigtigt lang nok tid til ret meget andet. Jeg får købt noget (dyrt, av!) og spist en sandwich på Joe & The Juice i Magasin med Sofie inden vi skilles og jeg drøner mod Valby. Det er varmt udenfor og vi sidder mange mennekser samlet i et lille glasbur – der er næsten ingen ilt og jeg får flashback til mit tidligere arbejdsliv. Mit møde slutter 15:45 og på vej hjem i bilen ringer en journalist fra BT i forbindelse med et interview. Der er tung trafik og jeg er hjemme lidt før 17 – farmor har hentet Elise i vuggestuen allerede kl 14.

Fredag: Skjorten afleverer Elise og jeg sætter mig foran skærmen på kontoret lidt før 8 med en kop kaffe. Stadig iført morgenhår og nattøj, naturligvis. Men det er jo det gode ved at have hjemmekontor. Jeg åbner min kalender og opdager pludselig, at jeg fuldstændig har glemt, at jeg skal være i Sinnerup i Vanløse kl 10, hvor jeg skal ud og hente nogle sager til et indlæg om påskepynt. Jeg får svaret på et par emails, kommer i tøjet og drøner afsted lidt over 9.

Weekend: Jeg prøver – altid – at holde fri i weekenden og bruge tiden sammen med min familie, men der er altså lige lidt jeg skal have samlet op på, og det tager et par timer foran skærmen mens Elise sover middagslur og det er ok:)

#Onsdagsønskelisten – fine flæsekjoler til foråret..

.. Altså først skal jeg naturligvis lige nævne, at jeg er klar over at det er torsdag. Men når ugen, sådan starter på en tirsdag, så skal man jo blive lidt rundforvirret og derfor gik der altså lige lidt kludder i den for mig – men jeg tænker, at det går;) Jeg tør ikke lade collagen her ligge og vente til næste onsdag, for så risikerer vi bare, at halvdelen er udsolgt og det ville jo være drøn irriterende.

Nuvel. Det er næppe gået nogens næse forbi, at jeg har et hedt forhold til flæsekjoler. Og lige nu bugner butikkerne altså med netop den slags, så det virkede passende, at dedikere en hel omgang #onsdagsønsker til netop det. Eller dem. Om man vil. Så hermed altså ugens liste:)

  1. Den populære blå/hvid-stribede sag er også kommet i en mørkere udgave
  2. Fint print og endnu finere pris – jeg viste den in action her. Find den her.
  3. Enkel i snittet og lidt længere bag til – den her er fra Zara. 
  4. Jeg elsker broderie anglaise – og lyserød. Den her smarte sag finder I her. 
  5. Flæsekjole og skjorte i ét – mit hovede imploderer nærmest. I finder den her. 
  6. Håndlavet i København og ikke til at stå i mod – Sofie Sol Studio er flæsernes dronning. Find den (og mange andre fine) her.
  7. Mere broderie anglaise i et flatterende snit – find den her. 
  8. For så vidt ikke en flæsesag, men jeg synes den er så pæn. Mon den er forenelig med en gravid mave?! Find den her.
  9. Jersey og bindebælte – behagelig og pæn. Også til os med mave. Find den her. 
  10. Begynder I at fornemme et tema? Hvid broderie anglaise, men nok i en lidt kort model, der vil kræve et par denimshorts under.
  11. Og hvis der skal lidt mere farve på, så den her sag i en sart grøn farve med fint print.Den findes også i sort.
  12. Og sidst men slet ikke mindst – min julekjole fra Blaire er kommet i en fin sommervariant i bomuld. Den fås i hhv lyserød og lyseblå. Find den her.

 

Det var listen. Så mangler vi bare sommervejret – omend påsken jo var en ganske god forsmag. Selv gik jeg faktisk rundt i bare ben flere af dagene<3