Cocktails – ACIE

En frisk sommercocktail til havefesterne..

belvedere-ruby-tonic-sommer-cocktail-1-of-10

… eller bare til når baby sover, og mor har brug for lidt at styrke sig på i skyggen;) For et par uger siden dumpede der er en cocktail-opskrift og ingredienser som et pressekit ind af brevsprækken og i weekenden fik jeg den endelig prøvekørt – den er glimrende! Men det regnede jeg også med – for jeg er, som bekendt, ganske begejstret for alt med grapefrugt og dét er altså én af hovedingredienserne i denne sure, søde lyserøde sag.

Jeg er også begejstret for sure drinks. Og lyserøde drinks. Så man kan sige, at forventningerne på mange måder var i top.

belvedere-ruby-tonic-sommer-cocktail-9-of-10

Vi drak dem iøvrigt ‘retour de la plage’ (dét udtryk lærte jeg hér og har efterfølgende helt og aldeles annekteret det – perfekt koncept) i loungemøblerne på terrassen, og om det var varmen, procenterne eller en kombination, der efterfølgende fik os til at hoppe i soppebassinet (… mens barnet stadig sov lur) er uvist. Nevertheless – it happened og har utvivlsomt været et kønt syn…

belvedere-ruby-tonic-sommer-cocktail-2-of-10

belvedere-ruby-tonic-sommer-cocktail-3-of-10

Og tilbage til det med cocktailen – den hedder “Belvedere Ruby Tonic” og blev til i anledning af World Cocktail Day for et par uger siden . Den er sød, sur, lidt bitter (fra grapefrugten) og dejlig frisk.. Og man må endelig ikke være for nærig med isterningerne – især ikke i denne hede! Skal man holde fest, er det iøvrigt én af den slags, der er let at lave i spandevis – man må bare sørge for at have presset en masse grapefrugt inden (evt med hjælp fra en juicer).

belvedere-ruby-tonic-sommer-cocktail-7-of-10

Opskrift – Belvedere Ruby Tonic

  • 4cl Belvedere Vodka
  • Saften fra 1/4 grapefrugt
  • 1 Fevertree Mediterranean Tonic (den er lidt sødere end andre tonics)
  • En stor skive grapefrugt
  • Isterninger

Kom godt med isterninger i et spritz- eller vinglas. Tilsæt vodka, grapefrugtsaft og top op med tonic. Omrør indholdet og pynt med en skive grapefrugt.

Man kan købe et komplet kit til 5 Ruby Tonics lige hér.  Chin, chin!

belvedere-ruby-tonic-sommer-cocktail-4-of-10

belvedere-ruby-tonic-sommer-cocktail-8-of-10

belvedere-ruby-tonic-sommer-cocktail-10-of-10

5 fredagscocktails

fredag-fem-cocktails-weekenden5-1

[Rabarber Ginger Fizz – opskriften finder I HER]

Det er fredag, vi er på nippet til en lang weekend, sommeren er her (føles det ikke sådan?) og de sidste par dage, har mine social feeds været flooded af glade mennesker med drinks i hånden (#distortion). Selv er jeg mest bare træt, tung, varm og bakser med nogle plukveer – mens jeg i korte øjeblikke bliver ramt af en ubærlig trang til at kunne drikke rosé, kold sancerre, cocktails og bobler… Og så måske lige en Aperol, til at toppe det. It’s a small price to pay, det ved jeg, men nok også mest et udtryk for, at jeg kan blive ramt af en lille smule savn af mit ‘gamle’ hylster og det jeg ‘plejer’ at kunne. Det går hurtigt over igen – men der er øjeblikke, hvor jeg mest bare føler mig som en træt, strandet hval i husarrest (… any preggos out there, der kan relatere?).

Til Emilys Polter var der en bartender, der lavede nogle mega gode virgin-cocktails, så det er klart et område, jeg må explore lidt mere – jeg kan godt lide mine cocktails suuuure og fizzy, og mon ikke man kan lave nogle af den slags sans alcool?! Smid endeligt et link, hvis nogle af jer ligger inde med gode opskrifter på den slags – det vil være highly appreciated (sagde hvalen)..

Og imens må I nyde nogle cocktails for mig derude – her får I 5 bud til weekendens cocktails<3 Og så vil jeg drømme mig frem til næste sommer, hvor mit (meget lette og konstant sovende englebarn, 7-9-13 og alt det jazz) skal falde i søvn i barnevognen og jeg skal drikke sure sommer-cokctails med gode venner – alt sammen i haven i det nye hus. Yay!

fredag-5-cocktails-til-weekenden5

[Cointreau Fizz]

cocktail-lynchburg-lemonade-som-paa-salon390-1

[Lynchburg Lemonade]

fredag-5-cocktails-til-weekenden3

[Rasperry Gin Fizz]

cocktail-rose-gin-tonic0-1

[Rose Gin & Tonics]

cocktail-limoncello-gin-fizz0-1

[Limoncello Gin Fizz]

5 ting du skal vide om nytårschampagnen

rigtig-champagne-til-nytar-2-of-2

Jeg er begyndt at varme op til nytår herhjemme. Vi skal fejre den med gode venner, og efter en stille nytårsaften i Alperne med min (then) husband-to-be sidste år, så glæder jeg mig lidt til et vennebrag i år. Hvis ikke den her kjole havde været mere eller mindre udsolgt, så havde jeg klikket den hjem – i stedet bliver det nok en lille sort sag, der allerede hænger i skabet. De skal jo også luftes;) Og så må man jo istedet pifte det lidt op med nogle accessories – og hvilken accessory er mere vigtig nytårsaften end champagnen (og bevares – sikkerhedsbrillerne, hvis I skal i nærheden af fyrværkeri)?! Derfor får I her 5 boblende facts I skal vide om jeres nytårschampagne – eller, champagne in general. Den slags kan man ikke drikke for lidt af hele året rundt, hvis I spørger mig;)

  1. CHAMPAGNE… er altid fransk
    Kun inden for grænserne af Champagne-distriktet i Frankrig må man kalde mousserende vin for champagne. Området strækker sig over 5 amter, 150 km øst for Paris. Vinmarkerne ligger omkring 320 forskellige små byer. Hver by kaldes en cru. Andre vindistrikter i Frankrig har lov at kalde boblerne for Crémant. I Spanien hedder det Cava, i Italien Spumante, i Tyskland Sekt, og i USA og Australien fremstiller man Sparkling. Men champagne fremstilles altså kun i Champagne.
  2. CHAMPAGNE… blandes af forskellige druer
    Den klassiske champagneblanding består oftest af de tre druesorter Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay i forskellige blandingsforhold.
  3. CHAMPAGNE… skal modnes over år
    Modningen af champagne spiller en central rolle i den endelige kvalitet. Minimumstiden for modning er 15 måneder for en non-vintage champagne, og 3 år for vintage champagne.
  4. CHAMPAGNE… er ikke altid tør
    Brut er tør champagne, det vil sige champagne med højest 15 gram sukker pr. liter. Det er den mest udbredte champagne. Sec indeholder mellem 17 og 35 gram sukker pr. liter og er lidt sødere end brut, men stadig tør. Demi-Sec indeholder mellem 33 og 50 gram sukker pr. liter og kan karakteriseres som sød – det er den søde, du skal vælge til kransekagen eller desserten.
  5. CHAMPAGNE… ligger bedst på langs
    Champagne udvikler sig hele tiden, fra den første gæring til påsætning af prop – og lang tid derefter. Derhjemme skal du derfor opbevare din champagne mørkt, køligt (ca. 10 – 13 grader) og liggende. Så giver du din champagne de bedst mulige forudsætninger for at modne over tid – og give den bedste smagsoplevelse, når tiden kommer til at springe proppen.

rigtig-champagne-nytar-1-of-2

Rigtig godt nytår derude – jeg håber I får et brag af en fest <3

COCKTAIL – Limoncello Gin Fizz..

COCKTAIL - Limoncello Gin Fizz..

 

Da vi var i Amalfi for 2.5 år siden (… Christ.. Time flies!), købte vi en flaske (… to faktisk..) Limoncello med hjem – vi blev forfaldne til den søde citronlikør, der på ægte italiensk vis afsluttede et hvert måltid.. Levede på en slags konstant limoncello-buzz. Det var en god ferie – se selv her og her<3 Nå – men da vi først var landet på Kajen igen, var det ikke meget Limoncello vi fik fortæret. Nærmest ingenting, for nu at være helt ærlig. Og derfor stod der altså en hel uåbnet flaske på barvognen kiggede lidt bebrejdende tilbage på mig, når øjet engang imellem fangede den.

 

På et tidspunkt faldt jeg over en opskrift på Limoncello Gin Fizz. Perfekt tænkte jeg. For når nu Limoncello for mig er synonymet på Italiensk kærlighedsferie, så ville den måske være en oplagt wedding cocktail? Det måtte prøves – og opskriften får I her. Det er jo fredag;)

 

Opskrift – Limoncello Gin Fizz cocktail

  • 3cl limoncello
  • 2cl gin
  • Lidt friskpresset citronsaft
  • Lidt danskvand
  • Is
  • Lidt mynte

Hæld is i et whiskey-glas og bland limoncello og gin heri. Tilføj et par squeeze citronsaft og top af med danskvand. Pynt med lidt mynteblade på toppen.

 

COCKTAIL - Limoncello Gin Fizz..

 

COCKTAIL - Limoncello Gin Fizz..

 

COCKTAIL - Limoncello Gin Fizz..

 

COCKTAIL – Lynchburg Lemonade som på Salon39..

COCKTAIL - Lynchburg Lemonade som på Salon39..

De fleste af jer, har nok fanget, at Skjorten og jeg, gerne frekventerer Salon39 på Frederiksberg, når der er dømt date night på Kajen, og det er ikke tilfældigt – hér kan man nemlig kombinere to af vores fælles favoritter: byens bedste burgere og mega gode cocktails. I mange år har jeg altid bestilt den samme sag til burgeren, nemlig en Lynchburg Lemonade (iøvrigt som følge af en anbefaling fra en tjener). Sidst jeg var dér kunne jeg ikke finde den på cocktailkortet mere (oh, skræk og rædsel..), men de ville stadig godt lave den til mig, da jeg spurgte efter den. Phew. Den er sød, syrlig og absurd lækker (.. intet mindre) – måske min favorit over alle cocktails?

 

I anledning af Frank Sinatras 90 års fødselsdag, sendte Jack Daniels mig i sidste uge opskriften på Lynchburg Lemonade (og andre Sinatra-favoritter), men det var helt absolut min lemonade-favorit, der stjal min opmærksomhed. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid troet at det var en Salon39-opfindelse og ikke en decideret cocktail, som man kunne gå ind og bestille i enhver cocktailbar. Turns out, I was wrong. Og endnu bedre – nu har jeg opskriften, så jeg kan lave den selv. Ofte. Hurra!

 

Lynchburg Lemonade Cocktail

  • 2 cl Jack Daniels
  • 2 cl sour (halvt sukkerlage, halv citronsaft)
  • 2 cl Triple Sec (orangelikør)
  • Lemonade

Fyld en shaker ½ med isterninger og tilføj Jack D, Triple Sec og sour. Shake grundigt, og si den over i longdrinkglas, der indeholder frisk is. Fyld op med lemonade.

 

COCKTAIL - Lynchburg Lemonade som på Salon39..

Older posts