Et blik i sidespejlet:… om barsel i forstæderne.

barsel-hus-forstad-rungsted-3-of-16

I sidste uge, skrev Emily og spurgte om vi ville med ud og gå en tur – og jeg kan love jer for, at vi ikke var sene til at takke stort JA. Naturligvis ikke mindst på grund af det gode selskab, men også fordi hun med et trylleslag reddede os fra endnu en eftermiddag i ‘Midteren’ i Hørsholm.

For dér er vi altså en del. Af flere årsager. Cornichonen har nu en alder, hvor hun er rigtigt meget vågen og skal underholdes rigtigt meget. Når hun ikke sover om natten, så er hendes mor rigtigt træt om dagen. Lidt for træt til at agere pauseklovn hele dagen lang, så vi når typisk til et punkt om eftermiddagen, hvor der må ske noget. Hvor vi ikke bare kan ligge hjemme på stuegulvet og lege. Hvor vi må på tur.

Nogle dage går vi en tur. Andre dage skal vi ud og handle. Så er der de dage vi har en kaffeaftale. Eller skal til babysvøm. Eller mødregruppen. Eller i babybio. Og så er der altså også de dage, hvor vi tager i ‘Midteren’. For dér kan mor få en god kop kaffe og lidt retailtherapy (der er jo ikke dét et lille smut i H&M eller Søstrene Grene ikke kan kurere;)), hvis det står rigtigt sløjt til på energi-fronten. Og Cornichonen elsker det. Elsker at være ude og se. Ude og opleve. Så det er win-win. Men alt kan jo blive kedeligt, hvis man gør det for tit og afveksling er essentielt.

Nuvel – tilbage til turen med Tante Emily. For da vi så gik dér på Christianshavn og hun slæbte os med på nye spændende eventyr, så kom jeg til at tænke på, om det mon havde været anderledes, hvis vi ikke var flyttet ud af byen.

“Vi venter lige med at flytte til efter barsel!” – dén sætning har man jo hørt så tit. Heck, jeg har sikkert selv sagt den på et tidspunkt, da hverken barn eller hus var sådan rigtigt rundt om hjørnet.

Men efter megen funderen tror jeg egentlig ikke, at min barsel havde set ret meget anderledes ud, hvis jeg stadig boede inde i byen. Vores barselskalender er så fyldt, som vi orker. Vi har den bedste mødregruppe som vi laver alt muligt med, vi går til alle mulige aktiviteter, vi træner (ok, jeg er lige begyndt, men det tæller altså ogs’) og vi har masser af hyggelige barselsaftaler både lokalt og med veninder inde i byen.

Sidst jeg skrev lidt om emnet, var I flere, der bød ind. Især én af jeres kommentarer har ridset sig lidt fast: “For mit eget vedkommende vil jeg heller hente lille fis i børnehave kl 15 end kl 17 fordi jeg har prioriteret st være sammen med nogen inde i byen. Man er bundet op på en helt anden måde når man har et barn i forvejen i forhold til når man kun har er. Det syntes jeg du glemmer i din lining. Og af gode grunde da I endnu kun har en“.

Og dét er jo rigtigt. Vi har kun én. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, om det ikke er det samme ligegyldigt hvor man bor? Altså, når man har to (eller flere) børn, så er man jo bare mere hængt op – og det kan man så være i en lejlighed inde i byen eller i et hus i forstæderne. Men når det er sagt, så er det ikke min intention, at stille en ligning op. Blot at dele nogle personlige erfaringer – for jeg tænkte selv meget over det, inden vi besluttede os for at flytte…

Ville det blive kedeligt? Ensomt? Barsel i forstæderne.. Ugh.. Det lyder jo ikke lige umiddelbart som sådan en meget actionpacked tilværelse. Men jeg tænker bare – uden at vide noget om det – at barsel bare lidt er sådan. Ikke så action packed. 100% på lillemyrets præmisser. Og engang imellem også lidt ensomt og ‘jeg savner voksen-kontakt’-agtigt. Ligegyldigt hvor man nu bor henne.

Nogle dage når man alt muligt, andre dage når man ikke noget som helst. Nogle dage er man super social, andre dage not so much. Og det tror jeg ikke afhænger af, hvor man bor henne. Og jeg var nok bare var blevet træt af at trille op og ned af Østerbrogade på samme måde, som jeg nu godt kan blive lidt træt af at gå i ‘Midteren’. For jeg kunne jo bare gå et andet sted hen – jeg er bare lidt for træt…

Det blev lidt langt. Tanken var bare, at snakke lidt om det der med barsel i forstæderne. At det kan virke skræmmende og dødkedeligt – ikke mindst fordi det tit italesættes sådan… Men det er altså ikke sådan jeg har oplevet det – byd endelig ind, hvis I selv er eller har været på barsel for nyligt. Enten inde i byen eller i fortstæderne. Jeg ville selv have elsket at læse lidt erfaringer inden vi besluttede os for at flytte:)

barsel-hus-forstad-rungsted-1-of-16

10 ting jeg vil lave i marts…

outfit-graa-soendag-i-paris0

[I marts sidste år havde jeg det bare virkelig dårligt – men for to år siden var jeg i Paris. Og på Puerto Rico. Spiste dem her. Og DIY’ede dem her. Og den hér.]

  1. Tage på ferie. Juhuuu! Igen! Vi skal til Frankrig og jeg glæder mig allerede til de mange croissanter jeg skal spise.
  2. Komme i træningscentret mindst 5 gange (jeg skal jo ud og rejse)
  3. Komme en tur på Louisiana – det har stået på barselslisten alt for længe.
  4. Spise en hindbærsnitte… Mhmm.. Hindbærsnittecraving. Måske endda bage nogle selv?
  5. Gå lidt mere i jeans og lidt mindre i leggings. Men det har vi snakket om.
  6. Holde barnedåb – det føles så mega voksent.
  7. Drikke forårskaffe på trappen i haven. Nu MÅ det snart blive lidt varmere, så man kan den slags.
  8. Få opdateret lidt på bloggens design. Jo. Det trænger. Har I set, at der allerede er sket lidt? “LÆS MERE” er forsvundet – jeg skal selv lige vænne mig lidt til det, synes det roder. Men hvad siger I? Yay or nay?
  9. Få hængt billederne op i stuen. Nu skal det altså være! Nogen, der har nogle gode tips til, hvordan man får billeder på en billedvæg til at hænge lige?
  10. Tage på frokostdate min mand, mens Cornichonen bliver passet. Jeg trænger til at komme på date!
  11. OK I får lige en ekstra: Få indrettet det sidste værelse i huset, der mangler. Mit værelse. Mors værelse. Jeg glæder mig til at vise jer det.

Jo, det var listen. Hvad har I mon på jeres martslister?

outfit-graa-soendag-i-paris1-1

test

I den her weekend, har vi…

barsel-hus-forstad-rungsted-13-of-16

… spist stenbidderrogn til vi var ved at flække.

… set næstsidste afsnit af Broen IV, og jeg er ved at tisse i bukserne af skræk. Er ikke ret god til uhyggeligheder.

… Gået søndagstur i kvarteret, snakket og holdt i hånden.

… Kigget utroligt meget på andre mennskers hoveddøre på fornævnte gåtur – vi er igang med kæmpe ’skift alle vinduer og døre’ på Kysten, og der er jo uendeligt mange muligheder, når det kommer til valg af pæn hoveddør.

… Siddet 5 minutter på trappen i haven i søndagssolen og snakket om, ‘at nu er det også snart forår og så skal vi rigtigt i haven igen’… Og så blev det for koldt, og vi gik ind 😉

… Spist Studenterbrød – 100% Skjortens fortjeneste, men stadig l æ k k e r t. (Undervurderet og udskældt kage, imo)..

… Købt alt muligt nice til upcoming barnedåb (.. okay, det er kun mig. Skjorten går ikke specielt højt op i det med folieballoner og lyserøde flagguirlander..)

… Spist Chili Con Carne og drukket rødvin med gode venner. Og været dém, der måtte give op og gå hjem kl 22 en fredag aften – helt udtværede af udmattelse.

… Talt ned til næste ferie. Vi g l æ d e r os.

… Sovet alt for lidt. For helvede, Cornichon.

… Spist croissanter og surdejsboller fra Juno – sidstnævnte er for vilde. Jeg får virkelig lyst til selv at starte en lille surdejsven, når jeg spiser dem. Det kan vel ikke være så svært?

Jo. Det var vist dét. Hvad har I mon lavet?

Søndagsuniform bestående af:

Støvler – Zara // Leggings – H&M // Jakke – H&M (udsolgt) // Strik – gammel (?) /// Hue – HPI of Sweden (gammel)

barsel-hus-forstad-rungsted-5-of-16

barsel-hus-forstad-rungsted-6-of-16

barsel-hus-forstad-rungsted-8-of-16
barsel-hus-forstad-rungsted-12-of-16

Februar-links til weekend-kaffen<3

februar-links-1-of-1

Ok, det er lige på et hængende hår, at jeg når, at få delt månedens hyggelige links, for Februar er jo nærmest allerede gået. Gisp – sådan er det med ferier og rejser. Tiden flyver afsted:) Men men – hér er altså månedens hyggelige og læsværdige links fra interwebbet:

  1. At følge Sarah Skarum til den netop overståede modeuge – jeg synes nærmest alt Sarah skriver og gør er fantastisk. Jeg tror vi kunne være rigtigt fine venner, mig og Sarah.
  2. Og speaking of: hindbærsnitte-test.. I marts vil jeg spise hindbærsnitter, men tilbage hertil i marts-listen.
  3. Pæn bolig-inspiration på fransk af noget dansk – hele vejen rundt 😉
  4. Den hér kage – det er lidt en sommersag, men jeg trænger sådan til sommer, så jeg tænker, at den kan drysse lidt af slagsen på mine kolde vinterknogler. Og så smiler jeg af, at jeg stod og trak gravid-maven så gevaldigt ind, da de her billeder blev taget, for at I ikke skulle ane uråd.
  5. Har vi ikke alle en lille is-prinsesse i maven? Jeg labber sådan noget her i mig. “Rygterne vil vide, at de satser ALT!”, hvilken teaser!!
  6. Juno-hypen er over os (og ikke uden grund, hvis I spørger mig – surdejsbollen er ubetinget den bedste jeg har smagt. Nogensinde.), men der er andre spændende steder in town – læs fx denne fine historie om nyåbnede Andersen&Maillard på Nørrebro (.. og husk at bestille 2 croissanter, når du så tager forbi, for de er lidt små;)).
  7. Min lille ferie-film fra vores tur til München. Det tager mig – helt seriøst – tusind år at lave de film, så I må lige sige, hvis I ikke gider dem, for så er det altså spildt arbejde, haha.
  8. Jeg har – tro det eller ej – aldrig været i Barcelona, men lige nu, drømmer jeg mig altså til sydligere himmelstrøg.. Ikke mindst takket være denne fine guide.

Jo. Det var vist listen. Har I mon noget at tilføje? Hyggelige links, I selv er faldet over? D share! Rigtig god weekend, sødeste damer <3

 

Hvad tænker I?

ellos-jeans-10-of-10

Post-ferie-mandag. Av. Det lyder ikke særlig rart, vel?? Well.. It is, synes jeg. Ude godt, men hjemme bedst. Det var dejligt, at komme hjem. Og dobbeltdejligt, at komme retur med fornyet energi, inspiration og bloglyst. Hurra.

Jeg har stadig et lidt stort projekt hængende over hovedet, som kan stjæle lidt af min tid hér i februar, og dermed gøre tiden mellem indlæg liiidt længere end normalt, men snart kan der sættes punktum for dét, og så burde jeg være tilbage for fuld skrue.

Jeg glæder mig til at tage hul på et fedt forår – spændende samarbejder og masser af idéer til sjovt content. Og mere video. Men hvad vil I egentlig gerne læse/se mere af, om og til? Det er lang tid siden, jeg har fået jer spurgt, men det er fordi jeg mest er bange for at skulle se i øjnene, at jeg ikke kan imødekomme alt og altså gøre alle tilfredse. Jeg ved jo godt, at det er sådan. Jeg plejer bare at leve i fornægtelse;) Nuvel – byd endelig ind med input!