december 2017 – ACIE

Tak for dig, 2017…

Jeg er klar over at interwebbet, og blogland i særdeleshed, flyder over med årsberetninger lige i disse dage, men jeg håber at I alligevel vil bære over med mig, og den jeg har valgt at forfatte i dette indlæg. Undervejs i sådan et år er der altid ting, man ikke kan fortælle mens de foregår, men alligevel skinner de så tydeligt igennem, at det nu – og i bagklogskabens klare lys – er næsten åbenlyse. Derfor tænker jeg, at det er lidt skægt, at se tilbage på et år, der var.

5-hurtigeJanuar

Jeg startede året med at ‘føle mig ekstraordinært gennemsigtig‘, som jeg skrev. I virkeligheden var jeg jo gravid, og 2017 var kun ganske få dage gammel, da vi fandt ud af det. Men det kunne jeg jo ikke fortælle endnu. Tilgengæld skrev jeg en del om vores husprojekt og husdrømme – og se lige det her indlæg. Det er så skægt, så tæt vi endte med at  ramme på de drømme jeg hér beskriver.

skiferie-clwr-italien-1-of-1Februar

Vi tog på skiferie, Skjorten og jeg. 7-8 uger henne og min graviditet var stadig en lille hemmelighed mellem os to. Jeg trak frisk alpeluft helt ned i lungerne og sov eftermiddagslur hver eneste dag. Den insisterende kvalme jeg ellers havde levet med, forsvandt i højderne og jeg følte mig næsten som menneske igen. Resten af Februar gik med ikke ret meget – ambitionsniveauet var omvendt proportionelt med antallet af lure. Og så var det allerede i slutningen af feb, at jeg kapitulerede til preggo jeans.

acie-hvor-er-du-1-of-1Marts

Jeg kan knapt huske marts. Jeg kan huske, at jeg lavede et digitalt forsvindingsnummer – uden at det egentlig var rigtig bevidst. Jeg kæmpede stadig med kvalmen, havde lyst til at råbe til hele verden at jeg var gravid, havde det træls på job og skulle lige ‘wrap my head around’, at jeg gik rundt med et lille menneske inde i maven. Livet var på mange måder vendt på hovedet. Og det skrev jeg så lidt om her, uden at kunne snakke om det sådan meget i detaljer.

acie-gravid-skiferie-9-of-10April

Og ligeså træls marts var, ligeså skøn blev April. Jeg var ude af 1. trimester, kvalmen slap sit tag i mig og jeg var ude og rejse det meste af tiden. Først et par dage i Val D’Isere med Croissanterne (Emily&Cath, plus mænd) og så en uge i sydens sol med min familie. Jeg slappede af, bulen voksede og jeg følte det som om, nogen endelig havde lukket mig ud af den osteklokke jeg ellers havde levet i. Da vi ramte uge 17 delte jeg min lille hemmelighed med jer<3

acie-hus-patriciervillaMaj

Maj kom til at handle om hus. For lige pludselig dukkede ‘vores’ hus op. Det hus, der lignede drømmene. Og før vi vidste af det, havde vi skrevet under og købt. Og brugte så det meste af maj på at gå og krydse fingre for at alt papirarbejdet ville gå i orden. Og på at gå og drømme og mentalt indrette. Når vi havde fri. Min arbejdssituation spidsede stadig mere til og til sidst var jeg så tyndslidt, at Skjorten sendte mig til lægen, som valgte at sygemelde mig. Først i 14 dage.

asos-floral-maxi-prettylittlething-bump-style-gravid-15-of-17Juni

De første uger af juni gik jeg således hjemme og havde virkelig meget tid til at bage. Og gå i spa. Og så blev vores lejlighed sat til salg, så jeg brugte også en del tid på at rydde og op gøre rent inden fremvisninger. Det var underligt det der med at gå hjemme og jeg skulle virkelig vænne mig til det, men til sidste begyndte jeg at nyde det i høj grad. Nyde at have mere tid til min lille digitale hobby – jer, altså;) Og så var jeg på nippet til 3. trimester og kunne derfor dele lidt tanker om 2. trimester med jer – dem var I mange der satte pris på<3

maxi-kjole-gravid-berg-shop-12-of-13Juli

Da vi nåede juli blev jeg sygemeldt sådan for alvor (den korte historie er, at jeg blev lidt klemt, af en ny chef, der var et dårligt match og som endte med at blive afskediget et par uger efter min sygemelding – men det ved man jo aldrig før det er for sent), og vidste dermed at der ville gå +1år før jeg skulle tilbage på job. Det føltes som om jeg var gået på barsel, og det var også sådan jeg selv italesatte det (… igen, jeg skulle lige sluge den). Det meste af juli var derfor ret doven. Vi tog i sommerhus. Og jeg hang på tagterassen. Holdt datenights. Jeg drak meget iskaffe. Og så fyldte bloggen hér altså 9 år, hvilket vi fejrede med den hyggeligste tur down memory lane.

flytning-flyttetipsAugust

I august fyldte jeg 31. Og så overtog vi endelig huset. De første uger gik med slibning af gulv og maler-arbejde, den sidste nedpakning af lejligheden og alt for mange ture til Ikea. Og Ilva. Og Bauhaus. Og så flyttede vi endelig. Og nød sensommeren i nye rammer – og at mine damer havde arrangeret det fineste babyshower. Og så delte jeg lidt statistik på jer  – mon I stadig kan se jer selv i gennemsnittet? Og nu hvor det lige har været jul, kan jeg ikke lade være med at smile ekstra lykkeligt over det sidste afsnit i netop dette indlæg. Når virkeligheden overgår drømmene<3

gravid-kjole-acie-uge-40-outfit-6-of-15September

I september lå jeg allermest bare på sofaen. Og havde virkelig meget vand i kroppen. De første par dage gik med at komme på plads i huset, men derfra var energien brugt. Jeg viste jer, hvordan vi var kommet på plads i entreen (mens alt andet sejlede;)), min garderobe var reduceret til en håndfuld sommerkjoler og klipklappere, vi snakkede lidt om instagram , jeg havde termin og så lavede jeg en lille video-housetour til jer.

acie-mor-stokke-trailz-barnevogn-6-of-10Oktober

Endelig kom hun så, vores lille Elise. Et par dage for sent, og jeg kan stadig have det ret #mindblow over, at jeg har født. At jeg har prøvet det. At jeg kan det. Yas. Så det meste af oktober gik også med at lande i ny rolle. Og i ny (mor)krop. Jeg havde min debut som stroller-mom kun et par dage efter fødslen (.. det gider jeg ikke næste gang – var, som altid, for utålmodig), jeg lavede en liste over de ting vi havde brugt mest de første uger, vi tog på flere barselsdates (… det gider jeg tilgengæld GODT igen) og så skrev jeg et par ord om det der med at føde et “stort” barn.

7-hurtigeNovember

I november var vi landet lidt i det hele. Næsten ihvertfald. Huset var ikke nyt-nyt længere, Cornichonen ej heller. Der var lidt mere ro på. Jeg viste mit trætte korpus frem og fik lidt hug for at have været doven (.. træt) med billedsorteringen (… #cutamomsomeslackwouldya), jeg delte nogle små (ligegyldige?) ting jeg har lært af at blive mor, begyndte at jule virkelig tidligt med en lille video, delte gode podcasts og funderede lidt over det der med at råd kan være så nemme at give og så svære at tage imod (og det ægrede mig lidt, at det ikke lykkedes mig at få diskussionen løftet fra det konkrete eksempel til det mere generelle, men jeg prøvede så godt jeg ku’).

juleaften-jul-pa%cc%8a-kysten-6-of-9December

Og så December. Det sidste kapitel i 2017. Det føles som om måneden er fløjet afsted. Vi var i skoven og fælde juletræ – en udflugt jeg havde drømt om i flere måneder og som i højeste grad levede op til forventningerne. Og så fik jeg endelig samlet mod til at få delt min fødselsberetning – lidt angst, men det føles somehow vigtigt at dele min gode oplevelse, for jeg ved hvor meget jeg selv satte pris på at læse andres. Jeg fortalte om Cornichonens navn, bagte småkager og dækkede julebord. Og så sendte jeg jer en lille julehilsen fra vores første jul på Kysten. Og første jul som forældre.

Jo. 2017 var et helt særligt år for mig. Så fuld af nye begyndelser. Og af ditto afslutninger. Jeg blev mor og dét gav i sig selv en masse perspektiv. Men også balladen på job, lærte mig noget vigtigt. På sin vis føles 2017 som det år, hvor jeg blev rigtig voksen. Fandt en ro. Og en retning. Og en base. Jo. 2017 var god ved mig. Og nu er jeg klar til 2018. Helt klar<3 Rigtig godt nytår til jer derude – pas på jer selv i aften. Og så ses vi på den anden side!

 

5 boblende facts om nytårschampagnen..

champagne-guide-1-of-8

Så venter nytårsaften lige rundt om hjørnet, og vi får gode venner på besøg til nytårsfest – indrømmet, det bliver nok ikke den vildeste aften i mands minde, consindering Cornichon, men det er jo kun nytår én gang om året, og fest skal der være!

Maden har vi bestilt fra Meyers i år, nytårsoutfittet er der styr på, min negledame har lagt et lag glimmer på mine poter og champagnen er lagt på køl!

Sidste år fik jeg hjælp af min veninde, der til daglig er hos Moët til at strikke en lille guide sammen med gode ting at vide om nytårschampagnen, og den fortjener et lille repost. Så derfor får I her 5 boblende facts I skal vide om jeres nytårschampagne – eller, champagne in general. Den slags kan man ikke drikke for lidt af hele året rundt, hvis I spørger mig;)

champagne-guide-4-of-8

  1. CHAMPAGNE… er altid fransk
    Kun inden for grænserne af Champagne-distriktet i Frankrig må man kalde mousserende vin for champagne. Området strækker sig over 5 amter, 150 km øst for Paris. Vinmarkerne ligger omkring 320 forskellige små byer. Hver by kaldes en cru. Andre vindistrikter i Frankrig har lov at kalde boblerne for Crémant. I Spanien hedder det Cava, i Italien Spumante, i Tyskland Sekt, og i USA og Australien fremstiller man Sparkling. Men champagne fremstilles altså kun i Champagne.
  2. CHAMPAGNE… blandes af forskellige druer
    Den klassiske champagneblanding består oftest af de tre druesorter Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay i forskellige blandingsforhold.
  3. CHAMPAGNE… skal modnes over år
    Modningen af champagne spiller en central rolle i den endelige kvalitet. Minimumstiden for modning er 15 måneder for en non-vintage champagne, og 3 år for vintage champagne.
  4. CHAMPAGNE… er ikke altid tør
    Brut er tør champagne, det vil sige champagne med højest 15 gram sukker pr. liter. Det er den mest udbredte champagne. Sec indeholder mellem 17 og 35 gram sukker pr. liter og er lidt sødere end brut, men stadig tør. Demi-Sec indeholder mellem 33 og 50 gram sukker pr. liter og kan karakteriseres som sød – det er den søde, du skal vælge til kransekagen eller desserten.
  5. CHAMPAGNE… ligger bedst på langs
    Champagne udvikler sig hele tiden, fra den første gæring til påsætning af prop – og lang tid derefter. Derhjemme skal du derfor opbevare din champagne mørkt, køligt (ca. 10 – 13 grader) og liggende. Så giver du din champagne de bedst mulige forudsætninger for at modne over tid – og give den bedste smagsoplevelse, når tiden kommer til at springe proppen.

Rigtig godt nytår derude – jeg håber I får et brag af en fest <3

champagne-guide-7-of-8 champagne-guide-6-of-8 champagne-guide-5-of-8 champagne-guide-3-of-8 champagne-guide-2-of-8

Links til din ferie-kaffe..

december-reads-1-of-1

… forudsat, at du har ferie, naturligvis;) Og har du ikke, så er det sjove/læsværdige/interessante/hyggelige links til din aftenkaffe istedet og et ‘tak fordi du holder hjulene igang’ hérfra;)

Min fødselsberetning – del 3

Del 1 af historien finder I HER og del 2 finder I HER.

acie-foedselsberetning[Kæk type giver det tommel op at føde]

Inde på stuen hopper jeg op på briksen. Jeg troede egentlig at man fødte i en seng, men hér er det altså en briks. Skjorten lægger an til at få hentet alle vores ting i bilen. Vi har en taske til os hver – mig, ham, Cornichonen. Og så en snacktaske. Min hovedpude. Og en ekstra dyne. Og babydyne. Og babynest. Og jeg kunne blive ved. Førstegangsforældre;)

Og så kommer Nanna. Søde Nanna. Jordemoder Nanna. Hun mærker efter – 5, måske 6 cm åben. Ikke helt så meget som vi havde håbet på og med veer på 12. time var jeg ved at være træt. Vi beslutter at tage vandet, og håber, at det vil sætte lidt skub i sagerne. Samtidig får jeg øffet noget med smertelindring, men er ret væk på det her tidspunkt. Jeg får lattergas. Det hjælper måske lidt, men jeg får det dårligt af det. “Jeg har ikke været så buzzed siden gymnasiet”, får jeg sagt på et tidspunkt, mens verden snurrer omkring mig.

“Hvad med epidural?”, spørger Nanna. “Er det noget du gerne vil?”. “Hella yes”, får jeg svaret gennem tågen af lattergas. Hun remser risici op. Spørger om jeg er sikker. Jeg nikker. Jeg er helt sikker. “Ok super”, siger hun og gør klar til at lægge drop i hånden på mig og ringer efter anæstesilægen.

Mine tykke og væskefyldte gravide hænder er ikke specielt lette at lægge drop i. Mine årer ligger i forvejen dybt. Det ved jeg godt. “Du skal bare stikke dybt”, siger jeg. “De ligger dér hvor de plejer – de ligger bare dybt”. Dét trick har jeg lært af en af de garvede blod-damer nede i blodprøvetagningen, efter jeg fortalte hende om dengang min praktiserende læge matte forsøge at tage en blodprøve 2 gange i hver arm, for så at prøve i hånden inden hun gav op og sendte mig til profferne i Pilestræde.

Omkring midnat kommer anæstesilægen endelig ind af døren. Hun forklarer en masse, og jeg er ret væk på både lattergas og stærke veer. Jeg kan huske, at jeg kalder hende en engel. Og jeg kan huske, at jeg er tryg ved at Skjorten og Nanna er der. Jeg kommer op og sidder på kanten af briksen, får besked på at krumme ryg og lave tunge skuldre. Mit hovede ligger på Nannas skulder imens. I sekundet inden anæstesilægen skal til at stikke ringer hendes telefon. Nanna er hurtig til at svare for hende. Gennem tågerne hører jeg noget med “akut sectio”, “kan hun lige stikke færdig hér?”, “vi er næsten færdige”, “tak”.

Vi klarede vist frisag, men jeg fornemmer at Nanna har gjort sit for at få lov til at holde på anæstesilægen, der ellers havde været nødt til at løbe til et akut kejsersnit. Jeg får også at vide, at vi har været heldige – der er 3 andre fødende, der har ringet og bedt om epidural lige efter os. Phew. Godt jeg ikke havde fine fornemmelser og skulle spille hård, men bare fik ringet asap.

Som epiduralen begynder at virke, vender jeg igen retur til virkeligheden. Det er vidunderligt, at være lidt klar i hovedet. Nanna kan se på min CTG, jeg har 4-5 veer pr 10. minut og det er sådan set fint. Men hun kan også se, at hver 2. ve lidt er en tøseve, der ikke rigtigt giver noget andet end ondt. Hun foreslår et vedrop, nu hvor jeg alligevel har fået epiduralen og det synes jeg lyder helt fornuftigt. Og så får jeg lov til at sove. Og det er fantastisk, for shit jeg er træt.

Kl 02 kommer Nanna ind igen – både Skjorten og jeg har sovet, og jeg har fornemmet at Nanna har været inde hos os et par gange, men hver gang er jeg kapituleret lynhurtigt til søvnen igen. 7cm åben siger hun. Nu sker der noget. Dejligt. Jeg bliver lagt på den ene side i en halv time, og så på den anden side i en halv time. Veerne er igen begyndt at bide gennem epiduralen. “Skal vi skrue lidt op?” spørger Nanna. Jeg beder hende tjekke igen, hvor langt jeg er, for jeg har på fornemmelsen, at der virkelig er sket noget i løbet af den sidste time, hvor jeg har ligget på først den ene og den anden side.

“Wauw ja! 10 cm – skide godt!!”, siger Nanna. “Så skal vi bare have hende til at finde vej helt herned”. Fedt fedt, tænker jeg. Skjorten sover endnu, og jeg bliver sat på en pilatesbold, hvor jeg sætter Benal på, som jeg kan sidde og bounce min baby nedad til. Energien fra beatet og Benjamins rå stemme er det perfekte soundtrack – det føles som ren power, der kommer ud af højtaleren. “Har de ikke lige spillet somewhere?”, spørger Nanna. “Jo – i Vega i fredags” får jeg svaret. Jeg ville gerne have været med, men måske ikke lige stedet at stå med sin højgravide mave og bounce.

Og sådan sidder jeg de næste par timer. Skjorten vågner. Der er god energi. Vi pjatter, snakker og jeg bouncer løs. Nanna fortæller at hun er blevet kaldt ind ekstraordinært pga travlhed. Jeg forstår nu, hvorfor det tog så forbandet lang tid at få den fødestue, men tænker at hun var værd at vente på. Ved femtiden kommer jeg op og stå. Danser videre. Har fin energi. Tænker kun på, at jeg virkelig gerne vil nå at føde inden Nanna har fri kl 7. Nanna danser lidt med. Nynner Beyonce’s “Single Ladies”, og brokker sig så over, at den har sat sig fast på repeat i hendes tanker. “oh-oh-ooh, oh-oh-oh-oh-oh-ooh-oh”. Jeg griner.

Jeg kan godt mærker veerne. Som et underligt pres. Jeg får lov til at presse forsigtigt med, selvom hun ikke er helt nede endnu. Og så kl 06:10 siger giver Nanna grønt lys. Nu kører vi.

.. Og sidste og 4. del kommer om et par dage:)

#Onsdagsønskelisten – 18 fine udsalgs-kup..

onsdagsoensker-27122017

Puh, så kan vi lukke julen som et kapitel bag os. Ligeså glad en lille julegris jeg er, ligeså glad kan jeg være for at få lov til at lukke af for året. Til at få pakket pynt ned. Og varme op til nytår – og en frisk start. Det skal jeg lave i dag – pakke pynt ned, altså. Og så skal jeg klikke lidt rundt og tjekke udsalgskup. De første webbikse er allerede startet (… synes efterhånden alt er ét langt udsalg!?), og hér er altså 18 fine sager, jeg har spottet på bud.

  1. Fin army bomber  god til lyse jeans og mine Vans.
  2. Striktrøje med sløjfedetaljer på ærmerne – den er oversize i fittet og ret fin.
  3. Nogen der skal til bryllup til sommer? Og står og mangler en lille tyldrøm?
  4. De fineste sko, jeg i sin tid overvejede som bryllupssko
  5. Nu er jeg ikke gravid, men mon ikke nogle af jer er det? Den her ville jeg selv købe, hvis jeg vidste der ventede et bryllup forude. Farven er så smuk!
  6. Savle savle savle
  7. Sart grå, hvid, blonder og lidt flæser – it had me at hello…
  8. Hvis ikke jeg levede det #barselsliv og således havde forsvindende få anledninger til at hoppe i dem her, så ville jeg købe dem og have dem på på kontoret til sorte smalle jeans og en hvid silketop. Og en sort blazer, if I had to.
  9. Fornemmer I et tema? Pæne og mor-venlige danse-venlige hæle. Pæne til både hverdag og fest. Tænk hvis man havde haft dem nu i julen. Sååå fine. Find dem her.
  10. De perfekte ‘mom jeans’, som jeg efterhånden har vist tusind gange..
  11. Den smukkeste LBD fra Designers Remix
  12. Strik og flæser i fin farve – det skal man altså ikke gå ned på..
  13. Ankelstøvlerne jeg efterhånden også har vist tusind gange.. Nu må de klikkes hjem.
  14. Lidt skulpturel og skør, men jeg gad så godt til nytårsaften
  15. Smukke (.. og næsten gratis) strappy velour-sandaler, der ser mere fancy ud end de er.
  16. Verdens bedste puff-jakke fra Monki – jeg har den selv i to farver. Havde ellers også virkelig håbet at den her kom på udsalg. Så mega sygt pæn.
  17. Grove ruskindsstøvler, perfekte til sorte tætte strømper en strikkjole.
  18. Sjove jeans fra Monki i fint snit