[Ét af de sidste billeder jeg har af maven – på det her tidspunkt er der under et døgn til jeg ligger med min Cornichon i armene.. Jeg ved det bare ikke]
Vi kom selvfølgelig for tidligt til vores tid på Riget…. Meget for tidligt. Slog tiden ihjel med et par croissanter og blev så kaldt ind 8:20. Jordemoderen kørte en CTG og mærkede på maven – hun kunne se, at de havde scannet hende til 4370g om fredagen (… men kun sagt 4300g til os), men hun gættede nu på ca 4100g. Og så kom beskeden: “Jeg må desværre ikke tage dit vand – vi har simpelthen for travlt… Fødegangen er fuldt belagt. Jeg må lige snakke med den koordinerende jordemoder og se om du kan komme igen i aften, eller om vi skal finde en tid i morgen”. Mit hjerte sank. Helt nedslået. Nu troede vi lige. Et par minutter senere kom hun retur. “Jeg kan give jer en tid i morgen kl 8… Og så kan vi jo prøve med en hindeløsning igen”. Jeg var virkelig skuffet og ked af det. Efter fredagens hindeløsning havde jeg ikke meget tiltro til metoden, men takkede alligevel ja.
Og så kørte vi hjem. Jeg fældede et par tårer på vejen hjem. Skrev til søde veninder, der havde sendt heppende sms’er og forklarede situationen. Øv. Lagde mig hjem på sofaen i fosterstilling og synes det hele bare var så tarveligt. Skjorten var sød, selvom han var mindst lige så skuffet. Sørgede for snacks, dyner og ‘Modern Family’-marathon… Og pludselig henmod slutningen af første afsnit gik det op for mig, at den der murren jordemoderen havde sat igang med hindeløsningen faktisk kom og gik med ret faste intervaller… Kunne det mon være?!
Jeg begyndte at time dem. Sagde ikke noget til Skjorten før jeg var sikker. 5 veer senere, var jeg ikke i tvivl. “Jeg tror altså jeg har veer”, fik jeg sagt. “Men jeg ved det ikke?”. Skjorten overtog timing-tjansen. De var ikke slemme – som spændinger der kom og gik, og som langsomt tog til i styrke over de næste timer. Helt langsomt.
Omkring 14:30 lagde jeg mig ned i badekarret for at lindre lidt. Det satte skub i noget. Skjorten sad ved siden af mig i en stol og timede. Nu kom veerne med 4 minutters mellemrum og varede ca 45 sekunder. Jeg fik håndbruseren til at spule maven, når der kom en ve. Kl 15:30 besluttede vi at ringe til fødegangen – vi kunne bare komme, sagde jordemoderen i den anden ende.
Så op af karret med mig. På med noget tøj. Det tog evigheder. Jeg krabbede mig op ad trappen. Det lyder dramatisk, men føltes ikke sådan, Skjorten pakkede bil igen. Og en times tid senere var vi på vej… Midt i myldretiden. Suk. Jeg kunne mærke veerne gå i sig selv på vej derind og havde kun 3 “gode” på den halve time det tog os at komme igennem trafikken. Pis. Bare de ikke ville sende os hjem.
Vel oppe på fødegangen (eller rettere – igangsættelsesafsnittet, hvor jeg hørte til pga hindløsning samme morgen) blev jeg taget imod af en sød jordemoder. Hun installerede os på en stue, kørte en ‘strimmel’ og undersøgte mig. Jo. Den var god nok – vi var i fuld gang. Hun havde en studerende med, som også fik lov. Efterhånden var klokken blevet omkring 17:30 og de veer der ellers var gået lidt i sig selv på turen igennem myldretidstrafikken var retur for fuld hammer, men jeg kørte igennem på den laboro-vejrtrækning jeg havde lært til fødselsforberedelse, visualisering og mellemtider fra min mand. 50 sekunder, 45 sekunder, 40 sekunder, 35 sekunder, 30 sekunder, 25, 20, 15, 10, 5 og mål. Puh. Igen og igen. Timerne gik og lige i den periode var vi meget alene – vi vidste at vi ventede på en ledig fødestue, men ikke ret meget mere end det. På et tidspunkt midt i en ve får jeg nok og flår i den røde snor. Nu må de komme. Jeg har brug for at vide, hvordan udsigterne er.
Den studerende fra tidligere kommer ind. Hun ved ikke rigtigt noget. Jeg spørger, hvad mine muligheder for smertelindring er. Jeg kan få en varmepude så længe vi ikke har fået en fødestue. Great. Jeg takker ja, men den hjælper ikke ret meget. En times tid går igen. Jeg sender min mand ud for at få en ny statusopdatering på fødestuen. Jordemoderen kommer ind – vi kan snart blive flyttet, lover hun. Og så lægger hospitalsskjorte, håndklæder og nettrusser frem, så jeg kan få et bad.
Det er rart. Jeg sidder på stolen ude i brusenichen og spuler maven. Må råbe efter Skjorten undervejs for at sige, at jeg altså er ok selvom det tager lang tid. Jeg kan ikke overskue at rejse mig og får det meste af en time til at gå under bruseren inden jeg får taget mig sammen til stoppe for vandet og hoppe i mit nye smarte hospitalsoutfit.
Og endelig – da klokken har passeret 21 – kommer jordemoderen ind og melder, at nu er der en fødestue klar til os. Og en jordemoder. Hun hedder Nanna og vil være hos os lige om lidt. Jeg snegler mig de 20 meter ned af gangen fra igangsættelsesafsnittet til vores stue. “I skal være hér i nummer 7”, siger jordemoderen. “Perfekt – det er et godt tegn”, siger jeg og går så i stå midt i en ve. “Er det dit yndligstal?”, spørger jordemoderen. “Nej – det er hendes fødselsdag”, forklarer Skjorten.
…. Næste del får I én af de kommende dage <3
Fødte på stue 7 den 25. august – gode babyer der kommer ud derfra ❤️
Elsker at læse din fødselsberetning og kan ikke vente til sidste afsnit. Det ender jo heldigvis godt med den dejligste pige 🙂 Er selv gravid for første gang med termin til maj, og det er så rart at læse andres historier og (ærlige) råd og tips. Også tak for at dele ærligt ud om fødselsforberedelse her i kommentarsporet.
Er vild med både del 1 og 2. Kan ikke vente til 3.
Vil du måske dele lidt om hvor du har været til fødselsforberedelse og om du kan anbefale stedet? Jeg har termin til maj, og overvejer at tilmelde mig Smertefri Fødsel.
Det var dér jeg gik, og jeg var glad for det 🙂
Jeg var egentlig lidt skeptisk, for orker ikke sådan noget meget fodformet noget, men synes jeg fik nogle gode konkrete tips og værktøjer, som jeg kunne bruge undervejs 🙂
Tak for svar. Jeg har det på samme måde, men har hørt og læst gode anmeldelser derfra. Nu booker jeg det sgu! 😂
Du vil ikke fortryde!
ÅRH ACIE! Jeg elsker din måde at fortælle på! Glæder mig til at læse resten ♡ Glædelig jul til dig, Skjorten og lillepigen!
Tak søde du <3
Åh, det lyder som min fødsel. Hvor åben var du, da du kom ind? Jeg var 6 cm åben, da jeg kom på fødemodtagelsen (godt nok ikke igangsættelse), men jeg kunne først få en stue, da jeg var 9 cm åben.
Uf, så har det da været lige oppe over – presset!
Åh hvor er det spændende. Hvor bliver jeg samtidig ked af, at I har mærket en del til presset derude ;( Jeg håber det hele vender i næste afsnit.
Ja – men jeg synes egentlig det var ok. Altså. Vi følte os meget alene, som beskrevet, men nu – set i bagsklogskabens lys – er jeg ikke sikker på, at det havde gjort nogen forskel, hvis der havde siddet en jordemoder og holdt mig i hånden… Men altså – når man ikke lige har prøvet at føde før og rent ud sagt er ude på absurd tynd is, så er der jo enormt meget usikkerhed i sådan en situation. Og den er naturligvis ikke så rar:)
Venter spændt på 3. del 🙂 vil du ikke dele lidt omkring fødselsforberedelse? Jeg synes det er en jungle ift hvad der er godt? Er det nødvendigt med ekstra forberedelse?
Mja… Godt spørsgmål. Jeg gik til gravidyoga til en start og så endte jeg med også at melde mig til Smertefri Fødsel – af 3 årsager. 1. Jeg fik det anbefalet af Chris (Dueholm), 2. min JM spurgte om jeg gik til noget fødselsforberedelse og sagde sådan “okaj” ,da jeg sagde at jeg havde gået til gravidyoga og 3. jeg blev sygemeldt fra job og fik pludselig mega meget tid – tænkte, at jeg ligeså godt kunne bruge den lidt fornuftigt…
Til første lektion skulle man forklare, hvorfor man havde meldt sig til og jeg fik sagt noget med, at jeg var lidt skeptisk og lidt bange for at overtænke skidtet, for som kvinde er man jo født til – netop – at føde, og jeg ville godt prøve at lade min krop tage styringen frem for at lade mit hovede diktere retningen. Det tog et par af de andre kursister vist lidt ilde op (.. great start!) med argumentet om at de aldrig kunne drømme om at løbe en marathon uden at have trænet op til. Nej ok. Fair nok. Nå – sidespor.
Jeg synes jeg fik nogle gode konkrete værktøjer. Og god konkret info (hvor lang tid varer en ve? Hvornår skal vi ringe til fødegangen? hvad er sen afnavling og hvorfor? etc etc). Så den del af det kan jeg godt anbefale – men man kan altså sagtens føde uden at gå til fødselsforberedelse, så hvis det er en stressfaktor (fx i forhold til at få det til at passe til job el lign), så synes jeg ikke det er dét værd.
Haha you and me both. Jeg tænkte også, at kvindekroppen som udgangspunkt er bygget til at føde – så fik ikke “trænet” så meget. Noget gravidyoga og så… ikke så meget andet 😉 Anden gang gik jeg til nul og niks, og satsede på naturen (og lidt min hukommelse). Og min oplevelse var, at kroppen/jeg selv egentlig vidste ret godt, hvad der skulle ske og gøres.
Og det er ikke fordi jeg er specielt ”urtet” – nok nærmere end anelse doven 😃 Men bortset fra det, har jeg også hørt mange gode ting om både Smertefri fødsel og Mamaprofylax – til de der er i tvivl om, hvad de skal vælge 😊