Stort og småt – ACIE

7 HURTIGE

… det er snart længe siden, at jeg har lavet 7 af de hurtige, så det må være på høje tid – let’s go!

Hej Agurk, hvordan står det til? Godt tak. Eller. Lidt mandagsagtigt idag. Hele familien er blevet småforkølet, vi var løbet tør for kaffe imorges og jeg synes det har været lidt gråt og kedeligt hele dagen. Men altså – det er jo småting. Så overall, godt!

Hvad får du tiden til at gå med? Silly question, tsk tsk. Cornichonen holder mig ret godt beskæftiget for tiden. Vi bakser stadig med nattesøvnen, men har fundet ud af, at hun har væske i mellemøret (på det ene øre), og mistænker, at det er dét, der driller (.. og derfor at intet virker). Derudover har hun virkelig fart på og er begyndt at rejse sig op ad alting (… og falde.. så man skal virkelig være over hende)… Og udover dét, så er der jo bloggen hér. Og bogskriveri, ved siden af det.

Bogskriveri? Dét har du da ikke rigtigt fortalt om? Nej, jeg har lidt været en snegl, men tænkte, at I har nok set det hos én af de andre damer:) Vi skriver en bryllupsbog i #Koneklubben – kunne det være anderledes? Projektet har været l æ n g e undervejs – første gang jeg fortalte Emily om idéen var faktisk morgenen efter mit polter på vej ned på stranden og vaske den værste hovedpine af… Og altså inden jeg var gift og hun var blevet friet til.

Av, ja. Det er snart 2 år siden, jo! Men hvad med blog-imperiet – noget spændende på bedding? Næ, business as usual, synes jeg. Eller. Bag om scenerne sker der lidt, men det ved jeg ikke om er spændende at høre om for jer? Jeg har bla fået mig en agent (.. sådan en skal man åbenbart have, these days) og hun hedder Natasja og er en stjerne.. Og så fylder this old lady (bloggen altså) 10 år i næste måned – og det har jeg naturligvis ikke tænkt mig at lade gå ubemærket hen;) Og man kan jo argumentere for, at når man har været igang med noget i 1o år, så må ‘business as usual’ vel også være en slags spændende… ellers var man nok stoppet undervejs:)

Sandt – og tænk engang. 10 hele år? Havde du regnet med det? …. Det kan man ikke just sige;)

Hvad fylder ellers for tiden? Hmm… Lidt af det hele – mest presserende er næste weekends Beyonce&JayZ-koncert i Parken. Vi skal afsted, Skjorten og jeg. Først på middag på Madklubben og så koncert i Parken. Alt imens Cornichonen for første gang skal overnatte hos sin farmor og farfar. Jeg skal have min Goya-kjole på. Og drikke mange drinks. Og sove længe. Lyder det ikke rart?

Jo, det gør det da bestemt! Sker der ellers noget, du synes vi skal vide? Næ. Det er næsten det sværeste ved at være på barsel. Der sker ikke altid så meget. Det mest spændende, der er sket i mit liv idag, er at jeg har fået ny støvsuger – godt nok en virkelig sej, praktisk og nice støvsuger. But still. En støvsuger. Så deeeet. 😉

Haha ok ok.. We get it.. Tak for snakken Agurk. Dejligt at catche op. Og tillykke med støvsugeren.

 

Træt mor og skamløs selvpromovering…

Jeg var egentlig igang med dét der post om de nye møbelklassikere (meget kan man sige om mig, men hurtighed er ikke min force i disse barselsdage… Og med den leveringstid mærker jeg også et (selv-forskyldt) forventningspres.. Ak ja.. Det kommer. Jeg lover. Det gør jeg virkelig.), men vi havde en lidt barsk nat (fordømte ører) og den mindste af os er blevet småforkølet på mandemåden (dvs den måde, der egentlig ikke er ret slem, men som virkelig koster meget pjevseri), så jeg er træt. Virkelig træt.

Og jeg burde virkelig have brugt lurerne på også selv at lukke øjnene – men så var der jo lige den der mail, det der vasketøj og roder stuen ikke også lidt vel rigeligt? Og jeg har vist heller ikke noget rent undertøj og de der jordbær i køleskabet skal altså laves til marmelade NU, hvis de ikke skal rådne, og det nye bord bliver leveret mellem 13 og 18 og og og og og… Suk. Lærer man det nogensinde???

Så altså. Dét med de nye møbelklassikere var alligevel at skyde over målet lige idag. Det kræver for megen tanke. Det gør lidt skamløs selvpromovering (.. selv-proMORvering?) derimod ikke – og hvis ingen andre gør’ed for én, så må man jo selv, ikke sandt? Så here we are og værs’go;)

Søde damer – jeg må altså lige slå et slag for egen instagram-profil. I er overordenligt mange flere, der læser med i dette forum end der følger med på instagram – mon I har overset mig? Hva’? (den eneste plausible forklaring, hvis man spørger mig;) ). Jeg synes i al beskedenhed, at der er både pænt og hyggeligt – nogle gange endda sjovt (men det er mest Elises fortjeneste), så ku’ I ikke lige svinge forbi? Det ville jeg blive SÅ glad for. Virkelig og helt seriøst:)

… Og with that – jeg er ikke den eneste, der skal have lov til at baske i egen glory – så ku’ I ikke godt lige smide et link til jeres instaprofiler også? Hvis I altså har lyst og føler at de er del-værdige? Så kan vi køre en fælles runde selvpromovering og jeg ville altså elske, at se hvem I er og følge med den anden vej også<3

I finder mig på instagram lige her

PS: Fik jeg sagt, hvor glad jeg ville blive, hvis I vil følge med?

Et blik i sidespejlet: en gang imellem savner jeg mig selv..

… Det er blevet tid igen. Der er noget, jeg har siddet og funderet over, dér bag rattet. Idag handler det om det der med, at have været nogens mor i mere end 8 måneder nu. Det der med at have været på barsel, i mere end 8 måneder nu. Det der med, at man nogle dage virkelig godt kan savne sit gamle jeg, dengang man var lidt mere end et serviceorgan for en lille meget krævende chef.

Et selfie med min lille barselsmakker, som lige skal lære det med åbne øjne og kameraet, men det arbejder vi på… Leverede det på instagram med teksten: “… Took this selfie earlier to remember how Mondays can (…. and should) feel…. Always🙌🏻💗👊🏻💗 #dowhatyoulove”.. Og det er jo rigtigt – jeg elsker at være på barsel. Virkelig. Men nogle dage, savner jeg lidt mig selv.

Ovenpå sådan en weekend, hvor jeg på sin vis, har fået lov til at snuse lidt til et liv, der var engang med både champagne-middag med min mand og en hel dag alene på loppe, kan jeg ikke lade være med at blive ramt lidt af efter-veer. For ligegyldigt, hvor meget det kan virke lig noget ‘der var engang’, så smager det ikke rigtigt sådan…

På en eller anden måde smager champagnen ikke helt ligeså sødt, når man ved, at eventyret har en slutdato. Lige omkring midnat, på allerbedste askepot-manér. Den smager ikke helt ligeså sødt, når man ved, at virkeligheden ikke blot rammer imorgen, men om et par timer, hvor man så kan sidde dér i efterdynningerne af en champagne-buzz og månelysets uflatterende barske skær, og forsøge at overbevise barn om, at det skal ligge ned og sove, fremfor at stå op og ruske i tremmesengens tremmer. Mens dét, der tidligere kildede i ganen, nu snarere sidder og lurer som antydning af en hovedpine et sted 4-5 cm over øjenbrynene.

Og på samme vis er 8 timers alenetid en søndag, heller ikke helt det samme. For undervejs kan man ikke undgå hverken savn eller dårlig samvittighed – ikke så meget overfor barnet, hun klarer det nu nok, men overfor faren. Der nok også kan mærke både træthed og champagnen trykke på skallen, og iøvrigt er blevet gjort ansvarlig for at stå med både baby og træfældnings-projekt med naboen, mens mor lopper ud. Det var nok mig, der kom til at sige ja til det med træerne iøvrigt. Let, når man ikke selv er hjemme. Let, når man ikke selv skal stå med det. Men nu var det jo lige dér, det passede med at naboen kunne. Og træfælde-manden kunne. Og vi har snakket om de forbistrede træer i 2 måneder nu. Så ka’ vi ik godt? Hva’?

Tidligere stod jeg i vaskekælderen og foldede stofbleer (… nogle dage, kan det føles som om jeg ikke laver andet end at vaske stofbleer) og faldt jeg over en gammel post-it, der havde ligget og puttet på bordet i vaskekælderen under en bunke vasketøj. Antageligvis fordi jeg på et tidspunkt har tømt en taske på bordet i en desperat jagt på en sut, eller andet i den dur. Anyways. “280k eur”, stod dér med min mest sjuskede håndskrift. Tegnet over flere gange. Det var tydeligt, at det var noget, jeg engang havde skrevet under en telefonsamtale. Jeg ved ikke hvad det er og det kan også være ligemeget. Men den gule lap dér mellem alle stofbleerne, blev pludselig legemliggørelsen af den kontrast der er mellem det liv der var, og det liv der er. Mellem karriere-mig. Arbejds-mig. Travle-mig. Og nu mor-mig. Stofble-mig. Grød-mig. Trætte-mig.

Og lige så meget, som jeg elsker det her barselsliv (for slet ikke at snakke om min Cornichon – jeg ville folde stofbleer hver eneste minut resten af mit liv for hende), så ramte den mig alligevel. Eller. Kombinationen af mange ting, ramte mig. Mange bække små, som man siger. Men en gammel imellem savner jeg mig selv. Ikke nødvendigvis mit gamle liv med travlt kontorjob, møder og mange rejsedage (for Guderne skal vide, at det heller ikke altid er lykken), men mig selv. Den jeg var. Den jeg kunne være. Eller også er det bare trætheden, der trykker. Jeg ved det ikke. Jeg blev ihvertfald glad, da jeg så det her billede af to sjove festlige mamas på Cana’s instagram igår, for det vidner jo i allerhøjeste grad om, at man på et eller andet tidspunkt godt kan parkere ansvaret, ihvertfald for et døgns tid. Og bare være sig selv igen. Og det glæder jeg mig til.

Jo. Det gør jeg. Og det er ok, siger jeg til mig selv. Er I mon andre, der har det på samme måde som mig? Eller – måske endnu bedre – andre, der er kommet ud på den anden side?

 

10 ting jeg vil lave i juni..

junilisten

Juni bliver simpelthen sådan en dejlig måned – så dejlig, at det næsten er svært, at begrænse sig til bare 10 ting, jeg gerne vil og skal, og tænk hvor heldig man så er:) Jeg håber også, at I går en herlig juni i møde derude!

  1. Jeg er inviteret til Moët Grand Cruise og jeg glæder mig! Michelin-mad og bobler til havs – svært ikke at være til falds for den slags. Jeg skal naturligvis have Skjorten med (datenight!), og arrangementet er en del af Moët Grand Day lørdag d. 9. juni, hvor Moët inviterer under overskriften “Skål sommeren ind med champagne og Michelin-middag i de københavnske kanaler”. Stort, ja tak. Arrangementet er åbent for alle og der er både Afternoon Tea i samarbejde med Konditori Antoinette og Dinner Cruise med Michelin-restauranten Kokkeriet. Alt sammen på en særlig Moët-båd, der skvulper rundt i Københavns Kanaler. Vi skal til middagen, som koster 399kr pr person (det er altså billigt for Michelin-mad med tilhørende Champagne-menu!). I kan finde billetter til den her og til afternoon tea (der koster 249kr) her.
  2. Vi skal en weekend i sommerhus.. Jeg håber sådan det gode vejr fortsætter, så jeg kan bade! En hel masse!
  3. … Fortsætte med at leve i badetøj og hvide sommerkjoler. Og hat. Bevares. 😉
  4. Jeg skal på Tradono Market og loppe (endelig) og har brugt uger på at samle sammen og finde frem. Det er foregår søndag d. 10 fra kl 10 på Israel Plads. Kom endelig forbi og sig hej!
  5. Vi skal til Beyonce og JayZ i parken, mig og min mand. Det bliver et brag! Er der mon nogen af jer, der også skal derind?
  6. Jeg skal – faktisk allerede idag – til Emily’s skolancering og det bliver dejligt. Både at fejre og støtte op om en sej veninde, men også at komme ud og spise damemorgenmad.. Og komme lidt væk fra barselsboblen. Cornichonen bliver imens passet af sin farmor og farfar, så jeg er ret sikker på, at hun vil have det som blommen i et æg.
  7. På Madklubben Østerbro og forhåbentligt kunne sidde uden for og spise på deres terasse – og drikke aperols…
  8. Tage på stranden. Mange gange. Vi var afsted for første gang i forgårs og det er så dejligt, at have badestrand tæt på – det vil jeg gerne udnytte.
  9. .. Drikke mange aperols. Jeg fik ikke en eneste sidste sommer (for obvious reasons), så jeg tænker, at jeg må drikke dobbelt så mange i år;)
  10. Få læst minimum én bog. Jeg er så slem til at styrte rundt og skulle alt muligt, når Elise sover lur, og jeg burde blive bedre til bare at sætte mig ned. Derfor har jeg besluttet, at jeg i juni skal læse minimum én bog, så jeg kan tvinge mig selv til at sætte mig lidt ned. Uden en computer.

Jo, det var listen. Hvad med jer? Hvad er der mon på jeres juni-lister?

… Vi skipper fredagsslikket imorgen.

unicef-hjerter-til-afrika-3-of-4annonce-recovered

Der er mange ting, der ændrer sig, når man får børn. Utroligt mange. Flere end jeg nogensinde havde forestillet mig. Sådan har det ihvertfald været for mig. Noget af dét, jeg har det sværest med er børn i nød. Det kommer til udtryk på forskellig vis – jeg kan dårligt læse bøger, hvor dårligdomme overkommer børn. Jeg kan heller ikke se film eller TV, hvor det samme er tilfældet – hvor jeg tidligere labbede “A Handmaid’s Tale” i mig, giver serien mig nærmest kvalme nu.

Og så er der de reklamer på TV om r i g t i g e børn i nød. Børn der sulter. Børn der lever på flugt. Børn, der ikke har det godt. Det er de værste. Dem kan jeg dårligt bære – det startede i og for sig allerede, da jeg blev faster i sin tid (og jeg kan godt love jer for, at Pix har mange nødhjælpskroner på sin lille samvittighed, uden han på nogen måde er klar over det).

unicef-hjerter-til-afrika-1-of-4

Imorgen – fredag d. 1. juni – opfordrer Unicef os allesammen til at droppe ugens fredagssnolder og istedet sende pengene til børn i nød i Afrika. Hver uge bruger danske familier i gennemsnit 48kr på fredagsslik – vi er sjældent en undtagelse hérhjemme.. Belejligt nok ligger den lokale bland-selv-butik ca. 7 skridt fra den lokale pizzamand.. Og er iøvrigt dét sted, vi skal hente alle vores pakker. Det er næsten et fast fredags-ritual at hente fredagspizzaer, bland-selv-slik og pakker. Men ikke imorgen. Imorgen holder vi os i skindet. Istedet har vi sendt ugens slikbudget til Afrika.

unicef-hjerter-til-afrika-1-of-1

48kr kan give fem børn én dags livreddende behandling med en særlig nærende jordnøddemos – 48kr kan altså gøre en håndgribelig forskel. Du kan altså gøre en håndgribelig forskel.

Man donerer de 48kr ved at sende SLIK til 1900. Har man firmatelefon kan man istedet gøre det via linket HER.

Og som I kan se har jeg allerede selv været igang. Men jeg vil gerne gøre mere – for hver af jer, der sender mig et screendump af, at I har sendt jeres fredagsslik til Afrika donerer jeg 5kr ekstra. Selv. Af min helt egen private lomme. Send det på unicef@acie.dk inden søndag d. 3/6 kl 12.

Når det er sagt, så ved jeg godt, at alle ikke har mulighed for at yde økonomisk støtte – det er så fair. Istedet kan man hjælpe med at sprede budskabet om kampagnen ved at smide et hjerte (af den ene eller anden slags) på instagram under hashtagget #hjertertilAfrika. Sammen kan vi gøre en forskel for børn i nød.

unicef-hjerter-til-afrika-2-of-4

Older posts