Stort og småt – ACIE

Glædelig ‘Mors Dag’….

… til alle mødre derude – hvadend man har én, savner én, er én, prøver at blive én, snart skal være én eller iøvirgt holder af én, der ikke nødvendigvis er ens egen. 

Jeg kunne skrive mange klichéer om, hvad det har betydet for mig, at blive mor – jeg har dage, hvor jeg føler, at moderskabet er min primære raison d’etre, og andre dage, hvor jeg har lyst til at løbe skrigende væk og iøvrigt føler mig som en fiasko af kaliber.

Det er svært at skrive i generelle termer om moderskabet på en måde, der ikke kan virke ekskluderende på de, der ‘ikke er en del af klubben’ (for whatever reasons). Især på en dag, som idag. Og det vil jeg ret gerne undgå – dét med at være ekskluderende. For om noget, ligger dét (i mine øjne) moderskabet fjernt. Istedet vil jeg lade det være ved ordene foroven. En hyldest til alle slags mødre.

Og også en hyldest til mostre, fastre og tanter derude – for har moderskabet lært mig bare ét, så er det at kærligheden til en nevø og/eller niece, kan være præcis så stærk som kærligheden til ens eget barn.. Den vished vil jeg gerne give videre, hvis jeg kan<3

Majlisten – om lydbøger, all-inclusive på Mallorca og en ny cykel..

Hej og velkommen Mr Maj – du er én af mine yndlingsmåneder, for uendeligt mange yndlingsmennesker har følle i denne måned. Mon I andre også oplever det? En mængde af fødselsdage i netop denne måned? Eller er det bare i min familie, at festlighederne klumper sammen? Anyhow – ny måned og nye intentioner, ønsker, planer og hvad der ellers hører til. Listen kommer hér:

• Lytte til mange lydbøger. Efter påskeferien er jeg (igen) blevet helt grebet af formatet og labber den ene fortælling i mig efter den anden. Jeg synes især, det er en dejlig måde at falde i søvn på. For tiden er jeg igang med “En djævel i den lyse nat“.

• Tage på ferie igen. Det er fjollet tæt på påskeferien og altså heller ikke noget vi plejer at praktisere, men pga fødsel tager vi på sommerferie i midten af maj. En uge til Mallorca på all-inclusive med mine svigerforældre. Hvis nogen havde fortalt mig, at det var et ferieformat jeg frivilligt ville indlægge mig til for 5 år siden, havde jeg leet dem direkte i hovedet. Sådan bliver man ældre og klogere. Og jeg glæder mig til at holde ferie 100% på Elises præmisser, for efter 2 gange skiferie, så skylder vi nok lidt på den konto. Og når vi så er hjemme igen, så er det også slut med rejseriet for 2019 (… og antageligvis også 2020). Bortset måske fra nogle småture i vores dejlige danske land. Og en masse sommerhushæng, naturligvis.

• Spise masser af grillmad i haven… For tiden er vi særligt begejstrede for grillet spidskål og – klassikeren – grillede majs.

• Overraske Skjorten med et date-døgn, når vi er på ferie. Jeg har allieret mig med mine svigerforældre, som har lovet at passe Elise og så har jeg booket et nice lille boutique hotel med en Michelin-restaurant for en enkelt nat. Langt fra charter-cirkus. Et helt døgn. Bare os to.

• Indvie sæsonen for bare ben. Plejer det ikke at være i maj, at det kan lade sig gøre?

• At nyde den der helt særlige tid, hvor det hele springer ud – jeg er blevet ekstra bevidst om det, efter at være blevet haveejer. Prøv selv at se, hvor fint det var sidste år. 

• Cykle! Åh! Da vi flyttede blev min cykel stjålet og da jeg stod og var virkelig højgravid virkede det ikke oplagt, at gå ud og investere i en ny. Men det har jeg gjort nu! Og den skulle blive leveret idag. Jeg har også købt barnesæde og cykelhjelm til Elise og drømmen er, at hente og aflevere den lille dame på to hjul. For dem der måtte være interesserede, er det ‘bare’ denne her jeg har købt. Den var på tilbud i weekenden.

• Få ryddet op i alt mit tøj og få skrabet sammen til loppemarked – jeg er én af dem, der får en messy mind af et messy home.

• … Få udgivet nogle indlæg, der endnu bare er på tegnebrættet – ét om gode alkofri alternativer til sommerhæng, opskriften på den der greenie, jeg stadig skylder, garderoberegnskab for april, et indlæg med alle jeres gode råd til det med at købe cykelhjelm til en tumling og mere i samme dur – og så skal jeg også have fortalt jer, hvad det er for en lille reje der gemmer sig derind! Det kommer snarest – skulle bare lige fortælle det til vores nærmeste først:)

• Nyde den der bule lidt mere… Måske (?) er det sidste gang jeg er gravid og som ægte andengangsmor har jeg været lidt for god til at glemme, at jeg faktisk er gravid. Den lille reje indenbors er dog en insisterende én, så der bliver virkelig gået til den, og jeg sætter pris på de små remindere:)

Drikke masser af lemonade (preggocraving du jour), spise grønne friske ærter og holde fast i min daglige greenie, som stadig bekommer mig mere end godt.

• Genindføre den gravide middagslur – jeg synes jeg er noget træt i det for tiden….

 

 

… Kaffeslabberas: “Altså, hvad hedder du egentlig??”

Der er ting, der – for én selv – virker så selvfølgelige, at man helt glemmer at skænke dem en tanke, og sådan har jeg det lidt med mit navn. Men nu er jeg i løbet af den sidste tid, blevet spurgt et par gange (af folk som jeg har kendt i mere end 5 minutter endda). “Hvad vil du egentlig gerne kaldes?”…. Eller endnu mere direkte: “Hvad hedder du egentlig!?”….

Og jeg bliver lige overrasket hver gang.

Men senest var det altså Annemette, der spurgte. Og inden da Sofie. Og inden da Mette-Marie. Så jeg har vist forvirret mere end godt er. Og hvad er historien egentlig?

Historien er, at jeg er døbt Anne Christine – og således lider under dobbeltnavnets forbandelse. For hvis der er én ting, der kan bringe folk på glatis, så er det altså dobbeltnavne – ikke mindst, når man endda har fået ét uden bindestreg. Jeg har været vant til, at det har skabt forvirring fra jeg var helt lillebitte. På min 3 års fødselsdag, startede jeg i børnehavne. Dér gik en anden lille pige – hun havde også lyst hår og hendes mor iklædte også hende lyserøde Cappuccino-tshirts. Og så hed hun gudhjælpemig Anna-Kathrine. Og dét var altså for meget for pædagogerne, så vi blev til én enhed, så man slap for at tage stilling til, hvem der var hvem. “Jer to, I skal udenfor nu”. “Jer to, I skal sætte jer ned”. Den slags. Og således var grunden for et livslangt venskab lagt. Vi indlemmede en tredje lille lyshåret pige i fællesskabet (dog én med et kort og præcist navn, så vi ikke skabte yderligere forvirring) og dét 3-kløver består endnu. Det er historien om 2 af mine 3 brudepiger. 2 af mine 3 bedste veninder. Vi har kendt hinanden længere end vi kan huske, og er det nærmeste jeg kommer familie, uden at være det.

Nuvel. Det var et sidespor. Tilbage til navnet. Da jeg kom i skole (.. iøvrigt sammen med det øvrige 3-kløver) fortsatte forvirringen og jeg er blevet kaldt ca alle variationer over dobbeltnavne, der starter med A – Ann-Kristin, Anne-Grethe (.. min musiklærer i gymnasiet, suk), Anna-Cathrine, Anne-Mette, Anne Christina, Ann-Sofie og jeg kunne blive ved. Jeg har med alderen lært at lystre det meste. Undervejs udviklede det sig til adskillige kælenavne (for det med dobbeltnavne er tilsyneladende en for stor mundfuld i daglig tale), hvoraf “AC” var det mest dominerende. Det blev sidenhen til Acie, som jo altså også hænger ved endnu.

…. Undervejs skete der dog også noget andet – da min storebror startede i gymnasiet (.. og jeg var 10 år gammel) kom han i klasse med en mægtigt sød pige med et mægtigt pænt navn. You guessed it. Anne Christine. De er idag gift på 14. år og jeg har i langt over halvdelen af mit liv, altså levet med det skøre tilfælde, at ét af mine allernærmeste familiemedlemmer, og det nærmeste jeg kommer en storesøster, hedder p r æ c i s det samme som mig. For efternavnet fik hun jo også, da de blev gift tilbage i 2005. What are the odds?!

Og det siger sig selv, at det undervejs har skabt noget forvirring… Og på et tidspunkt, da jeg var tilpas træt af både forvirring og at folk konsekvent kaldte mig noget, der ikke var mit navn, så besluttede jeg, at bruge Christine, først og fremmest. Ikke i officiel forstand – på mit kørekort, pas etc, står mit fulde navn stadig og det er dét jeg hedder. Sådan helt ægte inderst inde. Det føler jeg stadig. Men for nemheds skyld. I offentligt regi. For ikke at blive forvekslet med min svigersøs. For ikke at blive kaldt Anne-Sofie til mine dages ende.

Mit fulde navn bliver sjældent brugt (.. som barn var det mest, når min mor var sur på mig, at hun rullede alle bogstaverne ud efter mig) – Skjorten kalder mig Christine, mine forældre kalder mig Chris, mine veninder kalder mig AC eller Acie, min storebror kalder mig Gags eller Mule (… long story) og når jeg tager telefonen siger jeg “Det’ Christine”. I venteværelset hos lægen bliver jeg kaldt Anne (.. og det føles helt forkert). Faktisk kan jeg kun komme på min moster som bruger Anne Christine.

Så jo. Det var historien. Der er dage, hvor jeg egentlig er træt af, at det skal være så besværligt, at man bliver reduceret til 2 sølle bogstaver. Men omvendt har jeg aldrig rigtigt kendt til andet, så det rør mig egentlig ikke. Dog har jeg svoret ikke at give egne børn besværlige dobbeltnavne, selvom der er mange mægtigt pæne:)

.. og en sidenote – kan I huske den lille lyshårede pige, jeg mødte i børnehaven? Vi bliver ikke forvekslede længere – hun har nemlig også kappet af navnet og går i daglig tale under ‘Thrine’, og dét i en sådan grad, at Skjorten blev helt forvirret over, hvem i alverden den “Anna-Kathrine” vi havde inviteret til vores bryllup var, da han så gæstelisten fra min side. 

Om Jacquemus, sterilisation, plastiksugerør og andre læsværdigheder til din søndags-kaf’..

I en tid, hvor det på det nærmeste er blevet hotteste mode at være klimabevidst, kan der være lidt for kort vej mellem gode intentioner og tom snak – så Tag Testen: Kan du indgå en klimaaftale… Med dig selv?

Det er alt for længe siden, at jeg har været ude og spise brunch (.. er det blevet lidt umoderne egentlig?), men Her er de 12 bedste brunchsteder i København 

Det føles som om mit forår er omgivet af lykkelige omstændigheder og veninder med gravide maver og lykken er stor<3 Men er alle egnede som forældre? Det synes Signe ikke – “Jeg har fundet mig uværdig som forælder og er derfor blevet steriliseret

Den bedste madoplevelse jeg havde i 2018 (og jeg havde mange gode!) har netop fået sig en Michelin-stjerne, og det er så fortjent. Ny hemmelig københavner-restaurant: “Idéen er at give folk noget de ikke forventer”

Nu har vi allesammen lige lært at plastiksugerør er forbudte, men Plastic Straws Aren’t the Problem

Hvis man interesserer sig for det med influencers og brancen bag, så vil man også sætte pris på denne podcast, med det ligefremme navn “Influencer“.

Sidste sommer lod vi os drømme væk i smukke billeder af solbrune ben og en KÆMPE stråhat.. Nu er Jaquemus gået i den modsatte grøft og jeg kan ikke lade være med at håbe at galskaben snart må stoppe.

Føler man sig lidt ekstra kulturel i denne weekend, så har denne udstilling på Statens Museum for Kunst netop fået hele 5 stjerner i Politiken og 6 stjerner i Børsen.

5 måder emballagen snyder dig på

Nogen der skal giftes? Så et lille tip om at få fingrene i det seneste nummer af gratis-magasinet “Liebhaverboligen” der har et fint lille bryllupstillæg. I kan smugkigge hér – og se om I kan spotte én I kender;)

Billede herfra

 

Ferieforberedelser…

Ferien nærmer sig og jeg er igang med de sidste ferieforberedelser – dagen idag er blevet brugt på indkøb af snacks til både store og små, indkøb af små feriegaver til bagsædet (jeg køber dem i den lokale Røde Kors og har således lidt mindre dårlig samvittighed over ligefrem at give mit barn gaver for, at jeg tager det med på ferie;)) og et smut forbi den lokale skønhedsbiks til en hurtig omgang fiks af bryn og vipper, i erkendelse af, at jeg a l d r i g gider tage make-up på, når jeg holder ferie.

Derudover skal dagen gå med at planlægge lidt herligheder til domænet her – noget om champagne (Valentine’s Day nærmer sig jo!), noget om perler, noget om en familieudflugt og noget om vores nylige mini-makeover af soveværelset… Jo, det er vist det. Jeg holder altid bedst ferie, når jeg ikke samtidig går og har smådårlig samvittighed over at efterlade bloggen hér helt død – det er fjollet, men hvad kan man gøre? 🙂

Billedet er fra igår, da jeg spiste morgenmad (pisket smør med brød og kaf’) med min lille lilla ven, næsten lokkede hende til at købe et par meget flotte (og meget dyre) Jimmy Choo’s og helt igennem lokkede hende til at investere i et par perlespænder og en hårbøjle (trods alt lidt mindre vanvittigt end Choo’s. En helt igennem herlig formiddag i fremragende selskab.

Jakken er fra Monki og I finder den her // Strikken er fra Chiquelle og I finder den her