Dage (og billeder) som disse, tager jeg med mig. Samler på. Især lige for tiden. De har intet formål og jeg har ingen bevingede ord, at tilføje dem. Måske de bare skulle have været et post på instagram. Men. Min lille plet her, det er den jeg holder mest af. Og altså her guldet (per min definition) får lov til at leve. Også i en tid, hvor blogs som min bliver færre og færre.
I dag er jeg ude og skyde billeder til næste karriere-snak, som har ladet vente på sig – det er svært med interview-formatet (og fotos i særdeleshed), når hele verden er i lockdown. Men nu er vi igang igen – og hun er sej, hende jeg er ude og besøge i dag.
Anyways. En fin sommerdag. En fin blomstermark. Et fint minde.
God weekend, søde damer.
Elsker også stadig at følge med og jeg synes virkelig det er ærgerligt at der er så få blogs tilbage. De kan nemlig noget helt andet end instagran. Bevares, jeg elsker instagram, men som en af de andre skrev, så er indholdet på en blog typisk mere gennemarbejdet – der burde da være plads til begge dele… og din er altid den første jeg besøger, når jeg er på blog gennemgang. Bliv endelig ved!
Tak for dig og de skønneste sommerfotos af smukke du 🙂
Kæmpe knus din og familiens vej 🙂
Tak fordi du stadig passer og plejer din fantastiske blog! <3 I cyperland hvor korte stories og posts på Instagram pludselig har overtaget showet er det fantastisk stadig at kunne finde (mere) gennemarbejdet indhold med både længde, noget på hjertet og inspirerende æstetik.
Tak for dig! 🙂
Helt enig! Jeg nyder også bloggens fordybelse
Du er her SÅ meget mere end Instagram! Det er – også – det, der gør dig helt særlig, og hvad vi gamle damer, der har fulgt dig fra starten, kommer tilbage for igen og igen og igen <3
jeg læser med från tyskland og er så glad før din blog