Farvel og tak til påskeferien – jeg har holdt mig et par dages fri fra domænet hér, og har istedet brugt dagene på at være mor på godt og ondt;)
Samle legoklodser op, servere snacks, sætte vaskemaskiner over, rydde op, få kyssere, tage på udflugt, sove i ske og alt det andet herlige motherhood nu engang er.
Derudover har påskeferien budt på et besøg hos Oldemor på 91 – hun er færdigvaccineret og vi var nytestede, og det har været en stor lettelse for os allesammen, at vi nu igen kan se hende. Mine forældre var også et smut forbi og aflevere et påskeæg til børnene og hjælpe Elise med at plante en blomst i hendes altankasse i legehuset. Og så var Elise og jeg et sving forbi Tine K’s outlet i Gilleleje, hvor det blev til en knagerække og en lampeskærm. Og en lille hyggelig pigeudflugt on top.
Så påsken har været herlig. Og lidt hård. Som det nu engang er, at holde ‘ferie’ med to små børn.
Derudover har jeg på det seneste:
[Været i haven og klippe ned – en slags langsom klargøring til sommeren]
[Bagt med Elise – det er hendes yndlingsprojekt. Hér vaniliemuffins]
[Haft optur over de her to og deres tætte bånd. Er så absurd heldige, at der ikke er ret mange konflikter de to imellem. Og spist mig en rejemad med en lille frokostøl on the side]
[Haft ballerinaer på! Hurra!]
[Leget med lys og skygge og købt et par sager til sommerhuset med god hjælp fra mit lille sidekick]
[Siddet på en bænk og været unyttig… Emily og jeg har siden vi var på barsel haft en aftale om, at vi gerne ville prøve trøffeltoasten på Sanders en dag. Aftalen er blevet aflyst og rykket alt for mange gange – og da det endelig lykkedes, ramte vi en dag, hvor toast-maskinen var i stykker. It’s just not meant to be]
[Gået ture og set på tog med ham her – og nyt foråret undervejs]
[Undet mig selv lidt materiel lykke]
[Set en svane (utroligt tæt på) og fanget stjernemagnolien igang med at springe ud]
[Spist en helt vild croissant – jeg tippede om den i indlægget her]
[Drukket en fredagsøl og været på udflugt med mit lille hold]
Trøffel-toasten på Sanders er overrated og overpriced så det var nok ment to be
Haha, av – det var en hård dom! Jeg lader være med at græde mig i søvn om natten så;)
Vi har haft en helt igennem forfærdelig påske, men på den måde hvor man næsten kan grine af det nu (næsten) 😉
To små børn har været syge på skift og så mig selv.
I alt har vi sovet godt ‘en nat og min mand er døden nær af at være sygeplejerske for alle!
Nu er børnene raske og jeg er på vej til at blive det og vi håber på bedre tider snart 🙂
Nogle gange er ferie med børn bare lort! Især med sygdom ombord!
AV!
Glæder mig sådan til næste ferie – det bliver sikkert bedre
Dejligt at læse om en mere “normal” oplevelse hos jer!
Ps. Jeg har også købt ting online, som plaster på såret. Det skal der være plads til 😉
Avs, det lyder virkeligt nederen. Puha. Godt I er ude på den anden side. Klem til dig seje mor <3