juni 2019 – ACIE

Nem sommermad: Skagenröra á la Sverige…

Ja, min svenske fortid sidder stadig i mig. Da vi var på Mallorca, var der en svensk receptionist, der spurgte mig, hvordan det kunne være, at jeg kunne snakke svensk (Skjorten stod ved siden af, og jeg måtte oversætte enkelte detaljer, så hun fangede, at det altså ikke var mit modersmål), og jeg voksede 10 cm. Mindst.

Forklarede, at jeg altså havde boet i Stockholm engang. Men at det var længe længe siden efterhånden. Snart 10 år. Og undskyldte, at sproget nok var blevet lidt rustent, hvilket det er, for jeg bruger det nærmest aldrig. Why would I?

Men men – min kærlighed til vores søsterland er intakt. Omend jeg er alt for dårlig til at få det besøgt. Det må der gøres noget ved!

Til en start, er jeg tilgengæld hoppet i det svenske køkken. Det svenske sommerkøkken om man vil. For højt højt på listen over favoritter, står altså Skagenröra. Eller Toast Skagen, som man også kan møde det på menukortet.

Det er en rejesalat. Med rejer og krebsehaler. Og skal man gøre det ægte svensk, skal man spise det på lyst let ristet toastbrød.

Meen – det synes vi nu var lidt kedeligt, så vi brugte et surdejsbrød istedet og det kan altså også anbefales. Som let sommermad de rigtigt varme dage eller til frokost. Opskriften finder I nedenfor.

Opskrift – Skagenröra

  • 250g (gode) pillede rejer
  • 250g krebsehaler
  • 2 spsk (god) mayonnaise
  • 4 spsk Creme Fraiche 18%
  • 2 spsk finthakket rødløg
  • 1 lille bøtte rogn (laks eller ishavsrogn)
  • 1 bundt finthakket purløg
  • 1 bundt finthakket dild
  • Saften fra 1/2 citron
  • Salt og peber

Der er ikke den store videnskab bag denne opskrift – det hele skal blandes sammen. Sørg for at smage til undervejs. Og spis den så på godt brød i sommervarmen, med en skive citron til.

Boghylden: 5 gode bud til din ferielæsning..

Annonce for Mofibo

… eller ihvertfald en lille oversigt, over de 5 bøger jeg har lyttet til for nylig – blandt andet takket være jeres gode input, da jeg spurgte på instagram for et par uger siden (efter at være gået i stå i en roman, hvor hovedpersonen hed Elise – det blev alligevel for familiært på den underlige måde). Ooog hvis I også kunne bruge et skud litteratur til en kommende ferie (eller dovne dage i sommerhus), så kan I få gratis adgang til Mofibo i 30 dage ved at følge linket her – se mere info nederst i indlægget:)

Jeg har hørt overordentligt mange lydbøger det sidste halve års tid. Da jeg stoppede med at gå daglige ture med barnevognen (fordi Elise startede i vugger), så holdt jeg også op med at høre ligeså mange lydbøger, som tidligere.. I et par måneder. Indtil jeg kom til at savne det.

Men altså. Jeg elsker ord. Og dermed altså også bøger. Og de seneste par år har jeg primært lyttet til dem – ikke fordi jeg ikke bryder mig om at læse, nej faktisk elsker jeg lugten af bibliotek og tryksværte, men mere fordi det føles som det eneste jeg har tid til. Måske I kender det?

For tiden lytter jeg især, når jeg skal putte. Enten mig selv eller Elise;)

Det startede da Elise begyndte at sove så dårligt om natten. I var et par stykker, der kaldte det night terror da jeg beskrev forløbet, og jeg er tilbøjelig til at være enig, omend en ‘diagnose’ er nytteløs, for man kan ikke gøre en klap ve’ed anyways.

Når vi sådan havde haft en tur med utrøstelig gråd havde jeg svært ved selv at finde ro igen. Svært ved at sove videre. Og jeg falder ikke i søvn, hvis jeg kommer til at ligge og pølle rundt på telefonen. Ej heller, hvis jeg tænder fjernsynet. Så jeg startede en lydbog – og faldt i søvn i løbet af 10 minutter. Og sådan blev det en fast rutine.

I samme periode, prøvede jeg også at sove en middagslur nu og da – natteroderi og gravid-træthed kørte mig mør. Men jeg er håbløst dårlig til at sove lure, så istedet lagde jeg mig med en lydbog i ørene. Og faldt i søvn i løbet af 10 minutter. Det er iøvrigt mit bedste trick til medmødre, når man får at vide at ‘mor skal sove, når baby sover’, ja goddaw og tak – jeg har prøvet. Mange gange. Uden held. Prøv med en lydbog. Hvis jeg er træt nok (og det er jeg oftest), så er søvnen sikret.

I den forbindelse kan jeg iøvrigt virkelig anbefale sleeptimer-funktionen og muligheden for at nedsætte oplæsnings-hastigheden – sleeptimeren sikrer, at bogen ikke bare ligger og fortsætter i ørerne på mig, og det er virkelig afslappende at nedsætte hastigheden til 0.85x.

Ooog på det seneste har jeg faktisk formået at lytte mig igennem nogle rigtigt gode sager. Listen får I her – måske det kan inspirere til lidt ferie-litteratur?

♥ “Jeg som anklager” af Jakob Buch-Jepsen. Barsk og spændende – og ren guf for os, der har hang til true crime. Jakob Buch-Jepsen var, bla, anklager under ubådssagen.

♥ “Det gyldne bur” af Camilla Läckberg. Den var, indrømmet, grænsende til karikeret, men min indre Stockholmer (der stadig findes et sted dybt derinde) hvinede af lykke over gensynet med ‘Handels’ og andre minder fra en tid, der var engang.

♥ “En djævel i den lyse nat” af Søren Baastrup. Jeg havde aldrig hørt om moret på Stine Geisler, men det er en virkelig spændende historie og sag… Og endnu en af dem der er guf, for os der elsker true crime;)

♥ “En uskyldig familie” af Katrine Marie Guldager. For en gangs skyld ikke ‘krimi’ eller noget der ligner, men derimod romanen om lykkejægeren Frederik. Og hans familie. Og karikaturen på en ‘insecure overachiever’, som jeg tænker vi alle har mødt et par stykker af.

♥ “Guds bedste børn” af Morten Pape. Denne er jeg forsåvidt endnu igang med, så måske en anbefaling er præmatur, men altså – jeg sluger den råt og bruger enhver undskyldning for at nappe mig 5 minutters lyttepause. I var rigtigt mange, der anbefalede Pape’s romaner og jeg startede altså med denne.

 

Så ja. Der bliver lyttet flittigt for tiden. Og jeg regner ikke med at lytte mindre, når store dele af sommeren skal tilbringes i sommerhus. Og som nævnt har jeg fået lov til at give 30 dages gratis adgang til Mofibo ved brug af koden ACIE2019 – følg linket her, for at få de 30 dages gratis Mofibo.

  • Tilbuddet gælder indtil d. 31 juli
  • Gælder kun for nye brugere på tjenesten. 
  • Der er ingen binding – Efter de 30 dage er gået, fortsætter abonnementet til 129 kr., hvis det ikke opsiges
  • Det er altså vigtigt at huske at opsige abonnementet, hvis ikke I vil lytte efter ferien. 

Er det endelig vendt, dét med søvnen!?

Annonce for Auping

Jeg havde aldrig troet, at sådan noget med søvn skulle fylde så meget, som det har vist sig at gøre, hjemme hos os, siden Elise kom til verden.

Hun har – fra hun var 3 måneder gammel – ikke været et barn, der sov om natten. Eller jo. Men hun vågnede også bare meget.

Og vi har – her knap 2 år senere – stadig en fuld nattesøvn til gode.

Det lyder for sindssygt, når jeg siger det højt. 2 år!!

Nætterne har skiftet karaktér, gennem hele hendes liv, så det er ikke sådan, at jeg kan beskrive en ‘almindelig’ nat hjemme hos os. Der har været tusind faser og det eneste fællestræk har altså været de mange opvågninger.

Putning har ligeledes haft tusind faser. Fra at kunne lægge hende, sige godnat og gå til (den nuværende), at hun kun vil sove i forældrenes seng og putning iøvrigt tager alt mellem 30 og 120 minutter.

Jeg bliver aldrig klog på det med børn og søvn. Eller. Barn og søvn. For de er jo forskellige, og nu er det jo bare lige mit barn, jeg bakser med.

Men. Nu fortalte jeg lige i min graviddagbog fra April, at søvnen var helt tosset. Det var den også. I perioden 17.5 til 19.5 måned var det et regulært mareridt (…. pun) med timevis af gråd og Gurli Gris hver eneste nat.

Og så vendte det. Et sted omkring starten af maj.

Hun vågner stadig. Men de helt vilde nætter (.. dem har der måske været 5 af) er det kun en enkelt gang. Og ellers et par gange. Og er heldigvis nogenlunde til at få til at sove igen. De fleste dage ihvertfald. Lige i disse varme dage, hvor der vist nok også er nogle kindtænder der driller, har vi haft os nogle gode lange 2-timers sessioner midt på natten, hvor end ikke Gurli har kunnet trøste.

Så det korte svar, er vel noget med, at vi er ikke i mål. Men vi kan se lyset for enden af tunellen. Og jeg sætter stadig pris på jer, der er søde til at sende succes-historier om børn der pludselig sover igennem (.. uden at flankere dem med alt for mange gode råd – jeg er ret sikker på, at vi har været hele vejen rundt, og der skal ikke meget til at ryste ved følelsen af magtes- og håbløshed).

Men med denne bedring i søvnkvalitet, der ligeså langsomt er sneget sig ind på mig, er jeg også blevet pinligt bevidst om, hvor sindssygt det egentlig har været. På en eller anden måde, opdager man det aldrig når man står midt i det, men først når man er ‘ude på den anden side’. Eller ihvertfald ved at være det.

Søvnkvaliteten har indflydelse på den måde, vi fungerer på om dagen. Hvis vi har sovet dårligt eller for lidt, påvirker det vores hjernefunktion i væsentlig grad. Vores hukommelse, koncentrationsevne, talefærdigheder, reaktionstid og beslutningsevne forringes ligesom vores fornemmelse for tid, rum og planlægning. Endvidere påvirker det vores psykiske og fysiske sundhed. Dårlig eller for lidt søvn kan f.eks. påvirke vores humør og udholdenhed, mens god søvn giver os mere energi og en bedre fysisk form.” [kilde]

Det er altså ikke for sjov, det med søvn. Og i tillæg er der vist også noget med, at dårlig søvn kan påvirke stofskiftet og altså tallet på badevægten og ens generelle ‘sundhedstilstand’.

For egen regning har det sat sig på overskuddet. Overskuddet til at være den jeg var.

Der har altid været en helt klar rollefordeling i mit og Skjortens forhold. Han planlægger, (over)tænker og hvis først han går igang med noget, så kommer han aldrig til at lave det om, for projektet vil til hver en tid være gennemtænkt ned til mindste detalje. Jeg, derimod, eksekverer med 1000km/t. På godt og ondt. Jeg er en do’er. Og tit kaster jeg mig ud i projekter uden helt at have tænkt dem til ende, for så at ende i en værre suppedas (og skulle reddes af Skjorten). Begge personlighedstræk har sine styrker og svagheder – sammen er vi et eddergodt match. Selvom det også er vores forskellige tilgang, der kan få det til at slå de største gnister.

Men med trætheden og det manglende overskud, forsvandt også min evne til at eksekvere. Eller. Den blev mindre ihvertfald. Og af flere omgang undervejs, har jeg nærmest ikke kunnet kende mig selv, når projekter fik lov til at ligge urørte i alt for mange måneder. Når ting hobede sig op omkring mig. Og jeg ingen energi (og ej heller lyst) havde til at gå ombord i dem.

Men det vendte. Langsomt. Som nætterne blev bedre. Og det første projekt vi (…. jeg) tog fat i, var altså også søvn-relateret. Nemlig at få styr på vores soveværelse – eller rettere, få styr på en seng.

En ordentlig seng. En seng, der var tilpasset os. Og som havde en størrelse, hvor en hel familie kunne sove, som vi jo altså gør lige for tiden.

Så det har vi nu. Den er hårdere i Sjortens side end i min, for han er tungere. Og den er bred nok til at vi kan ligge to voksne og en tumling på tværs. 200x210cm. En ordenligt sag. En Auping Original Box med Cresto madrasser og elevation.

Sidstnævnte var det mig, der insisterede på. Elevationen. Det lyder mormor-agtigt (og er det måske også), men for mig handler det om noget helt andet – for mig handler det om amning. Og da vi bestilte sengen i November, vidste vi godt, at der nok ikke ville gå mange år, før jeg skulle til det igen.

Jeg lærte aldrig at ligge ned og amme med Elise. Jeg troede jeg var den eneste i verden, men i sidste uge, var der en veninde, der sagde “Jeg føler bare ikke jeg har lange nok bryster til at det kan lade sig gøre”, og jeg drog et lettelsens suk over, at jeg i det mindste ikke var den eneste. Et lettelsens suk, der kun blev dybere, da en anden veninde stemmede i: “Ha! Sådan har jeg det også! Jeg sidder op og sover mens jeg ammer om natten”. Tænk – hér gik jeg og troede, at det bare var mig.

Men ihverfald gad jeg ikke gøre det igen. Sidde op og sove, mens jeg ammer. Så elevation var et must. Og jeg kan love jer for, at vi sover godt i vores seng. Bedre end den bedste hotel-seng.

.. Og man ved, at man er ægte voksen, når man når dertil i livet, at man prioriterer sin søvn i så høj grad, at man ikke er villig til at gå på kompromis med den. Dér var vi nået til.

#Onsdagsønskelisten – bolsjestriber, stram rib, en bæresele og nomade-sandaler…

Oj, hvor kan man mærke, at sommerferien er lige om hjørnet. Mit hovede cirkler om ‘ting der vil være gode i sommerhuset’ og ikke ret meget andet.

Vi tager heldigvis allerede afsted imorgen – til sommerhuset. Det er varmen, der trykker. Og jeg satser i høj grad på at komme et dyb i bølgerne. Åh, hvor ville det være herligt.

Så det er altså også ugens tema for denne liste. Sommersager. Og lidt til hjemmet. Mon det er redebygningen, der trykker?

  1. De der følger med på instagram, ved at jeg mere eller mindre lever i Rikkes Month of May-kjoler for tiden. Den bolsjestribede her er det nyeste skud på stammen – og med koden Acie15, får I -15%.
  2. Jeg så lige at Louise har en rabatkode til Desenio, så nu har jeg lyst til at skifte plakater ud – til noget mere roligt, som denne… 
  3. De smukkeste bæreseler findes hos Artipoppe – denne gad jeg godt bære min lille dreng rundt i.
  4. Hvid og blondet – som jeg elsker. 
  5. En stram ribsag i nude vil klæde babybulen, tror jeg. Og utroligt billig, endda. Find den her.
  6. Jeg er for nyligt blevet introduceret til mærket Darphin – denne her er noget af det bedste jeg længe har prøvet.
  7. Nok ikke så bule-venlig, men wow den er pæn! Badedragt fra &OtherStories.
  8. Fine sandaler, perfekte til sommerhuset – fra NomadicStateOfMind.
  9. Mere hvid og blondet – i en længde, der ikke bliver for kort. Selv med bule.
  10. En opryddet, rolig og lys stue;) Ej – billedet er fra RoseMille, og krukken er magen til én jeg netop har bestilt fra Interior.dk.

#Lykkeglimt á la juni…

[Selvpluk fra haven]

Puh, den er varm idag, hva’ venner? Ikke at det er brok. Blot en konstatering af, at jeg sveder lidt mere end jeg plejer;)

Derudover må det være på høje tid med en omgang #Lykkeglimt – det føles som om at juni har været smækfyldt af dem, og jeg kan ikke lade være med at sende et skævt smil til tanken om en januar, der på det nærmeste var ved at tage livet af mig. Tænk, at der kan være så stor forskel. Og hvor må man sørge for at gemme sommer-minder som disse et helt særligt sted.

Jo, jeg er vist ramt af sommerkuller. Den svedige overlæbe til trods. Jeg spiser nektariner morgen, middag og aften, lever i lette sommerkjoler og slip-in sandaler, drømmer om en tur i havet, griller (…. alt) og glæder mig til at møde vores lille dreng på den anden side af et par varme måneder. Jeg har en drøm at bulen skal blive så mega solbrændt, at den vil se helt sort ud, når maveskindet kryber sammen igen 😉

[Sommerkjole, sommersandaler og matchende roser på Østerbro]

[Vores lille dreng – jeg begynder virkelig at glæde mig til at møde ham<3]

[Der må lidt vand til i varmen – for både store og små]

[Frokost i en solplet med min bff]

[Lette sommerkjoler og store is – den perfekte sommer-kombination]

[Sommerhår]

[Hendes lille hånd i min]

[Grillsæson er yndlings-sæson!]

[Lille mus i rutschehumør]

[En fin lille ‘bare-fordi’-buket fra én jeg har kær]

[Tænk at der, inden længe, skal ligge et helt ægte lille menneskebarn lige der. I sit lille skysæt.]

[Det smukkeste sommer-bord til damefest hos Sneglen]