Du læser nu
Er det endelig vendt, dét med søvnen!?

Er det endelig vendt, dét med søvnen!?

Annonce for Auping

Jeg havde aldrig troet, at sådan noget med søvn skulle fylde så meget, som det har vist sig at gøre, hjemme hos os, siden Elise kom til verden.

Hun har – fra hun var 3 måneder gammel – ikke været et barn, der sov om natten. Eller jo. Men hun vågnede også bare meget.

Og vi har – her knap 2 år senere – stadig en fuld nattesøvn til gode.

Det lyder for sindssygt, når jeg siger det højt. 2 år!!

Nætterne har skiftet karaktér, gennem hele hendes liv, så det er ikke sådan, at jeg kan beskrive en ‘almindelig’ nat hjemme hos os. Der har været tusind faser og det eneste fællestræk har altså været de mange opvågninger.

Putning har ligeledes haft tusind faser. Fra at kunne lægge hende, sige godnat og gå til (den nuværende), at hun kun vil sove i forældrenes seng og putning iøvrigt tager alt mellem 30 og 120 minutter.

Jeg bliver aldrig klog på det med børn og søvn. Eller. Barn og søvn. For de er jo forskellige, og nu er det jo bare lige mit barn, jeg bakser med.

Men. Nu fortalte jeg lige i min graviddagbog fra April, at søvnen var helt tosset. Det var den også. I perioden 17.5 til 19.5 måned var det et regulært mareridt (…. pun) med timevis af gråd og Gurli Gris hver eneste nat.

Og så vendte det. Et sted omkring starten af maj.

Hun vågner stadig. Men de helt vilde nætter (.. dem har der måske været 5 af) er det kun en enkelt gang. Og ellers et par gange. Og er heldigvis nogenlunde til at få til at sove igen. De fleste dage ihvertfald. Lige i disse varme dage, hvor der vist nok også er nogle kindtænder der driller, har vi haft os nogle gode lange 2-timers sessioner midt på natten, hvor end ikke Gurli har kunnet trøste.

Så det korte svar, er vel noget med, at vi er ikke i mål. Men vi kan se lyset for enden af tunellen. Og jeg sætter stadig pris på jer, der er søde til at sende succes-historier om børn der pludselig sover igennem (.. uden at flankere dem med alt for mange gode råd – jeg er ret sikker på, at vi har været hele vejen rundt, og der skal ikke meget til at ryste ved følelsen af magtes- og håbløshed).

Men med denne bedring i søvnkvalitet, der ligeså langsomt er sneget sig ind på mig, er jeg også blevet pinligt bevidst om, hvor sindssygt det egentlig har været. På en eller anden måde, opdager man det aldrig når man står midt i det, men først når man er ‘ude på den anden side’. Eller ihvertfald ved at være det.

Søvnkvaliteten har indflydelse på den måde, vi fungerer på om dagen. Hvis vi har sovet dårligt eller for lidt, påvirker det vores hjernefunktion i væsentlig grad. Vores hukommelse, koncentrationsevne, talefærdigheder, reaktionstid og beslutningsevne forringes ligesom vores fornemmelse for tid, rum og planlægning. Endvidere påvirker det vores psykiske og fysiske sundhed. Dårlig eller for lidt søvn kan f.eks. påvirke vores humør og udholdenhed, mens god søvn giver os mere energi og en bedre fysisk form.” [kilde]

Det er altså ikke for sjov, det med søvn. Og i tillæg er der vist også noget med, at dårlig søvn kan påvirke stofskiftet og altså tallet på badevægten og ens generelle ‘sundhedstilstand’.

For egen regning har det sat sig på overskuddet. Overskuddet til at være den jeg var.

Der har altid været en helt klar rollefordeling i mit og Skjortens forhold. Han planlægger, (over)tænker og hvis først han går igang med noget, så kommer han aldrig til at lave det om, for projektet vil til hver en tid være gennemtænkt ned til mindste detalje. Jeg, derimod, eksekverer med 1000km/t. På godt og ondt. Jeg er en do’er. Og tit kaster jeg mig ud i projekter uden helt at have tænkt dem til ende, for så at ende i en værre suppedas (og skulle reddes af Skjorten). Begge personlighedstræk har sine styrker og svagheder – sammen er vi et eddergodt match. Selvom det også er vores forskellige tilgang, der kan få det til at slå de største gnister.

Men med trætheden og det manglende overskud, forsvandt også min evne til at eksekvere. Eller. Den blev mindre ihvertfald. Og af flere omgang undervejs, har jeg nærmest ikke kunnet kende mig selv, når projekter fik lov til at ligge urørte i alt for mange måneder. Når ting hobede sig op omkring mig. Og jeg ingen energi (og ej heller lyst) havde til at gå ombord i dem.

Men det vendte. Langsomt. Som nætterne blev bedre. Og det første projekt vi (…. jeg) tog fat i, var altså også søvn-relateret. Nemlig at få styr på vores soveværelse – eller rettere, få styr på en seng.

En ordentlig seng. En seng, der var tilpasset os. Og som havde en størrelse, hvor en hel familie kunne sove, som vi jo altså gør lige for tiden.

Så det har vi nu. Den er hårdere i Sjortens side end i min, for han er tungere. Og den er bred nok til at vi kan ligge to voksne og en tumling på tværs. 200x210cm. En ordenligt sag. En Auping Original Box med Cresto madrasser og elevation.

Sidstnævnte var det mig, der insisterede på. Elevationen. Det lyder mormor-agtigt (og er det måske også), men for mig handler det om noget helt andet – for mig handler det om amning. Og da vi bestilte sengen i November, vidste vi godt, at der nok ikke ville gå mange år, før jeg skulle til det igen.

Jeg lærte aldrig at ligge ned og amme med Elise. Jeg troede jeg var den eneste i verden, men i sidste uge, var der en veninde, der sagde “Jeg føler bare ikke jeg har lange nok bryster til at det kan lade sig gøre”, og jeg drog et lettelsens suk over, at jeg i det mindste ikke var den eneste. Et lettelsens suk, der kun blev dybere, da en anden veninde stemmede i: “Ha! Sådan har jeg det også! Jeg sidder op og sover mens jeg ammer om natten”. Tænk – hér gik jeg og troede, at det bare var mig.

Men ihverfald gad jeg ikke gøre det igen. Sidde op og sove, mens jeg ammer. Så elevation var et must. Og jeg kan love jer for, at vi sover godt i vores seng. Bedre end den bedste hotel-seng.

.. Og man ved, at man er ægte voksen, når man når dertil i livet, at man prioriterer sin søvn i så høj grad, at man ikke er villig til at gå på kompromis med den. Dér var vi nået til.

 Kommentarer (16)
  • Jeg måtte kun amme liggende de første tre uger pga. en lidt for kompliceret fødsel. Så hele min ammeopstart foregik liggende på siden. Jeg var enormt ærgerlig over det dengang, fordi det jo ikke var “normalt” og som jeg havde forestillet mig. Men efterfølgende har jeg opdaget, at det var en sand gave. Jeg anbefaler det vidt og bredt, for hold nu op, hvor er det afslappende!

    • Det var det samme for mig, og jeg endte også kun med at være glad for at være blevet så fortrolig med de liggende stillinger 😉

  • Jeg kunne heller ikke få liggende amning til at fungere med mit første barn. Jeg fik mit andet barn for 4 måneder siden. Og jeg var fast besluttet på at den liggende amning SKULLE komme til at fungere. Det krævede virkelig meget øvelse. Og barnet skal altså også gerne have en vis størrelse. Men da han var omkring 1,5 måneder begyndte det at fungere. Og det er simpelthen det bedste. De fleste morgener aner jeg ikke hvor mange gange jeg har ammet i løbet af natten fordi jeg bare gør det automatisk når han begynder at ligge og brokke sig lidt. Jeg er så også velsignet med et barn der bare sover igennem amningerne og kan ligges tilbage i bedsiden efter måltidet uden at vågne rigtigt op🙌🏼 Men giv det ligge et forsøg mere. Men vent til baby er omkring 1 månedstid😘 Det er altså det hele værd💤

  • Jeg har heller aldrig lært at amme liggende. Til gengæld er jeg vågnet mange gange i en usandsynlig ubekvem siddende stilling, med ondt i nakken og et barn i favnen…

  • Min datter er få mdr yngre end jeres Elise, og jeg har nærmest gået i dine fodspor mht til søvnmangel og faser. Især 4 mdrs fasen som også ramte utrolig hårdt hos os.
    Da hun var 4,5 mdr, løste jeg gåden med liggende amning og har nærmest aldrig gjort andet siden! Jeg kan huske jeg var ved at brække mig over det råd, med liggende amning indtil jeg pludselig lærte det! Inden da har jeg nærmest øvet liggende kung fu på hende for at stikke mine små babser ind i munden på hende😂🤷🏻‍♀️
    Nå men hvis det er nogen trøst sover min datter heller ikke igennem og jeg tvivler på det er lige om hjørnet.

  • Lidt bitter kommentar fra din veninde og dig med at det kræver lange bryster at amme liggende. Jeg har verdens mindste (og på ingen måde lange 😉) bryster og kan fint amme liggende, så den årsag kan i vist godt strege.

    • Haha, jeg har også små og “korte” bryster og ammer fint liggende. Så ja, tror heller ikke det er længden. 😉
      Men det lyder nu rart med elevationsseng alligevel 🙂

    • Jeg havde heller ikke særligt lange bryster (dengang 🙄😂 men ærligt, det er noget værre vrøvl) og jeg lærte det alligevel. Google er din ven! Jeg var nødt til at se det på billeder og figurer og så forsøge mig frem. Jeg er bare typen der intet fatter uden et flow chart.

    • … Tænk, jeg synes omvendt, at det er din kommentar der virker bitter;) Det siger sig selv, at man ikke mener i ramme alvor, at alle der kan ligge og amme har lange bryster, men alle (mødre) kender vel frustrationen, når det man selv kæmper med bliver mødt af et ‘jeg gjorde ikke andet!’ og ‘google er din ven!’ hvadend det er om amning eller andre af de udfordringer, man nu kan støde ind i, når man pludselig sidder med en lille i armene.

  • Men hvordan har I overskud til en 2’er? Vi har samme problemer med vores søn på 10 mdr, han har dog altid sovet dårligt, lige siden han blev født. Nu er det største problem at han står op i sengen og græder hver time om natten og har SÅ meget energi den lille krop, han vågner på ny hver gang vi endelig lykkedes med at få ham til at sove. Vi skal ikke have en 2’er lige nu, men jeg ville være oprigtig bange for at gå helt i stykker , hvis der kom en baby oveni det cirkus vi kører lige nu. Arbejder fuldtid og har gjort det siden han var 4 mdr, så der er ikke plads til mindre søvn, haha. Det er i hvert fald så sejt at I kaster jer ud i det! Jeg håber at I snart får noget mere søvn.

  • Vores søn bliver to år i september og har heller aldrig sovet en hel nat. Det har også vekslet i perioder, hvor mange opvågninger, der har været. Lige nu bliver vi vækket ca. 4 gange hver nat. Det har været og er stadig rockerhårdt, men på en eller made måde er det en lille trøst, at vi ikke er de eneste, der kæmper med søvnen. Vi har også prøvet ALT og er efterhånden kommet til en form for accept af, at det er sådan situationen er nu, og at det på et tidspunkt går over.
    Lillebror- eller søster ankommer til dec. Krydser fingre for et godt sovehjerte😊

  • Hm gik med samme fornemmelse “hvorfor kan jeg ikke ligge ned og amme”… suk man får det råd mange gange! Nu er jeg igang igen med lillesøster og har allieret mig med en kæmpe ammepude-pølse ting… og drømmer om den nye seng vi skal have snart…når vi lige har kapacitet til at fide den rigtige…apropros manglende søvn med en 2-årig…

  • Jeg fik heller aldrig liggende amning at fungere. Det kunne ellers have været så dejlig nemt om natten. Jeg tror også bare at mine bryster ikke er lange nok 😉 De har ellers en god størrelse, men åbenbart ikke den rette størrelse til liggende amning 😂

    • .. Haha – ja, er det ikke en befriende ting, at sige til sig selv (for Guds skyld kun til sig selv!!), når man (for Gud ved hvilken gang), har fået at vide af en velmenende veninde, at man da bare skal ligge ned og amme, og man har prøvet.. mange gange.. og barnet har været top surt og man selv har været top træt.. og skidtet bare ikke fungerer.

  • Min datter vågnede også mange gange om natten, indtil hun var 3 år og fem måneder (hvem tæller…. det gjorde vi!). Vi fik også mange råd undervejs. Det værste var da sundhedsplejersken, foreslog at jeg tog på marte meo kursus, for jeg stillede nok for mange spørgsmål til mit barn. spørgsmål hun var for lille til at svare på, og derfor vågnede hun frustreret 20 gange om natten. Jeg holdt op med at stille spørgsmål (men tog ikke på kursus) og det hjalp overhovedet ikke. Selvfølgelig ikke fristes man til at sige! Da hun startede i børnehave og droppede middasluren forsvandt opvågningerne nærmest fra den ene dag til den anden. Og hun har sovet perfekt siden (Idag er hun 9 1/2).

    • .. Hvis ikke man var frustreret nok over ikke at sove om natten, så bliver man det af mange ‘gode’ råd af varierende kvalitet – nogle er decideret gode råd, mens andre (som at blive sendt på marte meo kursus) mere føles som en hån. Jeg håber, at vores søvn også pludselig bare vender – jeg tager mig selv i, til stadighed, at tænke hver eneste aften “måske er det i nat!!”. Mage til jubelidiot, skal man alligevel også lede lidt efter 😉

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top