Lockdown dag 8: solskin, sand i skoene og lidt tiltrængt dametid..

Ja, jeg er unægteligt ved at være lidt bagud, men alting går også virkelig langsomt i disse dage – både sådan mentalt og i praksis. Har lige brugt noget, der ligner 17 minutter på at få Elise klar til leg i haven. Bleskifte, tøj på, termobukser, gummistøvler, fingervanter, sokker og cykelhjelm. En legit workout, og jeg sender (igen) en kærlig tanke til alle vuggestuepædagoger der er tvunget til at lave den øvelse med adskillige børn simultant. You are my heroes. Og en slags super-mennesker, antageligvis.

Dagene begynder langsomt at flyde sammen. Var det onsdag? Eller torsdag? Eller? Jeg ved det ikke. Vi laver det samme hver dag. Plus/minus ihvertfald. Bager, leger i haven, bygger høje tårne i Lego Duplo og så forfra igen.

På sin vis går det bedre, at være hjemme med de to små og på sin vis går det værre. Det er umuligt at få lavet noget ‘rigtigt’. Huset sejler og havde det ikke været for Frk Edith, så gik vi i nullermænd til knæene (til de uindviede er Frk Edith en robotstøvsuger).

Billederne hér er fra forleden formiddag, hvor Elise og jeg tog på udflugt til den lokale strand. Eller “den kæmpestore sandkasse” som Elise kalder den. Hun løb rundt og hyggede sig. Legede i sandet og blev bestukket med de vingummier jeg havde i lommen. Virkeligt dejligt med lidt tid, bare os to.

Udover et par aldrene vinterbadere et par hundrede meter væk, havde vi det hele for os selv.

Det sker, nu og da, at jeg savner byen og at være tæt på alting. I disse uger har jeg aldrig sat mere pris på, at vi bor der hvor vi gør. Med en have. Og tæt på skov og strand.

Vi ser andre mennesker, men ikke for tæt på. Vinker til naboerne og råber “Holder I modet oppe derinde?”. Og det gør de. Selvom de til den ene side, nu var blevet “lidt forskrækkede”, omend ikke mere forskrækkede end at æbletræet stadig skulle beskæres i forhaven og “det er jo dejligt vejr”. Sandt.

Vi beskærer også i haven. Elise drøner rundt på sin løbecykel. Og gynger. Og er i sandkassen. Og i legehuset. Jeg har lovet hende, at det skal males, men første step er at klippe det fri fra krat og skifte et par vindskeder. Så skal det renses ned med grundrens og så kan det blive malet. Så vi er nok færdige om et par år 😉

… Og med de ord, må jeg hellere komme i havetøjet, så jeg kan hjælpe lidt til derude. Må I få en vidunderlig dag derude❤️

[Munden fuld af vingummi.. Lille bandit]

[Hej hej mor. Mig går]

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *