Du læser nu
På det seneste: badekar i det fri, boligkløe, sensommer-declutter og pasta to die for…

På det seneste: badekar i det fri, boligkløe, sensommer-declutter og pasta to die for…

Det river i træerne udenfor mit vindue i dag, men det er stadig lunt. Som en slags armlægning mellem sommer og efterår. Omend udfaldet af den konkurrence vist er givet.

Det har været en dejlig sommer, synes jeg. En lang sommer, tilmed. Sommeren der fortsatte langt ind i september. Sådan synes jeg ikke det plejer at være – men måske jeg bare husker forkert. Ikke destomindre føles jeg mæt af sommer nu. Nu må efteråret faktisk gerne komme. Med strik, løvfald og alt det andet der hører til.

Men inden vi når så langt – bare lidt af det jeg har lavet på det seneste:

[Jeg har været ramt af akut forandringskløe og besøgt adskillige bolig-bikse i jagten på ny inspiration]

[Swanfield Living er en lokal favorit]

[.. Og energien til små projekter herhjemme har derfor også været til at tage og føle på – den her lille sag er inspireret af værket “Psychedelic Mirror” og den hænger så fint der på væggen]

[Og mit hjemmesnedkererede skrivebord blev også præcis som jeg havde tænkt det – meget glad for dét lille projekt også]

[Jeg har også haft travlt med at spise god mad – ikke mindst den her pastaret med spinatpesto og burrata… Mhmmm, hvor jeg elker den slags!]

[Og rejemadder. Sådan nogle elsker jeg også. Den her Skagen Toast står højt på listen over favoritter]

[I august fik jeg også lov til at ligge og skvulpe i et udendørs badekar – inviteret af Elizabeth Arden og forkælet i middelsvær grad. Sikke en oplevelse!]

[Og fra ét badekar til et andet – svømmesæsonen er igang og hver onsdag sidder jeg og sveder ved bassinkanten… Puh. Så er det hverdag!]

[.. Og det kræver kaffe.. Mange kopper]

[Min garderobe har også fundet ud af, at efteråret er på vej, så jeg er tilbage i jeans og ballerinaer – og det føles også godt og dejlig velkendt]

[August bød også på en dejlig frokost hjemme i haven. For nogle af de bedste damer. I samarbejde med A-DERMA – vi holdt høstfest og det blev så fint]

[Sensommeren har også budt på et ordentligt energi-boost til min declutter-rejse – og jeg brugte en søndag på loppemarked i Gentofte. Det gør jeg gerne en gang om året – så kommer jeg til bunds]

[Og efter sådan en omgang fortjener man da nye sko… ik?!]

[Jeg havde tænkt, at jeg skulle have dem på til fest på Søllerød – men blev alligevel magelig i sidste sekund og tog de flade på]

[Og fødderne blev nu ømme nok alligevel – så jeg lagde dem i blød med en lyserød badebombe og nogle ret beskidte str 26]

[Og som kom jeg endelig til frisøren. “Du er modig i dag”, sagde hun og klippede så 20cm af. Puh. Jeg er dårlig til den slags beslutninger – men meget glad for resultatet]

[Så det fejrede jeg med en lille croissant]

[For jeg var løbet tør for cookies – opskriften finder I her. Den er *oslagbar* som mine svenske venner ville sige – og dét ord har jeg stadig ikke fundet en god substitut for herhjemme]

[Og det var dét. August og sensommer i grove træk. Plus lidt til – et kommende jobskifte på flere fronter blandt andet, for jeg har brug for lidt luftforandring og ny energi. Men det kommer vi tilbage til]

Glædelig september, venner. Kan man sige det?! Well, hul i det. Vi gør’ed. Glædelig september!

 Kommentarer (4)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top