Jeg varmer langsomt op til sommerferie hér på domænet. Det har jeg aldrig prøvet før, og jeg ved, helt ærligt, heller ikke om jeg kan finde ud af det i år, men altså.. Intentionen er der. Og det er jo et luksusproblem, at man slet og ret ikke kan lade være:)
Og helt på ferie er vi altså ikke gået endnu. Den lange holder sen sommerferie, og min chef er fleksibel (host), så jeg holder bare ferie, som det passer i hans arbejdskalender. Nemt.
Og når nu vi ikke har nogle rejseplaner, så drøner vi istedet lidt frem og tilbage til sommerhuset. På kryds og tværs. Så på det seneste har jeg:
[Høstet mine første hjemmegroede rabarber fra haven…]
[Gået ture i sommerlandet… Danmark for faen!]
[.. Sendt den obligatoriske ‘jeg er på veeeej’ cykelselfie til damerne inden verdens hyggeligste rosé-aften]
[.. Nydt de her to små mus]
[.. Været på udflugt til Gavnø Slot og gået tur i rosenhaven]
[.. Fået en ‘rød blomst’ og en krammer i kornmarken]
[.. Spist en is. Med guf. Altid guf]
[… Haft dejlige dage med den her lille store dreng]
[… Vi har det tit lol sammen]
[… Og nydt sommeraftener i haven. I år har jeg fået solcelle-lamper op flere steder. Det fungerer!]
[Mødtes med mine veninder til havdyp i varmen efter børnene er blevet puttet]
[.. Haft, sjove og underfundige samtaler med det her lille konfettihorn]
[… Blevet skidt på. Suk]
[Sovet fælleslure til lyden af sommerregn på ruderne]
[NYDT (!) at bo tæt på vandet. Føler mig pisse heldig]
[Haft det grineren med hende her. Hun lærer mig at gi’ #zerofucks hver dag]
Altså! Det her indlæg gør mig så glad. For tre uger siden blev jeg mor for anden gang. Alt går så fint. Alligevel bliver jeg af og til ramt af en akut katastrofefølelse af at være bombet tilbage til start. Storesøster er 2 år og 4 mdr og det sidste lille års tid med hende har det føltes som om alt kunne lade sig gøre. Nu føles det som om der er meeeeeeeget lang tid til lillebror er halvandet og kan godt blive panikagtig og sådan “shiiit hvorfor gjorde vi det igen?”.
Så læser jeg et indlæg som dit og bliver både mindet om hvorfor vi gerne ville have 2 (mindst!) – og om at verden ligger åben igen hurtigere end man tror 🙂