Bolig – ACIE

Før/Efter: halvvejs til et opgraderet køkken.. Og om at vælge en køkkenbordplade i marmor.

Jeg blev spurgt forleden, om jeg ikke ville vise billeder af vores ‘nye’ køkken, og det vil jeg da gerne – jeg havde ikke lige tænkt tanken, for vi er jo ikke færdige, og således skal dette altså også læses som en midtvejsstatus fremfor noget andet…. Meeen – de ting, der mangler nu er altså sådan nogle finish-ting. Og alle ved jo, at det er de sidste 5%, der tager 95% af tiden, så Guderne må også vide, hvornår vi kommer sådan helt ægte i mål.. Hvis man da nogensinde gør det i et hus, sådan generally speaking.

Men men – nu har vi da fået vores nye bordplade, vask, Quooker Fusion og kogeplade og det endelige resultat kan anes i horisonten:)

Hvis I vi se, hvordan køkkenet så ud før (både inden vi flyttede ind, og efter vores første lille makeover, så kan I finde en masse billeder her. 

Vores køkken er et Kvänum-køkken og jeg kan ikke rose det nok. Man kan virkelig mærke, at det er kvalitet og ægte håndværk. Jeg er simpelthen så glad for det køkken – og for dets klassiske udtryk. Så er det taknemmeligt og relativt let, at opdatere det nu og da med nye greb, en ny bordplade og en klat maling.

Men men – tilbage til projektet, for hvad har vi gjort?

Vi har slået fliser ned, som I kan se. Der fulgte en del puds med, så der har efterfølgende været en murer forbi og pudse muren op. Nu skal der så spartles (en hel masse), sættes filt op og males hvidt. Vi har besluttet ikke at sætte nye fliser op, men vil istedet gerne have et helt clean udtryk. Selvom fliser også kan være virkeligt pænt. Og praktisk, ikke mindst.

Og så har vi fået lagt ny bordplade på. Vi har valgt en carrara marmor i ‘extra white’, hvad end det betyder. Vi har købt den hos Falke Granit og jeg var ude og pege på en plade jeg synes var pæn. Vi var meget i tvivl om vi skulle vælge den ‘fornuftige’ silestone løsning, der kan modstå alt, eller den smukke marmor-løsning, der kan være svær at holde.

Vi blev, af fagfolk, fortalt at man idag kan imprægnere marmorplader, så er de er ret modstandsdygtige. Dertil blev vi rådet til at vælge den i en mat variant (altså ikke poleret), for så kan man altid lige tage noget finkornet sandpapir og slibe pladen let, hvis der skulle være kommet en uheldig plet. Så vi vovede pelsen og satsede. Det endelige skub kom, da vi var på MASH og så at de havde brugt en marmorplade til bardisken – altså hvis man kan bruge marmor sådan et sted hvor det må antages at flyve med citronsaft og andre herligheder, så kunne vi også administrere det i et køkken. Og sådan blev det…

Vi var overall glade for forløbet med Falke og den rådgivning vi fik, men oplevede også nogle svipsere, som var ved at give mig grå hår og altså lige bør nævnes. Vi havde i købsforløbet spurgt om de kunne hjælpe os med at komme af med den eksisterende bordplade og fik besked, at det var intet problem……. Det viste det sig så at være alligevel (… da sagen overgik fra salgsafdelingen til produktionsafdelingen og kommunikationen derimellem åbenbart var liiidt hullet), så pt har jeg 300kg sort granit stående i indkørslen som jeg ikke ved, hvordan jeg skal komme af med, og det er jeg egentlig lidt træt af.

Og så var der også liiiige det der med, at de glemte at fortælle mig, hvornår de kom med pladen. Og ikke svarede på mine mails. Og istedet havde sendt leveringsinfo til én der hedder Stine, som ingen ved hvem er. Og den slags. Men altså. Overall, god rådgivning i købsprocessen. Venlige mennesker. Grundig opmåling. Effektiv installering. Smukt resultat. Lidt bakset/manglende kommunikation – kan man leve med dét, så anbefaling herfra:)

Iøvrigt og for reference – vi var første gang ude og kigge på plader i marts måned og endte med at have pladen på plads i slut maj, så projektet tog – fra start til slut – ca 2 måneder.

Derudover har vi fået ny vask – en hvid underlimet keramikvask fra Blanco og så, selvfølgelig, ny Quooker (reklame, da den er installeret som led i et samarbejde med Quooker, I kommer til at se mere til..). Vi har valgt en Quooker fusion i messing, der kan alle mulige frække ting – kogende vand, isvand, danskvand. Jeg forudser at mængden af pantflasker vil opleve en dramatisk tilbagegang herhjemme. Optur. Men men – som sagt, den kommer vi tilbage til.

Og så har vi også fået installeret ny kogeplade fra GRAM (igen reklame, da den skal i spil til et samarbejde I kommer til at se mere til senere på året.. det er noget med TV-optagelser. Og hende her. Og mig med en nyfødt på armen;)). Jeg var mega glad for at lave mad på gas – men ikke så glad for rengøringen bagefter, for det er noget baks at holde pænt. Så da chancen bød sig for induktion i topklasse, slog vi altså til. Og shit, hvor er det også bare blevet pænt, men noget der er lidt lettere i udtrykket end vores gamle gas-komfur.

Og hvad mangler der så? Phew – jo, listen skal I få her…

  • Der skal, som nævnt, spartles, filtes og males.. I hele køkkenet.
  • Der skal fuges, langs kanterne
  • Stik-kontakterne skal tilbage på plads.
  • .. Og en eller anden dag, når overskuddet er til, så skal selve køkkenet også males. Det trænger – især soklerne er udsatte og har fået sig nogle knubs hér og dér. Vi drømmer om en lysgrå, til at matche resten af huset. Men det haster heldigvis ikke 🙂

(.. og inden dette projekt har vi som bekendt fået skiftet vinduerne, fået sat nyt køleskab i, sat nye lamper op, sat knagerne op (fra House Doctor, vist nok) og skiftet alle grebene – de er fra noget der hedder Schoolhouse og købt i New York).

Bolig: velkommen til Wegners Y-stole og en rabatkode til jer…

Annonce for Brdr Friis Møbler

Tilbage i 2017 fortalte jeg jer om min klassiker-liste. Den liste jeg render rundt og (mentalt) nedfælder store ønsker og møbel-drømme på. Møbel-drømme af den slags man investerer i og beholder for life.

Det er ikke sådan en liste, man går ud og lader agere den helt store indkøbsliste, for det ville både være dyrt om dumt. Det er sådan en liste, man har liggende og så slår man til, lidt for lidt, når det rigtige tidspunkt byder sig. Når tingene for alvor kan betyde noget. En fejring. Et minde. En markering.

Og nu har vi altså slået en streg over ét af ønskerne. Eller. Sat hak ved. Om man vil.

Wegners Y-stole i sort eg med sort flet. 

Det var det rigtige tidspunkt. De har en særlig betydning. Og er en særlig gave fra én, der ikke længere er, men som altså endnu sidder med til bords på denne vis.

Og der var ingen tvivl om, at det skulle være den. Y-stolen. Med dens smukke klassiske former og – ikke uvæsentligt for en spisebordsstol, hvis man spørger mig – enorme behagelighed. Man sidder så mega godt i sådan en. Selv time efter time. Og det er vigtigt, når man – som os – holder af at invitere til middagsselskab.

Og som nævnt regner vi altså med, at de skal blive ligeså gamle som os. De er købt for at blive for evigt. Det er ikke så tit, jeg har det sådan med noget.

De er naturligvis købt hos mine venner hos Brdr Friis Møbler, for som vi efterhånden har snakket om et par gange, så er det altså gerne hér, jeg får afløb for de værste møbeldrømme. Jeg er kommet der hele mit liv, og det er netop sådan et sted, hvor klassikerne lever.

Hvis ikke I har været forbi én af butikkerne endnu, så er de altså et besøg værd – om ikke andet, så for at snuse inspiration og for at drømme. Det er det rene slaraffenland, hvis man interesserer sig for den slags. Og indtil da, så er webshoppen altså heller ikke dum – den har lige fået en makeover og er noget lettere at navigere i end tidligere. Meget smuk.

Og i vanlig orden har jeg skaffet en rabatkode til jer – Acie15 giver -15% fra idag d. 11/6 til d. 21/6*. Den gælder på hele shoppen (med de undtagelser listet nedenfor).

*Rabatkoden gælder ikke i forvejen nedsatte varer, tilbud og kampagner, og kan ikke kombineres med andre rabatordninger, herunder Forbrugsforeningen. Den gælder kun til webshoppen og kan ikke bruges i butikkerne.

Nedenfor har jeg lavet et lille moodboard med et par ting, jeg selv er fristet af og som måske kan agere inspiration, hvis andre skulle kunne fristes:)

  1. PH-lampen i messing, som vi har snakket om før. Manner manner manner den er pæn. 
  2. Montana-wave reoler i lys grå
  3. Poul Kjærholms PK61 sofabord med glasplade
  4. Arne Jacobsens 7er stol til børn i lyserød
  5. Wegners Flagliniestol – åh, hvor må man ligge godt der…
  6. Litlle Petra af Viggo Boesen – som et lille sødt lam..
  7. Lysestagen fra Fritz Hansen Objects
  8. .. Og hvis man drømmer om en Auping seng, er det altså nu man skal slå til. Mine varmeste anbefalinger går til deres ‘Original Box’.

Jo. Velkommen til Y-stolene. Det føles rart og godt, at investere i noget med varig værdi. Noget man agter at beholde til sine dages ende.

 

Derfor købte vi hus og dovne sommeraftner i haven..

Rosendahl annonce

I disse uger, hvor vi er lidt handicappede på køkkenfronten pga projekt ‘ny bordplade’, så har vi brugt grillen ekstra meget, og glæden var derfor stor, da vi i søndags tilmed kunne spise udendørs.

Efter Elise er blevet en rigtig tumling og iøvrigt har vist sig at være et ægte udebarn (which makes no sense, når man kigger på hendes forældre!?), så har det med have og, dertilhørende hus, vist sig at give endnu mere mening end før.

Jeg vidste det jo godt. Og fik allerede en forsmag sidste sommer. Men det er som om man lynhurtigt glemmer, hvordan det føles, pludselig at få 1000 ekstra kvadratmeter at ‘bo i’, når sommeren banker på, og man kan åbne dørene ud til haven.

[Min allerstørste stolthed i haven er, by far, mine k æ m p e pæon-buske. Wauw venner! Og så et fast grill-sæt herhjemme – friske majs og Rosendahls marinadeglas og dressingshaker]

Selv finder jeg stor glæde ved havearbejdet. Kan godt lide at nusse. Og kan endnu bedre lide at få lov til at lege med maskiner med kræfter i. Vi har arvet en masse haveredskaber fra Skjortens bedsteforældre, der solgte familiegården først på året, og i blandt disse er altså alskens redskaber, jeg ikke anede fandtes. Forleden gik nogle skvalderkål en tur med en kanttrimmer, så de ikke kvæler mine rabarber og lad os sige det sådan, at de ikke var i tvivl om, hvem der bestemte, da først jeg gik igang 😉

[Kom mor!]

Vi har sat hegn op i haven, så Elise ikke kan stikke af, så vi er ikke så bekymrede for hele tiden at have ‘øjne’ på hende. Hun kan nærmest ikke komme til skade (eller jo – det kan de jo alle steder, hvis de virkelig vil), men det er rart for både hende og hendes forældre, at hun kan få lov til at løbe rundt i fred og udforske. Klatre op af trappen, rutsche ned på den nye rutschebane, gå på opdagelse i legehuset, drøne rundt på løbecyklen og vande hele haven med hendes små vandkander.

Alt imens hendes forældre kan sidde og nyde et koldt glas (alkofri) vin. Eller gøre det sidste af maden klar. Ulvetimen kan ligesom noget andet, når man lukker dem ud i haven, de små. Så det gør vi. Så meget vi overhovedet kan.

Og i weekenden blev det altså til én af de nemme. Én af dem man hiver op af baglommen fryseren, når det har været helligdage, lang weekend og ingen rigtigt gider stå i køkkenet i flere timer. Hottere på grillen. Og majs. Og lidt gnavegrønt.

Vi har ikke særligt ‘haveservice’, som vi bruger i haven, men bruger vores Rosendahl Grand Cru til både inde og ude – og altså til hverdag, som her, og til fest, som jeg har vist jer ved tidligere lejligheder her og her. Jeg har sagt det i anden sammenhæng også, men det er altså et fast princip, at vores hjem skal være levende – at vores ting skal bruges. Der skal være plads til havregrød i veloursofaen og til ‘rigtig’ porcelæn i haven. Jeg gider ikke gå og være øm om vores ting – det er livet for kort til, og vi er en børnefamilie. Her skal grines, leves, læres og spildes. Og smadres et glas nu og da. It happens.

Og iøvrigt en sjov anekdote – Grand Cru-bakken i eg, som I kan se her foroven, er én Skjorten har bragt ind i vores ægteskab. Jeg tror den er 10 år gammel. Mindst. Så jeg ved faktisk ikke om den stadig fåes, men vi har altså stor glæde af den endnu. Jeg spurgte ham forleden, hvad historien egentlig var med den bakke og burde have forudset svaret: “.. øh.. det ved jeg ikke… jeg tror det er én jeg har stjålet fra min mor. Haps. Den ku’ jeg godt bruge”. Mon min søn også kommer til at rage til sig af mine sager en dag!?

Derudover et par andre favoritter, som imidlertid ikke har helt ligeså lang historie bag sig. Vinkøleren og den lille isspand – praktiske og pæne. Og marinade- og dressingsættet, som bliver hevet frem hver sommer – shakeren er genial, fordi evt leftovers kan ryge direkte tilbage på køl i den lille bandit. Og marinadekrabatten ditto, fordi den har indbygget holder til penslen, som man ellers altid ender med at stå og fedte med.

[Små pølsefingre!]

Bolig: om havebelysning og den evige dans mellem praktik og æstetik..

Annonce for Philips Hue

At være blevet husejer er lidt ligesom at være blevet forældre – en lang learning curve, af ting man, iøvrigt, aldrig har skænket en tanke. Det gælder især for ‘udendørsarealerne’, for haven. Ihvertfald for mig:)

Som led i klargøring af haven for sommersæsonen har vi brugt de sidste par uger på at installere noget ekstra lys. Det manglede. Det startede egentlig med lidt løs snak med nogle af de venner vi har, der har bygget hus selv. Idag tænker man havebelysning på både for- og bagside af huset. Det gjorde man ikke, da vores hus blev bygget. Så vores have var et sort hul af mørke, mens vi havde helt klassiske havelamper på forsiden af huset. Synd egentlig, når man jo selv primært opholder sig i haven. Og selv kigger ud på haven.

Derfor opstod udfordringen at finde udendørsbelysning:

  • der kunne passe til det eksisterende lys og lamper vi havde på forsiden af huset
  • der kunne ‘snakke’ med det øvrige lys indeni og udenfor huset
  • ikke var for dominerende og ‘stjal’ fra haven, men som var smukt og stemningsfyldt

Jeg bør måske starte med at vise, hvordan vores eksisterende lys ser ud på forsiden af huset.

Hér har vi helt klassiske kobberlamper, som jeg tænker, at mange måske kan genkende fra egne hjem, og langt henad vejen tjener belysningen på forsiden af huset et praktisk (fremfor æstetisk og stemningsskabende) formål. Vi har installeret Philips Hue-pærer i alle lamperne af flere årsager – vi kan styre lyset med alt det øvrige lys i huset og lade det indgå i scenarier med det øvrige lys (det er især smart, når vi er på ferie, men det kommer vi tilbage til, for det er en hel historie for sig selv). Der er knyttet censorer til, der gør at lyset tænder automatisk, så snart jeg går ned af hovedtrappen og omvendt, så snart nogen går op ad indkørslen. Er der fx en tyveknægt der forsøger at liste sig op til huset i nattens mulm og mørke, så slår alt lyset til.

Sidst men ikke mindst har Skjorten installeret det sådan, at så snart vi nærmer os huset (det er styret af GPS’en i vores telefoner) så tænder lyset automatisk og ligeledes slukker det, når vi forlader huset. Det er ret tjekket.

Og så tilbage til haven, hvor lyset i langt højere grad skal hjælpe med at skabe stemning end så meget andet. Hér havde vi slet ikke noget og har derfor installeret Hue Outdoor-lamper af forskellig slags. 

Som nyfunden havenørd har jeg fulgt med interesseret med i ‘Beier Bygger Have’ (en anbefaling værd, iøvrigt, hvis man deler haveinteressen med mig.. jeg har helt fået lyst til at bygge et insekthotel!), og i et af afsnittene besøger Lene Beier Villa d’Este (og tilhørende haver) i Italien, for at blive klogere på, netop, havebelysning. And so did I! De primære tip gik på at skabe lys nede fra og iøvrigt bruge varmt gult lys – så det har vi forsøgt at kopiere.

I rosenbedene på hver side af huset har vi sat 4 Hue Lily spots, som peger op på huset og giver virkelig smuk stemning. De kan programmeres i alle regnbuens farver, men jeg har altså forsøgt at ramme en varm behagelig hvid – men hvis, der skal holdes sommer-havefest, så har jeg planer om at køre fuld disko og lade dem skifte farve i takt til musikken;)

De er super diskrete og man lægger ikke mærke til dem, når ikke de er tændt. Derudover drømmer jeg om at placere nogle flere under nogle af havens smukke buske og træer. Fx under det japanske kirsbærtræ. Eller stjernemagnolien. Eller én af de mange rhododendron. Men dér er vi altså ikke nået til endnu. Det kommer!

I de bede der omkranser terrasserne på hver side af huset har vi sat hhv 3 og 2 Hue Lucca piedestaler. De indrammer terrasserne så pænt og giver et rart behageligt lys at ‘opholde’ sig i (nok skaber Lily spotsne stemning, men ingen har lyst til at sidde i strålen fra et spot og spise sin grillpølse, så derfor altså denne løsning). De kan også indstilles til alle mulige farver, men igen er jeg gået efter den behagelige varme hvide.

Sidst men ikke mindst, så skal vi have opsat to lamper på hver side af havetrappen, men det kræver besøg af en elektriker, der kan trække noget strøm, så det er vi ikke nået til endnu. Vi har dog bestilt disse, som matcher Lucca Piedestalerne og som jeg tænker vil se pæne ud på vores klassiske hus.

Jo. Nu er der lys på damen og jeg synes vi er kommet godt i mål med at finde en løsning, der både kunne løse et praktisk og æstetisk behov. Og hvis man ikke lige synes, at de lamper vi har valgt er pæne, så findes der mange forskellige at vælge imellem – og iøvrigt også mange flere smarte løsninger end dem vi lige har valgt. I kan læse mere hér. 

 

Et nyt køkken.. Til både mor og datter.

Så er det hverdag igen, og hvad mere hverdags-agtigt end lidt køkkensnak?! Inden vi tog på skiferie nåede jeg lige at bestille en ny køkkenbordplade til os – jeg har tidligere vist vores smukke køkken frem (jeg er virkelig virkelig glad for det), men det har efterhånden et par år på bagen. Men som jeg også skrev i sin tid, så er det gode ved de klassiske valg jo, at man ret let kan give en upgrade. Så for vores vedkommende er der altså ny bordplade, ny vask, ny Quooker, ny kogeplade og ny ovn på vej.

Det er især ovn, Quooker og kogeplade, der trænger til en udskiftning (efter hvad jeg gætter på er ca 15-20 års tro tjeneste?) og når man først går igang med den slags, så er det svært ikke også at skifte bordpladen, så det gør vi altså nu. Og jeg er ret sikker på, at det nærmest vil føles som at få et helt sprillans nyt køkken, selvom det jo egentlig slet ikke er det. Anyways – det kommer vi tilbage til, når jeg har lidt mere at vise og fortælle…

Men køkkenprojektet i den store skala, inspirerede mig altså til at få gjort noget ved et køkkenprojekt i noget mindre skala. Ser I, Elise fik i fødselsdagsgave et Ikea DUKTIG lege-køkken og hendes forældre, har været nogle værr-e sjufter til at få det samlet og piffet til. Jeg vil gerne undskylde mig med, at jeg havde hjernedødt travlt inden jul og var hjernedødt dårlig efter jul;)

Men nu skulle det altså være. Så jeg gik igang – og resultatet kan I altså se her.

Jeg vil ikke tage credit for ret meget andet end udførelsen (og den er middelmådig, at best, haha) – idéen flyder Pinterest over med, og det er altså også hér jeg selv har fået inspiration, men I var et par stykker, der spurgte om jeg ikke ville skrive et par ord om, hvad og hvordan jeg havde gjort og det kan I tro:)

Det hele er mere eller mindre gjort inden køkkenet blev samlet, så altså:

Step 1: Jeg sleb alle flader med sandpapir

Step 2: Jeg beklædte bordpladen med marmor-folie (jeg havde noget liggende – det er købt i Silvan på Fisketorvet for 5år siden

Step 3: Jeg malede de synlige dele med en rest lys grå vægmaling vi havde stående – jeg brugte en lille pensel og gav det ca. 3 l

Step 4: Jeg spraymalede håndtag, vask og hane med guldfarvet spraymalin

Step 5: …. Og så samlede jeg det.

Det er, som I kan forstå, altså langt fra en raketvidenskab, at give sådan et lille køkken en overhaling – og heller ikke dyrt, hvis man – som jeg – bruger rester man i forvejen har liggende. Og jeg har klart sprunget over hvor gærdet er lavest – der er altså et par helligdage hist og her. Men nu synes jeg at jeg havde sjoflet projektet længe nok, og nogle gange, må man erkende med sig selv, at det perfekte er det godes værste fjende, og så nå det man når… En dag, når jeg nok at rette de sidste ting til. Og indtil da, har Elise allerede haft stor glæde af sit lille køkken – og dét er jo det vigtigste.

Nårh ja – og som I kan se, har jeg kun samlet underdelen. Jeg synes det blev lidt for bastant med overdelen, når det nu står der hvor det gør – hvilket iøvrigt er i køkkenet. Så Elise kan være med til at lave mad – meget hyggeligt:) Men det kan man jo gøre præcis som man synes og som det lige passer ind i ens hjem…