Bolig – ACIE

Middagsgæster til hverdag..


Annonce for Philips Hue

Jeg tænker, at vi er mange, der kender det der med at en presset kalender, betyder at vi ikke får brugt nok tid sammen med dem vi gerne vil. At middagsplanerne er umulige at få til at gå op før en lørdag om 3.5 måned, fordi alle har travlt og weekenderne er knappe. Og det er så let, bare at acceptere, at kalender-kabalen aldrig går op, men jeg prøver at huske mig selv på at lade være (med bare at acceptere, altså) og i forbindelse med mit samarbejde med Philips Hue er jeg også blevet mindet om, at det der med spontane hverdagsaftener ikke kun hører rosé og lyse sommernætter til, men også kan klares med lidt vintermad og hyggelig indendørs belysning.. Og derfor prøver jeg og vi, at være bedre til at invitere til hverdag. Og hvis det skal være en overkommelig opgave, så må man altså tage nogle smutveje hér og dér.

[Mens jeg helst vil have hygge-lys til mine middage, vil jeg omvendt gerne have godt arbejdslys i køkkenet – det er en Hue vi har siddende i loftslampen i køkkenet.. Den tænder enten på fuld knald eller på 10%, hvis man skal i køkkenet om natten, host host, midnight snack]

For ligeså meget, som jeg holder af, at dække flot op, sørge for smukke blomster og ‘fancy’ mad, ligeså meget holder jeg af det præcis modsatte. Af at invitere på pizza og champagne, eller lasagne og rødvin. Til hverdag. At holde det ukompliceret og nede på jorden. Uformelt og lige til.

Og det gjorde jeg så for et par uger siden – inviterede Elises mormor og morfar på min hverdags-grøntsags-lasagne en torsdag aften, efter de havde været søde og hente i vuggestuen og lege med den lille dame en eftermiddag, så jeg kunne få tjekket noget arbejde af listen. Der var ikke noget med fancy borddækning, ingen friske blomster og ingen flerretters menu. Men der var hygge. Helt almindelig hverdagshygge. Og dét, kan altså virkelig også noget.

[Værs’go – hverdags-grøntsags-lasagne!]

[Selvom det er smart at kunne styre alt lys fra telefonen og ved at kommandere lidt med Siri nu og da, så er der altså nogle rum, hvor det også bare er smart, at kunne tænde og slukke på en kontakt – køkkenet er ét af dem]

Og i håbet om, at kunne illustrere, hvor lad-sig-gørligt konceptet hverdagsgæster kan gøres (også i en småbørnsfamilie med en puttetid kl 19), så får I altså hermed mine egne små ‘spring-over-hvor-gærdet-er-lavest’-devicer:

  • Servér noget let – jeg kan ikke fortælle hvor mange gange, vi har budt på pizza og champagne. It works. Hver gang. Lasagne og en god flaske rødvin kan også – men kræver jo, om end ikke meget, lidt mere tid i køkkenet. Og honestly – med en god flaske champagne eller rødvin kommer man virkelig langt (sidebemærkning, men iøvrigt: den Zinfandel vi drak hér er en gave jeg har fået ved anden lejlighed. Det er MASH’ egen produktion og det er, i øjeblikket, min absolutte favorit blandt rødvine. Smag den, hvis I får lejlighed til det!).
  • Skab hyggelige rammer: Når nu det der med hvid dug og friske blomster er lidt overkill, så skab hyggen på anden vis. Tænd stearinlys, hvis man er til den slags (I’m not, underligt nok), dæk med de pæne servietter frem for køkkenrullen eller noget helt tredje. Når nu vi ikke bruger stearinlys herhjemme (til andet end jul), så bruger vi tilgengæld vores Philips Hue i spisestuen til at skabe stemning og hygge – de færreste synes, det er hyggeligt (eller rart), at sidde i det helt skarpe lys, når man iøvrigt sidder og forsøger at konversere med sine medspisere. Derfor skruer jeg gerne ned for lysstyrken og op for varmen i lyset, når vi skal spise middag – det giver med det samme noget på hygge-kontoen og er meget let at indstille i app’en (og hvis ikke man orker, at gå i krig med at indstille selv, så findes der er også flere forudindstillede lys-scener, som man istedet kan bruge. Der findes endda en ‘candle light’ setting, hvor lyset blafrer forsigtigt, som det gør med rigtige stearinlys. Vi har brugt Philips Hue så længe herhjemme, at jeg nogle gange tager den gode belysning for givet – glemmer, hvor stor en forskel det gør, at lyset er sat ‘rigtigt’… Lige indtil man havner på en restaurant, hvor lyset er virkelig dårligt – for dæmpet, for skarpt eller for blåt. Det er virkelig ikke hyggeligt.
  • Tag imod hjælp – de fleste gæster er gode til at tilbyde deres hjælp og de fleste værtinder er meget hurtige til at takke pænt nej, for den venlige gestus. Når vi har hverdagsgæster er jeg, imidlertid, ikke for fin til at takke pænt ja – således var min mor sød og tage opvasken, da de var på besøg sidst. Så rart.

Jo. Det er de punkter jeg minder mig selv om igen og igen – dét og så at lade være med at stille så høje krav til mig selv om, hvordan ‘det burde være’. For det er jo noget pjat. Det eneste, der betyder noget, er at vi får brugt tid med dem vi holder af – om det er venner eller familie eller begge dele. Og så er det jo sundt nok, at sænke barren for sig selv lidt, nu og da. Det tænker jeg, at vi er et par stykker i dette forum, der nok ikke dør af at blive mindet om 😉

 

Mini-makeover af soveværelset og lidt om det med den manglende søvn..

Annonce for Auping

Sætningen “you don’t know what you’ve got, ’till it’s gone” passer sikkert fint i fallerede kærlighedsforhold, men jeg kan edderbankeme love jer for, at det også passer helt og aldeles SPOT ON, når det kommer til søvn. God søvn. Sammenhængende søvn. Siden jeg blev mor har det der med søvnen, været lidt af et marerigt (pun intended), og jeg vil – i dette indlæg, host – skåne jer for de kedelige detaljer om nattelivet med et ørebarn, men istedet bare lade det være klart, at jeg er træt. Meget træt.

Siden nytår er det dog blevet bedre – af to årsager: 1. Elise fik dræn inden jul og det har klart hjulpet, omend vi ikke er i mål på nogen måde og 2. I starten af januar fik vi ny seng. Ny drømme-seng. Ny voksen-seng. Den er fra Auping og det er altså dén I kan se her.

Det er en Auping Original Box i str 200 x 210cm. Den er stor med andre ord. Dejligt, når man deler nattesøvn med både en lang mand og en tumling, der allerhelst ligger på tværs, så man både kan mærke mors åndedræt helt tæt på, og bore tæerne ind i fars maveskind så man er sikker på, at man ikke går nogen steder.

Vi har valgt den i farven Antracit og – vigtigst af alt, hvis man spørger mig – har vi også valgt elevation. Det er der flere årsager til – den primære er, at jeg lovede mig selv, da jeg ammede Elise (og aldrig fik det med ligge-amning til at spille), at når vi nu alligevel skulle have ny seng inden for en overskuelig fremtid, så skulle den næste være med elevation i håbet om, at jeg får lov til at amme igen én eller anden dag.

Der er også andre praktiske ting ved det – med et barn med øre-problemer, er det rart at kunne sikre at hendes hovede ligger højt, selvom hun ligger og sover sammen med os. Det har også hjulpet et par nætter, hvor hun har haft en virkelig insisterende hoste, der ellers vækkede hende igen og igen.

Og for de voksne er det klart skønt, at kunne bruge elevationen, når der skal læses eller ses film. Omend sidstnævnte hér, klart er en luksus og nice-to-have, fremfor så meget andet. Men ok – når man iøvrigt bliver presset på sin søvn, er det måske ok, at unde sig selv lidt soveværelse-luksus.

Af madrasser har vi valgt to forskellige Cresto-madrasser – Skjortens er firm, mens min er medium. Jeg har haft lidt baks med min skulder, som ikke altid synes det har været lige festligt at bære rundt på mit tunge barn, og det er altså blevet noget bedre efter vi har fået en bedre seng og ordentlige madrassser. Cresto-madrassen udmærker sig, bla, ved at have en blød skuldezone nemlig.

Så jo. Hér sover vi godt for tiden. Og det er dejligt. Det var en much needed opgradering og jeg nyder virkelig vores nye soveværelse. Hvis I er nysgerrige over hvordan det så ud tidligere, kan I se det på billederne hér – som I kan se har vi vendt sengen om. Det har givet noget mere luft i soveværelset og fungerer rigtigt godt.

Vi mangler stadig at finde nogle gode sengeborde og so far, har vi bare brugt et par puffer vi havde i forvejen. Sengetæppet er fra H&M Home, og det fik jeg i julegave, mens lampen på mit sengebord er én jeg i sin tid købte på Puerto Rico og slæbte med hjem over atlanten – jeg fandt den i en lokal Target;) Derudover drømmer vi også om et blødt lysegråt væg-til-væg tæppe og så vil vi gerne male væggen i min side (inkl dør og paneler) i en pæn farve.. Men dét har vi altså ikke fået gjort endnu – det kommer nok 🙂

En lille familieudflugt..

Sofakompagniet.dk annonce

De her billeder er tilbage fra november, og jeg havde fuldstændigt glemt, at jeg havde dem liggende indtil jeg tilfældigt faldt over dem i sidste uge, og tænkte, at de næsten fortjente at blive vist frem – og hvad mere passende at snakke om en lille familieudflugt, på sådan en dag, hvor vi – iøvrigt – er på vej på en stor familieudflugt og netop nu har kurs sydover?!

Hvis nu jeg havde været en tjekket blogger, så havde jeg vist dem før jeg fortalte om vores nye stue, og så kunne jeg have været virkelig blogger-agtig og bedt jer gætte hvilken sofa vi så skulle have, og bla bla bla.. Det slipper I for;) Ja, for de er nemlig fra da vi var ude hos Sofakompagniet en lørdag formiddag og beslutte, hvordan stuen skulle opgraderes lidt. Det var også derude vi bestilte Astha i sin tid – det var inden Elises tid. Det er skørt at tænke på. Da vi var der nu, var hun all over, haha.

Vi benyttede iøvrigt udflugten til også lige at køre forbi Wulff & Konstali, for de ligger lige rundt om hjørnet – og således blev lørdagsprojektet altså også lidt mere spiseligt (pun inteded) for Skjorten.

[Ava i hendes originalfarve med ‘velour steel grey’ farveprøve i ryggen, så vi kunne få en idé om, hvordan hun ville tage sig ud]

[Seee! Det er min ‘gamle’ stue der hænger der på væggen – så sjovt at se. Jeg vidste det slet ikke, og opdagede det tilfældigt]

[Den farve vi endte med – velour steel grey. Smuk og praktisk]
[Omend der er virkelig mange pæne muligheder]

[Hvor skal du hen Møffi!?]
[Pigerne poserer i Nohr – også med den lyse grå stofprøve i ryggen. Han var en vinder!][‘Jeg synes det her bord er pænt, mor og far!’]

Om at skabe rammerne for tryghed og hygge..

Annonce for Philips Hue

Selvom vi bor i en gammel dame fra 1934, så er prøver vi at gøre hende så ‘smart’ som overhovedet mulig. Det er langt henad vejen min mands fortjeneste, for som I nok ved, så er min Skjorte en rigtig gadget-mand… Men når det er sagt, så sætter jeg både stor pris på den komfort og sikkerhed, som alle hans tekniske dippedutter bidrager med i vores hjem.

Den nemmeste opdragering de fleste mennesker kan overkomme er at skifte eksisterende pærer ud med ‘smarte’ pærer fra Philips Hue – altså det er jo vitterligt at anskaffe et starterkit, sætte pærerne i og sætte strøm til “broen” og så har man et ‘smart home’. Vi gav min storebror et startkit i julegave (lidt en skør historie iøvrigt: Skjorten har snakket så meget på job om, hvor glade vi er for vores Hue og foreslået det som firma-julegave på job, at det faktisk endte sådan – men vi havde jo selv i forvejen, så vi forærede videre til min storebror) og siden har min nevø (der fylder 8 om et par dage) været officiel lysmester hjemme hos dem.

Noget af dét, jeg sætter allerstørst pris på med Hue, er den tryghed det giver – det har fortalt jer tidligere. Vi elsker vores hus og vi elsker det område vi bor i – men vi er også pinligt bevidste om, at vi altså har valgt at bosætte os i et område, hvor indbrud desværre er hverdagskost. Hvis I er nysgerrige over, hvordan risikoen er i det område i bor, kan I tjekke det her ‘indbrudskort’ – det kan være rart at vide.

Det er faktisk ikke mere end et par uger siden, jeg vågnede midt om natten og var sikker på, at jeg kunne høre en nabos tyverialarm være gået. Og selvom vi selv har alarmer og kameraer og jeg skal komme efter jer, så vil jeg allerhelst bare, at indbrudstyvene slet ikke kommer så tæt på, at den slags overhovedet bliver nødvendigt. Og hvordan skræmmer man dem bedst væk? Ved at gøre det meget tydeligt er der er nogen hjemme. Og at nogen er vågne. Så jeg gik ellers igang oppe i soveværelset – fra min telefon kan jeg styre alt lyset i og uden for huset. Så jeg tændte lyset i indkørslen. Og i køkkenet. Og på badeværelset. Og i spisestuen. Og så slukkede jeg lyset i spisestuen. Og tændte det i stuen istedet. Og så slukkede jeg det på badeværelset. Og tændte det i mellemgangen. Og sådan blev jeg ellers ved..

Og det er ikke sikkert, at det gjorde nogen forskel. Og endnu mere usikkert om, der overhovedet var banditter i farvandet. Men for mig, gjorde det en forskel. Og langt henadvejen er det jo det vigtigste.

Men lys, kan jo altså mere end at skræmme banditter væk – og til hverdag, handler lys om at skabe hygge omkring os. Og funktionalitet. At sørge for at der er godt arbejdslys på kontoret og hyggelig belysning i vores stue, når vi skal eftermiddagshygge til en tegnefilm, som på billederne her. At lyset på toilettet kun tænder på 10% om natten. Og at lyset over spisebordet kan skifte alt efter om vi spiser morgenmad en mandag morgen, eller har venner til rødvin i lørdag aften. Den slags.

Jeg kan godt forstå, hvis det virker sådan lidt diffust, men derfor er jeg også stolt over, at kunne fortælle jer, at jeg har indgået en ambassadør-aftale med Philips Hue i 2019 og året igennem vil tage jer med i konkrete situationer, hvor jeg kan vise, hvordan vi bruger Philips Hue-systemet hjemme hos os i forskellige situationer.

Er der mon nogen af jer, der har installeret Philips Hue derhjemme også?

Vores nye stue – og 3 ting du skal vide, inden du køber en veloursofa..

Annonce for Sofakompagniet.dk

I har jo allerede set den lidt – vores nye stue, og selvom jeg stadig har et par hængepartier (gardiner, blandet andet, som vi snakkede om. Tak for alle jeres input iøvrigt.. jeg blev så forvirret, at jeg aldrig fik bestilt nogen nye, go figure) og et Kabe-projekt (I’ll get back to that!), så fortjener den nu alligevel at blive vist frem. Og ligesom den gamle sover, så har vi igen indrettet med sager fra Sofakompagniet.dk –  med lænestolen Ava, der er perfekt til hyggelige læsestunder (både med og uden barn) og sofaen Nohr, der er lidt mere maskulin i udtrykket. Det sætter Skjorten pris på;) Begge har vi fået lavet i farven “Velour Steel Grey”.

Der er flere årsager til, at vi skiftede den petroleumsblå Astha ud – og én af dem skal vi snakke om idag. For selvom farven var smuk, så var den svær. Både at indrette med, men også at holde. I er tit nogen, der spørger om det ikke er helt håbløst at holde velour og mit svar er altid det samme – “nej, slet ikke! En våd klud kan tage det meste!”. Men farven derimod, den var svær. Klar petroleumsblå. Mørk og alligevel klar. En støvmagnet, der afslørede selv det mindste støvkorn. Ville jeg holde den præsentabel, skulle jeg støvsuge hende h v e r eneste dag.

Sådan behøver det ikke nødvendigvis være for alle – men vi har jo en lille dame, der kravler rundt nede på gulvet og oppe i sofaen. Hendes små knæ slæber støv og krummer med rundt. Og til sidst blev jeg bare træt. Farven var ikke børnevenlig – lidt som en sort bordplade eller et mørkt gulv, der afslører selv det mindste støvkorn.

Så nej. Vejen frem måtte være noget lysere. Noget gråt. Noget, der var lidt lettere at holde, hjemme hos os. Vores hjem skal være rammen for et liv – hér skal leves. Hér skal være plads til at spise havregrød foran fjernsynet. Og spise ostehapsere i læsestolen. Jeg vil ikke bruge mit liv på at gå og være nervøs for ting – jeg vil bruge mit liv på at nyde de der små øjeblikke istedet.

Og når vi har valgt at gå med velour igen, er det ikke tilfældigt – ud over at det er pænt, så er det altså også praktisk. Jo, you heard me. Praktisk – og I’ll tell you why.

  1. Velour er super slidstærkt: Slidstyrken på møbeltekstiler måles ud fra en enhed, der kaldes Martindale. Til sofaer i private hjem anbefales et minimum på mellem 15.000 – 25.000 Martindale for at kunne klare normalt slidtage. Hos Sofakompagniet.dk har deres velour helt op til 100.000 Martindale. Det er det samme slidstyrke, som fx det stof tekstilsæderne i togene er lavet i.
  2. En våd klud kan klare det meste: Gylp? Grød? Lille snotnæse? Ostehaps? Vi har udsat vores sofa for lidt af hvert, og er endnu ikke stødt på dét, der ikke kan klares med en våd klud (eller en vådserviet i en snæver vending). Vil man give sofaen endnu bedre modstandskraft kan man vælge at imprægnere. Det har vi gjort (ref Cornichon). Vi købte den her i sin tid – også fra Sofakompagniet.dk.
  3. Vær forsigtig med varme opladere: Hvis man er typen, der gerne arbejder i sofaen, så vær lige forsigtig med varme opladere – varmen kan ‘stryge’ de små velourhår og efterlader din sofa med et skørt apple-oplader formet aftryk. Har jeg hørt. Host.
  4. Støvsugning: Den bedste pleje at veloursofaen er jævnlig støvsugning – det gælder sikkert alle sofaer, iøvrigt. Men de store møbler tiltrækker meget støv og det er en god idé at huske at støvsuge den, når man alligevel svinger støvsugeren over stuegulvet.
  5. Bløde strøg: Da jeg for et par måneder siden havde besøg af nogle boligjournalister til en boligreportage, lærte jeg et lille trick.Bløde strøg. Det elsker velour. En let strygende hånd over velourstoffet jævnligt vil forhindre rynker og udglatte folder.

Så jo. Man kan trygt købe en veloursofa, selvom man har små børn (med snotnæser og ostehapsfingre). Jeg har kun de bedste erfaringer hermed. Det eneste man skal være opmærksom på, er ikke at vælge en for mørk farve, for farven kan være yderst afslørende i fht støv og pletter.