Bolig – ACIE

Årets julebord på Kysten – dekoration til vejrs, utraditionelle farvevalg og lidt om vores juletraditioner…..

Annonce for Rosendahl

Tænk at vi allerede er halvvejs til juleaften – jeg synes december forsvinder mellem fingrene på mig i år.

Men men – ingen jul uden årets julebord på Kysten, og sådan her skal det altså se ud i år. Jeg trængte til noget andet end det klassiske rød/grønne med gran (men det kan nu altså også noget), så i år er jeg gået i en anden retning – med isblå, rav-farvet og støvet grønt.

Og så har jeg hængt dekorationen op i lampen – inspireret af de mange smukke ‘blomster-clouds’ vi har set igennem året.. Og iøvrigt med en lille tanke på, at vi skal være 12 mand hjemme hos til jul, og at der dermed bliver noget crowded på bordet. Og der skal jo helst være plads til både and og steg 😉

Jeg har holdt jul (altså som i hostet juleaften), siden jeg var 26-27 år, tror jeg. Og det er altså blevet traditionen nu.

“Er det ikke lidt crazy, at juleaften for så mange mennesker med en lille baby?”, spurgte en af de søde mødre fra Elises vuggestue betænksomt forleden morgen på p-pladsen, fordi hun havde læst det hér på bloggen.

Og jo det er det nok lidt. Men det er en tradition. Og vi tager det oppefra og ned. Og langt hen ad vejen nyder jeg det også virkelig. Nyder at samle vores allernærmeste i vores lille fine julehjem hér på Kysten. Nyder at pynte op, nyder at nørkle med dekorationer og nyder at dække et smukt bord.

Og jeg håber, at hvis jeg minder mig selv om, at det er ok at sænke ambitionsniveauet lidt og tage de nemme valg. Og uddelegere og bede om hjælp.

Selvom det er lettere sagt end gjort. Man vil jo helst gøre sit bedste lige juleaften, for hvem gider sidde dér og føle, at det hele er lidt amputeret.

[Jeg har dækket med vores klassiske hvide Grand Cru stel og toppet det med det nye Grand Cru Sense – jeg elsker kombinationen at det klassiske og det mere rustikke. Julehjertet kender I også fra sidste år – det er en del af Karen Blixens Jul-kollektionen og lavet af Zarah Voight. Det er så smukt, synes jeg.]

[Kræmmerhus, der matcher julehjertet – grafisk og smukt. Og iøvrigt er jeg ikke bange for at ‘mikse’ metaller på mit julebord. Jeg synes sagtens, det kan fungere så fint at blande lidt]

Herhjemme drikker vi champagne og spiser juleknas fra kl 15 – ungerne for hver lov til at pakke en enkelt pakke op. Så er der ligesom lidt mere ro på, og de behøver ikke at sidde på pinde under hele middagen.

Skjorten er typisk i køkkenet, og jeg er værtinde for vores gæster. Allerede ved 17-tiden går vi til bords – en kombination af at de færreste har fået frokost, at vi spiser med små børn og at aftenen nok skal blive rigeligt langt anyhow.

På menuen er der normalt and, flæskesteg, julemedister, hvide kartofler, brunede kartofler, rødkål, rødkålssalat, ribsgele og brun sovs. Lige i år har Skjorte-far fået sig en eller anden idé om, at han gerne vil lave gås – jeg nikker og siger ‘okay skat’, men forholder mig iøvrigt passivt og afventende. Lad os nu lige se, om han får gjort noget ved det;)

Til dessert spiser vi ris à la mande med appelsinskiver – og én skål kold kirsebærsovs og én skål varm. Der er lidt uenighed i selskabet om hvad der er ‘det rigtige’. Og så tænder vi juletræet.

Jeg bryder mig virkelig ikke om at danse om juletræet (barndomstraumer om tusind laaaange sange, tror jeg), men jeg tror ikke jeg slipper i år. Eller. Jeg er nok ‘desværre’ nødt til at amme Carl bedst som de andre går ombord i ‘Højt fra træets grønne top’. Sikke en skam og uheldig timing;)

Og så er der altså pakkeshow. I rigt mål. Omend vi – år for år – lykkes med at nedskalere bare en smule. Og kaffe. Og juleknas igen. Og måske et bette glas portvin, for man skulle da være et skarn;)

Jo. Det er en klassisk juleaften herhjemme hos os. Og i år regner jeg med at Carlsen går omkuld, når han går omkuld. Og Elise får lov til det samme. Ingen puttestress – hvis hun kan klare mosten til den bitre ende, så får hun lov.

Jeg forestiller mig, at vores juleaften er meget klassisk, men jeg har omvendt ikke det store erfaringsgrundlag.

Hvordan gør I mon hjemme hos jer?

[Kransen hér er egentlig til at hænge på træet. Eller vinduet. Eller hvad man nu synes. Jeg synes, den gør det særligt godt som julet servietring – er det ikke fint?]

[Stagerne er de hér – jeg har brugt et par i hver ende af bordet, så der er plads til mad på midten. Og så lampen ikke bliver brændt af;)]

Om at lægge en 2020-strategi – og om at holde arbejdsenergien i vintermørket..

Philips Hue Annonce

Jeg går og tænker meget for tiden. Sådan ‘arbejds-tænker’, hvis man kan sige det sådan. Jeg skrev for et par måneder siden en lille status ovenpå at være kommet igennem mit første år som selvstændig, hvor jeg nævnte det der med, at jeg har lært enormt meget det sidste år. Om mig selv. Om branchen. Og om at skulle sætte retningen for egen forretning, selvom man let bare kommer til at læne sig tilbage og go with the flow og mulighederne.

Det kræver mod, en klar plan og øjet på bolden, at takke nej til arbejde man ikke synes bidrager positivt til ens univers. For der er mange grænsetilfælde og mange ‘tjo, det kunne jeg måske godt. Det kunne godt fungere og blive godt’, men det skal være mere end det. Har jeg lært. Og hvis det skal være mere end det, så skal man have en strategisk retning og et virkeligt klart billede af, hvor man gerne vil hen.

Det har været den største øvelse det sidste år. Dét har været den største læring. Og jeg er ikke i mål.

Lige nu arbejder jeg på 2020-planen. Det tænker jeg I er mange, derude der vil kende. Sådan var det ihvertfald også i mit tidligere arbejdsliv – at man brugte en stor del af efteråret på at sætte retningen for det kommende år. På budgetter og strategier.

Det gør jeg også nu.

Og hvis jeg skal turde sige noget af det højt (I skal love ikke at hænge mig op på noget af det, for det er so far kun tanker, indledende møder og intet mere end det), så håber jeg at 2020 vil bringe en ny bog med sig. Der er også forsigtig snak med et produktionsselskab om et TV-format med 3 jeg holder af, både privat og professionelt. Og så er der håb, tanker og et mikroskopisk spadestik til et lille projekt, der blandt andet står på et velgørenshedsben for en sag der står mig nær. Og lidt til… Og måske når jeg i mål med det hele, måske med noget af det og måske går det hele i vasken. Who knows? Men der er ihvertfald sat en retning og søsat nogle projekter.

For mig handler det, for nu at være helt ærlig, blandt andet om at kunne skabe nye revenue streams og risiko-sprede lidt. Man skal jo ikke lægge alle æg i samme kurv, vel? Og så er der god leverage i at være mindre afhængig af annoncekroner – jeg håber og tror på, især, et opgør på brancheniveau med instagram-annonceringen, men det er en anden snak og et sidespor.

Men hov, Agurk. Er du ikke på barsel? Nårh jo. Det glemmer jeg. Nogle dage, ihvertfald. Og derfor vil jeg også dedikere et par linjer i dette indlæg om hvordan jeg alligevel får klemt noget energi ud af min deltidsbarsel – nok energi til at kunne tænke strategiske tanker og nok energi til at få noget fra hånden. Også selvom nattesøvnen er sparsom og novembermørket har sænket sig over os.

Jeg har researchet emnet og der er ca. ligeså mange forskellige råd derude, som der er websites, så de følgende sager er altså et udpluk af dét jeg har erfaret virker for mig selv.

De dage, hvor arbejdsmotivationen fejler og energien er på nul har jeg haft held med:

💡En dedikeret arbejdsplads og et ‘clean’ desk: jeg har tidligere været lidt slem til bare at sidde med computeren i sofaen, men de dage hvor energien er lavest, får jeg klart mest ud af at sætte mig på kontoret, i en ordentlig stol og ved et opryddet skrivebord.

💡Den nemme: kaffe! Og masser af den!

💡Godt arbejdslys: Jeg kan simpelthen blive så sløv i sådan noget træt novemberlys og har erfaret at lys er vejen frem (dét tip gik iøvrigt igen i ca. alle de artikler jeg læste). Dagslys er det bedste, men det kan man jo ikke altid bestille og slet ikke nu de mørke vintermåneder. Jeg bruger (også) Philips Hue White Ambiance på kontoret (hele lampen og ikke bare pæren er fra Philips faktisk), hvor LED-pæren simulerer nemlig naturligt dagslys og kan indstilles til alt fra hvidt, køligt lys til et afslappende, varmt lys. Hvid er nemlig ikke bare hvid – hvid er et hav af nuancer, og med Hue kan man indstille det så man får præcis det lys dagen og energi-niveauet kræver, så som vi tidligere har snakket om kan det altså bruges til alt fra at simulere blidt morgenlys i lampen på natbordet, til behageligt læselys i sofalampen og altså energizing lys i kontor-lampen. I kan læse mere om det med energi og intelligent belysning her.

💡Frisk luft: det får jeg heldigvis ganske meget af takket være barnevognen, men et åbent vindue i et par minutter kan altså virkelig også gøre underværker. I mit gamle job indførte jeg også ‘walk&talks’, hvor vi kunne få vendt udfordringer/planlægning i teamet mens vi gik en kort tur. Bare for at få lidt ilt og energi til hjernen. Det fungerede godt.

💡Lister: ok, this might just be me, men jeg får meget mere fra hånden, når jeg har en klar liste over ting jeg skal nå. Jeg synes (også erfaringer fra mit tidligere arbejde), at man hurtigt kan komme til at blive totalt overvældet af uoverskueligheden af opgaver, men hvis man ligesom får dem skaleret ned til små del-opgaver, så bliver alt nemmere og så kommer man meget nemmere igennem.

Har I mon nogen gode tips at tilføje? Synes virkelig det kan holde hårdt nogle dage…

Psssttt og et lille ekstra tip, som ikke har noget med en klap at gøre. Og så alligevel. For i denne kolde tid er der noget, der nu alligevel giver ekstra glæde og energi – de mange smukke julelys! Og i denne weekend har jeg været igang med at sætte lyskæder op i haven. Med Carlsen på maven i bæreselen og det hele. Og nogle af mine lyskæder er født med sådan en smart timer-funktion, men desværre ikke dem allesammen, så derfor har jeg brugt det her lille kvikke smartplug fra Philips Hue, så jeg kan styre lyskæderne fra telefonen og indstille dem til at tænde og slukke automatisk. 

Det bedst pyntede Halloween-hus på vejen..

Er det ikke et sjovt billede? Det af Elise ovenfor, altså. Vi har været igang med at Halloween-preppe og går stærkt efter at blive det bedst pyntede hus på vejen. Det lille skræmte dukkebarn bag den blodige hånd burde jo næsten blive en fast del af udsmykningen, men det får jeg hende nok ikke til 😉

Igen i år har vi koblet vores Philips Hue-system op på Halloween-app’en og det spiller altså. Det kører på alle lamperne i indkørslen, lampen over hoveddøren og så har vi sat en Philips Hue Go i vinduet ved siden af hoveddøren (det er den Elise står og leger med). Den er trådløs og jeg havde egentlig håbet, at den kunne stå i græskarret ude foran, men den er lige akkurat for stor til hullet bag i mit keramik-græskar (fordømt), så hvis ikke jeg når at få fat i et lidt større græskar må det blive sådan her – idéen med græskarret har jeg fået fra hende her (ser det ikke nice ud?). Den er ikke en udendørs-lampe, men under et halvtag i et par timer går det jo nok (.. hvis det ikke regner).

Det hele er koblet sammen med en højtaler (den vandtætte vi har fra vores bryllups-poolparty, så den kan stå udenfor) og sammen er effekten top creepy.

[Jeg havde en lidt ambitiøs plan om at skære en græskar selv, men det må bliver når børnene er større og kan være med – for now fandt jeg mine keramik-græskar frem fra gemmerne istedet;)]

[Var lidt bekymret for om hun ville blive bange for de blodige hænder, for havde sat dem op mens hun var i vuggestue…. Det blev hun clearly ikke:)]

Jeg viser vores setup frem på story, for det er lidt svært at få den fulde effekt på billeder uden lyd – men for en lille forsmag kan I se den her youtube-video, der illustrerer systemet meget godt.

Og så er jeg ellers igang med at hamstre individuelt indpakkede slik-sager til den store slikskål, så er vi er klar til ryk-ind fra kvarterets unger.

Sidste år gik vi i flyverskjul, for vi kæmpede sådan med Elises søvn og putninger, og jeg (.. vi) orkede ikke at hun skulle blive vækket hele aftenen af glade udklædte børn, men i år er hun blevet det større og forstår meget mere af hvad der foregår. Jeg er liiiidt spændt på, om hun bliver for bange for nogle af de store børn, men hvis det er tilfældet, så må vi jo bare slukke og gå i seng.

[Nogen synes, at den der Philips Hue Go er ret sjov, så selvom den er trådløs, måtte jeg sætte den til at lade, så jeg er sikker på, at vi er klar til Halloween!]

Og nu kan Halloween altså bare komme an – vi er klar! Næsten! Bortset fra dét med slikket, men altså det er nok meget godt ikke at have den slags liggende i huset i alt for god tid, sagde hende på barsel.

Er der tradition for at børnene trick&treater i jeres kvarterer og skal I derfor pynte op? Det er der virkelig hér hos os:)

Et storesøster-værelse med en storesøster-seng… Og håbet om lidt bedre nattesøvn.

Annonce for Flexa Shop Copenhagen

Hér bor Elise. Sådan ihvertfald. Tilbage i sensommeren (pre-Carlsen) brugt vi nogle dage på at give hendes værelse en lille makeover, og ikke mindst på, at få samlet hendes nye ‘stor-pige’-seng.

Hun har altid sovet dårligt og hendes søvn har altid fyldt enormt meget i vores lille familie. Det gør den for så vidt stadig. Og vi har snart prøvet alt.

Tilbage i foråret, da hun var 18-20mdr havde hun en periode med ‘night terror’. Det er vist meget almindeligt i den alder. Og dér flyttede hun mere eller mindre permanent tilbage i hendes mors og fars seng.

Jeg var gravid i 1. trimester, træt og dårlig – og jeg orkede ikke lige og drøne frem og tilbage mellem hendes værelse den halve nat. Og sad iøvrigt også med en følelse af, at hvis min lille pige, havde brug for den ekstra tryghed det var at sove hos mor og far, så skulle hun da have det.

Siden da, er hun ikke rigtigt kommet ud af soveværelset igen.

Og med udsigt til at udvide med familien med en lillebror, synes vi, at det da kunne være meget rart, hvis Elise kunne sove på sit eget værelse, i sin egen seng. Ikke mindst fordi tanken om at blive vækket af de små krabater på skift, næsten ikke er til at holde ud.

[Legebord og stole fra Flexa – hun elsker at sidde dér, og når vi er på hendes værelse, klapper hun lige på den ene stol og kigger på mig. “Så kan du godt sætte dig hér”. Og jeg krabber mig ned på hug]

Jeg har flere veninder, der har haft god succes med at introducere en ny sej stor-pige-seng, i forsøget på at få tumlingerne ud af soveværelset, så det måtte vi også prøve. Ikke mindst fordi hun alligevel var ved at være for lang til tremmesengen, og jeg gerne ville have at Carl skulle overtage den.

Og så faldt valget altså på denne drøm af en seng fra Flexa fra deres Popsicle-kollektion – mit indre pige-hjerte klapper eksalteret over hvor fin den er. Over trappen, over opbevaringspladsen nedenunder og over hulrummet, der med et tæppe, er det perfekte sted at lave hule.

Og hun fik godt nok også små julelys i øjnene, da hun så den første gang. “Wauw!”. “Wauw wauw wauw”. Hun siger ikke mange ord, men lige “Wauw!” har hun ret godt fat i.

Vi gik især op i at vælge en ordentlig madras til hende, og har fundet én, med et eukalyptus-betræk, der virker afkølende, fordi hun er så mega mega varm om natten (.. og også om dagen, men altså.. det er værst om natten..). Jeg anede ikke at man kunne få den slags, men det kan man altså og det er perfekt til sådan en lille radiator som Elise.

Den er virkelig lækker og jeg håber, at hun kan have glæde af den i mange år frem. Og så må Carlsen have én, der matcher, når den tid kommer.

[Hjemmegjorte luftballoner og papir-skyer]

Og det går også bedre, med søvnen. Vi ikke i mål. Ikke på nogen måde faktisk. Men vi er i en proces, og jeg kan fornemme, at vi er på vej i den rigtige retning.

Hun sover det første af natten i sin egen seng, og så bliver hun hentet ind i soveværelset hos sin far i løbet af natten.

Nogle nætter har hun sovet i sin egen seng til kl 6 og andre nætter passerer uret ikke engang midnat før hun kalder.

Men det er fremskridt. Og det skal nok lykkes en dag. Og den 1/11 rykker hun op på en ny stue i vuggestuen (med de store børn) og skal ikke længere sove lur i sin barnevogn, men i en lille felt-seng. Og mon ikke også nok, det kommer til at rykke lidt ved søvn-mønstrene.

Indtil videre har de voksne splittet sig op – den lange tager Elise om natten, og jeg tager Carlsen. Det er mest af hensyn til, at Skjorten skal op på arbejde og derfor ikke kan blive vækket af skiftevis den ene og den anden hele natten lang. Og så må det være sådan i et par måneder, det går jo nok. Og heldigvis har vi jo pladsen til det, så Carl og jeg er flyttet i gæsteværelset i kælderen og jeg slipper for at få stressknopper over om han nu skulle vække sin storesøster så snart han siger det mindste kvæk.

Det gør han iøvrigt ikke. Jeg tør næsten ikke sige det højt, af ren og skær fygt for at jinxe noget, men alt tyder på, at han er noget mere interesseret i sin nattesøvn end hans søster nogensinde har været det.

[Legegulvet fandt jeg som spotvare i Netto i sommer, pandakurven er gammel og fra H&M Home og siv-kurven var også et Netto-fund. Den lille stol er fra Jollyroom.]

Så det er altså dér vi er. Med søvnen. Og der er dage, hvor jeg tænker at det er fint nok, en fase og ‘sådan er det’, og andre dage, hvor jeg er skide træt af, at jeg sidder og føler, at jeg nærmest ikke har set Mads andet end 4 minutter over en stresset aftensmad med to sure børn, og derfor er enormt træt af, at være blevet losset ud af eget soveværelse og væk fra min mand. Men det er nok meget normalt.

Og én eller anden dag, skal det nok lykkes. Og istedet prøver vi at finde voksen-tiden og to-somheden på anden vis. Og det går sådan set også ok…. Når nu det skal være <3

.. Hold jer endelig ikke tilbage, hvis I har været igennem noget lignende og er kommet ud på den anden side. Jeg kunne godt bruge lidt opmuntrende re-assurance♥

[Hun har arvet min gamle dukke – men synes ikke den er sådan meeeget spændende endnu]

 

På besøg hos: Kristina Hede fra @_rosemille…

Det er blevet tid til endnu en omgang “På besøg hos…” – hvis I er nysgerrige efter andre, så kan I se mit besøg hos Carla Sofie Molge HER og Mette fra Møllebakken HER.

Kristina Hede er endnu én af mine store inspirationskilder og hun var bl.a. med til rigtigt at sætte skub i tankerne om vores køkkenupdate. Hendes stil er lys, enkel og lidt romantisk – og så deler vi begge kærlighed for de grå toner og en lidt fersk farvepalette.. Kom med på besøg hér:

Hej Kristina, tak fordi jeg måtte komme på besøg. Du bor simpelthen så pænt – hvordan ville du selv beskrive din boligstil?

“Hmm ja. Det spørgsmål har jeg fået mange gange, og hver gang må jeg lede efter svaret. Jeg tror ikke min stil passer ind i nogen kasse. Den er varm og romantisk, men på en enkel og stringent måde. Et touch af boheme, men stadig minimalistisk. Mest af alt er den personlig, og afspejler mig. Min farveskala begrænser sig til hvid, sort og grå, blødt op med naturmaterialer som skind og messing samt få rosa elementer.”

Hvor finder du selv boliginspiration?

“Jeg suger til mig af indtryk mange steder. Hos venner, på rejser og hos kunder jeg besøger. I blade og bøger. Idéerne til istandsættelse og projekter kommer indefra, men er blevet fodret med forskellige idéer udefra. Der findes en (desværre for min mand) utømmelig lille nisse inde i min hjerne som ustandseligt ser nye muligheder og kommer med forslag til ændringer og forbedringer. Vi er ved at være det med vores hus at der ikke er flere spædende ting at gribe fat i. Derfor drømmer nissen lidt om et helt nyt hus hvor den kan starte forfra igen, sådan i al hemmelighed. Sig det ikke til René!“

Haha, det skal jeg nok lade være med. Jeres nuværende hus er enormt smukt – har det krævet stor renovering eller har I været enormt heldige at finde sådan en smuk perle?

“Mange tak. Lad os bare sige at det var en uslebet diamant, som krævede de rette øjne. Der var lidt stilforvirring, så vi har brugt meget tid på at få det tilbage til sin oprindelige stand. Vi faldt for de smukke lofter, som heldigvis var bevaret og passet godt på, samt den store indbyggede bogreol.
Gulvene var mørke, og både vægge, døre og karme malet i pang-farver. Køkkenet var brunt og facaden gul.”

Av, det lyder som noget af et projekt! Du har to små piger, men formår alligevel at bo helt ’roligt’ og ’clean’ – hvad er din
hemmelighed?

“Jeg har brug for rolige omgivelser, til at give kontrast til en karriere med fart på og en hverdag hvor tid er en mangelvare og hvor der skal multitaskes for at tingene hænger sammen. Jeg bliver simpelthen stresset af rod, så dels rydder jeg hele tiden op, og dels er pigerne gode til at sætte tingene på plads. Det vigtigste er at vi alle kan være her, og hygger os. Reglen er at hvis man går op eller ned i huset kigger man lige om der ligger noget som skal samme vej.”

Det lyder som en god regel – den vil jeg kopiere! Du har valgt at indrette med en hvid sofa. Den er fantastisk smuk i jeres hjem, men hvordan tør du? Og har du nogen gode tip til at undgå små plettede børnefingre?

“Vi forelskede os i Eilertsen sofaen da vi ledte efter møbler til huset. Nu har den stået her i 8 år, og har overlevet både hund, kat og små børn. Den har aftageligt betræk, hvilket er en ret god finte. Der må gerne spises i sofaen, men de mest “farlige” ting som nutella og lignende holder vi ved spisebordet. Nogle af vores bedste venner har 5 børn, og en hvid sofa… det kan lade sig gøre ;o)”

Og til en slut – hvad er dit bedste indretningstip mon?

“Mit bedste tip må være at indrette sig personligt. Jeg synes at man skal kunne mærke menneskerne som bor i hjemmet, og ikke bare føle at man træder ind i et boligblad. Og så “stay true to the style”, især i forhold til boligen. En arkitekttegnet villa, indrettet i over-romantisk stil eller for den sags skyld en patriciervilla forklædt som high-tec hybel er bare ikke særligt charmerende.”

Det er jeg meget enig med dig i. Tak fordi jeg måtte komme på besøg hos dig og din familie!

Vil I se mere til Kristina, så kan I finde hende på instagram som @_rosemille – der er virkelig meget god inspiration at hente og Kristinas univers er virkelig smukt.