Du læser nu
Erfaringer fra en declutter-rejse…

Erfaringer fra en declutter-rejse…

Declutter har fyldt en del i mit liv det sidste år og lidt til.

Eller. Altså. “Fyldt en del”, så lyder det jo som om jeg drømmer om det om natten og bruger every waken moment på det. Sådan skal det ikke forstås.

Men.

Jeg startede i januar sidste år med at gå igang med at rydde op og ud. Projektet kom på standby anden halvdel af året, for så at blive genopdaget og -taget i januar i år.

Jeg tror, der er flere årsager til, at jeg gør det.

For det første er jeg grundlæggende (og måske med alderen) kommet til et sted, hvor der er en salgs sammenhæng mellem ydre rammer og indre ro. Jeg trives bedst i rolige rammer.

Men det er jo ikke altid at livet tillader én det overskud, det trods alt kræver, at holde rodet nede.

En dag, kan også Carlos pusleplads blive pakket væk.

Det ved jeg selv, alt for godt. Og tingene kan hurtigt sande til, mens man har travlt med andre ting. Det er en del af livet. Det har det ihvertfald været for mig. Og kombinationen af at flytte i stort hus og føde to små børn (nærmest) samtidig, har altså givet plads til mere rod end jeg trives med. Jeg fødte fem minutter efter vi flyttede ind og fik aldrig rigtigt lavet ordentlige systemer og givet pladser til alt. Jeg var også alt for gravid til at jeg i flytteprocessen fik taget aktivt stilling til hvad, der skulle med videre og hvad der ikke skulle. Det hele røg i flyttekasser.

Men langsomt vendte overskuddet retur. Og langsomt irriterede de kaotiske skabe og skuffer mig. Langsomt mærkede jeg også en overvældelse af alle de ting vi ejede og havde liggende.

Da jeg var 25 ejede jeg ikke mere end jeg kunne have bag i min fars stationcar. For det skulle jeg. Jeg flyttede til USA, til Stockholm, til USA igen og tilbage til Danmark på 4 år. Og det går jo ikke at skulle flytte rundt på tusind ting.

For et par år siden snakkede jeg med Chris, som har været igennem en imponerende oprydning inden de rykkede ud af lejligheden. Dét inspirerede mig, og jeg kunne ikke lade være med at tænke “Hvis det var mig, der skulle flytte i morgen – hvad ville jeg så beholde? Og hvad skal videre?”. På en måde, blev dét min arbejdstese. Og en god rettesnor for mig selv.

Og sådan har jeg altså langsomt været igang. Af flere omgange.

Og en dag gad jeg godt erstatte de her vasketøjsspande med trådkurve i skufferne. Så kunne de også komme væk. 

Siden januar har jeg fyldt en enkelt papkasse om ugen med ting, der skulle have nyt liv. Faktisk den papkasse vi får leveret vores måltidskasser i – jeg var så træt af at køre dem tomme på genbrugspladsen, så jeg besluttede mig for at fylde dem op. Meget er blevet solgt på Den Blå Avis og meget er blevet doneret til Røde Kors. Det føles ret overskueligt med sådan en kasse om ugen – og nu hvor kalenderen er nået til uge 13, kan jeg nemt se resultatet og fremdriften.

Jeg startede småt – ryddede op i mit eget sengebord. Havde alt muligt liggende af gamle magasiner, creme der nok skulle smides ud og hvad man ellers får samlet til bunke. Tog dernæst toiletskabet på 1. sal, hvor der tit samler sig de ting jeg egentlig ikke bruger. Og så køkkenskabet, hvor blenderen der ikke længere virker og Römertopfen fik lov at komme videre. Og sådan gik det slag i slag. Og pludselig bliver de små ryk til store ryk. Og i weekenden fik jeg endelig taget mig sammen til at gå hård til værks i vaskerummet, hvor der ellers hurtigt kan opstå kaos. Ikke mindst i forlængelse af udpakning af kufferter ovenpå ferie.

Jeg er ikke i mål endnu. Og forventer egentlig aldrig at komme det – jeg tror det er en ongoing proces. Men det føles så rart, at have fået taget hul på bylden. Og få lidt mere orden på skuffe og skabe. Og downsizet mængden af ting.

Og på listen over projekter står nu også at få slebet og olieret bordpladen her, som altså er lidt præget af rensning af malerpensler og andet man bruger en bryggersvask til. 

 Kommentarer (7)
  • Så inspirerende Jeg må i gang. Hvad gør du med børnenes legetøj, dimser af stor værdi og brætspil med mere? Gerne mere declutter – jeg er vild med det

    • Børnenes legetøj ryger i den lokale Røde Kors her i Hørsholm – den er rigtigt god og de bliver altid glade for legetøj. Dimser af stor værdi har jeg ikke så meget af – men det der har værdi sælger jeg typisk på DBA. Brætspil har vi ikke vildt mange af – men dem vi har gemmer jeg i et skab på børnenes værelser.

    • Haha – jeg har heller ingen dimser af stor værdi, men det har mine to piger. Du ved: en plastik dims fra et kinder æg, en pind, en fjer og en fjeder …. Det var de dimser, jeg mente og hvordan lister du børnenes legetøj afsted, uden de opdager det og ragnarok er løs ?

      Vi drukner i brætspil. Man burde lave et brætspilsbibliotek.

    • Aah, sorry den fløj over hovedet på mig. Honeslyt, alt det der plastik crap det ryger i plastikspanden med mindre det er noget børnene leger med. Men en plastikdino fra et Happy Meal, der mangler det ene ben den ryger gerade aus.

      Og de var selv med til at lave den store oprydning på deres eget værelse og være emd til at beslutte, hvad der var nogle andre børn, der godt måtte få. With that said, så blev Elise stiktosset på mig i sidste uge, da hun ikke kunne finde sin ene hjemmesko og mente meget bestemt at det var fordi “DU HAR SOLGT DEN TIL ET ANDET BARN, MOR!!!!”.

      Så lidt traumatiseret hende, har jeg da tydeligvis….

    • Haha genialt svar. Tak for gode råd om gerade aus og inddragelse. Den evige balance

  • Det virker som sådan en god proces at gå igennem. Jeg er også i gang. Har tidligere læst interviewet med dig om at købe og sælge på bl.a. DBA. Kunne være sjovt med et mere udfoldet indlæg om især at sælge ud af stort og småt, praktiske råd/erfaringer osv. Jeg vil gerne blive inspireret og bedre til det. Tak for blog!

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 ACIE.DK / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top