Erfaringer fra en declutter-rejse…

Declutter har fyldt en del i mit liv det sidste år og lidt til.

Eller. Altså. “Fyldt en del”, så lyder det jo som om jeg drømmer om det om natten og bruger every waken moment på det. Sådan skal det ikke forstås.

Men.

Jeg startede i januar sidste år med at gå igang med at rydde op og ud. Projektet kom på standby anden halvdel af året, for så at blive genopdaget og -taget i januar i år.

Jeg tror, der er flere årsager til, at jeg gør det.

For det første er jeg grundlæggende (og måske med alderen) kommet til et sted, hvor der er en salgs sammenhæng mellem ydre rammer og indre ro. Jeg trives bedst i rolige rammer.

Men det er jo ikke altid at livet tillader én det overskud, det trods alt kræver, at holde rodet nede.

En dag, kan også Carlos pusleplads blive pakket væk.

Det ved jeg selv, alt for godt. Og tingene kan hurtigt sande til, mens man har travlt med andre ting. Det er en del af livet. Det har det ihvertfald været for mig. Og kombinationen af at flytte i stort hus og føde to små børn (nærmest) samtidig, har altså givet plads til mere rod end jeg trives med. Jeg fødte fem minutter efter vi flyttede ind og fik aldrig rigtigt lavet ordentlige systemer og givet pladser til alt. Jeg var også alt for gravid til at jeg i flytteprocessen fik taget aktivt stilling til hvad, der skulle med videre og hvad der ikke skulle. Det hele røg i flyttekasser.

Men langsomt vendte overskuddet retur. Og langsomt irriterede de kaotiske skabe og skuffer mig. Langsomt mærkede jeg også en overvældelse af alle de ting vi ejede og havde liggende.

Da jeg var 25 ejede jeg ikke mere end jeg kunne have bag i min fars stationcar. For det skulle jeg. Jeg flyttede til USA, til Stockholm, til USA igen og tilbage til Danmark på 4 år. Og det går jo ikke at skulle flytte rundt på tusind ting.

For et par år siden snakkede jeg med Chris, som har været igennem en imponerende oprydning inden de rykkede ud af lejligheden. Dét inspirerede mig, og jeg kunne ikke lade være med at tænke “Hvis det var mig, der skulle flytte i morgen – hvad ville jeg så beholde? Og hvad skal videre?”. På en måde, blev dét min arbejdstese. Og en god rettesnor for mig selv.

Og sådan har jeg altså langsomt været igang. Af flere omgange.

Og en dag gad jeg godt erstatte de her vasketøjsspande med trådkurve i skufferne. Så kunne de også komme væk. 

Siden januar har jeg fyldt en enkelt papkasse om ugen med ting, der skulle have nyt liv. Faktisk den papkasse vi får leveret vores måltidskasser i – jeg var så træt af at køre dem tomme på genbrugspladsen, så jeg besluttede mig for at fylde dem op. Meget er blevet solgt på Den Blå Avis og meget er blevet doneret til Røde Kors. Det føles ret overskueligt med sådan en kasse om ugen – og nu hvor kalenderen er nået til uge 13, kan jeg nemt se resultatet og fremdriften.

Jeg startede småt – ryddede op i mit eget sengebord. Havde alt muligt liggende af gamle magasiner, creme der nok skulle smides ud og hvad man ellers får samlet til bunke. Tog dernæst toiletskabet på 1. sal, hvor der tit samler sig de ting jeg egentlig ikke bruger. Og så køkkenskabet, hvor blenderen der ikke længere virker og Römertopfen fik lov at komme videre. Og sådan gik det slag i slag. Og pludselig bliver de små ryk til store ryk. Og i weekenden fik jeg endelig taget mig sammen til at gå hård til værks i vaskerummet, hvor der ellers hurtigt kan opstå kaos. Ikke mindst i forlængelse af udpakning af kufferter ovenpå ferie.

Jeg er ikke i mål endnu. Og forventer egentlig aldrig at komme det – jeg tror det er en ongoing proces. Men det føles så rart, at have fået taget hul på bylden. Og få lidt mere orden på skuffe og skabe. Og downsizet mængden af ting.

Og på listen over projekter står nu også at få slebet og olieret bordpladen her, som altså er lidt præget af rensning af malerpensler og andet man bruger en bryggersvask til.