Outfits – ACIE

Mandagshumøret er enhjørningefarvet..

Så ble’ed mandag d’damer og wow-wow-wow hvilken smuk én af slagsen. Selv har jeg brugt formiddagen på praktik – et tandlægebesøg (… jeg døjer med smalt tandsæt og overvejer om man skal have gjort noget ved’ed.. fik besked om at jeg var et ‘svært-med-svært-på’-tilfælde, og det kunne man jo vælge at have det træls over – jeg vælger istedet, at føle mig sådan lidt særlig;)), indkøb af nyt pampasgræs (fordi jeg deler domicil med en pampastyv) i Stalks&Roots og en tur forbi GRØD i Torvehallerne og proviantere (… well) grød og kaffe.

OUTFIT:

Jeans  – ASOS // Støvler – &OtherStories //  Strik – Monki // Frakke – Meotine // Solbriller – H&M 

Og i anledning af, at det altså er en november-mandag af den smukkere slags, har jeg – som I kan se – valgt at klæde mig ud som powerpuff-pige i hhv unicorn-farvet og trøje og min lyserøde bamsefrakke fra Meotine (gave), som seriøst er det mest behagelige og varme jeg ejer. Den er – i modsætning til mine øvrige teddycoats – i ægte lammeskind og derfor altså både noget blødere og noget varmere. Mhmmm.. Favorit.

[Når fotografen er morsom]

Resten af dagen skal gå med at style noget julepynt til et kommende samarbejde (.. jeg ved det godt – mit job er det bedste i hele verden…. Hvorfor gjorde jeg ikke det her noget før?), og flere praktiske huslige ting (.. vasketøj.. suk..) og så vil jeg gerne hente Elise lidt tidligt fra vugger. Hun var syg det meste af sidste uge, og jeg synes det er fint nok, at tage en blid start tilbage i institutionsmøllen.

Jeg håber, at I derude, også har en herlig mandag – min egen job turnaround har, efterfølgende, fået mig til at tænke på det der med, at man nogle gange kommer til at sidde fast i rutiner, mønstre og en hverdag man ikke trives i. Bare fordi. Hverdagen og livet ruller. Og nu er jeg godt klar over, at alle ikke nødvendigvis lige har mulighed for at sige fuldtidsjobbet op og leve af at style julepynt (og ej heller ville synes det var hverken givende eller sjovt), men hvor er det en sund øvelse (for alle) at mærke efter om man hænger ud på rette hylde. Eller om man burde prøve noget nyt. Luftforandring – hvad end luftforandring så er og betyder for os hver især. Det skulle jeg selv, nok, have gjort noget før. Tænk at der skulle en graviditet til at fjerne tunnelsynet…

Bidt af en gal bjørn.. Og andre strøtanker om det fallerede moderskab og vipper med buk.

Jeg sidder i vuggestuens personalerum. Vi er igang med indkøring, og hver gang jeg hører et barn græde, skipper mit hjerte et slag af ren og skær angst for at det er mit. At hun holder op med, at synes vuggestue er fest og ballade. At det istedet kommer til at lugte mere af svigt og andre irrationelle mor-tanker, som får gødning til at gro, af artikler om ‘adskillelseskultur’ og jeg ved snart ikke hvad.

Outfit:

Jeans – ASOS // Sko – Zara // Strik – Ganni // Frakke – H&M

Vi skal både ‘huske os selv’ og alligevel helst yde konstant hud-mod-hud-kontakt og friamning indtil barnet selv siger stop i en alder af 2, 3, 4 eller 5… Shit mand. To each their own og alt det der – det er ikke dét jeg vil blande mig i. Mere bare konstatere, at vi unægteligt har sat os selv up for failure. Dem der hjemmepasser, føler de skal forsvare sig selv. Dem der afleverer i vuggestue, føler de skal forsvare sig selv. For faen mand.

Nuvel. Det var egentlig ikke dét, det skulle handle om, omend der er rigeligt at sige om det emne;) Det var bare nærliggende, når nu jeg sidder hér med fødderne plantet i den lysegrå linoleum.

Istedet skal det handle om andre og lidt mere festlige ting – bamsefrakker, blandt andet. Som jeg aldrig havde spået, at jeg ville blive så forfalden til, set i lyset af deres lidt 70er-agtige vibe. “Der hænger en død tøjhund i entreen!”, råbte Skjorten forskrækket, da han så den første gang. Sjovt, tsk tsk. Farhumor – allerede inden Elise kan rulle med øjnene af ham. Så gør jeg det istedet… With that being said, kan jeg godt lidt se hvad han mener…

Og det skulle også handle om en anden herlighed, jeg for nylig har stiftet bekendtskab med. Lashlift. Jeg fik det gjort første gang i Miami 2008 og det var ikke nogen specielt spændende oplevelse – derfor har jeg været tøvende med at gøre det igen. Men men nu har jeg fået det gjort to gange (hos Powderroom, #notsponsored), og er allerede kæmpe fan.

Det gør kæmpe forskel for mine små stubbeagtige vipper og er noget mere vedligeholdelsesfrit end extenstions, som ellers har været en favorit i mange år – blandt andet fordi mine sarte øjne ikke bryder sig om mascara og fjernelsen heraf dag ud og dag ind. Men med lift og farve kan jeg godt tage dage uden begge dele, og tænk hvor dejligt. Ikke mindst lige i disse temperaturskiftende uger, som får min hud til at gå helt gakgak på den tørre eksemagtige måde.

Na-kd

Hvorfor giver vi lorten lov til at fylde allermest?

Der er fede dage og knapt så fede dage, i et hvert arbejdsliv. Det siger sig selv. Men på en eller anden måde, havde jeg nok (og naivt) lidt glemt det, da jeg tog beslutningen om at forfølge den slags arbejdsliv, som jeg jo altså gør nu.

Altså. Hvad federe end at kunne tage dét, der var en hobby engang, og gøre det til ens reelle levevej? D r ø m m e n. Bortset lige fra det der med, at det så er det arbejde. Og enhver ved dét, jeg indledte dette indlæg med. Der er fede dage og knapt så fede dage in any job.. Der var klart flere af de knapt så fede dage i mit tidligere job, end er tilfældet nu. Men forskellen var omvendt også, at dengang kunne man stemple ud, tage hjem, lukke computeren og sige ‘vi ses til en ny dag imorgen’, mens man fik klaret tankerne og ilt til hjernen på cykelturen hjem.

Det er unægteligt lidt sværere idag, hvor liv og arbejdsliv langt henad vejen hænger virkelig tæt sammen. Og hvis nogen skulle være så betænksomme, at undre sig over, hvad der sådan fylder idag, så kan jeg dårligt svare. Flere ting. En kunde og en kampagne. Et TV-projekt. En lidt for fyldt kalender. En mor-sko, der trykker på samvittighedsknapperne, når jeg forsøger at få vuggstue-indkøring til at gå op med møder og events. Og når jeg tænker mig om – mit barns latterlige ørelæge, hvilket jo må siges at være ret langt fra arbejdsrelateret. Men igen – tingene flyder lidt sammen.

OUTFIT:

Flats – Zara // Jeans – Asos // Strik – H&M // Jakke – Monki

Og så bliver jeg lidt træt af mig selv (… oven i hatten), for hvorfor bruge sine kræfter på dét, der kradser istedet for alt det andet. Jeg tænker, at jeg langt fra er den eneste, der kender til dette… Og hvorfor giver vi altid lorten lov til at fylde allermest? Selvom den oftest er allermindst?

Der kan være tusind der komplimenterer ens nye kjole (eller nye hår.. eller nye job.. eller nye sofa.. eller whatever), men hvis bare en enkelt siger noget, der kunne opfattes tilnærmelsesvist negativt, så får det lov til at fylde. For ti af de positive. Mindst.

Hvorfor ikke bruge kræfterne på at glædes over en virkelig hyggelig formiddag med lancering af Canas nye bestseller, et super spændende konsulentprojekt, der er landet i min hat, endnu en forelæsning/foredrag der skal holdes, at location til boglancering er landet, en virkelig sød besked på instagram fra én af jer, jeres store engangement til gårdagens post, en virkelig rar mail og skuldeklap fra baglandet, at min nye skjorte fra Munthe er totalt optur, at Skjorten havde købt en træstamme lidt mig, at mit lille imperie hér trives bedre end jeg nogensinde havde drømt om, at Elise netop nu ligger og ser tegnefilm med sit lille nuttede hovede i mit skød og – vigtigst af alt – at jeg goddamn vandt i bingo til boglaunch imorges.  Hvabehar – bingovinder. Og jeg som ellers aldrig vinder noget. Hurra.

Så nej. Nu hanker jeg lige op i mig selv. Og tager den lyserøde hjertebrille på. Skifter fokus. Det er en øvelse, jeg har brugt mange år på at blive bedre til. Og med den også at give slip. Lade ting gå. “Det er kun idioter, der gør ting af princip”, øffede jeg til min agent Natascha tidligere på dagen i forbindelse med en kampagne, jeg har trukket mig ud af og af princip havde lyst til skælde og smælde over (altså ikke på Natascha, men på kunden) .. Men hvem får noget ud af det? Ingen. Slet ikke mig selv. Og man ved også bare, at folk der starter en sætning med “altså jeg synes jo principielt at…” kun varmer op til at sige noget firkantet og unuanceret (.. siger jeg nu selv, lidt firkantet og unuanceret;)).

Nej jeg hader principper. Og ret skal være ret. Hvorherrebevares og don’t even get me startet. Og det mindede jeg altså mig selv om, med ovenstående kommentar. Let it go. Move on. Fokusér på det vigtige, det værdiskabende.

Og lad dét være dagens afsluttende ord. Nu vil jeg lukke computeren og sige ‘vi ses til en ny dag imorgen’;)

klem

Mor ska’ u’ – og vinderen af gavekortet på 1000kr.

Ja altså, I må ved den gode grød ikke spørge mig, hvorfor jeg står der og ser så sur ud ovenfor – billedet er fra igår, hvor det både var fredag OG solskin, og der var – med andre ord – altså ikke ret møj’ at være den mindste smule vred over;) Hvis jeg skal være helt ærlig, var det vist noget med, at jeg havde så travlt med at koncentrere mig om at lade være med at falde på brostenene iført høje hæle, at jeg blev angrebet af et vaskeægte tilfælde af ‘resting bitch face’ 😉

Og speaking of – har I lige set mine nye smarte ankelstøvler. “Jeg vil gerne bede om noget, der er smart! Og ikke mor-agtigt!”, sagde jeg til den venlige dame i Paw SKO i Hørsholm Hovedgade efter vi havde haft travlt med at finde sko til Elise… For det måtte vel kun være en slags fair, at jeg også fik mig et par flotte sko, når nu mit barn gjorde. Ik’?! Omend det ikke skal være nogen hemmelighed, at min datters garderobe allerede har givet min baghjul;)

Og da ekspedienten kom med disse, var jeg ikke et sekund i tvivl – haps. De røg med hjem. De er i sort ruskind, hælen er walkable og de får mig til at føle mig edder smart. Mærket hedder Copenhagen Shoes og modellen hedder Sus. Det er en oplagt workwear-sko for alle jer kontorrotter, der læser med;) Pæn til både slacks og med sorte tætte strømper til kjoler. Og hælen er ikke højere end, at man kan holde ud at have dem på en hel dag på kontoret eller have dem på, når man cykler til og fra job (eller møder)… En virkelig god efterårsstøvle til damer med fart på:)

Jeg regner således også med, at iføre mig disse, når jeg i aften skal ud. En tur på LoJo’s Social med to veninder. Med Kystbanen og hele muletjavsen for forstadsmødrene ska’ u’. Og have drinks. Mange af dem, tak. En del af mig, håber at vi havner på #clubben. En anden del af mig, har ikke sovet i en uge, fordi Elise har mellemørebetændelse. Så vi må lige se, hvor den lander, haha 😉

Resten af weekenden skal bruges på praktiske ting og familiehygge. Jeg skal ud og rejse i næste uge – på pressetur. Og kan altså se frem til hele 2 nætter i en hotelseng OG godt selskab. Gastronomi og diamanter er temaet, men destinationen får I først senere på ugen;) Jeg GLÆDER mig. Helt vildt. Men skal altså lige nå at pakke inden. Både til mig (blandt andet støvlerne her), men også til Elise, der skal på sleepover hos farmor&farfar (og have farmors frikadeller, og en tur i Zoo, og op og ned af Gl Kongevej og hilse på hele verden, og til bageren og få en croissant og en tebolle med farfar og ca. samtlige af hendes øvrige favoritbeskæftigelser…

Så altså – hvis nogen af jer, der holder til på Frederiksberg, render ind i en lille dame, der gerne vil vinke til alle hun ruller forbi, så er det Elise;)). Og så drømmer jeg om at slæbe min lille familie på en gåtur på søndag. Jo. Hurra for weekend<3

Og sidst, men så absolut ikke mindst – jeg har lovet at finde vinderen af gavekortet på 1000kr til Paw SKO og jeg har haft den helt store hat fremme og trak Caroline op af hatten – jeg har sendt dig en mail. Tusind tak til alle jer der deltog – virkelig. Jeg gad så godt, have sendt jer allesammen et gavekort<3

Fotos: HoneyStudio

OOTD: klar til et blødt efterår..

Puha damer – ca 2 timer efter de her billeder blev taget igår, ramte jeg en mur af snot, halsondt og hovedpine, og jeg kan godt lige love jer for, at det har holdt hårdt siden da. Det hjælper, iøvrigt ikke, at Elise er ramt af selv samme. To ynkelige damer.

“Har du frosset?” spurgte Skjorten (.. med en snert af irritation i stemmen.. I get it – det er ikke sjovt, at være reduceret til sygepasser og derudover vide, at man højst sandsynligt selv går en snottet fremtid i møde). Men nej. Det har jeg ikke. Tværtimod har jeg haft det blødt og varmt og godt i min nye teddycoat fra Ellos. 

Næ. Lur mig om det ikke er nogle babybaciller vi har raget til os i enten legeland eller til babyrytmik. Suk. Og mens jeg er dopet på alt fra panodil til næsespray, så er det værre med hende den lille. Har I mon nogen gode råd til baby-forkølelse? Udover sådan noget med masser af væske, snotsuger, højt hovedgære og en ordentlig omgang omsorg og kærlighed?

Hursom – det var egentlig et sidespor. Det skulle handle om det bløde efterår, som Ellos altså disker op med lige nu, og som der altså er – 25% på oven i hatten – heriblandt altså den teddycoat jeg har på, så snart temperaturerne tillader det. Men også de tre, som jeg har vist her nedenfor. Den første minder mig om en sag jeg købte i LA (helt skørt, considering klimaet) i mine unge dage. Hvornår lærer man, aldrig at smide noget ud? Alt bliver moderne igen. Alt. Og nu ønsker jeg mig sådan en camelcoat igen også. Tsk tsk.

Leopard // Sort // Grøn


JEG ER FOR TRÆT OG SNOTTET TIL AT SORTERE I BILLEDERNE, SÅ DEN FØLGENDE BILLEDSTORM ER ON ME;) You’re welcome…