Outfits – ACIE

Blød og bamset til hverdag – og lidt om et tungsind, der har fyldt i årets første uger..

Der var engang, hvor jeg var virkelig god til at gå med hæle og den slags til hverdag. Det er jeg virkelig ikke længere. Tilgengæld er jeg så god til så meget andet (bilder jeg mig ind), så det går jo nok også.

Men sådan her har jeg altså set ret meget ud de sidste par uger – jeans, strik, bamsejakke og bamsestøvler. Blødt og bamset. Og meget hverdagsagtigt. Jeg sætter umådelig stor pris på, at det lille perlespænde tilfører bare en lillebitte smule glam til mit vinterlook.

Jeg synes, at vinteren har været ekstra strid i år. Ekstra mørk. Ekstra rå. Ekstra lang. Jeg håber altså, at det snart er forår. Måske er det fordi jeg går og tumler lidt med noget, som jeg endnu ikke helt har fået greb nok på til at dele i dette forum. Det kommer nok – det plejer det. Men det er stadig irriterende, det der med at gå om rumstere med noget, som man ikke helt kan få ud – på en eller anden måde, føles det som om, der bliver lagt et ekstra lag glas i mellem jer og mig.

Som om jeg er fraværende, selvom jeg for alt i verden prøver ikke at være det. Jeg kan, som sagt, ikke rigtigt forklare det. Men nogle gange hjælper det også at italesætte – måske I også kan mærke, at noget er off? Det lyder, så alvorlig, iøvrigt. Det er nu ikke min intention:) Jeg håber, at tågen letter inden alt for længe – og at tingene falder på plads. Når de gør det, så fylder de som oftest mindre og er lettere, at både overskue og få sat ord og form på, så jeg håber I lige vil give mig lidt tid, inden I beslutter, at jeg er faldet endegyldigt af på’en 😉

Lige nu nyder jeg bare, at være på ferie med min lille familie og vores venner – det er dejligt med lidt luftforandring, lys og frisk luft. Det har jeg virkelig trængt til<3

Januar-listen: Om præstationangst.. Og at starte blidt ud.

Jeg har brugt det meste af juleferien, på at lave små noter på min telefon. Noter om idéer til indlæg, jeg gerne vil skrive. Nogle af idéerne er meget rå, og skal lige ligge og marinere lidt mere i tænketanken, mens andre har arbejdstitler som “It didn’t happen, if it’s not on SoMe”, “10 ting jeg ikke er syndeligt stolt af” og “Selviscenesættelse og forbrug”.

Men men – hér på årets første arbejdsdag, kan jeg mærke, at jeg lige skal starte blidt ud. Tage hul på bylden. Som om jeg er ramt af præstationsangst. Utroligt, efter mere end 10 år på pinden, men det kan man altså godt. Og dermed altså en lidt forsigtig start i form af denne januar-liste – hér er 10 ting jeg gerne vil/skal bruge min januar på.

  1. Jeg har sagt det før (og fejlet før), men nu skal det altså være – jeg vil gerne i svømmehallen og begynde at svømme, ihvertfald én gang om ugen.
  2. Jeg skal en tur på Søllerød Kro og spise goood mad..
  3. Jeg skal filme et sjovt projekt med IKEA..
  4. Jeg skal til nytårskur hos damerne fra Elle..
  5. Jeg skal holde en hyggelig damemiddag med god mad og, ditto, vine..
  6. Jeg skal til tandlægen, fordi jeg går og leger med tanken om at få rettet tænder (probably tmi, men jeg har virkelig smalt tandsæt og det spæææænder mere og mere) – kender simpelthen så mange, der har fået det gjort med imponerende resultat.
  7. Jeg skal kickstarte et ambassadørskab, der kommer til at løbe i hele 2019 – og som jeg glæder mig til at fortælle jer mere om.
  8. Jeg skal leve i strikkjoler og ankelstøvler.. #januaruniform
  9. Jeg skal til lanceringen af noget hende her er involveret i..
  10. Jeg skal have ny seng – den er bestilt for noget tid siden og bliver endelig leveret. Shit, hvor vi glæder os. I samme ombæring skal vores nuværende seng, flyttes ned i kælderen, som led i indretningen af et gæsteværelse.

Jo. Det var listen. Stort og småt. Ambitioner og planer. Hvad har I mon af samme for måneden?

Mandagshumøret er enhjørningefarvet..

Så ble’ed mandag d’damer og wow-wow-wow hvilken smuk én af slagsen. Selv har jeg brugt formiddagen på praktik – et tandlægebesøg (… jeg døjer med smalt tandsæt og overvejer om man skal have gjort noget ved’ed.. fik besked om at jeg var et ‘svært-med-svært-på’-tilfælde, og det kunne man jo vælge at have det træls over – jeg vælger istedet, at føle mig sådan lidt særlig;)), indkøb af nyt pampasgræs (fordi jeg deler domicil med en pampastyv) i Stalks&Roots og en tur forbi GRØD i Torvehallerne og proviantere (… well) grød og kaffe.

OUTFIT:

Jeans  – ASOS // Støvler – &OtherStories //  Strik – Monki // Frakke – Meotine // Solbriller – H&M 

Og i anledning af, at det altså er en november-mandag af den smukkere slags, har jeg – som I kan se – valgt at klæde mig ud som powerpuff-pige i hhv unicorn-farvet og trøje og min lyserøde bamsefrakke fra Meotine (gave), som seriøst er det mest behagelige og varme jeg ejer. Den er – i modsætning til mine øvrige teddycoats – i ægte lammeskind og derfor altså både noget blødere og noget varmere. Mhmmm.. Favorit.

[Når fotografen er morsom]

Resten af dagen skal gå med at style noget julepynt til et kommende samarbejde (.. jeg ved det godt – mit job er det bedste i hele verden…. Hvorfor gjorde jeg ikke det her noget før?), og flere praktiske huslige ting (.. vasketøj.. suk..) og så vil jeg gerne hente Elise lidt tidligt fra vugger. Hun var syg det meste af sidste uge, og jeg synes det er fint nok, at tage en blid start tilbage i institutionsmøllen.

Jeg håber, at I derude, også har en herlig mandag – min egen job turnaround har, efterfølgende, fået mig til at tænke på det der med, at man nogle gange kommer til at sidde fast i rutiner, mønstre og en hverdag man ikke trives i. Bare fordi. Hverdagen og livet ruller. Og nu er jeg godt klar over, at alle ikke nødvendigvis lige har mulighed for at sige fuldtidsjobbet op og leve af at style julepynt (og ej heller ville synes det var hverken givende eller sjovt), men hvor er det en sund øvelse (for alle) at mærke efter om man hænger ud på rette hylde. Eller om man burde prøve noget nyt. Luftforandring – hvad end luftforandring så er og betyder for os hver især. Det skulle jeg selv, nok, have gjort noget før. Tænk at der skulle en graviditet til at fjerne tunnelsynet…

Bidt af en gal bjørn.. Og andre strøtanker om det fallerede moderskab og vipper med buk.

Jeg sidder i vuggestuens personalerum. Vi er igang med indkøring, og hver gang jeg hører et barn græde, skipper mit hjerte et slag af ren og skær angst for at det er mit. At hun holder op med, at synes vuggestue er fest og ballade. At det istedet kommer til at lugte mere af svigt og andre irrationelle mor-tanker, som får gødning til at gro, af artikler om ‘adskillelseskultur’ og jeg ved snart ikke hvad.

Outfit:

Jeans – ASOS // Sko – Zara // Strik – Ganni // Frakke – H&M

Vi skal både ‘huske os selv’ og alligevel helst yde konstant hud-mod-hud-kontakt og friamning indtil barnet selv siger stop i en alder af 2, 3, 4 eller 5… Shit mand. To each their own og alt det der – det er ikke dét jeg vil blande mig i. Mere bare konstatere, at vi unægteligt har sat os selv up for failure. Dem der hjemmepasser, føler de skal forsvare sig selv. Dem der afleverer i vuggestue, føler de skal forsvare sig selv. For faen mand.

Nuvel. Det var egentlig ikke dét, det skulle handle om, omend der er rigeligt at sige om det emne;) Det var bare nærliggende, når nu jeg sidder hér med fødderne plantet i den lysegrå linoleum.

Istedet skal det handle om andre og lidt mere festlige ting – bamsefrakker, blandt andet. Som jeg aldrig havde spået, at jeg ville blive så forfalden til, set i lyset af deres lidt 70er-agtige vibe. “Der hænger en død tøjhund i entreen!”, råbte Skjorten forskrækket, da han så den første gang. Sjovt, tsk tsk. Farhumor – allerede inden Elise kan rulle med øjnene af ham. Så gør jeg det istedet… With that being said, kan jeg godt lidt se hvad han mener…

Og det skulle også handle om en anden herlighed, jeg for nylig har stiftet bekendtskab med. Lashlift. Jeg fik det gjort første gang i Miami 2008 og det var ikke nogen specielt spændende oplevelse – derfor har jeg været tøvende med at gøre det igen. Men men nu har jeg fået det gjort to gange (hos Powderroom, #notsponsored), og er allerede kæmpe fan.

Det gør kæmpe forskel for mine små stubbeagtige vipper og er noget mere vedligeholdelsesfrit end extenstions, som ellers har været en favorit i mange år – blandt andet fordi mine sarte øjne ikke bryder sig om mascara og fjernelsen heraf dag ud og dag ind. Men med lift og farve kan jeg godt tage dage uden begge dele, og tænk hvor dejligt. Ikke mindst lige i disse temperaturskiftende uger, som får min hud til at gå helt gakgak på den tørre eksemagtige måde.

Na-kd

Hvorfor giver vi lorten lov til at fylde allermest?

Der er fede dage og knapt så fede dage, i et hvert arbejdsliv. Det siger sig selv. Men på en eller anden måde, havde jeg nok (og naivt) lidt glemt det, da jeg tog beslutningen om at forfølge den slags arbejdsliv, som jeg jo altså gør nu.

Altså. Hvad federe end at kunne tage dét, der var en hobby engang, og gøre det til ens reelle levevej? D r ø m m e n. Bortset lige fra det der med, at det så er det arbejde. Og enhver ved dét, jeg indledte dette indlæg med. Der er fede dage og knapt så fede dage in any job.. Der var klart flere af de knapt så fede dage i mit tidligere job, end er tilfældet nu. Men forskellen var omvendt også, at dengang kunne man stemple ud, tage hjem, lukke computeren og sige ‘vi ses til en ny dag imorgen’, mens man fik klaret tankerne og ilt til hjernen på cykelturen hjem.

Det er unægteligt lidt sværere idag, hvor liv og arbejdsliv langt henad vejen hænger virkelig tæt sammen. Og hvis nogen skulle være så betænksomme, at undre sig over, hvad der sådan fylder idag, så kan jeg dårligt svare. Flere ting. En kunde og en kampagne. Et TV-projekt. En lidt for fyldt kalender. En mor-sko, der trykker på samvittighedsknapperne, når jeg forsøger at få vuggstue-indkøring til at gå op med møder og events. Og når jeg tænker mig om – mit barns latterlige ørelæge, hvilket jo må siges at være ret langt fra arbejdsrelateret. Men igen – tingene flyder lidt sammen.

OUTFIT:

Flats – Zara // Jeans – Asos // Strik – H&M // Jakke – Monki

Og så bliver jeg lidt træt af mig selv (… oven i hatten), for hvorfor bruge sine kræfter på dét, der kradser istedet for alt det andet. Jeg tænker, at jeg langt fra er den eneste, der kender til dette… Og hvorfor giver vi altid lorten lov til at fylde allermest? Selvom den oftest er allermindst?

Der kan være tusind der komplimenterer ens nye kjole (eller nye hår.. eller nye job.. eller nye sofa.. eller whatever), men hvis bare en enkelt siger noget, der kunne opfattes tilnærmelsesvist negativt, så får det lov til at fylde. For ti af de positive. Mindst.

Hvorfor ikke bruge kræfterne på at glædes over en virkelig hyggelig formiddag med lancering af Canas nye bestseller, et super spændende konsulentprojekt, der er landet i min hat, endnu en forelæsning/foredrag der skal holdes, at location til boglancering er landet, en virkelig sød besked på instagram fra én af jer, jeres store engangement til gårdagens post, en virkelig rar mail og skuldeklap fra baglandet, at min nye skjorte fra Munthe er totalt optur, at Skjorten havde købt en træstamme lidt mig, at mit lille imperie hér trives bedre end jeg nogensinde havde drømt om, at Elise netop nu ligger og ser tegnefilm med sit lille nuttede hovede i mit skød og – vigtigst af alt – at jeg goddamn vandt i bingo til boglaunch imorges.  Hvabehar – bingovinder. Og jeg som ellers aldrig vinder noget. Hurra.

Så nej. Nu hanker jeg lige op i mig selv. Og tager den lyserøde hjertebrille på. Skifter fokus. Det er en øvelse, jeg har brugt mange år på at blive bedre til. Og med den også at give slip. Lade ting gå. “Det er kun idioter, der gør ting af princip”, øffede jeg til min agent Natascha tidligere på dagen i forbindelse med en kampagne, jeg har trukket mig ud af og af princip havde lyst til skælde og smælde over (altså ikke på Natascha, men på kunden) .. Men hvem får noget ud af det? Ingen. Slet ikke mig selv. Og man ved også bare, at folk der starter en sætning med “altså jeg synes jo principielt at…” kun varmer op til at sige noget firkantet og unuanceret (.. siger jeg nu selv, lidt firkantet og unuanceret;)).

Nej jeg hader principper. Og ret skal være ret. Hvorherrebevares og don’t even get me startet. Og det mindede jeg altså mig selv om, med ovenstående kommentar. Let it go. Move on. Fokusér på det vigtige, det værdiskabende.

Og lad dét være dagens afsluttende ord. Nu vil jeg lukke computeren og sige ‘vi ses til en ny dag imorgen’;)

klem