Du læser nu
Et nyt kapitel: jeg har sagt op..

Et nyt kapitel: jeg har sagt op..

Der er nogle indlæg, der kræver lidt mere tilløb end andre. Det her er ét af dem. Og jeg ved dårligt, hvordan jeg skal starte. Eller slutte. Eller nogle af ordene derimellem. For der er så mange ting og årsager til, at jeg igennem det sidste lange lange stykke tid, har gået og overvejet, hvordan mit liv skulle se ud.

Jeg luftede de første tanker hér, uden at jeg forventer, at I kunne læse hvad der lå mellem linjerne – jeg var 3 måneder henne, og så snart jeg havde set de der to streger på graviditetstesten begyndte tankerne at rulle… Tja.. Måske nagede de allerede inden jeg blev gravid – sådan langt tilbage i baghovedet..

Efter 6 år i karrieremøllen havde jeg fået afløb for nogle af de ambitioner, der drev mig i midten af mine tyvere. Nogle af de ambitioner, der gjorde, at jeg i sin tid valgte bloggen fra og noget andet til. På de 6 år var jeg nået at blive nogens chef, få ansvar for egne store budgetter, få en virkelig lang titel og andre af den slags ting, som kan være en drivkræft for karriereambitionerne.

… men jeg havde også nået at erfare, at man ligesom aldrig kom i mål. Eller, at det aldrig føltes sådan. Mere ville have mere og man blev ligesom aldrig rigtigt tilfreds, rigtigt glad. Man tonsede bare videre – videre mod næste trin på stigen. Og på en eller anden måde havde dén erkendelse modsat effekt på mit ambitionsniveau, ihvertfald i den form, jeg tidligere havde følt det.

Og da Elise så landede dér i mine arme og rykkede rundt på alle mine prioriteter i livet, var tankerne ikke længere til at tøjle. At skulle forsøge at forene vores to karrierejob med et sundt familieliv virkede umulig. Men helt ærligt – det er intet jo, og hvor der er vilje er der vej.. Så min modløshed, skal nok rettere tolkes som modvilje.. Og jeg har iøvrigt alt mulig respekt, for kvinder der holder fast i både karrierer og småbørnsliv. Det er benhårdt og man skal være gjort af et helt særligt stof. You are my heroes!

Jeg er selv klart inspireret af dem omkring mig – især af min svigersøs, der pausede advokat-karrieren for at drage med min storebror til New York, og på fineste vis og meget tydeligt demonstrerede hvilke fordele det kan have for en familie med små børn, at undgå diskussioner om hvis møde er mest/mindst vigtigt, når barnet er sygt, hvem der skal lave aftensmad, hvem der har vasket tøj og hvem der skal sørge for at få ringet til kommunen/maleren/vuggestuen/kloakmanden/værkstedet osv osv… Og så hører det jo med i vores ligning, at jeg har en hobby og passion, der ovenikøbet har ageret selvstændig virksomhed og fuldtids-bijob i snart mange år. Og hvis mit almindelig dagjob skulle overleve, så skulle jeg takke af for universet hér… En tanke, jeg ikke kunne bære. 

.. Ja, faktisk fylder netop dét ret så meget. For med alderen begyndte tankerne om ‘hvad mon det kan blive til’ og ‘fortyder jeg det, hvis jeg aldrig prøver’ og den slags, også at fylde mere og mere… Jeg har brugt 10 år på at bygge et brand og en lille virksomhed – ville jeg komme til at fortryde, hvis jeg aldrig gav den en ægte chance? Ville jeg fortryde, at jeg ikke startede mit eget? Byggede mit eget. Og istedet brugte hele livet på at bygge nogle andres.

Så jo. Helt kort kan det vel koges ned til noget med, at jeg så muligheden for at kombinere ambitionerne om at bygge min egen virksomhed med et mere fleksibelt familieliv.. Og så greb jeg den. Jeg tror ikke det skal være for evigt, men snarere for en periode mens Elise (og evt søskende) er små. Og så må vi jo se hvad fremtiden bringer. Det kan også være, at jeg kommer tilbage om et år og keeeder mig sådan, at jeg har fået den corporate kløe tilbage. Who knows? Lige nu er jeg enormt motiveret af det der med at starte eget og går og funderer om man skulle tage det et step endnu længere en dag, sådan helt uden for blogregi – men altså.. det er en anden snak og iøvrigt noget, der ligger ude i fremtiden.

Jeg har ingen ambitioner om, at I skal kunne mærke en forskel iøvrigt. Eller jo. Det har jeg. Jeg vil gøre det bedre. Mere gennemarbejdet. Have tid og overskud til at dele flere af de lange indlæg, om dét der virkelig betyder noget. Farvel til venstrehåndsarbejdet – goddag til det vedkommende.

Så jo. There you have it. Jeg har skyldt jer en udmelding og I er mange, der har spurgt. Men jeg håber at I også forstår, at jeg lige skulle tage tilløb. For det er en stor beslutning. Og det sværeste, har klart været arbejdet med min egen selvopfattelse. Altså. Jeg er jo ikke blogger, for alvor vel. Jeg har jo et rigtigt arbejde også. Men det har jeg så ikke mere. Jeg har sagt op. Og pr 1/9 er min barsel slut og min nye chef er altså mig selv. Og Elise selvfølgelig. Og hun starter som nævnt i sidste uge ikke institution før november, så min opstart som selvstændig bliver nok noget flydende…

Jeg sætter umådeligt meget pris på, at I følger så trofast med. Men det håber jeg, at I ved. Og jeg håber, at I vil følge mig på rejsen fortsat <3

Kærligst,

Christine

Fotos: HoneyStudio

 

 Kommentarer (48)
  • Stort tillykke med din beslutning og dit nye liv! Jeg har også netop opsagt min egen stilling i et stort firma for at blive selvstændig med mit eget firma – jeg forstår fuldt ud dine tanker. Men jeg glæææder mig til at komme “rigtigt” i gang med mit selvstændige liv og arbejde hårdt på noget som er for min egen skyld. High-five! ❤️ Glæder mig til fortsat at følge med herinde!

  • KÆMPE TILLYKKE med beslutningen.

    Jeg har alle dage nydt at følge med her inde og bliver altid inspireret af dit univers og nu tager du den skridtet videre. Det er fandme sejt! 🙂

  • Stort spring! Tiden med de små imens de er voksende er så vigtig. Og går så hurtig! Respekt for at du hopper ind i en anden hverdag. Og er sikker på at den lille nye chef er den helt perfekte chef! Tillykke herfra!

  • Tillykke med din beslutning 🙂
    Jeg tror nu godt jeg har vist det noget tid, for jeg kunne godt mærke på dig, at du havde nogle idealer som mor, der nok ville konflikte meget med karrierejob. Og samtidig har du gjort så meget ud af bloggen på din barsel. Men ved du hvad, det har været en FORNØJELSE at følge dig de seneste måneder, så bliver det jo selvfølgelig ved med at være 😉
    Jeg synes det er så enormt stærkt at du følger dine drømme og dine værdier. Det mener jeg personligt er det mest beundringsværdige et menneske kan gøre <3

  • Min mand er netop blevet speciallæge og får nu mulighed for at arbejde deltid. Han glæder sig SÅ meget! Han gik godt nok fra 0 til speltfar på en uge.

    • Det forstår jeg godt – og lidt sjovt med sådan en far med speciale i spelt 😉 De er gode, de mænd!

  • Hvor er du sej.. Kæmpe stort tillykke med din nye karrierevej… Havde godt spekuleret over om du mon overvejede at gå den vej, da jeg syntes der virkede til, at du gjorde rigtig meget ud af bloggen her under din barsel. Glæder mig meget til at følge med 👍🏼😍

  • Tillykke med den beslutning. Efter jeg sidste aar flyttede til et nyt land, blev jeg mor. Min mand og jeg besluttede at vi gerne ville proeve ufordringer i Schweiz (min mand er schweizer) og jeg maatte derfor finde et nyt job, da min barsel jo ikke kunne vare for evigt. Jeg startede i nyt job da min guldklump var 10mdr. og det var lige tilbage i karrieremoellen om end i nye rammer. Her 6 mdr senere, overvejer jeg virkelig om jeg skal sige mit job op. Et arbejde, som kraever mere end 100% inkl. megen rejseaktivitet harmonerer ikke med den mor, jeg ogsaa gerne vil vaere. Jeg kan derfor om nogen relatere til din beslutning. Jeg har desvaere ikke en blog at falde tilbage paa, men gaar med serioese overvejelser, hvordan vores familieliv skal se ud, da jeg heller ikke kan vaere 100% hjemmegaende. Det bliver jeg skoer af. Haaber, at det hele flasker sig for jer!

    • Jeg har en veninde, der bor og arbejder i Schweiz – vi fødte næsten samtidigt, men hun skulle tilbage på job efter bare 3 måneder. Jeg synes det virker SÅ hårdt – et land som Schweiz er virkelig ikke gearet til at kombinere karrierer og babyer, så jeg kan så godt forstå dine tanker!

    • Hej Tanja. Jeg ved ikke om du ser denne besked, men jeg bor også i Schweiz. Sig endelig til, hvis du kunne tænke dig at mødes til en kop kaffe 😃

  • What the whaaat? 😉 Spændende ny udfordring, men kommer nu til at savne dine arbejdsoutfits. Der er ikke mange tilbage, som både havde blog og fuldtidsarbejde (nok med god grund). Du skal helt sikkert nok få succes med det!

  • Når man først får tanken: “Vil jeg fortryde om 10 år, hvis jeg ikke gør det her?”, så skal man gøre det! Jeg har selv stået med tanken for nogle år siden og jeg endte med at gøre det…springe ud i et eventyr altså. Og det var virkelig angstprovokerende for en trygheds-mus som mig, men jeg gjorde det. I sidste ende gav eventyret mig vanvittig meget livserfaring og en tro på, at jeg godt kan stå i det ukendte uden at vælte.
    Så stor respekt for dig, Agurk – at du tør at tænke tankerne og tør at ta’ springet. Det er sejt og virkelig modigt! Glæder mig til at følge med i næste kapitel😊

  • Det du der har gang i, tror jeg hundrede procent på! Stort tillykke med den beslutning. Det er både sejt og stort men tror det bliver super. Held og lykke søde du ❤️

  • Kæmpe tillykke med din beslutning. Pissesejt. Og hvor er jeg lettet over at du ikke stopper med at blogge – havde godt tænkt over at dit nuværende niveau ikke kunne opretholdes med et fuldtidsjob om the side.. rigtig meget held og lykke!!

  • Hvor er det en sej beslutning! Det var næsten til at lure, men man kan jo aldrig vide hvad det er man synes der er at læse mellem linjerne 🙂

    Nu hvor du ikke er corporate længere – kunne du så tænkes at skrive nogle boss-lady indlæg? Karriere, dine tanker omkring barsel dengang det måske lå i kortene at du også skulle tilbage, hvordan takler man det at være kvinde og chef osv osv 🙂 Du er så inspirerende og det kunne være så spændende at læse nogle af dine tanker omkring det 🙂

    • Jeg er enig, det kunne være mega fedt at høre om dine tanker, med barsel, det at være chef med videre. Thumbs up for at tage springet -det er sejt. Jeg kommer dog også til savne outfit inspiration til arbejde, nu hvor jeg stadig er i corporate regi. Som en anden nævner, så er der ikke mange blogs her i DK som har det. Det kunne være fedt, hvis du godt kan dele lidt af det i fremtiden også, selvom dit arbejdsliv ændrer sig 🙂

    • Hov, jamen outfit inspiration behøver du ikke savne, for jeg har en ambition om i endnu højere grad, at kunne vise lidt mere ‘corporate outfits’. You can take the girl outta business, but not business outta the girl:) Jeg slipper ikke udenom, at min stil er blevet præget af min tid i den corporate verden, og jeg kan tilstadighed godt lide, at klæde mig ‘voksent’. Det ændrer sig (forhbåbenligt) ikke – tidligere har jeg kun haft mulighed for at få taget outfit billeder ‘off duty’ og dét er så dét der er blevet vist frem hér, men nu er sagen jo en anden og jeg glæder mig til, at kunne inspirere med både slacks og skjortebluser 🙂

  • Det lyder som en rigtig god og spændende beslutning. Jeg elsker at læse om kvinder (ja mennesker generelt faktisk), der kan rumme det hele – men ikke skal det hele på én gang.

  • Sej beslutning! Tillykke med den!
    Jeg har mega-meget respekt for at du følger din mavefornemmelse… Det er en stor inspiration, når man også selv bakser med karriere, børn og familielivet.
    Jeg har læst med fra den spæde start; ja helt tilbage fra Jubii… Og må bare sige: du har aldrig været bedre!!
    Jeg glæder mig til fortsat at følge med 😊

  • Stort tillykke og dejlig nyhed… 🤗 Du er så dejlig anderledes end de fleste bloggere, dejlig befriende da man også fornemmer at du samtidig er en klog kvinde – vi glæder os !

  • Tillykke med den beslutning. Det har sikkert krævet mod og tilløb at opgive en spændende karriere. Er sikker på at den næste bliver mindst lige så god, og chefen kan du jo ikke klage over😊. Glæder mig til at læse med. lPS har i nogen tid desværre ikke kunnet se dine billeder i opslagene. Har du en ide om hvad, det kan skyldes?

  • Jeg har ikke kommenteret før, men kan huske dig tilbage fra debatten, og har læst med herinde læææænge 😄 Den beslutning tror jeg du bliver så glad for ❤️ og fedt du tør mærke efter, og kkke bare gøre det “man” plejer 😊

  • STORT tillykke! Hvor er du bare mega overdrevet sej at du følger mavefornemmelsen og springer ud i det. Og hvor er jeg utroligt glad for at det var dit “rigtige” (hehe..) job, der måtte lade livet og ikke bloggen. Jeg vil glæde mig til at følge med fortsat – på 7.-8. år efterhånden tror jeg.

    Og jeg var en af dem, der spurgte ind tidligere. Beklager hvis det virkede snagende<3 Har fuld forståelse for at den slags beslutninger kræver tilløb. Men er helt sikker på at vi sidder en masse herinde, som er rigtig stolte og glade over beslutningen.

    You go girl<3

    • Nej nej – jeg tog det slet ikke ilde op. Jeg vidste jo godt, at jeg havde et hængeparti og ved at det kun bunder i kærlig interesse <3

  • Du er FUCKING ladyboss sej, AC! Din blog var en af de aller første jeg startede med at læse i 2009, og jeg glæder mig sindssygt meget til at følge med i din fortsatte udvikling ❤️

  • Tillykke med at tilløbet endelig blev taget, og du har taget sagen i egen selvstændige hånd. Det er dæleme sejt, og jeg glæder mig til at følge med i, hvad der kommer til at dukke op af indlæg herinde. I forvejen nyder jeg at følge med, så at du gør det til din eneste karriere, det kommer nok mange af os til gode 😀

  • Sådan!! Du er for sej!! Vi er mange som går med de tanker og det er så inspirerende når nogen tager skridtet. Jeg vil glæde mig til at følge dig endnu mere nu. ❤

  • Hold nu op, hvor er det fedt! Nogle mennesker kan det der, og jeg er overbevist om, at du er en af dem. Med den ballast og corporate erfaring du kommer med, er der ingen tvivl om, at kun du selv sætter grænser for, hvor vidt du vil drive det. Tillykke til dog og til os!

  • Jeg har i grunden haft det på fornemmelsen i lang tid faktisk! Og jeg kan tildels godt forstå dig 🙂 kun tildels fordi jeg selv er 25, uden børn og lige blevet færdig med min kandidat. Så kan det godt virke lidt hovedløst, at nogle opgiver et så godt job 😀 men måske jeg selv står der, om nogle år. Jeg er dog yderst glad for, at du fortsætter herinde! Og kan sagtens se, at det havde været meget svært at forene både familie, arbejde og job, selvom jeg havde en lille forhåbning om, at du kunne fortælle hvordan man gjorde 🙂
    Jeg glæder mig til at se, hvor det bringer dig hen <3

  • Dejligt du har muligheden for at kunne det! Det er jo bestemt ikke alle der kan springe ud i det. Er sikker på det skal blive godt, for både dig og jer <3

  • HOLD.NU.K Æ F T hvor er du bare pissesej! Jeg bøjer mig i støvet, for der skal immervæk noget til for at tage springet og følge sine guts.

  • Mega sejt, at følge hjertet og maven! Hvorfor ikke give det et skud? Jeg hepper i hvert fald på dig 🙂 Helt vildt!

  • Det er virkelig en sej beslutning. Jeg har godt spekuleret på, at det virkede som om, du lagde mange kræfter i det herinde under din barsel, og hvordan dælen det så ville komme til at se ud, når du startede på job igen. Jeg synes, du har virket glad og inspireret til at bygge videre på dit univers herinde – hvis det er noget, man kan fornemme gennem skærmen. Så jeg vil gerne have lov til at sige tillykke med karriereskiftet!
    Rent egoistisk er det jo gode nyheder – jeg ville have svært ved at undvære din blog efter snart 10 års læsning!

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top