Der er noget, jeg har gået og tænkt på i løbet af julen. Og det er én af de underlige størrelser, som jeg ikke rigtigt kan få greb om – nu forsøger jeg, at få nogle ord på skrift, og så må vi se, hvor vi lander.
Jeg skal iøvrigt starte med at understrege, at mit brug af ‘vi’ er retorisk i denne sammenhæng. Og ikke rettet specifikt mod mig, os, jer eller nogen midt imellem. Det er – igen – retorisk, og ingen bør føle sig ramt. Jeg har tidligere været uheldig med brug af samme vending, så derfor altså denne præcision;)
Det startede egentlig inden jul, hvor det pludselig blev populært blandt mange af dem, jeg følger på instagram, at lægge et selfie op uden makeup. Og det er jo fint nok, prisværdigt og alt den slags – jeg kunne bare ikke lade være med at tænke, om det ikke var lidt meget at gøre en thing ud af. Altså. gør vi det ikke allesammen? Går uden makeup? Det er min opfattelse.. Og også om dem, der nu lagde det makeup-fri ansigt ud. Der var vitterligt ingen af dem, jeg ikke forventede havde makeupfri dage – lidt ligesom man godt ved, at vi allesammen vågner med morgenhår og dårlig ånde, selvom man sådan set aldrig har oplevet det.
Og det er naturligvis et uskuyldigt (og ligegyldigt) eksempel, så lad det også blot tjene som netop dét – et eksempel. På noget jeg ser igen og igen. Det der med at gøre et stort nummer ud af selv det mindste.
Og det var lidt den samme jeg var inde på i indlægget hér – det der med, at gør vi noget, der på nogen måde kan bidrage positivt til, hvordan andre opfatter os (ligegyldigt hvor småt det måtte være), så skal det død og pine foreviges og deles på sociale medier for, hvis det ikke er dokumenteret, så er det nok ikke sket… Benefit of the doubt, er endegyldigt død. RIP, gamle kammerat. Og så er det ligegyldigt om det nu er at gå uden makeup et par dage (eller 7) om ugen, at sortere sit affald, at købe en brugt barnevogn eller noget helt fjerde.
Og det er ikke fordi, der noget galt med nogen af tingene – nej tværtimod… Det eneste jeg reagerer på er, at det i høj grad er præcis de samme ting, som vores forældre har gjort i årtier, fordi det er helt almindelige ting, som hører med til at være et voksent ansvarligt menneske (der har både omtanke for privatøkonomi, miljø, familieliv og alt det andet, der nu hører voksenlivet til). Og mens det for dem ikke var/er a big deal, så smider vi det nu på sociale medier og forventer – på det nærmeste – stående applaus. Eller den digitale equivalent – masser af likes…
“Se mig – jeg har købt plantefars”. “Se mig – jeg sorterer mit affald”. “Se mig – jeg har købt en brugt lampe, fordi #forbrug”. Snork. Og flot – du er voksen. Det regnede vi egentlig også med.
Jeg ved godt, at det unægteligt er konsekvensen, når vi lever i en virkelighed, hvor vi allesammen helst skal være online hele tiden. Og det er ingenlunde fordi jeg ikke er klar over, at jeg selv i høj grad (qua mit erhverv) bidrager til samme udvikling. Altså det bliver jo de små ting, der fylder i vores feeds, hvis der hele tiden skal fyldes på – og i kampen om opmærksomheden er det så altså også de små ting, der bliver gjort til store ting, for hva’ fa’en skal man ellers gøre!? I get it..
Så what’s my point? Jeg har ikke tænkt mig, at gå til kamp mod delingen af hverken det trivielle eller de små ting, for dem holder jeg meget af og synes også de langt henad vejen bidrager til et mere ægte billede af virkeligheden på sociale medier. Om noget vil jeg gerne bare lige reflektere lidt over egen generation. Og egen opførsel. Egne sociale behov. Og hvad jeg lærer mit barn.
Og om noget vil jeg slå et slag for det med at huske, at vi aldrig kender andre folks fulde virkelighed – at det digitale liv, altid vil være et kurateret udsnit fremfor en 1:1 gengivelse. Og når man ikke ser det fulde billede, skal man også passe på, hvad man spejler sig i. Og hvad man dømmer. Og hvis vi alle husker, at der er mere til virkeligheden end hvad vi ser online, så kan det også være, at vi kan give good ol’ benefit of the doubt, en lille revival… Han er sådan en god fyr, der gør meget godt i mange situationer.
Dejligt med sådan et indlæg! Men det stiller jo spørgsmålstegn ved hele instagram og blog-thing’en?
Jeg har tidligere brugt aaalt for lang tid på instagram – netop på at se alle de der hverdags ting – og ja, det er da meget hyggeligt (til tider), men også en kæmpe tidssluger – og opmærksomhedssluger fra det offline liv vi nu engang lever. Jeg har slettet min instagram app – og downloader den som regel som søndagen..
Fedt indlæg. Det fik mig til at klukke lidt at forfatteren af et indlæg om navlepilleri og selviscenesættelse kun har indsat billeder af sig selv 😂 Pæne billeder, ganske vist, but oh the irony
Haha – skal vi være nøjeregnende så er det vel mere narcissistisk end navlepillende, men den kan vi nu også godt tilføje til overskriften 😉
Du har ret – det er de små ubetydelige ting bloggere lægger op, men hvad skulle de ellers? De fleste bloggere og læsere lever en “normalt” , stille og roligtregelmæssigt liv med eller uden børn, med arbejde, rutiner hvor der ikke sker det store og hvor det at tage et ophold på et hotel, rejse til Thailand, spise på Michelin restaurant, købe dyrt tøj, holde en fest, få en gave ikke er noget usædvanligt – men noget de fleste har mulighed for at gøre i større eller mindre omfang i dagens DK- så det bliver de små glimt fra hverdagen – trivialiteterne, som et make up frit billede, der fyldes op med, Men det er jo også det de fleste kan lide at læse – det er hurtigt læst, det kræver ikke noget fra læserne, man kan tage stilling til det der præsenteres i indlægget på et splitsekund og man kan slappe af imens. Vi kan i øvrigt også lide at spejle os i hinandens liv – måske bekræfter indlægget den måde vi lever på eller gør det modsatte, og jo det er da navnepilleri – men de fleste blog er jo ikke blevet til for at revolutionære verden!
Nej hov stop – jeg tror du misforstår mit indlæg:) Som jeg skriver er jeg på ingen måde ude efter “de små ting” eller “hverdagen”! Meget vigtigt at understrege. Jeg appelerer til at vi husket at en digital virkelighed kun er et udsnit af den hele virkelighed – og hvis vi huskede det, så kunne det være, at vi ikke higede i ligeså høj grad efter anerkendelse for selv de mest oplagte fornutigheder:)
du har ret 🙂 jeg har tænkt i en lidt anden retning. Jeg forstår hvad du mener 🙂 og er enig med dig, kunne det ikke være interessant at se på hvorfor folk higer efter denne anerkendelse?
Jeg læste en meget interessant forskningsartikel i forbindelse med mit studie forleden. Her havde en håndfuld forskere fundet en forbindelse mellem det skrevne medie i form af en offentlig blog og bloggerens egen selvforståelse. De påviste, at det at offentliggøre holdninger og overbevisninger om en selv rent faktisk leder til at man efterfølgende identificerer sig endnu stærkere med disse ytrede holdninger. Forstået på den måde, at hvis en blogger udgiver et indlæg hvor han/hun fremstiller sig selv som eksempelvis miljøforkæmper, så vil det simple faktum at denne fremstilling bliver sendt “ud i verden” via et offentligt medie, betyde at den pågældende person efterfølgende tænker endnu stærkere om sig selv at han/hun er miljøforkæmper.
Det jeg vil frem til med mit længere skriv er, at jeg tror “folk” der er meget aktive online på deres respektive blogs, IG eller andet, langt hen ad vejen kan tænkes at gøre det fordi det ubevidst styrker deres egen positive selvforståelse.
Skal man være kritisk kan man stille spørgsmålstegn ved om denne forstærkning af egen selvforståelse er sund. For man bliver jo reelt set ikke en større forkæmper for miljøet ved at iscenesætte et sådan narrativ om sig selv. Det gør man ved at slukke for vandhanen når man børster tænker og tage cyklen i stedet for bilen..
Vildt spændende! Og hvis man tænker den videre: gælder det ikke alle? Vi “udgiver” jo alle på div platforme (insta, FB mv), og garanteret på en måde der understøtter den narrativ vi ønsker for os selv.
Jeg er så enig! Jeg synes man ser så meget af det, især på insta, at jeg virkelig overvejer at unfollow’e mange blogger (hvis det stadig hedder en blogger?). Jeg forstår det, fordi det for mig er common sense, og ofter virker lidt belærende og får en selv at vurdere om man er god nok, osv.
Så tak for indlægget!
Et kæmpe rungende “JA” til din overskrift! og on another note: Fedt emne at lufte tankerne på!
I min optik, har vores forfædre og forældre banet vejen for en økonomisk frihed, der gør, at vi slet ikke i samme grad skal tænke på “overlevelse”. Og når vi ikke skal tænke på det helt basale for vores eksistent, så kravler vi helt op i spidsen af Maslows Behovspyramide, og har vel efterhånden opfundet et helt nyt niveau i den gode gamle pyramide (?). Om det er klædeligt, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men faktum er i hvert fald bare, at vores generation har haft nogle helt andre forudsætninger end vores egne forældre har haft og deres forældre før dem.
Du har ret – vi har, rent ud sagt, ikke andet at gå op i end os selv. Det facet havde jeg ikke tænkt over!
Jeg er enig med Janni. Men jeg ser også en udvikling, der måske peger lidt tilbage. “Overlevelse” er på mange måder kommet mere på dagsordenen igen ifb. med klimaændringer. Måske er det på tide, at vi kravler lidt ned fra spidsen af pyramiden og prøver at udbedre den skadelige effekt vores selviscenesættelse har på vores forbrug og på verdens ressourcer?
Jeg synes i hvert fald at der efterhånden er andre ting at gå op i end én selv 🙂
Beautiful and cool winter look!
xx from Bavaria/Germany, Rena
http://www.dressedwithsoul.com