Du læser nu
Hverdagsliv: om indkøb, madplaner og at savne inspiration til hverdagsmaden..

Hverdagsliv: om indkøb, madplaner og at savne inspiration til hverdagsmaden..

Annonce for Lidl

Jeg bilder mig ind, at jeg handler som folk gør mest. Måske. Jeg ved det naturligvis ikke. I perioder bruger vi måltidskasser, i andre handler vi på nettet og så er der de uger, hvor vi (….. jeg) har overskud til at lave madplaner og handle efter ‘de gode priser’. I sidstnævnte perioder føler jeg mig særligt selvtilfreds, men det ville være at skyde over målet, at sætte sig for at gøre det altid, for well… there’s a life to be lived, too.

Og i sidste uge var sådan en uge – Lidl har får 300 nye produkter i sortiment i løbet af det sidste år, og udfordrede mig derfor til at se, om jeg kunne få alt hvad vores husholdning skal bruge i løbet af en uge.  Som vi har snakket om tidligere er det altså et rigtigt godt sted at købe danske kvalitetsprodukter som økologisk grønt og kød. Og gode kvalitets-basisvarer som øko mel (fra Skærtoft Mølle, no less..), øko jomfru olivenolie, øko mejeri-produkter og Møffi-snacks, som Lupilu-frugtbarene, der er omgivet af spiseligt hvidt papir (den havde farmor ikke lige fanget, så hun havde forsøgt at få papiret af og synes det var noget værre baks. Kunne ikke lade være med at grine lidt), så man undgår de værste snaskede barnefingre (.. dem har vi nok af i forvejen). 

I sidste uge – ovenpå en uges ferie og dermed et gabende tomt køleskab – var det på tide, at få fyldt depoterne op igen, derhjemme. Det her var min indkøbsliste:

  • Morgenmad: Havregryn med mælk (alt øko) til Elise. Yoggi Pære/Banan Yoghurt til mig. Skjortefar spiser ikke morgenmad.
  • Aftensmåltider (jeg planlægger kun 4 aftener, for typisk spiser vi takeout 1-2 gange og så er der altid en aften, hvor den ene eller anden skal ud alene, og så spiser de andre rester eller rugbrødsmadder):
    • Grøntsagslasagne med hjemmelavet bechamelsauce (den får I opskriften på senere på ugen;-*)
    • Spaghetti med grøntsagskødsovs (… jeg laver dobbelt-portion kødsovs, når jeg laver lasagne) og den go’e parmegiano Reggiano
    • Æggekage af økoæg fra Engvang  med kartofler ogdanske San Marzano-tomater (.. the best kind) og dansk øko bacon
    • Hjemmedatenight-bøffer (rib eye til Skjorten, mørbradbøf til mig – begge af dansk ungkvæ fra Vilstrupgård), ovnkartofler og en salat. Nappede også en flaske Brunello di Montalcino DOCG med hjem, som scorede 3.5 på Vivino, men kun kostede godt 100kr.
  • Diverse:
    • Wassim Øko. Brazil espresso bønner
    • Øko hvedemel fra Skærtoft mølle
    • Øko smør, æg og letmælk fra Engvang
    • Bleer og vådserviettter fra Lupilu – dem har jeg ikke prøvet før, men alle damerne himler op om hvor gode de er, så nu prøver vi!
    • Toiletpapir
    • Krydderier (basilikum og oregano)
    • Øko smoothies og snackbarer fra Lupilu, der er Lidls eget mærke
    • Neutral vaskemiddel
    • Div frugt og grønt (æbler, bananer etc)
    • Øko jomfru olivenolie

Jo. Det var vist dét, sådan plus/minus. Meget almindeligt, forestiller jeg mig. Jeg savner tit inspiration til aftensmaden, så I må enormt gerne dele, hvis I sidder på nogle nemme familieegnede hverdagsretter, som er lette at lave (i ulvetimen) og ikke tager hundrede år.

Vi spiser seriøst lasagne nærmest hver uge (men det er også fordi det er Skjortens yndlings-ret og han bliver SÅ glad, hver gang jeg siger, at vi skal have lasagne til aften.. Det er så billige point for mig).

Del især gerne, hvis I har gode kødfri retter, som jeres mænd godt gider. Jeg forsøger at snige et par kødfri dage ind hér og dér, og ellers så reducerer jeg vores kødforbrug i løbet af ugen (ved fx at erstatte noget kød med grøntsager), men jeg synes honestly, at det er mega svært, så del endelig, hvis I har gode bud!

 

 Kommentarer (21)
  • Hos os er de faste no-brainer go-to’s gerne noget med falafler (de er SÅ nemme når man laver dem i ovn) eller kylling med en salat til – tabouleh er f.eks. super nemt at lave og smager skønt til falaflerne, putabrød eller tortillas (hvor vi typisk putter falafel eller kylling i), grøntsagssupper, fiskedeller, samt wok og tærter. De to sidstnævnte laver jeg typisk sidst på ugen, så man på den måde kan få brugt alle de forskellige rester af kød eller grønt der måtte være tilbage. ☺️

    Vi kan dog godt lide at få lidt variation i tingene herhjemme, så det ikke bare er de samme 10 retter der kører i rotation. Den tjans kørte jeg lidt død i for lidt tid siden, men har efterfølgende fundet ud af, at man kan downloade opskrifterne til nemlig.com’s måltidskasser inde på deres hjemmeside. Det er langt fra alle opskrifterne jeg synes er noget, men det er meget godt til inspiration og retterne er typisk virkelig lette at gå til og ikke så tidskrævende. ☺️

  • Min kæreste er ikke så begejstret for veggiemad, men jeg har trumfet det igennem 1 aften om ugen.

    Denne laver jeg vitterligt minimum hver anden uge, og den går rent hjem. Mexi comfort food <3 Og så er den hurtig.
    https://www.valdemarsro.dk/huevos-rancheros/

    Ellers laver jeg Daal, Kikærtegryde, Red curry med grøntsager, kokosmælk, linser og ris on the side. Eller grøntsagslasagne som du 🙂

  • You need a crockpot – jeg laver mange af vores måltider der, sp kræver det kun lidt planlægning i forvejen. Ellers er det altid en masse grønt til vores protein… og supper som forret (det kan laves i crokcpot 😉

    • Jeg anede ikke hvad en crockpot var, før du nu skrev og jeg skyndte mig at google. Sygt smart!! <3

  • Jeg må vidst forbi Lidl og se hvad de har at byde på. Vil du komme med en anmeldelse af bleerne? Og evt. hvilke i brugte inde, blot til sammenligning ☺️

    Ang. madplaner, så får jeg tilsendt fra http://www.valdemarsro.dk. Det plejer at være nemme og overskuelige retter, der er oftest nogle nye imellem og både os selv og vores datter på 1.5 år spiser det gladeligt.
    Ellers har https://saeson-web.dk også nogle skønne retter, både med og uden kød. I aften skal vi fx have https://saeson-web.dk/opskrifter/pasta-a-la-carbonara-med-spidskaal/ Det smager MEGA godt!!!!

  • Vi fik denne til aftensmad – super nem, hurtig og lækker. Og meget børnevenlig https://politiken.dk/mad/opskrifter/art6123532/Vegetariske-boller-i-karry-der-smager-som-den-ægte-vare

    Vi spiser kun vegetarisk/vegansk til aftensmad og har gjort det i 2 år. Lyn hurtigt er kikærter, linser, bønner osv blevet helt naturligt at anvende fremfor kød. Får vi lyst til en ret, så googler vi bare og der findes typisk masser af kød-frie alternativer, som fx aftenens boller i karry.

  • Min mands yndlingsret er også lasagne og da jeg for nogle år siden præsenterede ham for vegetarversion (aubergine/tomat/squash/champignon tomatsovs med lidt røget paprika ) var han skeptisk, men han blev vundet over og når han beder om lasagne nu er det vegetar versionen! Idag lavede jeg en butter chicken agtig version men med kikærter/sød kartoffel og gulerod m brune ris og naan- han spiste vældig godt og spurgte om resten måtte komme med på madpakke:) søger tit på vegetar blogs der er mange gode ideer og det falder som regel i god jord herhjemme;)

  • Pitabrød med falafel falder altid i god jord. Indisk dahl er latterligt nemt, kan spises alene, med ris eller naan brød til. I den her uge skal vi prøve linsedeller, jeg fandt en lækker opskrift så det springer jeg ud i😊

  • Men og lækker pasta ret:
    Pasta (utroligt nok, haha)
    En god pesto (jeg bruger gerne princip fra Føtex)
    Spinat, cherrytomater og løg i skiver stegt i lidt olie
    Mini mozzarellakugler
    Lidt knas (gerne saltmandler)
    Bland det hele sammen og server. Nemt og det smager rigtig godt!

  • Michelle fra stonemuse har den nemmeste(!!) opskrift på en vegetarisk karry/daal. Det er seriøst bare at snitte en smule og så alt i en gryde. Supe nem at lave store portioner af så der er til 2 dage og både min 2 årige og kæreste elsker den 👍

  • Daal
    Grøntsagstærte
    Grøntsagssuppe, alle slags, blende-blende
    Mexicansk, jeg laver altid ‘kødsovsen’ på kidneybønner og hakket tomat. Hvis man putter et brev tacokrydderi i, er der ingen der opdager det, når det alligevel skal ind i burritos
    Pitabrød
    Grøntsags/linse/bønnedeller
    Jeg bliver meget inspireret til kødfri mad hos http://www.stinna.dk

  • Klassikere herhjemme (vi kører 95% vegetarisk)
    -Chili sin carne (opskrift fra valdemarsro)
    – Grøntsagslasagne (fra valdemarsro)
    – Æggekage på rugbrød med kålsalat til (synes ikke man savner bacon efter lidt tilvænning)
    – Burger med plantebøf -d er findes vildt mange varianter i butikkerne og vi synes det er sjovt at smage nogle forskellige. Den fra Hälsans Kök minder efter min mening mest om kød og min mand ELSKER dem 🙂
    – Grøntsagstærter
    – Wok med grønt og kokosmælk og evt. plantekød – filetstykker fra Hälsans kök er gode
    – Pasta med grøntsagssauce (tomatsauce med revet gulerod/blomkål/squash/aubergine mv.) evt med plantekødboller (fra, ja gæt selv, hälsans kök er de bedste!)

    Og nej jeg arbejder ikke for Hälsans, men de laver virkelig nogle gode produkter og de tre jeg nævner er smagsgodkendt af min egen mand 🙂

  • Jeg er en sucker for falafler med diverse typer tilbehør, hummus til og på alt, fisk i fad/fiskefrikadeller med rodfrugte fritter/varmrøget laks med salat, æggekage med rødløg og hytteost, chili-sin-carne med kikærter, supper og tunsalat/rejesalat mv.

  • Kødfrie retter vi gerne gør os i herhjemme flere gange om ugen:

    Aglio e olio
    Putanesca
    Vegetarbolo (fra valdemarsro)
    Butterpaneer (efter opskrift på butterchicken fra food fanatic)
    Risotto i maaaaange varianter
    Daal
    Chili sin carne
    Onepotpasta i mange varianter
    Taco med fisk og masser af grønt
    Pasta med spinat, valnødder og gorgonzola sovs (denne er (uden nødderne) et KÆMPE hit hos mit datter på 1 år)
    Falaffel med alt hvad der hører til.
    Også selvfølgelig kødfrie pizza’er.

    Mange er retterne er der fx ost i. Og det kan vi altså ikke undvære . Der hvor vi kan erstatte med gode alternativer fra plantebaseret ting, gør vi det. Men ellers så må man starte i det små. Herhjemme er det os begge der laver mad, og min mand er heldigvis ligeså glad for kødfri dage som jeg er!

  • Det var ellers et meget fornuftigt indkøb du gjorde og en fin ugeplan 🙂
    Det er svært med kødfri til mænd synes jeg.
    Gode falafler med god smag kan gå.
    mos af kikærter, bønner eller andre med højt protein og så godt med smag i, gerne stærkt, det mætter og smager og kan gå til grøntsager, rodfrugter mv.
    Lækre supper med godt brød kan også gå for en kødfri dag.
    Men vi prøver mest at spise sunt, økologisk og med lille potion kød og helst ikke rødt kød mere end en gang i ugen.
    Vi får en del fisk og skalddyr.
    Du kan også prøve nøddepate med god smag, det er også mættende.
    Jeg tror det handler meget om at tilføre noget med højt protein som mætter i maven og det gør nødder.
    Held og lykke, det kan være svært at finde inspiration dag ud og dag ind.

  • Jeg kører madplan hver uge, og sørger for at have hvertfald 1 fiskedag og 1 grøntsagsdag på repertoiret. Grønssagsdag er ofte one pot pasta, eller suppe, og her er vi særlig glade for ærte, tomat og løgsuppe. Fiskedag er værre, for det er svært at få ordentlig fisk. Men dåsetun er også en slags fisk og kan redde meget 😉 Mine drenge er vilde med wraps og tacos, og med en god guacamole, så kan de spise med alle former for fyld. Også af de kødløse varianter.

  • Vi kører fx. risotto med svampe som kødfri. Godt med parmesan og et glas vino til. Det er også super børneegnet 🙂

    Derudover vil jeg lige slå et stort slag for Lidls kakao. Oh my … Man skal IKKE begynde, hvis man er vild med kakao og ikke vil bruge sit liv på at købe kun en kakao fremadrettet. Vi bor ikke lige tæt på en Lidl, så vi køber kasser af deres kakao … just saying …

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top