April-listen – croissanter, solskin, flydende grønt og en TV-debut..

Aaahhh… Endelig kan vi vende bladet til en ny måned – og sikke en start april leverer. Højt solskin og aflyste toge – en herlig kombination af skønhed og kaos;) Mon det er en slags varsel for, hvordan resten af måneden vil blive? For egen regning har jeg lidt af hvert på tapetet og og hermed altså listen over hvad april kommer til at byde på..

… En ferie med min familie – ikke bare min lille familie, men min store familie. Forude venter en uges leg i Alperne med mine forældre og min storebror og hans familie. Jeg skal ikke stå på ski (.. det gjorde jeg faktisk heller ikke i vinterferien, men det opdagede I heldigvis ikke;)), men nyder alligevel godt af familie-hæng og frisk luft.

… Og når nu man er på de kanter, så bør man vel ondulere et par croissanter – vil én om dagen ikke være passende?

… Som modvægt, vil jeg gerne fortsætte en god vane, der så sin start i marts. Flydende grønt. Eller en ‘greenie’ om dagen. Det er både en glimrende måde, at få gjort kål (.. høhø) med rester i grøntsagsskuffen og en nem måde at få klemt lidt flere grønne sager ind i hverdagen.

… Årets første tur i sommerhus.

… At komme igang (igen) med at bruge SPF hver eneste dag.

… Og så til det måske mest spændende – jeg har takket ja, til at deltage i en TV-serie, der skal sendes på TV3 til efteråret. Det kommer (vist nok) til at hedde “Real Housewives of Whiskeybæltet” og jeg skal lave det sammen med bla. Sofie, Irina og Saszeline. Optagelserne starter allerede i næste uge!

… Havehæng og en milliard gyngeture med Elise. “Mer’! Mer’!”

… Ikke at skulle trække maven ind længere… Aaaahhhh…

… Der skal også påskehygges i den kommende tid – påsken er, somehow, en lidt overset højtid (ihvertfald hjemme hos os), men jeg nyder det her husliv så meget og nyder at give vores hjem forskellige accessories på alt efter sæson og højtid. Påsken skal ikke føle sig overset;)

… Ballerinaer! Altså dem man tager på fødderne. Jeg er smugstartet, meeeeen…

… Uh ja, og jeg havde næsten glemt – jeg har fået bestilt gardiner til stuen! Og et nyt tæppe (så det grå kan komme op i soveværelset) og et par dimser. Og jeg glæder mig sådan til sagerne kommer og jeg kan vise jer resultatet!

Jo. Det var min april. Hvad mon I har af planer?

PS: Fangede du aprilsnarren? 😉 

9 kommentarer

  • Det er SÅ tåkrummende hver gang du prøver at fremstille dig som en rig housewive…

  • Ej er godt grin! Jeg fangede den slet ikke, før jeg så din insta story! Og jeg tog mig selv i flere gange at ærgre mig over, at du havde sagt ja til sådan et program- jeg synes de fleste af dem er så fordummende!! Meget ulig dig 🙂

    • Tina – Havde det på helt sammen måde: Var virkelig ærgerlig….lige indtil pointen faldt!

      Glædelig April 😉

  • Åh jeg kunne godt bruge lidt anbefalinger i Ballerina-afdelingen! Håber der dukker nogen op på et par shoppe-collager 🤞🏻

  • Enig med Ida: kom meget gerne med greenie-opskrifter! Ift. Aprilsnaren så håber jeg lidt det med TV3 er løgn. Du passer vist ikke helt ind i drama-klubben der 😂

  • Kom endelig med opskrifter på greenies som gør dem tålelige at indtage! Jeg vil også gerne igang, men det skal også være en tålelig affære 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top