Du læser nu
Håb, ønsker og planer for 2020… Og om vores nytårsplaner.

Håb, ønsker og planer for 2020… Og om vores nytårsplaner.

Så blev det årets sidste dag, og indtil videre leverer 2019 én af de smukkere dage – ihvertfald hér i postnummeret.

Og vi fordriver altså formiddagen i langsomt tempo. Elise sidder ved siden af mig og tegner, lillebror sover lur, den lange ser nyheder med en espresso og jeg sidder og klimper afsted i tastaturet.

Nytårsaften skal bruges med gode venner, lokalt og meget børnevenligt. Louise (som I kan se i den her fine Elle-artikel) og mødte hinanden på mit gamle arbejde, blev tætte da vi trænede sammen op til bryllup og har sidenhen fået børn oveni hinanden. To gange. Og er flyttet til samme postnummer. I dag går vores store på samme stue i vuggestuen. Og så havde vi termin med hver vores Carl én dag fra hinanden. Livet er altså lidt skørt nogle gange:)

Og jeg forventer altså at trække i dette outfit. Kjolen er en gammel sag fra Baum Und Pferdgarten, som jeg vil lade få følgeskab af diverse blingede accessories – det er jo kun nytår én gang om året.

Mine (lidt trætte) Chanel-ballerinaer har fået nye glimmersløjfe – de er en gave fra Sandra fra Balie Balie og kan bruges på alle sko og støvler. Ret fint ide.

Hårbøjlen er fra H&M og øreringene ved jeg ikke hvor er fra – de er tudse gamle 🙂

Og dét bringer mig videre til nogle af de tanker jeg har for 2020. Intentioner. Håb. Planer. Alt fra det små, til det lidt større. Fra det meget konkrete til det meget diffuse.

🌟Jeg håber vi kan komme tilbage til normalen og ud af den nuværende undtagelsestilstand.. At have to børn, der er så små som vores er ret crazy de fleste dage. Alt er en slags damage control og undtagelsestilstand. Sådan er livet nok generelt bare med små babyer i huset. Tumlingen er bare the cherry on top. Jeg håber at vi i 2020 lander mere i en normal. I en tilstand, hvor vi ikke bare er mor og far. Men også kærester igen. Hvor vi kan gå ud og spise. Bare en gang imellem. Uden børn. Og nogle gange også uden hinanden.

🌟Jeg vil engagere mig mere i projekter uden for bloggen.. Jeg har nu været gravid i 2017, 2018 og 2019. Og på barsel i 2017, 2018 og 2019. Og det har jo lidt indflydelse på ens arbejdsliv og hvilke nogle projekter man kan overskue at give sig i kast med. Jeg glæder mig til at kunne engagere mig mere i nogle ting, der har en lidt længere tidshorisont end ‘jeg skal på barsel lige om lidt’ tillader.

🌟Jeg håber, at jeg kan finde en endnu bedre balance mellem on- og offline.. Det er sådan en ting, jeg kæmper med, til stadighed.

🌟Mere oprydning.. Det her er måske et lidt skørt punkt, men vi har ryddet rigtigt meget ud i 2019. Sorteret, solgt på DBA, været på loppemarked, kørt på genneren, doneret til den lokale Røde Kors. Jeg har tidligere nævnt, at jeg er sådan en, der får en ‘messy mind’ af et ‘messy home’. Jeg har i øjeblikket tomme skuffer i kommoderne og kælderen sejler ikke længere, som den har gjort. Jeg håber vi kan komme endnu længere med den slags i 2020.  Men den slags er jo som oftest en 2-skridt-frem-1-tilbage proces.

🌟Alt det løse.. Jeg vil gerne lære at strikke, jeg vil huske at drikke mine greenies, jeg vil huske at bruge øjencreme, jeg vil drikke mere vand, mindre kaffe og få mere frisk luft… Og måske starte til yoga?

🌟… Og så vil jeg selvfølgelig lade være med at skælde mig selv ud, for dét der ikke lykkes. Sådan er det jo med håb, planer og intentioner – nogle lykkes man med, andre gør man ikke. 

Hvad er jeres tanker for 2020 mon? Rigtigt godt nytår damer – pas på hinanden i aften, skål og så ses vi på den anden side🎉

 

 Kommentarer (5)
  • Rigtig godt nytår og tak for 2019 🙂
    Gode punkter du har oppe og gode tanker 🙂
    Den med at rydde ud og op, den er vi også i gang med og vil fortsætte med i 2020.
    Og ellers skal vi ud på oplevelser i år samt sætte lidt i stand hist pist.
    Hilsner og alt godt din og familiens veje 🙂

  • Den der undtagelsestilstand forsvinder igen – promise! Har to drenge med to år i mellem, den yngste 8 mdr., og det LYSNER. Det er SÅ fedt. Vi har netop talt om, at til næste år kan vi ‘alt muligt’. Som i: Noget, vi gerne vil – sammen og hver for sig. Fordi alt ikke er amning, mærkelig overgangsmad og en lille baby, der ikke kan noget selv. Vi skal ikke have flere børn, og jeg glæder mig sindssygt til hverdagen rammer, når min mand er færdig med barsel. Bare os fire, hvoraf de to bliver større og større.
    Oprydning er også et projekt herhjemme, og det er på alle måder skønt at komme af med de ting, der ikke giver værdi.
    Godt nytår, tak for at dele!

  • Gode planer og meget lig mine! Dog uden børn 😉 Jeg drømmer også om at downsize mine ejendele endnu mere, fordi det også er gået op for mig, hvor meget det stresser mig, når mine skabe og kommoder bugner! Godt nytår til dig og familien <3

  • Som mor til to unger med under 2 års mellemrum kan jeg kun anbefale at lære at strikke! Det er et skønt mentalt pusterum når man ikke kan rumme mere om aftenen og alligevel ikke kan overskue at gå i seng.

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top