Som jeg skrev forleden på instagram, så har jeg været lidt ramt af ægte Corona-deps de sidste dage. Der er flere årsager, men jeg mistænker blandt andet, at Elise nu er tilbage i vuggestue og jeg dermed har lidt mere tid til at… well… Gå rundt i mit eget hovede og savne… Savne mine familie, mine veninder, min mødregruppe, at gå til ting med Carl, at have planer og al den slags.
Suk.
Heldigvis er I mange, der kunne genkende følelserne. Eller. Ikke heldigvis. I forstår hvad jeg mener. Og shit, hvor er det altså også bare længe, vi efterhånden har holdt afstand til alt det vi normalt har kær.
For ikke at gå og sumpe for meget rundt i følelserne af savn, besluttede jeg mig i går for tre ting. At tage en fridag. At bruge min fridag, på noget med hænderne, fremfor hovedet (så jeg malede legehus). Og at forsøge at tænke over nogle ting, som jeg synes har været positive for mig og for min lille familie, og som på den ene eller anden vis er en slags Corona-følge. Så det ikke bare er all bad….
Og det var egentlig en fin lille tanke-øvelse, for der var mange små positive ting. Fra det små til det lidt større. Og dem får I altså hér.
… Tid. På den ene side har døgnet haft for få timer til at nå alt det vi gerne ville og skulle. Arbejde, børn, hverdagslogistik. På den anden side har vi haft tusind timer sammen som familie. Bare os. Jeg vil øve mig i, på den anden side, at være bedre til at takke pænt nej og have faste ‘frie’ dage i min kalender – det har været ret dejligt ikke at gå med følelsen af at skylde andre min tid.
… Digitalt samvær. Mange af mine veninder har små børn, som jeg. Det trækker tænder ud på den sociale konto. Det er ikke bare sådan lige, at mødes til at glas vin, når man godt ved, at man så efterlader sin partner i en nærmest umulig børnepasnings-opgave derhjemme. Den tid skal nok komme tilbage. Men lige nu er det svært. Jeg havde den mest vidunderlige lørdag aften med nogle veninder på videokald for et par uger siden. Med vin og grin. Efter putning. Der blev dampet af over mænd, børn og arbejde, og jeg var så glad, da jeg efterfølgende gik i seng med en lille hvidvinsfjer i hatten.
… Madplaner og mindre takeout. Vi har været vildt gode til at lave madplan og bruge måltidskasser, og vores madkonto har aldrig haft det bedre. Vi har, tidligere, været lidt slemme til at købe ind på Nemlig og så liiiiige drøne ud og sjat-handle lidt i løbet af ugen derudover, men det er vi (stort set) stoppet med.
… Lidt mor-selvtillid. Inden lockdown kunne jeg godt blive lidt svedig ved tanken om, at Elise kunne blive syg og skulle være hjemme fra vuggestue, for hvordan i alverden skulle jeg få det til at gå op med to børn hjemme? Well, det er jeg nu blevet regulær mester i og det var slet ikke så svært, som jeg frygtede.
… At lave ting med hænderne. Ligesom resten af verden har jeg været igang med de hjemlige sysler. Føler mig lidt som en omvandrende Corona-kliché, når jeg står der og kigger til min surdej, der står og bobler ved siden af de forspirede tomater. Men mit arbejde er på skærm og en stor del af mit liv foregår foran skærmen. Det har værte så rart, at fordybe sig lidt i ting med hænderne.
… At frisere håret. Også derhjemme. For sådan en som mig, der lige nu er på barsel og resten af tiden arbejder fra hjemmekontoret, så er der meget kort vej til leggings og knold og lidt længere vej til mascara og jeans. Men det betyder noget, for mig. At jeg får friseret håret, får rigtigt tøj på og ‘kommer igang’ med dagen. Det skal jeg huske på den anden side, når min barsel også slutter. Det kan godt være, at jeg ikke skal pendle særligt langt, men derfor skal jeg stadig stå op og ‘gør mig klar’ til dagen.
… Økonomisk oprydning. Jeg tror de fleste af os holdt vejret i starten af lockdown. Hvor galt ville det gå? Hvor hårdt blev økonomien ramt? Selvom vi ikke har været direkte ramt herhjemme, så har vi alligevel ryddet op. Opsagt abonnementer vi egentlig ikke bruger, tjekket alle de faste overførsler, strammet op på madbudgettet og lagt en contingency-plan for ‘hvad nu hvis’. Det føles rart, at der er ryddet op, ro og orden.
… Mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Ja en eller anden dag, skal jeg jo ud og have et mere almindeligt arbejde igen. Forestiller jeg mig ihvertfald. Hvis det her med hjemmearbejde er kommet for at blive (måske ikke lige udelukkende, som nu), så synes jeg det er virkeligt positivt. Og lige nu nyder jeg godt af, at have en mand, der arbejder hjemme og dermed kan hjælpe med små ting i løbet af dagen og hver dag har en hel ekstra time til at være far, fordi han ikke sidder i en bil til og fra job.
Jo. Lidt godt er der, da kommet ud af denne redelighed. Har I noget I gerne vil tage med jer videre også?
