Du læser nu
8 måneder med Carl… Lille milde Carl.

8 måneder med Carl… Lille milde Carl.

I dag fylder ham her hele 8 måneder. Og det var 8. Vildt ik? 2/3 af et år. Og nærmest klar til at starte i vuggestue lige om lidt. Ikke helt, men næsten.

På den ene side er tiden fløjet forbi, på den anden side kan jeg dårligt huske hvordan livet var før ham.

Det er altid lidt sjovt det der med 2ere. Eller. Altid. What do I know?! ‘Min opfattelse af hvordan det ofte er’, er nok en bedre måde at skrive det på. Når man får første barn, bliver hele ens verden vendt på hovedet. På et splitsekund.

Når man får andet barn, så lever man allerede med hovedet nedad, og livet er ikke anderledes end det var før. Anderledes, bestemt. Bare ikke i ligeså høj grad som med første barn. En del mere kaotisk, however.

Sådan har det ihvertfald været med Carl.

Lille milde Carl.

Så længe han er i min armhule, er alt godt. Så sådan lever vi. Carl han er bare med. Det er Elises verden, and we just live in it. Allesammen. Også Carl. Og han tager det med ophøjet ro. Selv når hun stjæler legetøjet ud af hænderne på ham. Eller med lidt for stor iver forsøger at løfte på ham. Eller hvad man nu ellers udsættes for, når man er lillebror.

Det meste ryger ned med et smil. Og et grin.

Men bevares. Vi kæmper da også klassiske mor-kampe herhjemme. Fx er vi i en alder af 8 måneder ikke nået videre end et hiv eller tre af en smoothie-pouch på mad-fronten. Og det der med en dagsrutine sejler stadig i øst og vest. Og så står vi gerne op kl 5. Og alt det andet ballade, som man udsætter sig selv for, når man beslutter sig for at lave en baby.

Det fylder lidt mindre end det gjorde med Elise. Måske fordi jeg har en større ro i det der med ‘det er en fase’. Måske fordi jeg ikke har tid, til at gå og bekymre mig på samme måde. Måske fordi jeg ved, at det hele nok skal gå. Måske lidt af det hele.

Men jo. 8 måneder med Carl. Tænk, hvor var det vidunderligt, at det var lige ham, der skulle lande i mine arme. Han har været ukompliceret fra start. Og når jeg kigger på hans søster, kan jeg ikke lade være med at glæde mig helt enormt til også at lære ham og hans personlighed ligeså godt at kende. Finde ud af, hvad han er for en. Udover det milde sind.

 Kommentarer (0)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top