Du læser nu
Bryllupsdag og mini-staycation på D’Angleterre..

Bryllupsdag og mini-staycation på D’Angleterre..

Det sidste år har været lidt crazy. Lidt meget crazy. Især for et parforhold. Som jeg skrev for nogle måneder siden, så er vi flyttet hver for sig… Og det gælder stadig. Undervejs har vi prøvet flere forskellige konstellationer – jeg har sovet med begge børn, jeg har sovet med Carl og lige for tiden sover jeg så med Elise.

It is what it is. Vores børn har brug for os om natten, lige i disse år og so be it.

Selvom jeg savner ham den lange.

Heldigvis ved vi jo begge, at det ikke er for evigt, så vi prøver at få det bedste ud af de her vanvittige år, hvor børnene er så små. Og sætte pris på dem. Også selvom vi også italesætter dem som værende en ‘investering’, nogle dage. Og ‘tænk hvor meget glæde de får af hinanden lige om lidt’. Og ‘så skal vi bare ligge i en solstol når vi er på ferie og kigge på dem lege sammen’. Og andre af den slags drømme man godt kan have, når man er blevet råbt efter for gang nr. 14.000 før klokken overhovedet har passeret 8. “Moooooooooaaaaaaaaaaaar”.

Og så har vi altså også lovet hinanden, at vi skal huske at være kærester. Når vi kan. Og at vores bryllupsdag er ‘hellig’.

Men ikke mere hellig at life is life og sidste år var Carl 4 minutter gammel og vi skulle iøvrigt til min barndomsvenindes bryllup.

Men det er en ambition.

Og efterhånden en tradition.

Frokost på Pastis, og så checke ind på D’Angleterre og lave i.n.g.e.n.t.i.n.g.

Det startede til vores bryllup, for det var hér vi indkvarterede os efter vores danske vielse. Og hér jeg sov natten inden. Og så gjorde vi det igen til vores 2-års bryllupsdag (for på vores 1 års var jeg ved at føde en Elise). Hvor vi iøvrigt også havde en herlig aften på Geist.

I år spiste vi hummerpasta i sengen. Egentlig havde vi booket bord på Brace. Til kl 21. Men det afbookede vi, da Corona’en tog til og restauranterne skulle lukke kl 22. Vi har det til gode og gør det en anden god gang.

Og så så vi 5 afsnit af Alfa og slappede af. Bestilte morgenmad på sengen, checkede ud, spiste frokost på Sokkelund og hentede så ungerene… Og ligeså dejligt det var at have et døgn i fred, ligeså dejligt var det at se dem igen. Shit, hvor kan man savne de to små pomfritter❤️

 Kommentarer (8)
  • Må jeg spørge hvad sådan en overnatning koster ? Har I udsigt til Kgs. Nytorv ? Overvejer at overraske manden nemlig
    Knus

  • Tillykke med bryllupsdagen! ✨
    Vi står i ca det samme, hold kæft det er hårdt – og dejligt! <3 Vi har haft vores “store” passet ude (knap 3) flere gange, men ingen af bedsteforældre tør have begge to (lillesøster er knap 1,5).
    Hvordan gjorde I – begge børn hos samme bedsteforældrepar eller “delte i dem ud”?

    • Vi delte dem ud – ingen tør have dem begge to samtidig heller <3 Det har også kompliceret det lidt ekstra hjemme hos os, for min mor er desværre ret syg, og har derfor ikke mulighed for at have ungerne på besøg, så vi har 'kun' farmor tilbage. Men heldigvis har min storebror en svigermor, der er gjort af noget helt særligt og som har en helt særlig plads i Elises liv, og hun havde altså Elise på sleepover.
      Hun er kommet og har gået ture med Elise og barnevognen siden hun var et par måneder gammel, og deres bånd er helt særligt<3

  • Det er så hårdt, givende, vanvittigt, fantastisk, skørt, sjovt og skønt at have pseudotvillinger.
    Vores er fra oktober 2017 og marts 2019, de er bedste venner og giver hinanden så meget glæde, som smitter af på os. Men, nætterne, hverdagen, fuldtids jobs og alt der imellem er en form for overlevelse og “hæng i min skat”.
    Vi er ærlige og taler om tingene, men hånden på hjertet, man skal virkelig elske hinanden og ville hinanden for at kunne det ❤️
    I er gode og vidunderligt at jeres bryllupsdag er “hellig” og jeres. Det lyder helt fantastisk at kunne se frem til på de lange nætter.

    • Slet ikke spor random – det er faktisk den langes og den er sådan grå-grøn i virkeligheden og helt absurd pæn. Han købte den i 2016 og den er fra Tiger of Sweden. Jeg har været misundelig på den siden.

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top