Om at gøre familiestatus og passe på hinanden i parforholdet.. - Acie

Om at gøre familiestatus og passe på hinanden i parforholdet..

Jeg spiste frokost med en veninde i fredags.

Hun skal starte på et nyt job efter en lang barsel. I dag faktisk.

Vi har snakket meget om det med kvinder og karrierer i den venindegruppe. Snakket om hvordan man lander, hvordan man prioriterer hver især, hvordan man løser kabalen.

Lidt ligesom vi snakker om det hér på domænet, nu og da.

Og der er jo ligeså mange løsninger og valg, som der er forkellige damer. Det er nok det jeg synes er interessant egentlig. At høre hvordan andre har valgt. Og hvorfor de har valgt som de har.

I venindegruppen har vi snakket meget om det med at blive selvstændig. Jeg er det. En anden blev det efter barsel. Og et par andre har også overvejet det.

Det er nogle driftige damer altså – men det tror jeg er en sidegevinst af at være på barsel (og det har vi jo snakket om før, at man burde være bedre til at skrive sin barsel på CV’et).

Anyways. Hun så ét jobopslag, søgte det ene job og nu er hun landet dér.

Det er ikke et 9-16 job. At all faktisk.

Sådan et har hendes mand heller ikke.

Og i den forbindelse snakkede vi lidt om hvordan man så gør. Hvordan man løser den. Både rent praktisk – men også…. ehr.. menneskeligt.

Det er nok et dårligt ord, men… Én ting er hvordan man får tøjvask, hente/bringe-cirkus og madpakker til at lykkes. Men så er der den ekstra dimension, der handler om at gøre det uden at man selv føler sig kørt over. Strukket helt tyndt.

Den følelse tror jeg alle mødre kender. Når man har helt små børn og ens liv er én lang udsættelse af egne behov.

Og så er der den med parforholdet. Og den nuance har jeg ikke tænkt over tidligere. Eller fået snakket så meget om.

Honestly, fordi jeg ikke selv har haft overskud til at bekymre mig mere end 3 minutter af gangen om mit parforhold. Og heldigvis, 7-9-13 og bank under bordet, ikke har haft behov for det.

Vi lovede hinanden, da vi fik Elise, at ligegyldigt hvad, så holdt vi ud i 5 år. Det er jo noget fjollet noget, at love hinanden, men den bagvedliggende erkendelse af at de år, hvor man har små børn bare er hammer hårde, er jo god nok.

Og her kom min veninde altså med en god idé, som jeg vil tillade mig at kopiere.

I erkendelse af at når hamsterhjulet kører og hverdagen ruller, så er det ikke altid man får snakket sammen. Eller mærket efter. Hvad fungerer? Hvad fungerer ikke?

Så derfor har de sat datoer i kalenderen hver 3. måned. Og så bliver der åbnet en flaske vin og gjort status.

Jeg smilede især, da hun nævnte “Er vi ved at drukne i listen over projekter?” som ét af punkterne på ‘status-listen’. For den kan jeg relatere til. Sådan en liste har vi også. The joys of being a home owner. Der er altid et eller andet, der skal ordnes eller fixes. (Og totalt sidespor: Samme erkendelse så jeg iøvrigt at Miriam Thejl var kommet til, og selvom jeg ikke er det samme sted, så synes jeg det var rart, at der var nogen der sagde det højt – og måske er det netop de ord, nogen af jer, der læser med her, har brug for at læse: “Alt den tid vi i ejet hus kommer til at skulle bruge på ting som at skifte tagrender, fjerne blade, rengøre pillefyr, etc, er tid jeg langt hellere vil bruge med mine børn! “)

Vi startede i lørdags. Den lange lavede trøffelrisotto og vi åbnede en flaske vin. Og så snakkede vi – for første gang i noget der føles som umindelige tider. Det passer ikke helt, for vi snakkede også sammen, da vi havde bryllupsdag – men det var på lidt mere langsigtet plan.

Her var vi nede i detaljerne. Hvad vil vi gerne, som familie, de næste 3 måneder? Hvilke husprojekter prioriterer vi? Hvilke ‘kampe’ tager vi og hvilke lader vi passere? Hvordan synes vi børnene har det? Og hvordan har vi det selv?

Jeg er ikke vildt god til at ‘gå og mærke efter’ til daglig. Det er andre utvivlsomt bedre til og for dem vil det så være en helt håbløs øvelse… Men nu prøver vi sådan her hjemme hos os<3

10 kommentarer

  • Apropos “man burde være bedre til at skrive sin barsel på CV’et” vil jeg lige tippe om https://inspiredbeyondbabies.dk/ der er et professionelt barselsnetværk som arbejder for at barselsorlov bliver anerkendt som en naturlig del af arbejdslivet og som et kompetenceløft – der skal på CV´et – fremfor en faglig pause.

  • Sikke et fint indlæg! Vi er gået lidt mere på parforholdspræmissen herhjemme. Hvert år til vores bryllupsdag har vi uagtet dagens fejring en fast tradition. Vi stiller hinanden 25 spørgsmål om vores parforhold over en god middag. De spænder fra ‘hvad syntes fungerer/ikke fungerer i vores hverdag” over til ‘hvornår syntes du jeg er mest lækker’ eller ‘hvor drømmer du om vi rejSer hen’.
    På den måde får vi både taget en temperaturmåling på hverdagen og mindet hinanden om, hvorfor vi valgte hinanden til i sin tid. Det ender faktisk altid meget at vi også får anledning til en masse andre snakke og bekræfter hinanden i hvordan vi er glade for hinanden og vores forhold! Kan kun anbefale det!

  • Vi gør noget i samme stil, herhjemme hedder det bare budgetmøder og ikke statusmøder. Vi starter med at revidere budgettet og så snakker vi drømme og planer med forskellige tidshorisonter og kigger så igen på budgettet. Folks reaktion er tit at vi tager det lidt for seriøst eller at det virker overdrevet, men efter 5 år med budgetmøder hver 3. måned, må jeg bare konstatere at vi er virkelig gode til at realisere vores drømme og at få krydset ting af lister, på trods af hus, karriere, studie og børn på hhv 2 mdr. og 3 år

  • Ja og når de begge når skolealderen som vores der er 6 og 7 år, så er det bare andre ting hverdagens hamsterhjul kører rundt i. Så er der lektier, skolemøder, fritidsinteresser, legeaftaler og stadig rengøring, tøjvask, oprydning, indkøb, madlavning/madpakkerace und so weiter Nåhh ja og ens eget job ved siden af. Så den med tid til sig selv og hinanden og lave status, det kan man godt blive ved med indtil de bliver 18 år Men super god ide♥️

  • Jeg er nysgerrig på, hvilke punkter der er på listen, er det noget I vil dele?

    Jeg tænkte faktisk at det også kunne være en god øvelse selvom jeg er alene, men lige det at gøre status på mig og mit liv kunne stadig give mening.

    • Det skal ikke tage så bogstaveligt med en liste – det er blot figurativt ment. Spørgsmålene tænker jeg varierer alt efter hvor i livet vi lige er. Det grundlæggende spørgsmål: “Hvordan har vi det?” og “Hvordan har børnene det?” tænker jeg imidlertid vil være helt faste 🙂

  • Det var da en fantastisk god ide! Jeg har det også med at lave 1 år, 2 års, 6 mdrs og ja, daglige planer alt det, man skal nå og gøre. Hvis dét sker, så skal vi dét, og åh så skal vi indsende dét, og så skal dét visum fornyes, så skal dén arbejdstilladelse fornyes osv osv. Alt går op i lister, hvis det står til mig. Vi har en mikro lejelejlighed, så her er det ikke husprojekter, der fylder. Altså, overhovedet ikke. Her er det det enorme visum-cirkus og papirarbejde, som skal indsendes og holdes styr på hvert eneste år. Og så kom Corona og så blev alle visum aflyst og alle planer, rejser og familiebesøg ødelagt. Vi øver os i også bare at være i nuet. Ikke tænke på alle mulige projekter eller planer. Ikke tænke, hvis nu det her sker, og det rejseforbud ændres, og den præsident ikke er her længere osv osv. Tage én dag ad gangen og kun snakke “status” nogle få gange og ikke hver eneste aften, når man kommer til at tænke på det. En svær men god øvelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top