Klar, parat, weeeeeeekeeeeend!
Og jeg glæder mig særligt.
Jeg skal nemlig ud i morgen. Ikke sådan. Ud ud. Forstås. Men jeg skal ud og spise med en veninde, og det har jeg ikke været i tusind år.
Bare os to. Ingen mænd, ingen børn. Men et glas vin, eller to. Og imens vil jeg så prøve, at lade være med, at have alt for dårlig (kone)samvittighed over at have efterladt min mand alene med to kids til ulvetime, aftensmad og dobbeltputning. Det er ikke for sjov, når de sådan skriger af én på samme tid.
Det skete for mig nede foran vuggestuen forleden dag. “Du tog det nu meget roligt”, skrev en med-mor, der havde været vidne til mine børns simultan-nedsmeltning, opmuntrende på instagram efterfølgende. “Jeg er blevet hærdet”, svarede jeg. Which is true. Og det er den lange også. Men derfor er det nu stadig ikke en særligt sjov eller særligt lidt stressende situation.
Anyways. Sidespor. Weekeden. Den starter NU! Så jeg vil lukke computeren og hente mine unger – og satste på at min threenager for første gang i denne uge vil lade være med at blive sur på mig over, at jeg enten henter hende for tidligt (igår var hun midt i bagning af en sandkage og der var kriiiise) eller for sent. Det er enten eller med hende. I can’t win.
… Tilgengæld kan jeg bruge det hurtigste mor-trick i bogen: “Skatter, vi skal have Kyllenosser til aftensmad”. Og det skal vi. Mor orker ingenting, får først leveret varer i nat og den lange kommer sent hjem. Så hurra for Mac’en. Og don’t judge;)
Min mand er ude i aften, og jeg og mine 2 børn har også lige været forbi Mac’en. Mens vi nød vores festmåltid af nuggets og fritter tænkte jeg ved mig selv, hvordan jeg engang troede, at jeg aldrig ville blive “sådan én”, som tog sine børn med på McD… Nu har vi en hel kasse fuld af ubrugeligt Happy Meal-legetøj. LOL #lifehappens
You do you, sweet mama ❤️