Du læser nu
Holder ‘barns første sygedag’ i dag og græd lidt bag rattet tidligere…

Holder ‘barns første sygedag’ i dag og græd lidt bag rattet tidligere…

Melder ‘barns 1. sygedag’ på matriklen og det er træls. Har en lille feberramt fyr, som er sløj. Vi har været forskånede for den slags – Elises første efterår i institution var én lang sygedag. Sådan føltes det ihvertfald. Men sådan har det heldigvis ikke været med Carl.

Men nu er han altså ramt, det lille skind.

Og hans mor synes ikke det er spor sjovt, at se ham være skidt, selvom det jo er en del af livet, og vi alle bliver forkølede og får infuenza nu og da.

Men jeg vil helst have ham tæt på. Så disse ord skrives også fra soveværelset til lydens af hans tunge åndedrag, så jeg kan holde øje med ham mens han sover middagslur. Jeg er muligvis blevet lidt mere pylret af, at jeg synes der sker så mange dårligdomme for tiden – både sådan på mikro- og makroniveau. Bidens sejr var et kærkomment lysglimt i et meget mørkt 2020 ellers. Puha. Jeg græd bag rattet i tidligere, da jeg så en Babylance med udrykning. Det her år, har efterladt mig mere end almindeligt flosset i kanten.

Anyways. Mine forkromede planer om at få skrevet næste interview til #Karriere-føljetonen må altså vige i dag. Jeg har travlt med at holde ekstra om min mindste kærlighed.  Og det går jo også. Heldigvis.

Istedet får I de her billeder, der har ligget og ventet på en rainy day. Og sådan en er det i dag – på mere end én måde. Fra da solen skinnede og alting var lidt mindre vådt og klamt.

Må jeres start på ugen, være bedre end min❤️

 

 Kommentarer (5)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top