Du læser nu
Corona-savn…. Og ting at se frem til.

Corona-savn…. Og ting at se frem til.

Nogle dage rammer den hårdere end andre, synes jeg. Den der Corona-deps.

Nogle dage, savner jeg mere end andre.

I dag er sådan en dag.

Jeg prøver at vende den om, og sige til mig selv, at så er der noget at se frem til. Og det er jo også rigtigt nok, men helt ærligt lidt lettere sagt end gjort.

Og for at hjælpe mig lidt på vej i dag – det her ser jeg frem til, en dag, når vi kan igen og alt det der:

… Ubekymrede besøg hos mine forældre.

… En dejlig dansk sommer i (hvis alt går vel – venter pt på byggetilladelse) nyt sommerhus. Lange aftener på terrassen, kolde drinks, tæpper og grillmad.

… Skiferie igen. En dag. Og at introducere mine børn til noget af dét, der giver mig allerstørst glæde. Jeg går for tiden og drømmer om en stor hytte i Norge med gode venner, glade børn, ild i pejsen og store glas rødvin. Og også om påskesol i Val d’Isère

… Date nights med min mand. Krøller i håret, kjole og besøg på nogle af de restauranter jeg har på min ‘steder jeg gerne vil besøge’-liste.

… En weekendtur til Paris uden børn. Eller New York. Når de er store nok til 3 dage hos farmor.

… Damemiddage. Jeg drømmer om at få en kok til at komme og lave mad til mine nærmeste veninder, når jeg fylder 35 til sommer.

… Flere kram. Og jeg er egentlig ikke en krammer. Men der er nogle, jeg savner at kramme.

… Gode, sjove arbejdsopgaver og planer – flere ting er på hold lige nu, og det bliver dejligt, at kunne komme igang med ting, der venter forude (fx kan jeg ikke komme ud og have gode karriere-snakke lige nu og det er drøn irriterende).

… Aftendyp med dameklubben på den lokale strand.

… Koncerter. Helst med den lange. Fadøl i plastikkopper og gode oplevelser.

… 40 års fødseldage, ild i dansegulvet og ubekymrede dansetrin i natten, når vi allesammen har glemt, hvordan det var, da det var januar og vi ikke kunne se nogen.

Hvad ser I frem til?

 Kommentarer (9)
  • Jeg savner kultur – at sidde i teateret, biografen, til koncerter eller foredrag mv. – sammen med en masse fremmede mennesker og grine og græde. Den gruppeenergi der kan være i disse små oplevelser, som jeg slet ikke tænkte over før.
    Jeg savner at være spontan. Jeg savner at gå på dates med min kæreste. Jeg savner at kunne kramme min familie, uden bekymring. Jeg savner at feste og kunne invitere til fødselsdag uden at skulle vælge fra. Jeg savner mit yogahold. Jeg savner mine kollegaer.
    I dag savner jeg det hele. Andre dage er jeg omstillingsparat og glædes over, at kunne dyrke det helt nære. Hehe, sådan er det nok i sådan en corona rutsjebane.

  • I hear you. Vi har ikke set vores familie i over et år nu. Min søn har ikke set sine bedsteforældre i et helt år. Det er så hårdt så hårdt at være udenlandsdansker lige nu.

  • Jeg savner at kunne kramme mine kære, både familie og venner/veninder. At kunne gå til rockkoncerter og ballet, at fejre Sankthans, tage en weekendtur på badehotel, spise på en dejlig restaurant uden frygt for den usynlige fjende, Corona, der nu i næsten et år har styret vores liv og udfoldelser (eller snarere…mangel på samme). Restriktionerne er nødvendige, men back to normal….⭐️✨

  • At kunne gå ud med både mand og veninder. Brunch, kaffe, dinner, drinks – alle afskygninger. Men samtidig går jeg på barsel til maj, så er ærlig talt spændt på, hvor meget vi når, før verden pludselig er helt forandret 🙂
    On the plus side: Det er en relativ overskuelig opgave ikke at overbelaste den gravide krop, når man er i lockdown.

  • Åh, der er så meget jeg savner – flere af dem på din liste, er også på min.
    Jeg savner bla.
    Spontane ture rundt i landet ala ‘Skal vi ikke tage til Århus i næste weekend? Der er gadefest!”, eller “skal vi ikke kører til Sæby og spise stjerneskud i aften, bare fordi vi kan?” og “kæft det er længe siden, vi har været i Randers regnskov. Skal vi gøre det på lørdag?”
    Nyheder uden smittetal og dødstalupdates.
    Ferie til udlandet – kæft, det trænger jeg til. Hvor som helst, der bliver åbnet for, er jeg sgu klar på.
    Datenight på tapas-restaurant med alt for meget vin.
    Ikke at skulle testes hver gang, jeg besøger mine forældre.
    De ugentlige cafedates med søstre og veninder.
    Besøg hos alle de søde nye babyer, mine veninder har fået.
    Teater og biografturer.
    Ikke at ha’ mundbind på nonstop på arbejdet.
    AaB stadion-stemning med kold øl.
    Udendørskoncerter og havnefester.
    At kunne grine med beboerne, række tunge og lave den ansigtsmimik der er så vigtig i relationsarbejde med hjerneskadede.
    Ikke at spritte alt af, inden og efter der har været besøg, rykke stole på plads og arrangere alt i buffetstil med sprit, selv hvis det er boller med pålæg.
    Ikke at skulle kvæle enhver tudse i halsen helt desperat, i Netto.
    At kigge i butikker og ose i gågaderne, uden formål, men bare for hyggens skyld.
    Osv osv 😀
    Håber, håber at bare lidt af tingene kunne blive mulige til sommer 🙂 Men tør ikke sætte penge på det, må jeg sige. Men have lov at håbe, har man jo.

    • I hear you. Vi har ikke set vores familie i over et år nu. Min søn har ikke set sine bedsteforældre i et helt år. Det er så hårdt så hårdt at være udenlandsdansker lige nu.

  • Jeg ser frem til:
    At kunne få en wellness massage
    At kunne komme til frisør
    At tage i sommerhus med mine veninder
    At kunne holde fødselsdag for mig selv og mine børn
    At gå i min yndlingsbiograf med min mand
    At besøge ældre familiemedlemmer uden bekymringer og at være udendørs
    Jeg kommer til at savne, når corona ikke er mere:
    Fleksible arbejdstider
    At min mand er mere hjemme
    At være sammen som familie alle weekender
    Ikke at have dårlig samvittighed eller fomo over arrangementer som er fravalgt

    • Jeg har det også sådan i udlandet – omend jeg bor et stenkast fra Danmark og endda var hjemme både sommer og til jul. Men det er godt nok svært at være et helt år bagud på venindesnakke, kram og meningsfulde samtaler med alle dem derhjemme som jeg holder så meget af. Og ikke mindst svært at forklare til dem derhjemme – hvor stort og svært savnet egentlig er, selvom man har det godt i udlandet.
      PS: Acie må jeg bare sige – tak for din blog. Den har været i høj aktivititet og høj kvalitet det seneste lange stykke tid og det er en stor gave at logge på og læse meningsfulde indlæg

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top