Du læser nu
5 gode lydbøger jeg har lyttet til for nylig.. Og et par forslag til din sommerferie.

5 gode lydbøger jeg har lyttet til for nylig.. Og et par forslag til din sommerferie.

Jeg har lyttet ekstra meget til lydbøger den seneste tid.

Først på hospitalet. Efterfølgende som et effektivt middel mod søvnløse nætter og tankemylder.

Jeg begyndte for alvor at lytte-læse, da jeg trillede barnevogn med Elise. Og da hun havde en periode med night terrors lyttede jeg særligt meget. Det var den eneste måde jeg kunne falde i søvn igen efter halve og hele timer i alarmberedskab. Så kom Carl. Og jeg lyttede igen bag barnevognen. Og nu. Nu lytter jeg igen om natten. Det duer ikke at scrolle på telefonen, det falder man ikke i søvn af. Det duer heller ikke at tænde for fjernsynet. Det duer heller ikke, bare at ligge og stirre op i loftet mens tankerne får frit spil. Det eneste der duer, er at lytte. Så det gør jeg.

Anyways. Det var et sidespor. Pointen var bare, at det er blevet til ekstra lytterier på det seneste, så hermed fem foreslag I kan pakke i ferietasken og tage med, når den tid kommer.

Sommerens lytte-anbefalinger er udgivet i samarbejde med Bookbeat, der er hjem for over 200.000 lydbøger og en god prisvenlig lytte-app. Der er 6 ugers gratis sommerlytning ved at bruge linket her❤️

“Meter i Sekundet” af Stine Pilgaard: Jeg føler jeg har anbefalet den tusind gange, men jeg har netop lyttet til den igen. Stines sprog er så flot – hun maler de fineste billeder, uden at det bliver floskelfyldt. Og så holder jeg af de små melankolske musikstykker hér og dér.

“Kærlighed” af Anders Agger: En fin samling af kærlighedshistorier samlet op over det ganske land og fortalt af forfatteren selv (og jeg kan godt lide Anders Agger (apropos Meter i Sekundet)). Jeg har brug for den slags lige nu.

“Pigerne” af Emma Cline: Jeg elsker Emma Cline’s sprog. Og jeg elsker fortællingen om Californien i slut 60’erne. Om et lidt barskt hippiemiljø. Og om Charles Manson.

“Vi er det liv vi lever” af Svend Brinkmann: Jegt tippede om denne på min april-radar og i maj fik jeg den så læst. Eller. Lyttet til. Jeg kan godt lide Svend Brinkmann og denne skuffer ikke. Og så kan jeg godt lide tanken om, at skæbnen ikke er uden magt.

“Strandlæsning”af Emily Henry: sådan en man skal læse i en solstol eller på et strandhåndklæde. Den er letbenet, sprudlende og sjov. Perfekt sommerlæsning – også om at finde sin egen stemme.

 

De næste på min liste: Løbeklubben i Saudi af Lotte Garbers, Pigen fra den Franske Skole af Jacob Weinrich og What I Know for Sure af Oprah Winfrey.

Kender I mon nogen af dem? Hvis I i så fald har brug for ekstra inspiration, så har Emily også netop delt sin sommer-lytteliste, og vi har været så kvikke at koordinere lidt, så gengangere er undgået.

 Kommentarer (2)
  • Stine Pilgaard er fantastisk. Vi har netop indkøbt hendes “min mor siger” til udskolingen på mit arbejde. Den er ikke bare god, den har virkelig også underholdningsværdi og morsomheder. Hun er en fantastisk ung forfatter synes jeg.

  • Jeg har hørt meget godt om “Kærlighed” af Anders Agger – den må snart på min læse-lytteliste

    Hvis du trænger til noget letfordøjelig underholdning, så kan du overveje en af Jenny Colgans bøger. Det er ren feel-good, som ikke kræver for meget af hjernen, men nok til at optage dine tanker og få en pause fra alt det triste ❤️

    Kh. Kirstine

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top