Du læser nu
Marts-listen: stenbidderrogn, ballerinasæson, bogreception og skiferie…

Marts-listen: stenbidderrogn, ballerinasæson, bogreception og skiferie…

Velkommen til marts, der allerede har beriget os med adskillige dages forårssolskin og, ditto, vibes. Hårdt og tiltrængt – både ovenpå en lang vinter, men også ovenpå den sidste uges tungsind. Og med dét, et par sager jeg gerne vil i marts. Og it goes without saying, at det – som altid – er på helt snæver og privat lille skala, men at mine tanker i høj grad også cirkulerer om alt det, der iøvrigt foregår i verden pt.

 

I marts vil jeg gerne:

… Spise stenbidderrogn.

… På skiferie med min lille familie. Jeg glæder mig helt ustyrligt meget til at introducere mine børn til én af mine helt store passioner her i livet.

… Igang i haven – allerede i weekenden har vi en ‘krat-rydnings’-aftale med naboen. Det trænger også.

… Fortsætte mit 2022 de-clutter projekt – jeg føler, at jeg langsomt, men sikkert er på vej til at komme igennem alt vores clutter. Jeg læste/hørte på et tidspunkt én der sagde, at hun havde en ambition om at mange af hendes skabe skulle være tomme. Jeg ved ikke om mine skabe ligefrem behøver være tomme. Men de behøver ihvertfald ikke være fyldte.

… Starte ballerina-sæsonen? Måske for tidligt, men a girl can hope. Min regel er, at når temperaturen er over 10 grader, så må jeg godt. Det samme gælder iøvrigt trenchcoats.

… Indvie havetrappe-sæsonen. Min lille yndlingsplet på vores sydvendte havetrappe, der inviterer til kaffepauser. Og min lydbog.

… Til bogreception på Anne Mette Kirks nye “Blæst”. Jeg er igang med at lytte til “Knust” og jeg synes hun er så dygtig.

… Spise god morgenmad et sted inde i byen. Sådan. Omelet og god kaffe. Godt brød, jeg ikke selv har bagt. Og måske en lille croissant. Mhmmm…

 

Månedens cravings:

Rosé, stenbidderrogn, surdejspizza og træstammer. Og alt godt fra Alperne – store kolde fadøl, kaiserschmarrn, spaghetti bolo på bjerget, schiwasser, croque monsieur og alt det andet, der hører sig en skiferie til. En blandet landhandel med andre ord.

 

Månedens outfit:

Jeg regner med at splitte den ligelidt mellem det her outfit og det her outfit. Og så mit skitøj.

 

Månedens de-clutter:

Mit klædeskab. Suk. Den helt store. Jeg har lige været igennem en oprydning, fordi jeg skulle sælge ud på Tise (i forb med samarbejde) og det hjalp. Men jeg håber også at komme på loppemarked til april. Mit end goal er et halv-tomt skab. Det har været en lang proces.

 Kommentarer (0)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top