Bolig – ACIE

Det bedst pyntede Halloween-hus på vejen..

Er det ikke et sjovt billede? Det af Elise ovenfor, altså. Vi har været igang med at Halloween-preppe og går stærkt efter at blive det bedst pyntede hus på vejen. Det lille skræmte dukkebarn bag den blodige hånd burde jo næsten blive en fast del af udsmykningen, men det får jeg hende nok ikke til 😉

Igen i år har vi koblet vores Philips Hue-system op på Halloween-app’en og det spiller altså. Det kører på alle lamperne i indkørslen, lampen over hoveddøren og så har vi sat en Philips Hue Go i vinduet ved siden af hoveddøren (det er den Elise står og leger med). Den er trådløs og jeg havde egentlig håbet, at den kunne stå i græskarret ude foran, men den er lige akkurat for stor til hullet bag i mit keramik-græskar (fordømt), så hvis ikke jeg når at få fat i et lidt større græskar må det blive sådan her – idéen med græskarret har jeg fået fra hende her (ser det ikke nice ud?). Den er ikke en udendørs-lampe, men under et halvtag i et par timer går det jo nok (.. hvis det ikke regner).

Det hele er koblet sammen med en højtaler (den vandtætte vi har fra vores bryllups-poolparty, så den kan stå udenfor) og sammen er effekten top creepy.

[Jeg havde en lidt ambitiøs plan om at skære en græskar selv, men det må bliver når børnene er større og kan være med – for now fandt jeg mine keramik-græskar frem fra gemmerne istedet;)]

[Var lidt bekymret for om hun ville blive bange for de blodige hænder, for havde sat dem op mens hun var i vuggestue…. Det blev hun clearly ikke:)]

Jeg viser vores setup frem på story, for det er lidt svært at få den fulde effekt på billeder uden lyd – men for en lille forsmag kan I se den her youtube-video, der illustrerer systemet meget godt.

Og så er jeg ellers igang med at hamstre individuelt indpakkede slik-sager til den store slikskål, så er vi er klar til ryk-ind fra kvarterets unger.

Sidste år gik vi i flyverskjul, for vi kæmpede sådan med Elises søvn og putninger, og jeg (.. vi) orkede ikke at hun skulle blive vækket hele aftenen af glade udklædte børn, men i år er hun blevet det større og forstår meget mere af hvad der foregår. Jeg er liiiidt spændt på, om hun bliver for bange for nogle af de store børn, men hvis det er tilfældet, så må vi jo bare slukke og gå i seng.

[Nogen synes, at den der Philips Hue Go er ret sjov, så selvom den er trådløs, måtte jeg sætte den til at lade, så jeg er sikker på, at vi er klar til Halloween!]

Og nu kan Halloween altså bare komme an – vi er klar! Næsten! Bortset fra dét med slikket, men altså det er nok meget godt ikke at have den slags liggende i huset i alt for god tid, sagde hende på barsel.

Er der tradition for at børnene trick&treater i jeres kvarterer og skal I derfor pynte op? Det er der virkelig hér hos os:)

Et storesøster-værelse med en storesøster-seng… Og håbet om lidt bedre nattesøvn.

Annonce for Flexa Shop Copenhagen

Hér bor Elise. Sådan ihvertfald. Tilbage i sensommeren (pre-Carlsen) brugt vi nogle dage på at give hendes værelse en lille makeover, og ikke mindst på, at få samlet hendes nye ‘stor-pige’-seng.

Hun har altid sovet dårligt og hendes søvn har altid fyldt enormt meget i vores lille familie. Det gør den for så vidt stadig. Og vi har snart prøvet alt.

Tilbage i foråret, da hun var 18-20mdr havde hun en periode med ‘night terror’. Det er vist meget almindeligt i den alder. Og dér flyttede hun mere eller mindre permanent tilbage i hendes mors og fars seng.

Jeg var gravid i 1. trimester, træt og dårlig – og jeg orkede ikke lige og drøne frem og tilbage mellem hendes værelse den halve nat. Og sad iøvrigt også med en følelse af, at hvis min lille pige, havde brug for den ekstra tryghed det var at sove hos mor og far, så skulle hun da have det.

Siden da, er hun ikke rigtigt kommet ud af soveværelset igen.

Og med udsigt til at udvide med familien med en lillebror, synes vi, at det da kunne være meget rart, hvis Elise kunne sove på sit eget værelse, i sin egen seng. Ikke mindst fordi tanken om at blive vækket af de små krabater på skift, næsten ikke er til at holde ud.

[Legebord og stole fra Flexa – hun elsker at sidde dér, og når vi er på hendes værelse, klapper hun lige på den ene stol og kigger på mig. “Så kan du godt sætte dig hér”. Og jeg krabber mig ned på hug]

Jeg har flere veninder, der har haft god succes med at introducere en ny sej stor-pige-seng, i forsøget på at få tumlingerne ud af soveværelset, så det måtte vi også prøve. Ikke mindst fordi hun alligevel var ved at være for lang til tremmesengen, og jeg gerne ville have at Carl skulle overtage den.

Og så faldt valget altså på denne drøm af en seng fra Flexa fra deres Popsicle-kollektion – mit indre pige-hjerte klapper eksalteret over hvor fin den er. Over trappen, over opbevaringspladsen nedenunder og over hulrummet, der med et tæppe, er det perfekte sted at lave hule.

Og hun fik godt nok også små julelys i øjnene, da hun så den første gang. “Wauw!”. “Wauw wauw wauw”. Hun siger ikke mange ord, men lige “Wauw!” har hun ret godt fat i.

Vi gik især op i at vælge en ordentlig madras til hende, og har fundet én, med et eukalyptus-betræk, der virker afkølende, fordi hun er så mega mega varm om natten (.. og også om dagen, men altså.. det er værst om natten..). Jeg anede ikke at man kunne få den slags, men det kan man altså og det er perfekt til sådan en lille radiator som Elise.

Den er virkelig lækker og jeg håber, at hun kan have glæde af den i mange år frem. Og så må Carlsen have én, der matcher, når den tid kommer.

[Hjemmegjorte luftballoner og papir-skyer]

Og det går også bedre, med søvnen. Vi ikke i mål. Ikke på nogen måde faktisk. Men vi er i en proces, og jeg kan fornemme, at vi er på vej i den rigtige retning.

Hun sover det første af natten i sin egen seng, og så bliver hun hentet ind i soveværelset hos sin far i løbet af natten.

Nogle nætter har hun sovet i sin egen seng til kl 6 og andre nætter passerer uret ikke engang midnat før hun kalder.

Men det er fremskridt. Og det skal nok lykkes en dag. Og den 1/11 rykker hun op på en ny stue i vuggestuen (med de store børn) og skal ikke længere sove lur i sin barnevogn, men i en lille felt-seng. Og mon ikke også nok, det kommer til at rykke lidt ved søvn-mønstrene.

Indtil videre har de voksne splittet sig op – den lange tager Elise om natten, og jeg tager Carlsen. Det er mest af hensyn til, at Skjorten skal op på arbejde og derfor ikke kan blive vækket af skiftevis den ene og den anden hele natten lang. Og så må det være sådan i et par måneder, det går jo nok. Og heldigvis har vi jo pladsen til det, så Carl og jeg er flyttet i gæsteværelset i kælderen og jeg slipper for at få stressknopper over om han nu skulle vække sin storesøster så snart han siger det mindste kvæk.

Det gør han iøvrigt ikke. Jeg tør næsten ikke sige det højt, af ren og skær fygt for at jinxe noget, men alt tyder på, at han er noget mere interesseret i sin nattesøvn end hans søster nogensinde har været det.

[Legegulvet fandt jeg som spotvare i Netto i sommer, pandakurven er gammel og fra H&M Home og siv-kurven var også et Netto-fund. Den lille stol er fra Jollyroom.]

Så det er altså dér vi er. Med søvnen. Og der er dage, hvor jeg tænker at det er fint nok, en fase og ‘sådan er det’, og andre dage, hvor jeg er skide træt af, at jeg sidder og føler, at jeg nærmest ikke har set Mads andet end 4 minutter over en stresset aftensmad med to sure børn, og derfor er enormt træt af, at være blevet losset ud af eget soveværelse og væk fra min mand. Men det er nok meget normalt.

Og én eller anden dag, skal det nok lykkes. Og istedet prøver vi at finde voksen-tiden og to-somheden på anden vis. Og det går sådan set også ok…. Når nu det skal være <3

.. Hold jer endelig ikke tilbage, hvis I har været igennem noget lignende og er kommet ud på den anden side. Jeg kunne godt bruge lidt opmuntrende re-assurance♥

[Hun har arvet min gamle dukke – men synes ikke den er sådan meeeget spændende endnu]

 

På besøg hos: Kristina Hede fra @_rosemille…

Det er blevet tid til endnu en omgang “På besøg hos…” – hvis I er nysgerrige efter andre, så kan I se mit besøg hos Carla Sofie Molge HER og Mette fra Møllebakken HER.

Kristina Hede er endnu én af mine store inspirationskilder og hun var bl.a. med til rigtigt at sætte skub i tankerne om vores køkkenupdate. Hendes stil er lys, enkel og lidt romantisk – og så deler vi begge kærlighed for de grå toner og en lidt fersk farvepalette.. Kom med på besøg hér:

Hej Kristina, tak fordi jeg måtte komme på besøg. Du bor simpelthen så pænt – hvordan ville du selv beskrive din boligstil?

“Hmm ja. Det spørgsmål har jeg fået mange gange, og hver gang må jeg lede efter svaret. Jeg tror ikke min stil passer ind i nogen kasse. Den er varm og romantisk, men på en enkel og stringent måde. Et touch af boheme, men stadig minimalistisk. Mest af alt er den personlig, og afspejler mig. Min farveskala begrænser sig til hvid, sort og grå, blødt op med naturmaterialer som skind og messing samt få rosa elementer.”

Hvor finder du selv boliginspiration?

“Jeg suger til mig af indtryk mange steder. Hos venner, på rejser og hos kunder jeg besøger. I blade og bøger. Idéerne til istandsættelse og projekter kommer indefra, men er blevet fodret med forskellige idéer udefra. Der findes en (desværre for min mand) utømmelig lille nisse inde i min hjerne som ustandseligt ser nye muligheder og kommer med forslag til ændringer og forbedringer. Vi er ved at være det med vores hus at der ikke er flere spædende ting at gribe fat i. Derfor drømmer nissen lidt om et helt nyt hus hvor den kan starte forfra igen, sådan i al hemmelighed. Sig det ikke til René!“

Haha, det skal jeg nok lade være med. Jeres nuværende hus er enormt smukt – har det krævet stor renovering eller har I været enormt heldige at finde sådan en smuk perle?

“Mange tak. Lad os bare sige at det var en uslebet diamant, som krævede de rette øjne. Der var lidt stilforvirring, så vi har brugt meget tid på at få det tilbage til sin oprindelige stand. Vi faldt for de smukke lofter, som heldigvis var bevaret og passet godt på, samt den store indbyggede bogreol.
Gulvene var mørke, og både vægge, døre og karme malet i pang-farver. Køkkenet var brunt og facaden gul.”

Av, det lyder som noget af et projekt! Du har to små piger, men formår alligevel at bo helt ’roligt’ og ’clean’ – hvad er din
hemmelighed?

“Jeg har brug for rolige omgivelser, til at give kontrast til en karriere med fart på og en hverdag hvor tid er en mangelvare og hvor der skal multitaskes for at tingene hænger sammen. Jeg bliver simpelthen stresset af rod, så dels rydder jeg hele tiden op, og dels er pigerne gode til at sætte tingene på plads. Det vigtigste er at vi alle kan være her, og hygger os. Reglen er at hvis man går op eller ned i huset kigger man lige om der ligger noget som skal samme vej.”

Det lyder som en god regel – den vil jeg kopiere! Du har valgt at indrette med en hvid sofa. Den er fantastisk smuk i jeres hjem, men hvordan tør du? Og har du nogen gode tip til at undgå små plettede børnefingre?

“Vi forelskede os i Eilertsen sofaen da vi ledte efter møbler til huset. Nu har den stået her i 8 år, og har overlevet både hund, kat og små børn. Den har aftageligt betræk, hvilket er en ret god finte. Der må gerne spises i sofaen, men de mest “farlige” ting som nutella og lignende holder vi ved spisebordet. Nogle af vores bedste venner har 5 børn, og en hvid sofa… det kan lade sig gøre ;o)”

Og til en slut – hvad er dit bedste indretningstip mon?

“Mit bedste tip må være at indrette sig personligt. Jeg synes at man skal kunne mærke menneskerne som bor i hjemmet, og ikke bare føle at man træder ind i et boligblad. Og så “stay true to the style”, især i forhold til boligen. En arkitekttegnet villa, indrettet i over-romantisk stil eller for den sags skyld en patriciervilla forklædt som high-tec hybel er bare ikke særligt charmerende.”

Det er jeg meget enig med dig i. Tak fordi jeg måtte komme på besøg hos dig og din familie!

Vil I se mere til Kristina, så kan I finde hende på instagram som @_rosemille – der er virkelig meget god inspiration at hente og Kristinas univers er virkelig smukt.

Om altid at være en arm i underskud…

Det er ikke for sjov, det der med, at man som mor altid slæber et halvt kongerige med sig rundt og jeg har ikke fået mindre at slæbe på efter der er flyttet en ekstra (og ret så udstyrskrævende) mand ind på matriklen.

Puha.

Er konstant en arm i underskud, når vi skal ud af døren. For ikke at sige 2. Eller 3.

Mon ikke I er et par stykker, der kan nikke genkendende?

Heldigvis bliver man jo bedre til at kende rækkefølgen for, hvad der skal ud hvornår. Hvornår børnene skal pakkes i bilen og hvornår taskerne. Og barnevognen. Og alt det der.

Men som hovedregel har jeg altid en autostol eller lift, en pusletaske og så min håndtaske med, når jeg forlader huset. Og oftest også sved på overlæben. Og nogle gange ned af ryggen, hvis Carl er sådan rigtigt sur over at være blevet lagt i sin autostol, which happens ca. 50% på af tiden.

Og så skal der slukkes, og alarmes og låses. Alt imens det lille menneske skriger i en sådan grad, at jeg er bange for at naboerne tror, at jeg står og hiver ham i storetæerne af ren og skær ondskab.

Det gør jeg ikke.

“Mor skynder sig. Alt hvad hun kan, skatter.”, halser man. Fortsat mere svedende.

Men men – heldigivis har jeg jo giftet mig med en gadgetmand af rang. En gadgetmand, der har gjort vores gamle dame til en mægtigt smart gammel dame. Alt kan styres fra telefonen. Næsten ihvertfald.

For han har unægteligt sukket træt, når jeg har insisteret på at vi skal have lamper, der ikke kan bruges med Philips Hue. Den slags med store nøgne ‘glødepærer’. Sådan en har vi fx hængende i entréen.

[Med de gamle pærer til venstre og de nye Philips Hue filamentpærer]

Nogle af jer kan måske kende den fra Kajen, hvor den boede over spisebordet. Hér har den boet i entréen fra det øjeblik vi flyttede ind. Og til Mads’ irritation synes jeg i k k e at det var en god idé, at udskifte pærerne med Philips Hue, for så pæne var de altså ikke.

Indtil nu.

Philips Hue har nemlig lanceret en filament pære. Så sådan nogle har vi altså sat i nu. De kommer i 3 forskellige størrelser – det er den største vi har, og så har de bluetooth, så de kan bruges uden en Hue Bridge (“hjernen” i Hue, om man vil).

Vi har parret lampen op med en censor, der sikrer at lyset tænder når man går igennem rummet (i de mørke timer). Om natten tænder den dæmpet og i aftentimerne tænder den ‘fuldt’, om man så må sige. Entréen er jo sådan et rum, hvor det for alvor giver mening med en censor. Det er jo et transit-rum, om man vil. Man sidder aldrig lige og hænger ud i entréen, men er altid på vej videre.

Så det var da én ting mindre, at tænke på, når man skal ud af døren. Smart. Og pænt, med de nye pærer. Vi er pt i dialog om de også skal op og hænge i køkkenet – jeg er nu ellers ret glad for de facetslebne pærer vi har, men kan også godt se, det mega smarte i at alt lyset snakker sammen… Såeeh..  Det ender jo nok med, at den lange får det som han vil have det;)

PS: I spørger nu og da efter en rabatkode. Jeg kan ikke klare en denne gang, men er blevet tippet om at man får 50kr i rabat hvis man signer up til nyhedsbrevet hos Lampeguru.

På besøg hos: Mette fra Møllebakken…

Jeg har været på besøg hos nogle af mine yndlings-boligdamer for dem vil jeg gerne dele med jer – instagram er min absolut største kilde til boliginspiration, og jeg har en håndfuld profiler, som jeg elsker elsker at følge. I har tidligere mødt Carla Sofie, og nu er turen altså komme til Mette fra Møllebakken. 

Også her vil I kunne se inspirationen – y-stolene og den store runde lænestol i velour to mention a few;)

Hej Mette, tak fordi jeg måtte komme på besøg. I bor helt vildt flot – hvordan ville du selv beskrive din boligstil?

Hmm… Det er nok en god blanding af nordisk minimalisme, rene linjer kombineret med hotel stemningen, som jeg har en kæmpe svaghed for.

Jeg er helt med dig på den med hotel-stemningen. Hvor finder du selv boliginspiration?

Av det gør jeg mange steder, hvilket ofte også gør det lidt svært at holde tungen lige i munden så jeg ikke taber den røde tråd i vores indretning. Jeg elsker de sydlandske tendenser, toner og det rustikke udtryk. Hotel-stilen har jeg også bare en kæææmpe svaghed for. Det lidt pompøse, nogen gange volumiøst og masser af velour. Jeg finder inspiration på instagram, pinterest, magasiner, rejser… ja overalt.

I har renoveret 420m2 og jeg kan blive helt stakåndet ved tanken. Hvordan får man mod og overskud til sådan et projekt, når man samtidig er mor til 5?

Hahah… modet det tænker man ikke over før man står i det eller efterfølgende, da kunne der mærkes, at jeg havde været på, -specielt fordi jeg havde min daglige gang i huset og dialog med samtlige håndværkere og leverandører for at være sikker på vi ikke gik fejl af hinanden eller der blevet valgt “nemme/forkerte” løsninger i svinget. Omvendt var det også mega fedt at være tovholder. Børnene var også med på rejsen, så det blev lidt et fællesprojekt og noget alle glædede sig til/over. Jeg er vant til at have mange bolde i luften, børnene er jo “bare” min hverdag 🙂

Jeg er slem til, at ’rykke rundt’, få nye idéer og skifte ud – har du det på samme måde, eller er du typen, der har en helt klar vision og når du er færdig med at indrette, så er du færdig?

Færdig bliver jeg aldrig, men det er faktisk sjældent jeg rykker rundt på mine møbler. De er købt til at udfylde en specifik plads i rummet. Jeg bliver næsten stresset hvis det ændrer sig. Tilgengæld dimser jeg ofte rundt på lamper, vaser eller andet nips.

Hvis du kun måtte vælge én ting, hvilket møbel er du så allergladest for i dit hjem?

Uhhh… den er svær. Men vores spiseafdeling er det sted vi bruger allerflest timer. Så det må klart være vores Y stole.

 

Som mor til 5, har du så gode tip til det med at forene ønsket om et smukt voksen-hjem med ønsket om at ens hjem også skal være et sjovt barndomshjem for ens børn, hvor der skal være plads til grin og leg?

Et “smukt voksen-hjem” er jo basen for vores børn. Jeg fungerer hverken i rod eller kaos. Så hvis hele vores hjem lignede en farvelade, oveni al det legetøj som (bevares) ligger spredt overalt på samtlige etager, så ville jeg få seriøs stress, ligeledes tror jeg børnene ville. De er alle opdraget til eksempelvis. at rede deres senge hver morgen, og deres værelser skal ligeledes være opryddet når de går i seng. Det skaber både ro, og tryghed og de har styr på deres ting, når de altid har en fast plads.
Her er bestemt både hjerterum til både leg og udfoldelse, vi (jeg) er bare mere stangente ifht. regler. – Ingen mad i sofaen eksempelvis. Tilgengæld nyder vi den sammen ved spisebordet. Togbaner, biler og andet er der masser af plads til i hele hytten, tumlelege og krea, foregår i tumlerummet i kælderen, hvor der ligeledes er klæd ud tøj, ribber, madrasser mv.
Måske handler det ligedele om opdragelse men også om, vi er ret mange mennesker (endnu flere når de har lege kammerater på besøg), så der er ikke plads til for meget slinger i valsen, hvis man vil undgå for mange konflikter eller kaos for den sags skyld 🙂

Og til en slut – hvad er dit bedste indretningstip mon?

Hold en klar rød tråd. Man kan sagtens blande og mixe stilarter, men de må ikke konkurrere, så drukner “budskabet” hurtigt. Vælg gerne få volumiøse nips/møbler fremfor meget nips/mange møbler, det skaber ro.

Copy, stort fremfor meget. Det er noteret! Tusind tak fordi jeg måtte komme på digitalt besøg i dit smukke smukke hjem. Få mere Mette på hendes instagram @moellebakken – den er et stort follow værd.