Så blev det sidste dag inden juleferien og det har jeg glædet mig til. Jeg har ikke planer om at holde juleferie fra domænet hér, men ved omvendt heller ikke hvor meget det kan blive til med div. juleplaner og to børn hjemme. Jeg tænker vi tager det som det kommer<3

Jeg var helt ved siden af mig selv i går. Sådan helt skiløjet. Og Carlsen var også helt off. Jeg ved ikke hvad det var. Men nok en blanding af for lidt søvn og for megen juletravlhed.

Og hvis jeg skal være helt ærlig, så er vi lidt ramte på privatfronten. Skjorten har åndssvagt travlt og så er der alvorlig sygdom i vores nærmeste familie. Det er træls. Og koster energi og bekymringer.

Og i formiddag trængte jeg simpelthen til at give mig selv et skud julestemning og tænke på noget andet. Det er min sidste dag i ‘fred’ i lang tid. De næste uger bliver fuld drøn på, og selvom jeg glæder mig til at ferietid med min lille familie, så er mine rolige barselsdage også balsam for trætheden.

Så i dag har jeg altså taget tylkjolen og julesweateren på. Carlsen sover i slyngevuggen, så jeg hører “Driving Home for Christmas” på laveste volumen, men lidt har også ret. Og så har jeg bagt brunkager. Jeg havde købt sådan noget brunkage-krydderi i sidste uge, og skulle det være, så skulle det være nu.

Og nu skal jeg og mine brunkager se et afsnit af “Hjem til Jul” på Netflix med en kop kaffe. Den er sød. Og letbenet. Og hjælper også på julestemningen.

Opskrift – klassiske brunkager

• ½ dl vand
• 100g smør
• 80g sirup
• 80g sukker
• 50g fint hakkede mandler (jeg brugte minihakkeren til at hakke, så de blev meget fine, men altså… det var mest dovenskab)
• 1 pose brunkagekrydderi
• 200g hvedemel

Fremgangsmåde:

• Smør, vand, sirup og sukker smeltes i en gryde.
• Bland imens de tørre ingredienser i en skål
• Bland de tørre ingredienser i smørmassen
• Ælt dejen til den er smidig og rul den til en pølse
• Læg pølsen på frys i ca 30 minutter
• Skær så skiver á 3-4mm og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir
• Bages i 10-12 minutter ved 180gr (alm ovn)

Ja, det er i sidste sekund, men er det ikke ofte sådan med julekort? Bortset lige fra sidste år, hvor jeg var i ualmindeligt god tid godt nok. Men altså. Oftest, så.

Og sådan er de altså kommet til at se ud i år. Mine julekort. Jeg ville egentlig gerne have haft en rustfarvet sløjfe, men det blev ikke pænt, når jeg printede det, og så kan det jo være det samme. Det havde ellers passet så fint med julefarverne, jeg har valgt i år (og som altså også var i spil på vores julebord).

Jeg er, iøvrigt, også igang med en familiekalender som jeg påtænker at smide op inden årets udgang, men skal bare liiiiige blive færdig med den og tiden er knap, især her i december. Men nu ved I det.

Og årets kort, kan I downloade lige her. Det er en .JPG i postkort-størrelse, og har I en farveprinter og lidt papkort (jeg køber mine i Bog&Idé for omkring 1kr pr stk vist nok (?)), så er I good to go. Hvis nogen hellere vil have den i PDF, så sig til – så klarer vi også dét. Jeg synes bare det er nemmere at printe i JPG:)

Og synes man årets kort er lidt vel kedeligt, så lagde jeg også et par forskellige op sidste år – dem finder I her. 

Åh, endelig fredag! Og næsten weekend. Kærkomment.

Det har været en lidt strid uge – den lange har været ude og rejse med job og med to små børn, er den slags lidt noget der kan mærkes for hele familien. Og on top, har lille Carlsen raget en slem forkølelse til sig, og jeg har derfor siddet op og sovet med ham de sidste to nætter, fordi han stopper sådan til, når han ligger ned. Lille skind.

Nuvel. Vi har fået god hjælp af søde bedsteforældre, Carlsen er i bedring og den lange er godt hjemme igen, så nu må det gerne bare blive weekend, så vi kan nyde lidt tiltrængt familietid.

Elise og jeg tyvstartede med lidt weekend i går, da vi tog til Popsi & Krelle koncert i Kronen Vanløse. Jeg har haft billetter i tusind år, for vi ville egentlig have været afsted tilbage i November, da de spillede i DGI-byen, men jeg nølede og pludselig var billetterne udsolgt. Sådan skulle det ikke gå denne gang. Og det var en herlig formiddag med lidt kvalitetstid med min store (lille) pige.

Og til formiddag har jeg altså bagt Luciabrød. Det gør jeg (næsten) hvert år. Og jeg hygger mig med at nusse rundt i køkkenet og lade duften af safran danse igennem huset. Opskriften kan I finde her.

Resten af weekenden skal også bare være tilegnet de små. Vi havde egentlig en julefrokost, men den er blevet skudt til januar i sidste øjeblik. Det er ok. Der har været så meget run på i december, at det er helt rart, at have fået lidt ‘fritid’ forærende ganske uventet.

I eftermiddag vil jeg forsøge at hente Elise lidt ekstra tidligt fra vuggestue (skal lige have Carlsen med på den plan) og så står den ellers bare på eftermiddagshygge og hjemmelavede pizzaer til aften.

I morgen drømmer jeg om at slæbe familien med på julemarked. Med Carlsen i bæreselen og højt humør på Elise. Nu må vi se. Hvis det bliver regnvejr på november-måden, så gider jeg ikke. Men jeg har hørt rigtigt godt om julemarkedet i Gurre heroppe i Nordsjælland – og i år har vi bestilt juletræet til levering (og afhentning med tilhørende udplantning igen.. meget 2019), så jeg har brug for et alternativ til den sædvanlige juletræsudflugt:)

Og ellers tænker jeg, at det bliver noget med æbleskivehygge og tegnefilm. Og masser af putning i sofaen.

Rigtig god weekend søde damer!

Annonce for Rosendahl

Tænk at vi allerede er halvvejs til juleaften – jeg synes december forsvinder mellem fingrene på mig i år.

Men men – ingen jul uden årets julebord på Kysten, og sådan her skal det altså se ud i år. Jeg trængte til noget andet end det klassiske rød/grønne med gran (men det kan nu altså også noget), så i år er jeg gået i en anden retning – med isblå, rav-farvet og støvet grønt.

Og så har jeg hængt dekorationen op i lampen – inspireret af de mange smukke ‘blomster-clouds’ vi har set igennem året.. Og iøvrigt med en lille tanke på, at vi skal være 12 mand hjemme hos til jul, og at der dermed bliver noget crowded på bordet. Og der skal jo helst være plads til både and og steg 😉

Jeg har holdt jul (altså som i hostet juleaften), siden jeg var 26-27 år, tror jeg. Og det er altså blevet traditionen nu.

“Er det ikke lidt crazy, at juleaften for så mange mennesker med en lille baby?”, spurgte en af de søde mødre fra Elises vuggestue betænksomt forleden morgen på p-pladsen, fordi hun havde læst det hér på bloggen.

Og jo det er det nok lidt. Men det er en tradition. Og vi tager det oppefra og ned. Og langt hen ad vejen nyder jeg det også virkelig. Nyder at samle vores allernærmeste i vores lille fine julehjem hér på Kysten. Nyder at pynte op, nyder at nørkle med dekorationer og nyder at dække et smukt bord.

Og jeg håber, at hvis jeg minder mig selv om, at det er ok at sænke ambitionsniveauet lidt og tage de nemme valg. Og uddelegere og bede om hjælp.

Selvom det er lettere sagt end gjort. Man vil jo helst gøre sit bedste lige juleaften, for hvem gider sidde dér og føle, at det hele er lidt amputeret.

[Jeg har dækket med vores klassiske hvide Grand Cru stel og toppet det med det nye Grand Cru Sense – jeg elsker kombinationen at det klassiske og det mere rustikke. Julehjertet kender I også fra sidste år – det er en del af Karen Blixens Jul-kollektionen og lavet af Zarah Voight. Det er så smukt, synes jeg.]

[Kræmmerhus, der matcher julehjertet – grafisk og smukt. Og iøvrigt er jeg ikke bange for at ‘mikse’ metaller på mit julebord. Jeg synes sagtens, det kan fungere så fint at blande lidt]

Herhjemme drikker vi champagne og spiser juleknas fra kl 15 – ungerne for hver lov til at pakke en enkelt pakke op. Så er der ligesom lidt mere ro på, og de behøver ikke at sidde på pinde under hele middagen.

Skjorten er typisk i køkkenet, og jeg er værtinde for vores gæster. Allerede ved 17-tiden går vi til bords – en kombination af at de færreste har fået frokost, at vi spiser med små børn og at aftenen nok skal blive rigeligt langt anyhow.

På menuen er der normalt and, flæskesteg, julemedister, hvide kartofler, brunede kartofler, rødkål, rødkålssalat, ribsgele og brun sovs. Lige i år har Skjorte-far fået sig en eller anden idé om, at han gerne vil lave gås – jeg nikker og siger ‘okay skat’, men forholder mig iøvrigt passivt og afventende. Lad os nu lige se, om han får gjort noget ved det;)

Til dessert spiser vi ris à la mande med appelsinskiver – og én skål kold kirsebærsovs og én skål varm. Der er lidt uenighed i selskabet om hvad der er ‘det rigtige’. Og så tænder vi juletræet.

Jeg bryder mig virkelig ikke om at danse om juletræet (barndomstraumer om tusind laaaange sange, tror jeg), men jeg tror ikke jeg slipper i år. Eller. Jeg er nok ‘desværre’ nødt til at amme Carl bedst som de andre går ombord i ‘Højt fra træets grønne top’. Sikke en skam og uheldig timing;)

Og så er der altså pakkeshow. I rigt mål. Omend vi – år for år – lykkes med at nedskalere bare en smule. Og kaffe. Og juleknas igen. Og måske et bette glas portvin, for man skulle da være et skarn;)

Jo. Det er en klassisk juleaften herhjemme hos os. Og i år regner jeg med at Carlsen går omkuld, når han går omkuld. Og Elise får lov til det samme. Ingen puttestress – hvis hun kan klare mosten til den bitre ende, så får hun lov.

Jeg forestiller mig, at vores juleaften er meget klassisk, men jeg har omvendt ikke det store erfaringsgrundlag.

Hvordan gør I mon hjemme hos jer?

[Kransen hér er egentlig til at hænge på træet. Eller vinduet. Eller hvad man nu synes. Jeg synes, den gør det særligt godt som julet servietring – er det ikke fint?]

[Stagerne er de hér – jeg har brugt et par i hver ende af bordet, så der er plads til mad på midten. Og så lampen ikke bliver brændt af;)]

Philips Hue Annonce

Phew venner – hvordan blev det allerede til midten af December? Eller.. Ikke rigtigt, men somehow føles det lidt som om December kun er 24 dage lang og der er altså utroligt meget man lige skal nå på de 24 dage.

Hygge, ikke mindst. Og i rigelige mængder.

Selvom jeg nærmest gik igang i midten af november, så føler jeg mig nu alligevel lidt snigløbet af julen. Slam og pludselig var den her. Og så står man der med alle sine forventninger og klar, parat, HYG på kommando tak. Så skørt og fjollet.

Jaja. Lidt er det nu blevet til det. Både med min lille familie, men også med dem vi nu iøvrigt har kær.

Og december kan jo noget. Når mørket lukker sig omkring os, og vi svarer igen med at tænde lys. I alskens varianter.

Og det skal det så også handle om idag. Jeg har nemlig fået lov til at slå en lille punktum for mit Philips Hue-ambassadørskab med en ekstra lille giveaway for jer. Og det jo iøvrigt en glimrende julegave-idé. Jeg har selv givet Philips Hue til min storebror – og det kan jeg godt skrive her, for han har allerede fået det på forskud. De har bygget nyt hus og er derfor flyttet tilbage i sommer. Og i November opstod behovet altså for ekstra lys. Så det fik han – og var meget glad.

I kan vinde dette startkit fra Philips Hue, så én af jer kan kan lægge Hue under træet i år – enten til jer selv eller til én I har kær.

Kittet har en værdi af 1099kr og for at deltage skal I smide en kommentar med hvem I vil give sættet til (og det er ogs’ ok at skrive sig selv;)) i kommtarsporet. Jeg trækker en vinder på torsdag d. 12 kl 12 (cutoff) og giver direkte besked i kommentarsporet hér samt på mail (så tjek lige at adressen er rigtig). Såfremt I vinder, skal I være cool med, at jeg sender jeres navn og adresse-oplysninger til Signify, så de kan sende jer præmien (men det bliver ikke brugt til andet og slettet efterfølgende. Det er bare svært at sende en pakke uden en adresse;)). 

Jeg håber, at det i løbet af det sidste år er lykkedes med at vise i hvilke situationer vi bruger Hue herhjemme og givet jer en mulighed for at vurdere om det også kunne være smart hjemme hos jer.

Vi har både snakket om det der med, at det er sindssygt godt til forebyggelse af indbrud (og ét af de vigtigste råd fra Kriminalpræventive Råd) med både inde- og udebelysning, når man er bortrejst. Og jeg fortalte om dengang vi havde ubudne gæster på Kysten.

Vi har også snakket lidt om det der med at lys er oplagt til at skabe stemninger – både indendørs, men i særdeleshed også udendørs. Og jeg viste vores havebelysnings-løsning frem, som jeg selv er ret tilfreds med. Ikke mindst nu i de mørke måneder, hvor det virkelig kommer til sin ret.

Og åh – kan I huske de lyse sommeraftner, loungemusik og bobler i haven? Dengang maven var rund og Carlsen endnu ikke var. Og vores festlige Halloween? Og om altid at være en arm i underskud, når man er mor, og derfor få lidt hjælp af automatik og censorer? Og da vi holdt hjemmedisko og lysfest i stuen for den lille? Og ikke mindst snakken om hvordan vi får hjælp af lys (.. og mørke) til at få det bedste ud af vores sparsomme forældre-søvn (og et par billeder fra dengang jeg var 1.trimestertræt og v i r k e l i g havde brug for al den søvn jeg kunne få.. Puh, jeg var skidt)?

Vi har været vidt omkring og tak fordi I har hængt med. Philips Hue har vi haft siden vi flyttede ind og altså helt og aldeles uafhængigt af mit ambassadørskab. Og jeg synes det er smart. Og gør vores hverdag nemmere. Ligesom flere af de andre ‘smart home’-ting vi omgiver os med. Men sådan må man jo vurdere med sig selv, om man kan se idéen. Herhjemme kunne vi ikke undvære det<3