Årets julebord på Kysten – dekoration til vejrs, utraditionelle farvevalg og lidt om vores juletraditioner…..

Annonce for Rosendahl

Tænk at vi allerede er halvvejs til juleaften – jeg synes december forsvinder mellem fingrene på mig i år.

Men men – ingen jul uden årets julebord på Kysten, og sådan her skal det altså se ud i år. Jeg trængte til noget andet end det klassiske rød/grønne med gran (men det kan nu altså også noget), så i år er jeg gået i en anden retning – med isblå, rav-farvet og støvet grønt.

Og så har jeg hængt dekorationen op i lampen – inspireret af de mange smukke ‘blomster-clouds’ vi har set igennem året.. Og iøvrigt med en lille tanke på, at vi skal være 12 mand hjemme hos til jul, og at der dermed bliver noget crowded på bordet. Og der skal jo helst være plads til både and og steg 😉

Jeg har holdt jul (altså som i hostet juleaften), siden jeg var 26-27 år, tror jeg. Og det er altså blevet traditionen nu.

“Er det ikke lidt crazy, at juleaften for så mange mennesker med en lille baby?”, spurgte en af de søde mødre fra Elises vuggestue betænksomt forleden morgen på p-pladsen, fordi hun havde læst det hér på bloggen.

Og jo det er det nok lidt. Men det er en tradition. Og vi tager det oppefra og ned. Og langt hen ad vejen nyder jeg det også virkelig. Nyder at samle vores allernærmeste i vores lille fine julehjem hér på Kysten. Nyder at pynte op, nyder at nørkle med dekorationer og nyder at dække et smukt bord.

Og jeg håber, at hvis jeg minder mig selv om, at det er ok at sænke ambitionsniveauet lidt og tage de nemme valg. Og uddelegere og bede om hjælp.

Selvom det er lettere sagt end gjort. Man vil jo helst gøre sit bedste lige juleaften, for hvem gider sidde dér og føle, at det hele er lidt amputeret.

[Jeg har dækket med vores klassiske hvide Grand Cru stel og toppet det med det nye Grand Cru Sense – jeg elsker kombinationen at det klassiske og det mere rustikke. Julehjertet kender I også fra sidste år – det er en del af Karen Blixens Jul-kollektionen og lavet af Zarah Voight. Det er så smukt, synes jeg.]

[Kræmmerhus, der matcher julehjertet – grafisk og smukt. Og iøvrigt er jeg ikke bange for at ‘mikse’ metaller på mit julebord. Jeg synes sagtens, det kan fungere så fint at blande lidt]

Herhjemme drikker vi champagne og spiser juleknas fra kl 15 – ungerne for hver lov til at pakke en enkelt pakke op. Så er der ligesom lidt mere ro på, og de behøver ikke at sidde på pinde under hele middagen.

Skjorten er typisk i køkkenet, og jeg er værtinde for vores gæster. Allerede ved 17-tiden går vi til bords – en kombination af at de færreste har fået frokost, at vi spiser med små børn og at aftenen nok skal blive rigeligt langt anyhow.

På menuen er der normalt and, flæskesteg, julemedister, hvide kartofler, brunede kartofler, rødkål, rødkålssalat, ribsgele og brun sovs. Lige i år har Skjorte-far fået sig en eller anden idé om, at han gerne vil lave gås – jeg nikker og siger ‘okay skat’, men forholder mig iøvrigt passivt og afventende. Lad os nu lige se, om han får gjort noget ved det;)

Til dessert spiser vi ris à la mande med appelsinskiver – og én skål kold kirsebærsovs og én skål varm. Der er lidt uenighed i selskabet om hvad der er ‘det rigtige’. Og så tænder vi juletræet.

Jeg bryder mig virkelig ikke om at danse om juletræet (barndomstraumer om tusind laaaange sange, tror jeg), men jeg tror ikke jeg slipper i år. Eller. Jeg er nok ‘desværre’ nødt til at amme Carl bedst som de andre går ombord i ‘Højt fra træets grønne top’. Sikke en skam og uheldig timing;)

Og så er der altså pakkeshow. I rigt mål. Omend vi – år for år – lykkes med at nedskalere bare en smule. Og kaffe. Og juleknas igen. Og måske et bette glas portvin, for man skulle da være et skarn;)

Jo. Det er en klassisk juleaften herhjemme hos os. Og i år regner jeg med at Carlsen går omkuld, når han går omkuld. Og Elise får lov til det samme. Ingen puttestress – hvis hun kan klare mosten til den bitre ende, så får hun lov.

Jeg forestiller mig, at vores juleaften er meget klassisk, men jeg har omvendt ikke det store erfaringsgrundlag.

Hvordan gør I mon hjemme hos jer?

[Kransen hér er egentlig til at hænge på træet. Eller vinduet. Eller hvad man nu synes. Jeg synes, den gør det særligt godt som julet servietring – er det ikke fint?]

[Stagerne er de hér – jeg har brugt et par i hver ende af bordet, så der er plads til mad på midten. Og så lampen ikke bliver brændt af;)]

6 kommentarer

  • Meget smukt opdækket 🙂
    God idé med deko i lampen, det ser flot ud 🙂
    Vi holder vores jul stille og roligt med alle de gamle faste traditioner.
    vi er halvvejs nu, så glædelig resten december 🙂

  • Hvor ser det smukt og gennemført ud ✨Kunne godt tænke mig at høre lidt nærmere om ris a la mande og appelsinstykkerne. Det lyder lækkert!

  • Det lyder skønt. Og hvor er det et fint bord. Og og hvor er din fine kjole fra? Herhjemme gør vi vist meget som jer. I år har vi dog droppet gaverne helt, hvilket er helt fantastisk, da vi ikke skal bruge tid på at købe. Der bliver nok et par gaver til den lille 🙂
    Vi får and og steg og altid både jordbærsauce og kirsebærsauce til ris a la mande 😍

  • Jeg kan anbefale at tage juletræ og gaver før desserten, når børnene er små. Min erfaring er, at ingen rigtig kan spise noget, og der er mere fokus på træet/gaver efter maden. Mine børn er heller ikke vilde med risalamande, men er begyndt at spise det fra skolealderen. Jeg syntes i hvert fald at det gav mere tid og ro om både mad og træ og gaver:-). Kh Ann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top