Du læser nu
10 ting du skal pakke til skiferien

10 ting du skal pakke til skiferien

skiferie-guide-10-du-skal-pakke-1-of-1

Så er der heldigvis ikke så lang tid til skiferie for vores vedkommende. Juhuu, hvor jeg glæder mig. De sidste par år har vi været på ski tidligere i januar (eller endda over nytår), så jeg synes det har holdt lidt hårdt i år. Januar har været l.a.n.g.. Meeen nu er der kun 1,5 uge til afgang og nedtællingen er så absolut sat igang.

Det er også blevet til lidt opdatering af udstyrs-arsenalet i år, så jeg tænkte, at det ville være på sin plads med en opdatering af udstyrsguiden – den er ikke udtømmende (at all), men giver da et meget godt indblik i. hvad jeg pakker med… Hvis I har brug for noget mere uddybende, så har dygtige Ems lavet en meget detaljeret guide – den skulle I tage, at tage et kig på.

10-ting-du-skal-pakke-til-skiferien-guide

affiliate-bar-1

  • Skijakken – jeg står (desværre) ikke helt på ski nok til at kunne forsvare at købe nyt skitøj hvert år, men lige i år har jeg givet mig selv lov til at investere i en ny jakke. De sidste par år har jeg stået i en lyserød sag fra CLWR, men sidste år forelskede jeg mig i en mere neutral af slagsen fra Armada – den er self long gone, men den her (herrejakke) fra CLWR ligner den på en prik. Jeg gik bevist efter én der var oversize og lang, men jeg er lidt nervøs om den vil være for firkantet i snittet. Synes bare det er svært, at finde damejakker, der ikke er korte, skaprt taljerede og med død pelskrave:-S Når jeg køber ny skijakke har jeg et par små tjek-punkter jeg altid holder mig til. Den skal have:
    • Snefang (både i talje og ærmer)
    • Ventilations-lynlåse
    • Højt vandsøjletryk og åndbarhed (10.000 mm / 10.000 gm)
    • Tapede syninger
  • Hjelmen – jeg synes POC laver de bedste hjelme og i år har jeg fået en sprillans ny af slagsen i julegave. Den glæder jeg mig til at have med sydover<3 Den fås med -25% lige her.
  • Ok, de skal ikke lige pakkes i kufferten, men er dog ret essentielle for en god skiferie. Skiene. Jeg har lige fået nye ski i julegave af Skjorten og jeg glæder mig til at få dem i brug. Det er ikke helt den model jeg har vist på collagen, men derimod disse. Jeg står ikke helt nok på ski til at kunne forsvare, at købe forskellige ski til forskelligt føre, selvom det nok havde været det optimale. Istedet har jeg fået mig en god all-mountain ski.. I lyserød. Self.
  • Skibukserne – når nu jeg gerne vil have en lidt oversize og lose jakke, så går jeg i en helt anden grøft med skibukserne. Som pige er jeg blevet træt af de mere baggy pasforme og ville istedet gå efter et par tight fitting soft-shell bukser.. Gerne med stretch (fordi det er rart).. De her fra L1 er et godt bud!
  • Mine leopard-luffer har splittede fingre, og holder mig dejligt varme.. De er købt i hedengange Stadium, så jeg ved ikke om de er til at opdrive længere – bare sørg for at købe handsker med læderforstærkninger. De holder bare bedre!
  • Douchebags – det ultimativt mest praktiske, når det kommer til pakning af ski-grej.. Vi har lige investeret i den her. 
  • Jeg står altid i skiundertøj (favoritten er fra Kari Traa…. Og husk også en god sports-BH), og så sweatshirts ud over fororven. Ikke synderligt funktionelt, men det er rart og blødt. I år står den her (herre??)-model fra Adidas højt på ønskelisten. Elsker farven (who’s surprised?!).
  • Seje goggles må der til og mine er Oakley’s FlightDeck med den nye Prizm-teknologi. De er ok hurtige, ser I nok 😉
  • En varm hue – den her er lille nok til at kunne være under hjelmen på de rigtigt kolde dage. Jeg går gerne efter en model i en kashmirblanding, netop derfor.
  • …….. Det siger næsten sig selv, men folk glemmer det alt for ofte – solbeskyttelse med høj faktor. Sneen reflekterer solens stråler og jeg har set mange solskoldninger i alperne.

Skal I mon også afsted på ski i år? Jeg ved I sidder et par skinørder derude;) Vi skal til Dolomitterne iøvrigt. Det har jeg vist ikke fået skrevet.

 Kommentarer (14)
  • Hej Acie
    Jeg tillader at skrive en kommentar, som ikke omhandler indlægget her. Jeg har netop læst dit indlæg omhandlende Ellos. Husker jeg galt, eller har du skiftet dit marmor spisebord ud? Hvis du endnu ikke har skilt dig af med det, er jeg mægtig interesseret. Klem Camilla

  • Jeg skal også til Dolomitterne i uge 7 og jeg glæder mig vanvittig meget! Skønt område og endda i nye skistøvler 😉

  • Kan godt forstå at du glæder dig, skiferie er virkelig noget specielt.

    Jeg har lige fundet ski, flyverdragter og alt frem, så vi kan vælte ud af sengen i morgen og køre en time til de nærmeste pister. Vi har tre børn i alderen 5-7 år og sætter pris på, at vi har mulighed for disse korte ture. Jeg er selv mest motiveret de første dage af en uges skiferie og med muligheden for endags ture har børnene lidt mere energi hver gang.

    God tur når du kommer så langt.

  • Jeg.Vil.Så.Gerne.På.Skiferie!

    Har aldrig prøvet det eller lært det… (Ja, jeg var fuld, da jeg boede i Schweiz :-))

    Hvor er det alleraller bedst at tage til som absolut begynder? Hvor det også er lidt sjovt? Livigno ?

    • Hmm… Godt spørgsmål. Jeg har faktisk aldrig været i Livigno – men jeg synes der er ret dejligt i Val D’Isere; her er der et kæmpe begynder-område :)https://acie.dk/wp-admin/edit-comments.php?paged=3#comments-form

  • Jeg skal på skiferie i uge 7 (gisp, skolernes skiferie; jeg forudser lange køer ved lifterne, og massevis af (usikre) børn på løjperne!), men jeg glæder mig sindsygt meget. Har stået på ski siden jeg var 3 år, og er nu 28, så det må siges at hænge ved 😉 Igennem årene har jeg skiftet en del skitøj ud, samt ski og støvler – men som du skriver, så kan det ikke forsvares at investere i nyt udstyr hvert år. Men når det sker, så er det altså bare super lækkert at flyve ned ad pisten i nyt ski-outfit med blanke ski og skinnende støvler 😀
    Kunne i øvrigt godt tænke mig, at høre lidt mere om dine skierfaring. Hvor langt går det tilbage, er det siden du var barn, eller i dine “unge” dage du begyndte at tage på skiferie? Måske du kan lave et separat indlæg om det. Synes i hvert fald det kunne være spændende at høre om (for en ski entutiast som mig :))

    • Christina: Jeg mindes at Acie tidligere har lavet et par indlæg om netop sin fortid som (vistnok) skibums + guide. Måske kan du søge det frem i arkivet?
      Jeg har i hvert fald indtryk af, at du er en temmelig erfaren dame, så sluger altid dine råd, Acie. Og de to vigtigste her: Halleluja til både faktor og snefang 🙂
      //Marie

    • Tusind tak for hjælpen Marie, det er rigtig sødt af dig. Tænk engang, jeg har nu ellers været trofast læser de sidste 4 år, og jeg mindes ikke et sådan indlæg om Acie’s fortid som skibums.. måske indlægget er røget i svinget for mig. Om ikke andet, vil jeg da straks søge i arkivet efter det 🙂
      Tak igen, og god aften.
      Og Acie, også tak for linket. Jeg slugte det råt – men jeg siger ikke nej tak til et mere uddybbende indlæg, hvis du en dag ville pusle med det 🙂 God aften herfra.
      KH Christina

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top